Atuagagdliutit - 16.07.1996, Qupperneq 6

6
Nr. 20 • 1996
StCaa&aa'c/é/'a £/£
-----^^-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Angut napparsimasumik nulialik
ikiomeqarsinnaaimgilaq
Angut 40-nik ukiulik tarnimigut napparsimasumik
nulialik tamanit ajattugaasutut misigivoq
NUUK(KKL) - Angut 40-nik
ukiulik Nuummeersoq nulia-
ni tarnimigut nappaatilik,
taassuma pania nukangasoq
namminerlu ikiorneqaqqu-
gaangami ajattugaasutut misi-
giuarpoq.
- Ilumoorsinnaanngilaq nu-
liara tarnimigut nappaate-
qartoq ikiorneqarsinnaan-
ngimmat, ilaqutariittut ilua-
mik inuusinnaaniassagutta i-
kiomeqamissaa pisariaqarlu-
innaraluarmat, angut AG-mut
oqarpoq.
Angut nuliilu 39-nik ukiu-
lik 1993-imi katipput, maan-
nalu avinniuteqarnissaq peri-
arfissatuarilerpaat.
- Avinniuteqarneq uanga
tassanngaannartumik iliuuse-
raara. Nuliama nappaataa ila-
qutariit avissaarnerannik ki-
nguneqartariaqanngikkaluar-
poq. Suli asaqaara, qanorli ili-
ussaanga?
Siorna oktobarimi nulii tar-
nimigut nappaateqalermat,
nuannarujussuarnermik ka-
marujussuarnermillu ersiut-
tartumik, arlaleriarluni iller-
someqarsinnaasumik katsor-
sameqamissaa piumasarisar-
simagaluarpaa, nalugamiuk
nuliaminut qanoq iliortassal-
luni, kamarujussualeraanga
imminomiarluni pileraangat,
tamimigullu nappaatilik qa-
noq iliorfigissallugu ilisiman-
nginnamiuk.
- Anersaakkut timikkullu
qasoqaanga. Misigisimavu-
nga tamikkut ikiomeqamis-
sannik pisariaqartitsillunga,
nuliaralu Sanamit annertune-
rusumik tarnimigut katsorsar-
neqamissaa qulakkeerusullu-
gu. Tarnimigut napparsima-
sumik aappaqarluni artoma-
qaaq, toqqissisimanngittuaan-
narpunga, qasugaluarlungalu
sinissinnaananga. Nuliama
iisartagartomera nakkutigine-
qanngilaq, napparsimmavim-
milu uninnganngikkaanga
peqqissaasumit takusameqas-
sanani.
Imminoriaraluarpoq
Nuliaasoq arlaleriarluni im-
minoriartarsimavoq, uinilu si-
nittoq savimmik kaperiartar-
simallugu.
- Nuliara imminoriaqqaar-
poq napparsimmavimmi u-
ninngatilluni, aappassaanik
tarnimikkut nappaatillit kat-
sorsartittarfiannit angerlartin-
neqaqqammerluni imminori-
araluarpoq.
- Inimut iseriallarpunga nu-
liara aanaartorujussuaq. Naa-
migut savimmik kapisima-
voq, ambulancenilli Sanali-
aanneqarpoq mersortillunilu.
Nuliap uini savimmik ka-
periaraluamerata kingoma si-
ninnartunik amerlasuunik ii-
sisimavoq.
-i AG er der også
SMÅ ANNONCER
- Unnuit ilaanni paasivara
nuliama sininnartut ukiup af-
faata ingerlanerani Sanamit
tunniunneqartartut katersorsi-
magai. Sininnartut puussia-
mut toqqortarisimavai 20-30-
llu akomanniittut iisimallugit.
Nukillaarsimaqaaq, Sanali-
aanneqarporli meriarsarne-
qarlunilu, ajomarsaareernik-
kullu Al-imut unitsinneqar-
poq.
Tamanit
pisuutinneqarneq
Annilaanganerup toqqissisi-
mannginnerullu qaavatigut
ilungersunartut ilagaat angut
nuliaasup ilaqutaanit taper-
sersomeqannginnera.
- Angajoqqaavisa qatann-
gutaasalu nuliama napparsi-
maneranut pisuunerarpaan-
nga. Allaat ikinngutai ilisari-
simasaalu isumqarput uanga
pisuusunga.
Angutip saaffiginnittamer-
passuisa ilaanni tarnermik
katsorsaasarfimmit nakorsiar-
tarfimmukaqquneqarpoq, na-
korsanngooq nalilersinnaas-
sammagu tarnip nakorsaanik
oqaloqateqassanersoq.
- Tamikkut napparsimasu-
nik katsorsaasartut oqaloqati-
ginnittartullu oqaloqatigaak-
ka. Katsorsaasartoq ataaseq
oqarpoq piffissaqarnani. Oqa-
loqatiginnittartup oqarfigåa-
nga ikiorsinnaananga. Soormi
ikiorsemeqarsinnanngikkuma
nakorsiartarfimmut saaffigin-
neqqaassaanga.
Nuliap napparsimanerata
kingunerisa ilagaat, uimi naa-
pinngikkallarmani inuunerata
qanoq ingerlasimaneranik i-
summivilluni eqqarsaasersor-
neran.
- Nuliannut averiikkannut
uterniarnerarlunga nuliama
pasillerluni arlaleriarluni sa-
vimmik kaperiartamerma ki-
ngorna sivisuumik sinissin-
naajunnaaqqavunga. Erseqaa-
nga, innartinnagulu sinilemis-
sara qunugalugu. Piloorluni
sinileraanga sinilaarsinnaa-
sarpunga, qasuallaamanga a-
qagukkut suliartorsinnaanis-
sagama.
Angutip neriuppoq isuma-
qarlunilu nuliami nappaataa
taamaalluni qaangiukkumaar-
toq.
- Nuliarali napparaangat
paaserusukkaluaqaara qanoq
inissisimallunga, piaartumik
ikiorneqarnissamik pisaria-
qartitsigaangatta. Maannak-
kutut inissisimanittut kin-
ngulleqqerusunngeqaara.
Inuk taamannak napparsi-
masoq piffissaq tamaat nap-
paatini ilumini atuutsittarpaa
ersersinngikkaluarlugu, pif-
fissamili nappaatip malun-
nartumik nalliukkaangat na-
korsaatinik ingalassimatinne-
qarsinnaavoq.
Qaqiffik
Angut angerlarsimaffissaqan-
nginnami, nuliami angerlarsi-
maffimminnit anisissimam-
mani, angut 40-nik ukiullik
qaangiiniarfissatut kinguller-
tut aalajangersimavoq Qaqif-
fimmi katsorsartinniarluni,
naak imigassamik ajornartor-
siomini nuliami nappaataanit
aj ornartorsiortinneqarnermi -
nit annikinnerugaluartoq.
- Qaqiffimmiinnera aallus-
sinnaanngilara, ingerlaqqin-
nissarlu ajomakusoorpoq, eq-
qarsaatigiuarparami siunissaq
qanoq nassataqarumaarner-
soq.
Qaqiffimmi katsorsartinni-
ni naammassiniarsariniarpaa,
tamatumalu kingoma pisaria-
limmik ikiortissaminik pisa-
riaqartitseqigami saaffiginni-
uttuartaqattaamiarpoq.
Ikiorneqarsinnaavoq
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani tamikkut nap-
parsimasunik katsorsaasartoq
Poul Bisgaard AG-mut oqar-
poq tarnimikkut taamatut
nappaatillit ikiorneqartartut,
aapparisarli aapparmi nap-
paataa tunngavigalugu ikior-
neqarnissamik pisariaqartit-
sisut nakorsiartarfimmut saaf-
figinnittariaqarput.
- Siunnersuutigiinnarsin-
naavara nakorsiartarfimmut
saaffiginnissasoq.
Poul Bisgaardip pineqartut
aalajangersimasut oqaaseqar-
figemsunngilai, paasisinnaa-
vaali aapparisat aapparmik
napparsimanerisa nalaanni
ajornartorsiuteqalersimasut
ikiortissaaleqisutut misigisin-
naasarmata.
Mand med syg kone
kan ikke få hjælp
40-årig mand med psykisk syg kone føler sig afvist overalt
Nuliaq arlaleriar-
luni iisartakkanik
20-30-nik
iisilluni immino-
riartarsimavoq.
Konen har flere
gange forsøgt at
begå selvmord ved
at tage 20-30
sovepiller.
NUUK(KKL) - En 40-årig
mand fra Nuuk føler, at han
hele tiden støder panden mod
en mur, når han beder om
hjælp til sin psykisk syge
kone, hendes mindre-årige
datter og til sig selv.
- Det kan ikke passe, at min
kone, der er maniodepressiv,
ikke kan få den hjælp, der er
så nødvendig, for at vi kan
prøve at føre et bare nogen-
lunde normalt familieliv, si-
ger manden til AG.
Manden og hans 39-årige
kone, som han blev gift med i
1993, har nu som sidste udvej
søgt om skilsmisse.
- Skilsmisseansøgningen er
en affekthandling fra min
side. Min kones sygdom bur-
de ikke føre til, at familien
splittes. Jeg holder stadig væk
meget af hende, men hvad
kan jeg gøre?
Manden har siden oktober
sidste år, hvor hans kone kom
i en manio-depressiv tilstand,
bedt flere gange om at få en
mere forsvarlig psykiatrisk
bistand, da han hverken ved,
hvordan han skal forholde sig
overfor sin kone, når hun bli-
ver aggressiv og prøver at
tage sit eget liv eller, hvordan
han i det hele taget skal tackle
det at være omkring en psy-
kisk syg person.
- Jeg er psykisk og fysisk
meget udmattet. Jeg føler
stærkt, at jeg må have psyko-
logisk bistand og samtidig
sikre mig, at min kone får
mere psykiatrisk hjælp fra
Sana. Det er meget belastende
at være gift med en psykisk
syg person og det indebærer,
at jeg ustandseligt er utryg og
ikke kan sove trods træthed.
Der er heller ingen kontrol
med hendes pilleforbrug og
ingen hjemmesygeplejerske
til at se til hende, når hun ikke
er indlagt.
Selvmordsforsøg
Konen har flere gange forsøgt
at begå selvmord og prøvet at
dolke sin mand.
- Første gang min kone
prøvede at begå selvmord var,
mens hun var indlagt, og an-
den gang, hun forsøgte at
begå selvmord, var efter
hjemsendelsen fra den psyki-
atriske afdeling.
- Da jeg gik ind i daglig-
stuen var min kone badet i
blod. Hun havde stukket sig
selv med en kniv i maven. Vi
gik ned på Sana, hvor hun
blev syet sammen.
Efter episoden med konens
forsøg på at dolke sin mand,
havde den 39-årige kvinde
taget en overdosis sovepiller.
- Jeg fandt en aften ud af, at
min kone havde samlet de
sovepiller, hun havde fået
udleveret fra Sana i en perio-
de på mindst et halvt år. Hun
havde en stor pose med sove-
piller, som hun havde taget
20-30 stykker af. Hun var
meget sløv, men det lykkedes
mig at få hende ned på Sana
med en ambulance, hvor hun
fik en udpumpning, hvorefter
hun med besvær igen blev
indlagt på Al.
Beskyldninger
En af de svære ting oven på
angsten og utrygheden, er at
manden ikke får støtte fra sin
kones familie.
- Hendes forældre og søs-
kende påstår, at det er min
skyld, at min kone er blevet
syg. Selv hendes venner og
bekendte tror, at det er min
skyld.
Ved en af mandens utallige
henvendelser, blev han fra
psykiatrisk afdeling henvist
til lægeklinikken, så lægen
kunne vurdere, om han havde
brug for psykolog-hjælp.
- Jeg snakkede med både
psykiatere og psykologer. En
af psykiaterne sagde lige ud,
at han ikke havde tid. En psy-
kolog fortalte mig, at de ikke
kan hjælpe mig. Hvorfor skal
jeg så gennem lægeklinikken,
når jeg alligevel ikke kan få
hjælp.
Konens sygdom indebærer
også, at hun har tvangstanker
om sin mands liv, før hun
mødte ham.
- Jeg kunne i lang tid ikke
sove, efter at min kone i sin
mistro om, at jeg vil tilbage til
min eks-kone, gentagne gan-
ge prøvede at stikke mig med
en kniv. Jeg var meget bange
og turde ikke sove, hvis hun
var oppe. Først når hun langt
om længe faldt til ro, kunne
jeg få en smule søvn, så jeg
nogenlunde udhvilet kunne
møde på arbejde næste mor-
gen.
Manden håber og tror på, at
hans kones sygdom kan kom-
me i ro på et tidspunkt.
- Men når min kone igen er
i sin maniske periode, vil jeg
gerne vide nøjagtigt, hvor jeg
står, når vi behøver omgående
hjælp. Jeg vil ikke igen være i
samme situation, som jeg er i
øjeblikket.
Når en person er manio-
depressiv, har han eller hun
sygdommen i sig hele tiden,
men de manio-depressive
perioder kan holdes nede med
medicinsk behandling.
Qaqiffik
Som den foreløbige redning,
fordi han ikke har nogen ste-
der at bo, efter at konen smed
ham ud af deres fælles hjem,
er den 40-årige mand startet
med en afvænningskur på Qa-
qiffik, selvom alkoholproble-
met er et mindre problem for
ham end konens sygdom.
- Jeg kan ikke koncentrere
mig i Qaqiffik og det er svært
at fortsætte, for jeg tænker
hele tiden på, hvad fremtiden
vil bringe.
Han vil foreløbig prøve at
gennemføre afvænningen på
Qaqiffik, og derefter blive
ved med at henvende sig for
at få den fornødne hjælp, som
han har så stor brug for.
Hjælp at hente
Psykiater på Dronning Ing-
rids Hospital, Poul Bisgaard
siger til AG, at manio-depres-
sive patienter får den hjælp,
de skal have, men hvis en
ægtefælle har brug for hjælp i
forbindelse med konens eller
mandens sygdom, må ved-
kommende henvende sig på
lægeklinikken.
- Jeg kan kun råde vedkom-
mende til at henvende sig på
lægeklinikken.
Poul Bisgaard vil ikke
kommentere enkeltsager,
men har forståelse for, at
ægtefæller, som har svære
problemer i forbindelse med
ægtefællens maniske perio-
der, kan føle sig hjælpeløse.
ASS./FOTO: KNUD JOSEFSEN, GRAFIK: AG