Atuagagdliutit - 31.07.1997, Blaðsíða 21

15. AUGUST ■ 1997
21
SIKORSUIT
PIAARLUTIK
Sikorsuit piaarlutik
nunap isorpiaatigut
qavannga erseraangamik.
ulillugu imarsuaq
sapillugu malissuaq
:/:qavammut kakkak
qiimanaq!:/:
Sikorsuit pajuttutut
qavannga aggeraangata
imartaqanngivissutut
sioqqiuttaraangata:
Tungaanut qatsungaarsuaq
nunarlu tarrassuaq
:/:qavammut kakkak
qiimanaq!:/:
Sikorsuit tulaallutik
avinngalillaraangata
pisassaqarfiullutik
katersuiffiuppata:
Kitaarsuaq seqersimaaq
utaqqisarlu ullulaaq
:/:qavammut kakkak
qiimanaq!:/:
Sikorsuit unittutut
' tamaani aasigaangata,
sapanngatut kuersatut
timaanit pinneqimmata -
nunarput aasarissuaq
sinaalu qaallorissuaq
:/:qavammut kakkak
qiimanaq!:/:
Sikorsuit inuunerup
ilassarilluarmagit
napalluarniarnerup
ikorfatut pigimmagit
tusarlugit eqiimminaq,
takullugiilu
iimminaq::/:qavammut kakkak
qiimanaq!:/:
KUUSSUAQ
TASERMlUliU
Kuussuaq Tasermiullu
Qinngua Tasersuarlu
/:mallit kuut nipaat!:/
tamima silarsuaata
naqqagut tusaasaraakka
/:mallit kuut nipaat!:/
Qaammangaarluni seqerngup
saqqaraa tungaanut qinngup
/:aqqutaa tamaak:/
pinningaarlutik manipput
kuuit sermit qaqqat naasut
/:aqqutaa tamaak:/
Unnulaarsuaq pilermat
kuut nipaat kisinngorummat
/:qatsungaartumi:/
qaap nalaanit qullalerpoq
qaammat tatsini seqersoq
/:qatsungaartumi:/
Qaqqat paarsisorsuartut
unnuakkut aamma pipput
/:aalajaatsumik:/
kuup nipaa ataqqinartoq
soorlu tussiapalaarpoq
/:aalajaatsumik:/
Unnuaq asinngalersoq
ullulaassaq qaffalerpoq
/:uumanartumik:/
uumasullu qarlulerput,
qinnguaalu qaap nuipput
/:uumanartumik:/
Tasip qaalu qatsungaartoq
qaqqanit alanngiaarpoq
/:assilissatut:/
tassami nunarsuarmi
tarraqarpoq paaratiisi
/:assilissatut:/
SSå NANORTALI K gi
UKIUNIK 200-N N GO RTO R S I O R N EQ / 200 ÅRS JUBILÆUM
ASS./FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN
pahse taiffdlioriorssua*
in. 29. spptrmlicr 1875 Nanortalik
toK. 17.jnni 1948 Narss«. ,
naparneitarpoi nlioi 197S.
Nanortallip illoqarfiata
pisoqartaani palasimut
taalliortumut Hendrik
Lundimut eqqaassu-
tissaq ippoq, inun-
ngorpoq Nanortalimmi
29. september 1875,
Narsamilu toqulluni 17.
juni 1948. Hendrik
Lundip inunngorneranit
ukiut 100-t qaangiun-
neranni eqqaassutissaq
1975-imi napparneqar-
poq. Hendrik Lundip
ernerata, ajoqiuneru
tussiusiortullu Jakob
Lundip eqqaassutissaq,
Nanortalimmiup
katersuillutik akiligaat,
uleerpaa.
I Nanortaliks gamle
bydel står denne
mindesten over digter-
præsten Hendrik Lund,
som blev født i Nanor-
talik den 29. september
1875, og som døde i
Narsaq den 17. juni
1948. Stenen blev rejst
i 1975 i 100 året for
Hendrik Lunds fødsel.
Hendrik Lunds søn,
overkateket og salme-
digter Jakob Lund
foretog afsløringen af
stenen, som befolknin-
gen i Nanortalik havde
samlet ind til.
PALASITAALLIORTORLU
Nanortalimmiup tusaamasap eqqaassutissaa 1975-imi
napparneqarpoq
Nanortalik angutit arnallu
Nunatsinni ineriartornermut
sunniuteqarsimasut arlallit
inunngorfigaat.
Illoqarfiup pisoqartaanniip-
poq eqqaassutissaq 1975-
imi napparneqartoq, palasip
taalliortup Hendrik Lund-ip
Nanortalimmi inngorneranit
ukiut 10O-nngormata.
Ujaqqamiippoq allagar-
taq, tassanilu allassimavoq
Hendrik Lundip taalliaani
»Nunarput utoqqarsuan-
ngoravit« titarneq kingulleq
»Saperasi isumaqaleritsi«,
taanna ullumikkut inuiattut
erinarsuutitut atorneqartar-
poq.
Nunamut asanninneq
- Taallaq ersersitsilluartuu-
voq Hendrik Lundip nuna-
mut inunngorfimminut misi-
gissusaanik, Christian Ber-
thelsen atuakkami 1983-
imeersumi »Grønlands Litte-
ratur - en kommenteret an-
tologi«, allappoq.
- Taallaq kinaassutsimik
nassuerutiginninneruvoq,
nunamullu ataqqinninner-
mut ersersitsilluni, aammat-
taarli nunap qitornaanut
kaammattuineruvoq Kalaal-
lit Nunaata avataani pisunik
malinnaanissamut.
- Nuna inunngorfik Hen-
drik Lundip taalliortarnermi-
ni allatut aamma ersersitta-
raa, Christian Berthelsen al-
lappoq. Kujataamiuviuvoq,
taqqassumalu silaannaata
kiannerunera taalliamini er-
sersittarpaa.
Sikorsuit
- Sikorsuit Tunumit inger-
laartut kujataamiut piniartui-
sa piniagassaannik nassar-
lutik - natsersuarnik - sine-
rissap avataaniittut imarpiup
Atlantikup malissuinut iller-
suutaasut, soorlu nillerpal-
laarunnaarsinneqartut qa-
muunalu kissartumik eqqar-
torneqarlutik, Christian Ber-
thelsen allappoq.
DIGTERPRÆSTEN
Mindesten rejst i 1975 over
Nanortaliks kendte søn
Nanortalik har været fødeby
for en række af de mænd og
kvinder, som senere har sat
deres præg på udviklingen i
hele Grønland.
I den gamle bydel står en
mindesten, rejst i 1975 på
100 året for digterpræsten
Hendrik Lunds fødsel i Na-
nortalik.
På stenen en indfattet en
mindeplade, hvis tekst hen-
tet fra den sidste linie i Hen-
drik Lunds »Nunarput utoq-
qarsuanngoravit«; på dansk
»Vort land, du er blevet
gammel«. Et digt, der nu
synges som Grønlands na-
tionalsang.
»Saperasi isumaqaleritsi«
kan oversættes til »Begynd
dog nu at tro på egne ev-
ner«.
Kærlighed
til fædrelandet
- Det er et digt, der på den
klareste måde udtrykker
Hendrik Lunds følelser over
for fædrelandet, skriver
Christian Berthelsen i sin
bog »Grønlands Litteratur -
en kommenteret antologi«
fra 1983.
- Digtet er på en gang er-
kendelse af identitet og et
udtryk for ærbødighed for
fædrelandet, og samtidig en
opfordring til landets børn
om at følge med i, hvad der
sker uden for Grønland.
- Fædrelandet er også på
anden måde genstand for
Hendrik Lunds lyriske udfol-
delser, skriver Christian Ber-
thelsen. Han var en ægte
sydgrønlænder, og det er
denne i klimatisk henseende
mildere natur, han skildrer i
sine digte.
Storisen
- Selv de sejlende isskodser
og storisen, der kommer fra
Østgrønland medbringende
fangstdyr - klapmydsen - til
de sydgrønlandske fangere,
og som ligger uden for
kysten og danner beskyt-
tende bolværk imod Atlan-
terhavets bølger, bliver lige-
som gjort mildere og skildret
med indre varme, skriver
Christian Berthelsen.
STORISEN
Når storisen viser sig tidligt,
omme fra Østkysten, sydfra
drivende herop fra Kap Farvel,
langsomt dækkende vort
udhav
og dæmpende dets dønninger
mod kysten -
eja! hvor lysteligt for sydboen!
Når storisen nærmer sig sydfra
med alle sine gode gaver;
og varsler om sommerens
komme,
en svømmende bro, der
forvandler
vort hav til et blikstille spejl -
eja! hvor lysteligt for sydboen!
Når storisen støder mod
landet,
da flosser den op og splittes,
så fyldt i sit skød med sæler,
held den, der kan fange dem
ind!
Til Udhavsskærene ror vi
på fangst i den lyse morgen,
eja! hvor lysteligt for sydboen!
Når storisen standser just her
undervejs på sin somerdrift,
den synes herinde fra land
som et væld af de klareste
perler,
en blændende bræmme lagt
om vort land i sin
sommerdragt -
eja! hvor lysteligt for sydboen.
For storisen redder vort liv;
den er for vor trivsel en
grundvold,
dens duren vækker vor livslyst,
vi råber:ih! når vi ser den
og skynder os i havet på jagt -
eja!, hvor lysteligt for sydboen!
(Oversættelse: lV. Thalbitzer).
TASERMIUT
Kuussuaq, Tasermiut Fjord
Qinngua, Tasersuaq Sø
/:bølgers, elves brus!:/
Dybest i min sjæieverden
er det denne lyd, jeg hører
/:bølgers, elves brus!:/
Solen kaster blank og gylden
sine stråler ind ad fjorden
/:hele vejen ind:/
Skønne er at se herinde
elve, bræer, fjelde, blomster
/:hele vejen ind:/
Skumringstimen bringer stilhed
elvene alene høres
/:i det stille vejr:/
Månen stiger op i østen •
lyser ned på blanke søer
/:i det stille vejr:/
Fjeldene som store vagter
står endnu ved nattetide
/uforanderligt:/
Som en salme bruser elven
lyder andagtsfuld og værdigt
/uforanderligt:/
Natten blegner, tidlig morgen
stiger langsomt op i østen
/:giver liv igen!:/
Dyr og fugle høres vågne,
morgensolens lys frembryder
/:giver liv igen!:/
Og i søens blanke flade
toner skyggerne af fjeldet
/:som et maleri!:/
Sandelig på jorden findes
mindelser om Paradiset.