Atuagagdliutit - 16.07.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 20 • 1996
f^tgajpajpc/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
»Hotline« giver juridisk
opbakning til bisidderne
Bisidderne i Nord- og Sydgrønland har været på kursusbænken, senere
kommer turen til Midtgrønland
Inatsisileritooq Ole Horsfeldt illersuisut pikkorissartinnerini
marlunni ilinniartitsisooreerpoq: - Pikkorissarnerni illersui-
sut pisumassuseqaqaat sapinngisamik pitsaanerusumik iller-
suisinnaarusullutik.
Advokat Ole Horsfeldt har været lærer på de to første kur-
ser for bisidderne: - Disse to kurser har været præget afen
fantastisk entusiasme hos bisidderne, som er indstillet på at
yde så godt et forsvar som muligt.
NUUK(KK) - Bisidderne i
det grønlandske retsvæsen
bliver i denne tid styrket i
deres mulighed for at yde et
så godt og kvalificeret forsvar
som muligt.
Dels foregår der en kursus-
virksomhed, og dels er der på
forsøgsbasis året ud oprettet
en »hotline« mellem samtlige
bisiddere på kysten og advo-
katfirmaet Kønig, Homann &
Erichsen på Fjeldvej i Nuuk.
Denne styrkelse af bisid-
derne er et direkte resultat af
arbejdet i Den grønlandske
Retsvæsenskommission.
Det stod hurtigt klart for
kommissionen, at bisidderne i
mange sager var det svage led
i en retssag, og uden at afven-
te kommissionens endelige
arbejde er der afsat ressourcer
til en flersidig styrkelse af bi-
siddernes arbejde.
Der er en skævhed i kreds-
retterne, hvor bisidderen kan
»gå ind fra gaden« og forsva-
re en anklaget, mens de er
oppe mod politifolk, der dels
er uddannet på politiskolen og
dels er trænet gennem års
praktisk erfaring til at føre en
anklage. Den enkelte politi-
mand vil som repræsentant
for anklagemyndigheden føre
langt flere sager end den
enkelte bisidder, hvoraf nogle
kun har meget få sager i løbet
af et år.
Juridisk opbakning
Kommer politimanden i tvivl,
kan han konsultere juristerne
hos politimesteren i Nuuk. Nu
har bisidderne fået en lignen-
de mulighed for juridisk op-
bakning.
Siden 1. marts har alle bi-
siddere i Grønland, døgnet
rundt, kunnet ringe til advo-
katfirmaet Kønig, Homann &
Erichsen i Nuuk, hvor advo-
katerne Ole Horsfeldt, Chri-
stian Gorrissen og Troels
Thorsen er parat til at besvare
de spørgsmål, som bisidderne
stiller sig selv, når de ofte ale-
ne gennemgår en sag.
Bisidderne kan dels ringe
indenfor advokatfirmaets nor-
male åbningstid, men de har
også nummeret på en mobil-
telefon, som altid er beman-
det af en af de tre advokater.
Denne »hotline« er især be-
regnet til sager i weekenden,
hvor en sigtet skal fremstilles
i kredsretten senest 24 timer
efter tilbageholdelsen.
Bisidderne kan trække på
de faciliteter, telefon og fax,
som findes på kredsretterne.
Vender tilbage
AG: - Hvor mange bisiddere
benytter sig af denne »hot-
line«?
Advokat Christian Gorris-
sen: - Foreløbigt for få! Vi får
vel fire til fem opringninger
om måneden, og hidtil har
ingen ringet udenfor kontor-
tid, men det skal nok komme.
Bisidderne er begyndt at lære
os at kende, og de, der først
har prøvet at ringe en gang,
vender som regel tilbage med
nye spørgsmål i nye sager.
AG: - Hvad spørger bisid-
derne om?
Christian Gorrissen: - Især
om deres rettigheder. Mange
ønsker tid til yderligere un-
dersøgelser og vidneafhørin-
ger af betydning for sagen. I
disse sager er vort råd, at de
skal bede om at få sagen
udsat, hvis de ikke har mulig-
hed for at nå disse opgaver
inden det berammede retsmø-
de. Det kommer imidlertid
bag på mange bisiddere, at de
har mulighed for at få sagen
udsat, men det er rettens
opgave at sikre sig så grundig
en belysning af sagen som
overhovedet muligt. Tilbage-
meldinger fra bisidderne vi-
ser, at kredsretterne er parat
til at udsætte en sag, hvis bi-
sidderen finder det ønskeligt.
- Straffeniveauet og anke-
mulighederne er andre til-
bagevendende emner, men
»hotlinen« betyder ikke, at vi
overtager sagerne fra bisid-
derne. Vi rådgiver, og først
når sagerne bliver anket til
Grønlands Landsret, kan vi
som beskikket forsvarer over-
tage sagen. Så har vi til gen-
gæld et godt kendskab til den
konkrete sag, og det giver en
god kontinuitet i hele hand-
lingsforløbet.
Entusiasme
14 bisiddere fra Nordgrøn-
land var på kursus i december
Ukiortaap tungaanut misiligutitut nunatsinni illersuisut ulloq unnuarlu naallugu Nuummi inatsisilerituunit inatsisitigut siun-
nersomeqarniarlutik sianersinnaapput, eqqartuussivinni sulinerminni ajornartorsiutinik namminneerlutik qaangersinnaan-
ngisaminnik naammattuugaqaraangamik. Saamerlernit tasssaapput Troels Thorsen, Christian Gorrissen aamma Ole Hors-
feldt.
I en prøveordning frem til årsskiftet kan alle bisiddere i Grønland døgnet rundt ringe til advokaterne på Fjeldvej i Nuuk
og få en juridisk opbakning, hvis de i deres arbejde i kredsretterne løber ind i et problem, som de gerne vil have nærmere
belyst. Fra venstre er det Troels Thorsen, Christian Gorrissen og Ole Horsfeldt.
Inatsisileritooq Christian Gorrissen: - Illersuisut eqqar-
tuussivinni piginnaatitaanitik apeqqutigalugit sianertarput.
Siunnersuutigisarparput unnerluussutigineqartoq pisaria-
qartumik piffissaqarfigisassagaat, unnerluunneqartorlu
oqaloqatigilluartariaqaraat. Taamaaliorsinnaanngikkunik
akerliliissapput eqqartuussinerullu kinguartinneqarnissaa-
nik piumasaqarlutik.
Advokat Christian Gorrissen: - Bisidderne ringer ofte for at
forhøre sig om deres rettigheder i kredsretten. Vort råd er,
at de skal have den fornødne tid til at sætte sig ind i sagen
og tale med den anklagede. I modsat fald skal de sige fra og
få retssagen udsat.
i Ilulissat, og otte bisiddere
fra Sydgrønland var på skole-
bænken i juni i Qaqortoq. Til
efteråret kommer turen til bi-
siddere i Midtgrønland, som
skal på kursus i Nuuk.
Disse kurser, som hver
varer en uge, er basiskurser,
hvor målgruppen er folk, som
enten aldrig før har været bi-
siddere, eller som kun har ført
ganske få sager i kredsretter-
ne. Undervisningen er bygget
op omkring konkrete sager,
som bisidderne forbereder og
procederer. Lærerne på kur-
serne er dels dommere fra
Grønlands Landsret og dels
praktiserende advokater.
Advokat Ole Horsfeldt fra
advokatfirmaet på Fjeldvej i
Nuuk har været lærer på beg-
ge kurser: - De to første kur-
ser var præget af en fantastisk
entusiasme hos bisidderne,
som var opsat på at yde så
godt et forsvar som muligt.
Foruden de praktiske færdig-
heder med at procedere en sag
i kredsretten, har undervisnin-
gen også lagt vægt på en for-
ståelse af selve rollen for bi-
sidderen som den tiltaltes
mand og ikke systemets
mand.
- Bisidderne har tidligere
set sig som deltager i et spil,
hvor det gjaldt om at få den
rigtige afgørelse frem. En
afgørelse, som både samfun-
det og den anklagede kunne
leve med, men sådan ser jeg
ikke forsvarets opgave! Bi-
sidderen skal med næb og
klør forsvare den anklagede
og forsøge at opnå det bedst
mulige resultat for den ankla-
gede.
Stort behov
AG: - Hvad viser kurserne?
Ole Horsfeldt: - De to kur-
ser har afsløret et meget stort
uddannelsesbehov for såvel
de nye som de erfarne bisid-
dere. Denne afsløring, som
ikke er overraskende, bør føre
til planlægningen af flerårige
uddannelsesplaner og i sidste
ende etableringen af en egent-
lig bisidder-uddannelse. En
uddannelse som folk kan tage
i deres fritid, mens de passer
deres normale arbejde.
-1 det hele taget skal vi sik-
re os, at det bliver mere
attraktivt at være bisidder.
Det kan ske gennem en bedre
uddannelse, gennem en bedre
aflønning og gennem en bed-
re sikring af bisiddernes øvri-
ge arbejdsforhold. Jeg kan
godt forestille mig at give
arbejdet som bisidder karak-
ter af et borgerligt ombud, så
man ikke kan siges op, fordi
man påtager sig dette arbejde.
Selvtillid
AG: - Hvad er bisiddernes
største problem?
Ole Horsfeldt: - De ved
reelt ikke, hvilke rettigheder
de har i kredsretten. Det hæn-
ger nært sammen med, at de
får sagerne meget sent før
domsforhandlingerne, nogle
gange med en dags varsel og i
enkelte tilfælde få timer før
retssagen. Bisidderne har hid-
til troet, at de alligevel er for-
pligtiget til at møde op og for-
svare den anklagede.
- I stedet skal de lære at
sige fra i situationer, hvor
deres arbejdsvilkår har været
for stramme. Det er simpelt-
hen ikke forsvarligt med så
kort en tid til at sætte sig ind i
sagerne og føre de nødvendi-
ge samtaler med den anklage-
de.
- Vi har på kurserne forsøgt
at indgyde bisidderne mere
selvtillid, så de er i stand til at
sige nej til kredsdommeren
og anklagemyndigheden og i
stedet få sagen udsat, indtil
alle aspekter er belyst grun-
digt. Det er hele det grønland-
ske retssystem bedst tjent
med.
ASS./ FOTO: KUNUD JOSEFSEN