Atuagagdliutit - 31.07.1997, Page 19

15. AUGUST - 1997
19
|a NANORTAL1K
UKIUNIK 200-N NGORTORSIORN EQ / 200 ÅRS JUBILÆUM
NANNUP
UJARATTAA
Ujarak imaassinnaavoq matserfiup
sannerutaa
Nanortalik amerlasuunik o-
qaluttuassartalinnik soquti-
ginartunillu peqarpoq.
Nanortalimmit kilometerit
pingasut Sissarissumut pi-
sukkaanni Nannup Ujarattaa
saneqqunneqartarpoq, tas-
sanilu qallunaatsiaat aamma
illukoqarput.
Atuakkami »Nanortalik«-
mi Ove Bak allappoq: - Sis-
sarissup Nanortallullu akor-
nanni kangerliumarngup
kimmut sissaata eqqaani il-
lukorpassuaqarpoq. Ta-
makku akornanni napavoq
ujarak portusooq amitsoq.
- Oqaluttuatoqqat ilaata
oqaatigaa qanga aappariit
ataasiinnarmik qitornaqarsi-
masut, erneqarlutik. Qujagi-
sarisimaqaat nannumillu tu-
nisimallugu. Nukappiaqqap
nanoq qimmerisimavaa a-
neeqatiginngikkaangamiullu
ujaqqamut tassunga pitut-
tarsimallugu.
- Isumaqarpunga, Ove
Bak allappoq, Nannup Uja-
rattaa qallunaatsiaat illuata
isaariaata qulaani »sanneru-
taasimassasoq«. Ujaqqat
taamaattut qallunaatsiaat
illukuini arlalinni takussaa-
qaat. Annersaat nalunngisa-
ra Igalikup kangerluani Qa-
nisaartuuniippoq. Taanna
napparneqarsimavoq Hen-
ning aamma Cecile Lundip
savaateqarfianni.
ISBJØRNE-
STENEN
Stenen er måske en døroverligger
Der er mange historiske og
spændende steder i Nanor-
talik.
På en rask vandretur de
tre kilometer fra Nanortalik
til Sissarissoq kommer man
forbi Isbjørnestenen, hvor
der også er ruiner efter en
nordbogård.
I bogen »Nanortalik« ski-
ver Ove Bak:- Nær stranden
på vestsiden af bugten mel-
lem Sissarissoq og det
nuværende Nanortalik ligger
en mængde hustomter.
Mellem disse står en høj,
smal sten.
- Et sagn fortæller, at et
ægtepar kun havde ét barn,
en søn. De forkælede ham
og gav ham en isbjørn.
Drengen holdt bjørnen som
hund, og når han ikke gik tur
med den, bandt han den
ved stenen.
- Jeg vil tro, skriver Ove
Bak, at Isbjørnestenen har
været døroverligger i nord-
bogårdens bolig. Sten af
samme type ses ved flere
nordboruiner. Den største,
jeg kender, findes i Qani-
sartuut ved Igaliko-fjorden.
Den er stilet på højkant ved
Henning og Cecilie Lunds
fåreholdersted.
Katersugaasiviup pisortaa Loth Hammeken Sissarissumi Museumsleder Loth Hammeken ved Isbjømestenen tæt på
Nannup Ujarattaata saniani, oqaluttuatoqqat malillugit Sissarissoq, hvor en forkælet dreng ifølge sagnet bandt sin
nukappiaqqap qujagisap nanuutiminut pitussivigisartagaa. isbjørn.
kan følge med i den nye
europæiske livsstil.
Grønlænderne skulle an-
sættes i butikkerne, så de
kunne undervise de andre
grønlændere. Få af dem
blev sendt til Danmark så de
kunne få en uddannelse, de
fik håndværks- og teoreti-
ske uddannelser; nogle af
dem begyndte at fuldføre
deres uddannelser i Nuuk
eller llulissat.
Selvom de faglærte ikke
var så mange, så har ud-
dannelsesudviklingen været
meget vigtigt; bevidstheden
om en selvstændig samfund
var blevet større. Som der
eksempel kan Jakob Lund
nævnes der har fået en
læreruddannelse i Danmark.
Han virkede som handels-
assistent i Pamialluk fra
1848; ud over det virkede
han som kateket og lærer.
Senere blev han handels-
chef i Alluitsup Paa også der
virkede han som lærer ved
siden af.
I begyndelsen af 1900-tal-
let viste den kristelige fore-
ning »Peqatigiinniat«, at na-
tionalitetsfølelsen hos grøn-
lænderne var begyndt at
spire, og konsekvensen af
denne følelse var en bedre
uddannelsessystem, som
blev intensiveret ved at man
ansatte forstanderskabs-
medlemmer blandt grøn-
lænderne.
Forstanderskabet
Forstanderskabet blev i
1857 stiftet ved Qaqortoq
som et forsøg, og i de føl-
gende år blev forstander-
skabet stiftet i resten af
Grønland. Forstanderskabet
var det første i Grønland,
der gik ind i politik, den
første der fik myndighed
blandt den grønlandske be-
folkning.
Forstanderskabsmedlem-
merne var handelscheferne i
Qaqortoq og Nanortalik,
præster og overkateketer og
de valgte blandt den grøn-
landske befolkning. De valg-
te fra Nanortalik området
var fra Alluitsoq, Salliit, Na-
nortalik, Frederiksdal og Pa-
mialluk.
Under forstanderskabets
virke havde man ikke ladet
dem føle, at de selv styrede
kommunen, men det var
nok på grund af de lange af-
stande fra kommune til
kommune. Under reformen i
1911 nedlagde man forstan-
derskabet, og i stedet blev
Landsrådet i Sydgrønland
stiftet. Landsrådet havde
ikke danske medlemmer, og
deres opgave var mange i
deres valgkreds.
Kommunerne i Nanortalik
området var opdelt således:
- Sammisoq
(nedlagt i 1948)
- Pamialluk
(1926: Aappilattoq)
- Nanortalik
- Salliit (nedlagt i 1927)
- Alluitsup Paa
- Ammassivik
(den løsrev sig fra
Alluitsup Paa i 1926)
Disse seks kommuner
blev i 1950 til én kommune
med navnet »Nanortalik
Kommune«.
Sissarissumi amerlasuunik illukoqarpoq, ilaatigut illu una 1850-ip missaani kinguninngualuunniit
sananeqarsimasoq. Imaassinnaavoq 1830-mi Sissarissumit Nanortalimmut ingerlaannaq nooqa-
taanngitsut katersuuffigisarsimagaat, tamatumalu kingoma suli ukiorpaalunni najugaqarfigalugu.
Der er mange velbevarede hustomter i Sissarissoq, blandt andet dette nus, som er opført
omkring eller iidt efter 1850. Huset har måske være et forsamlingshus for de beboere, som ikke
straks flyttede med handelsstedet fra Sissahssoq til Nanortalik i 1830, men blev boende på
stedet i mange år endnu.
ASSTFOTO: VIVI MØLLER OLSEN