Atuagagdliutit - 31.07.1997, Side 18

18
15. AUGUST • 1997
Katersugaasiviup pisortaa Loth Hammeken Sissarissumi illukut annersaanni. Iluani uuttuutigai
14 X 5,8 meter, 71 kvadratmeterit missaanniilluni. Jakob A. A. Arøe-p titartakkamini oqaatigaa
orsiviusoq avannarleq. (Jakob Arøe Sissarissumillu titartagaa pillugit qupperneq 20-mi atuakkit).
Ungataaniippoq maanna Nanortaliusoq.
Museumsleder Loth Hammeken står her midt i den største hustomt i Sissarissoq. De indvendi-
ge mål er 14X5,8 meter, altså et hus på omkring 71 kvadratmeter. Denne bygning kan ud fra
Jakob A. A. Arøe’s tegninger identificeres som det nordre spækhus. (Læs mere om Jabob
Arøe og hans tegninger fra Sissarissoq på side 20). I bagrunden ses det nuværende Nanortalik.
O
NANORTALIK 200 AR:
DET VAR HER, DET HELE STARTEDE
Museumsleder Loth Hammeken tager AGs læsere med til Sissarissoq - og fortæller, hvad der skete i de forgange 200 år
Året 1997 er tidspunktet,
hvor Nanortalik holder 200
års jubilæum.
Allerede i starten af det
nye år har Jubilæumsudval-
get tilrettelagt en række ar-
rangementer, for eksempel
koncerter og underholdning,
men der vil ske en hel mas-
se aktiviteter, inden året rin-
der ud.
Men lad os først lige ven-
de blikket tilbage til de for-
gangne 200 år, og se hvad
der skete efter grundlæg-
gelsen.
15. august 1797 kom han-
delschefen i Qaqortoq J. C.
Mørch til en naturhavn Sis-
sarissoq på øen, hvor Na-
nortalik befinder sig idag.
Han medbragte materialer til
spækhuset og til boligen for
den kommende handels-
assistent, David Kleist.
Og netop på den dag blev
den sydligste koloni i Grøn-
land, Nanortalik, grundlagt.
På den måde kom beboerne
i den sydligste del af Grøn-
land i kontakt med handels-
chefen i Qaqortoq i stedet
for de sporadiske forbindel-
ser, når der ankom et fartøj.
Handel og mission
Formålet med at grund-
lægge Nanortalik var, at
handel med spæk og skind
skulle intensiveres, og at
disse handelsvarer blev er-
stattet med europæiske
varer og med de daglige for-
nødenheder. Efter formålet
med at drive handel kom
formålet med at påvirke og
lære grønlænderne om den
europæiske livsstil og reli-
gion.
I lighed med andre steder,
hvor europæerne og grøn-
lænderne kom i forbindelse
med hinanden, begyndte
man at leve, som vi kender
idag, et »dobbeltliv« i den
sydligste del af Grønland;
men udviklingen i Nanorta-
lik-området har været helt
anderledes end andre ste-
der.
Nanortalik-området har
været beboet længe før
1791. Meget spredt har
mennesker levet i forskellige
små bopladser. Denne form
for bosætning var nødven-
digt på grund af, at folk måt-
te flytte fra sted til sted, da
de jo levede af fangstdyrene
og derfor måtte følge dyre-
nes fangstruter.
Selvom bopladserne lå
langt fra hinanden, har de
altid haft kontakt med hin-
anden. For folk havde jo den
meget gamle tradition, at de
på deres sommerbopladser
mødte hinanden og handle-
de, inden danskerne kom til
Grønland. Det har været så-
dan, at man helt fra Disko-
området og Østgrønland har
mødt hinanden og handlet.
Forbindelser mellem Na-
nortalik-området og Øst-
grønland har været alminde-
lige, og sådan har det været
indtil kolonien, Ammassalik,
blev grundlagt i 1894. Na-
nortalik-beboerne er i høj
grad beslægtet med øst-
grønlænderne, der uden om
Kap Fan/el har sejlet til om-
rådet; helt frem til omkring i
midten af 1800-tallet er øst-
grønlænderne i deres jagt
på fangstdyrene flyttet til
området.
Sydpå fra Qaqortoq
Helt til 1950 har hele områ-
det ved Nanortalik tilhørt ko-
lonien Qaqortoq, der på den
måde var den mest spredte
og folkerigeste koloni i
Grønland.
De store afstande har
man efter grundlæggelsen
af Qaqortoq i 1775 erfaret
som et problem. På grund af
storisen har man haft svært
ved at komme i forbindelse
med hinanden. Konsekven-
sen var, at det har været
sværere for handelschefen
at købe spæk og skind, end
han havde regnet med. På
den måde tabte handels-
chefen sine indtægter, for
handelschefen fik jo sine
indtægter efter, hvor meget
han havde købt.
Det var også en af grun-
dene til, at handelschefen i
Qaqortoq, J. C. Mørch ar-
gumenterede overfor sine
overordnede i København
for at grundlægge en koloni,
der befandt sig sydligere
end Qaqortoq. Mørch’s an-
strengelser gav i 1797 resul-
tat.
I august måned drog de
afsted sydpå fra Qaqortoq,
medbringende materialer til
et spækhus og til den kom-
mende handelschefs bolig.
Med i følget var den grøn-
landske bødker, David
Kleist, der skulle blive han-
delschef i den kommende
koloni, samt flere medhjæl-
pere.
Flytning i 1830
De kom den 15. august
1797 til naturhavnen Sissa-
rissoq på øen, hvor Nanor-
talik nu ligger.
Handelschefen Mørch be-
stemte selv, at den nye ko-
loni skulle ligge ved Sissa-
rissoq. Efter at have pålagt
David Kleist og hans hjæl-
pere arbejdet, vendte Hr.
Mørch tilbage til Qaqortoq.
Alt ansvar blev pålagt
David Kleist, og i de følgen-
de år handlede han med
gode resultater med bebo-
erne på stedet og med folk
fra Østgrønland, der sejlede
uden om Kap Farvel for at
handle.
Kolonien Sissarissoq blev
ved med at tilhøre Qaqor-
toq; men på grund af de
store afstande var handels-
chefens handelsvilkår me-
get anderledes, og på grund
af sine gode indkøb var han-
delschefens indtægter me-
get større end mange andre
handelschefers indtægter.
Måske var det grunden til,
at hvervet som handelschef
i Sissarissoq var meget ef-
tertragtet, og at man ville
nødigt forlade den. David
Kleist var handelschef i Sis-
sarissoq indtil 1820, og
hans efterfølger var Imma-
nuel Arøe. Da Immanuel
Arøe døde efterfulgte hans
søn, Jacob Arøe, ham.
Mens de to Arøe’r var han-
delschefer, blev kolonien
Sissarissoq i 1830 flyttet til
det sted, hvor den nu ligger,
kaldet Nanortalik.
Nanortalik - en succes
På grund af Nanortaliks
succes i årene indtil 1850,
fik man den gode ide at
etablere flere kolonier ved
Nanortalik. Og disse kolo-
nier var Alluitsup Paa, Salleq
og Pamialluk. Disse kolonier
blev betragtet som kolonien
Nanortaliks afdelinger.
I løbet af 1800-tallet hav-
de de danske handelschefer
meget gode indtægter. Det
kan man tydelig se, hvis
man gennemgår de priser,
fangerne fik for deres han-
delsvarer. Og hvis man
sidestiller disse priser med
de europæiske priser, når
de blev solgt igen, har fortje-
nesten været så stor, at
handelschefen har brugt
fortjenesten til varer, som de
kunne sælge til fangerfami-
lierne, transport af varer, løn
til medhjælperne samt til
bygning af koloniherrernes
boliger.
Nogle af fortjenesterne
ved handelen blev brugt til
arbejdet i menigheden, un-
dervisning og nogle blev
brugt til forsøg på at etable-
re flere erhvervsvirksomhe-
der, især i begyndelsen af
1900-tallet.
Forsøgsfiskeri ved Nanor-
talik har været meget vigtig
for udviklingen af Alluitsup
Paa, og det har også med-
ført, at man byggede flere
fiskehuse i bygderne. Til-
skud til fåreholderne har
medført muligheder til nye
erhvervsvirksomheder.
Alle disse ting har med-
ført, at regionen aldrig er
blevet affolket.
Nye livsbetingelser
I midten af 1800-tallet be-
sluttede den danske rege-
ring, at den grønlandske be-
folkning skulle have en bed-
re uddannelse, således de
ASS7FOTO: VIVI MØLLER OLSEN