Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 77 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanutluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
^Best^relsr^
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Paornénguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
Utertox Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
^JLorrespondenter^

J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIL (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Henriette Trant
(annoncekonsulent DK)
TIL 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
...
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvik/Esklmo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
KNR-IMIASSUARNARTUUAT
KINGUNE0ARTARIA0ARPUT
SAPAATIT AKUNNERI arlallit AG-mi upper-
narsaasertarparput nunatsinni demokrati qanoq
nalinginnaliorfigineqartigisoq.
Allaaserisarparput naalakkersuisut KNR-imi
assuamartuliat pillugit Nunatsinni inatsisiliortu-
nut - Inatsisartunut - piffissami pingaartumi paa-
sissutissat isertuuttarsimagaat.
Upemaaq aningaasanut ilassutitut siunnersuut
oqallisigineqarmat aningaasaqamermut ataatsi-
miititaliap piumasaqaatai Inatsisartut akueraat.
Kaammattuutit arfineq marluk 7,3 millioner kro-
ninik akuersinissamut piumasaqaataapput, 1996-
imi KNR-ip amigartoorutaanut matussutissat.
Naalakkersuisunut ilaasortaq ataaserluunniit
oqaluttarfimmit oqaaseqanngilaq Inatsisartunik
oqaluttuussilluni kaammattuutit piviusunngortin-
neqarsinnaanngilluinnartut. Piviusunngortinne-
qarsinnaanngillat naalakkersuisut taakkorpiaat
soraarnermut isumaqatigiissutit akuerereersi-
mammatigit, KNR-ip siulersuisuinut siulittaasup
naalakkersuisunut saqqummiuteriigai; isumaqati-
giissutit direktørinik marlunnik ajunngitsorsias-
sanik tunngaveqartut, inatsisartut taakkorpiaat
isumaqarfigisaat »inatsisinik unioqqutitsine-
rusut«.
KNR-IMI ASSUARNARTULIAT suliarinerini
naalakkersuisut ataaseq »puigorpaat, inatsisini
allassimasoq naalakkersuisunut ilaasortat akisus-
saaffeqamerannik eqqartuisoq. Inatsit Inatsisartut
13. maj 1993 akuerisaat. Inatsimmi allassimavoq
paasissutissat pingaarutillit Inatsisartut pisamik
aalajangersimasumik naliliinissaminut pingaaru-
teqarsinnaasut nipangiussineq inatsisinik unioq-
qutitsinerusoq. Soraarnermut isumaqatigiissutit
pillugit Naalakkersuisut aalajangiigamik inatsisi-
nik unioqqutitsipput, ilaasortallu tamatuma ki-
ngoma iliuuseqarput inatsisinik unioqqutsitsillu-
tik pinerluuteqarlutillu, naalakkersuisunut ilaa-
sortat tamarmik aalajangerneq tamanna pillugu
inatsisartunut ilaasortanut paasissutissiissutigin-
nginnamikku.
Pisimasunik AG-p paasiniagaanni erserpoq,
Inatsisartut pisamik aalajangersimasumik nalilii-
nissaannut pingaarutillit isertuunneqarsimasut,
taamaalillutillu naalakkersuisut ilumoortut ta-
maasa Inatsisartunut oqaluttuussinissamut kis-
saateqarsimallutik. Tamanna pinerluuteqameru-
voq. Tamanna kinguneqartariaqarpoq. Akisus-
saaffik inissinneqartariaqarpoq.
SAPAATIT AKUNNERINI kingullemi AG-p
uppemarsaatit arlallit issuaqattaaginnarpai, poli-
tikkikkut pisortat amusarissaminnut toqquinnar-
tagaat. Uppemarsaatit tamanut saqqummiun-
neqanngisaannartut, pisortat isumaqaramik inuia-
qatigiit soqutigisarinngikkaat.
Taama isummemeq AG-p isumaqatiginngilaa.
Soorunami inuiaqatigiit soqutigisaraat aningaa-
saatitik sunut atorneqartamersut. Naalakkersuisut
suliassarinngilaat eqqarsaatigilluassallugu innut-
taasut sunik soqutigisaqassanersut. Ilisimasaria-
qarpaat innuttaasut qanoq piumasaqarnersut,
inatsisillu namminneq oqaasertalersoqataaffigi-
saatik malinneqamissaat. Landskarsimi aningaa-
sat Inatsisartut naalakkersuisulluunniit pigin-
ngilaat. Innuttaasut qinnuiginikuuaasi aningaasa-
nik aqutseqqullusi, aammali qanoq iliortamersusi
ilisimassallugu pisariaqartippaat.
KNR-IMI DIREKTØRINIK marlunnik soraar-
sitsineq ajunngilaq eqqortuullunilu.
Naleqartariaqarpoq - aamma Nunatsinni - di-
rektørit suliffinnik akisussaaffigisaminnik inger-
latsinissaminnut aningaasanik tapiiffigineqartar-
tut isumassagunik, aningaasat Landskarsimit ti-
guinnartassallugit, aningaasat atugassaritin-
neqartut taamarujussuaq qaangillaraangamikkit.
Taamaattumik-una direktørit allarpassuamut na-
leqqiullutik aningaasarsiaqamerungaartut. Taa-
ma amerlanerusunik aningaasarsiaqartitsisoqar-
tarpoq naatsorsuutigineqartarmat, pisortat ani-
ngaasanik atugassinneqaraangamik akisussaas-
suseqartumik - innuttaasut sinnerlugit.
Politikerinuttaaq atuuppoq. Qinersisartut sin-
niisigaat, uagut qinersisartuusugit tatigisariaqak-
kagut, naatsorsuutigaarpullu qinersinerit akomini
akisussaanerminnik eqquutsitsisamissaat.
Tatiginninnitsinnik sakkortuumik sumiginnaa-
gunik - AG-p isumaa malillugu matumani taa-
maaliorput - aap, taava piumasarisariaqarparput
akisussaasut ajortuliaminnik akisussaatinneqarta-
riaqarput.
INATSISARTUNI 20. oktober oqallittoqarpat
paasinarsissaaq, Inatsisartuni ilaasortat - partiinut
arlaannulluunniit ilaasortaagaluarunik - suliamin-
nut akisussaanerlutik. Taamaakkussi pissutsit
isomarluinnartut saqqummiunneqartut kingu-
neqartittariaqarpasi.
Qinersisartuusugummi qanoq tatigisinnaavar-
put politikerigut demokratiimik illersuinissamin-
nut ilumut piareersimanersut? Aammattaaq
Nunarput inatsisinik atuiffiunersoq demokratiip
tunngavianik aallaaveqarluni?
Minnerunngitsumik: Mamianartuliami matu-
mani Inatsisartut eqqortunik aalajangiisinnaan-
ngippata, qinersisartut qanoq ilillutik upperisin-
naavaat tulliani politikerit ilumoortunik oqalut-
tuunneraatigut - tullianiluunniit - tullianiluunniit?
20. oktober takutitsigut tatigineqarsinnaallusi.
Takutitsigut sallut illersunngikkisi aammalu
isertuussiniarnerit akuerineqarsinnaanngitsut.
Takutitsigut inatsit tamanut assigiimmik atuut-
toq. Takutitsigut Inatsisartuni ilaasortaasinnaa-
nissinnut atatigineqarsinnaanersusi.
KNR-SKANDALEN KRÆVER HANDLING
AG HAR GENNEM de seneste uger dokumente-
ret, hvordan der skaltes og valtes med det grøn-
landske demokrati.
Gennem en række artikler har vi beskrevet,
hvordan landsstyret i sagen omkring skandalen i
KNR på et meget vigtigt tidspunkt fortiede
afgørende oplysninger for landets øverste lovgi-
vende forsamling - Landstinget.
Det skete, da et enigt Landsting besluttede at
tilslutte sig de henstillinger, som finansudvalget
krævede vedtaget under behandlingen af tilligs-
bevillingsloven på forårssamlingen. De syv hen-
stillinger blev stillet som betingelse for at bevilge
7,3 millioner kroner til at dække underskuddet i
KNR i 1996.
Ingen af medlemmerne i landsstyret gik på
talerstolen og fortalte Landstinget, at det var
umuligt at følge henstillingerne. Umuligt, fordi
det selvsamme landsstyre allerede havde god-
kendt de fratrædelsesaftaler, som KNR’s be-
styrelsesformand havde præsenteret for landssty-
ret; fratrædelsesaftaler, der godkendte et gyldent
håndtryk til de to direktører på baggrund af nog-
le kontrakter, som det selvsamme landsstyre
fandt var »i strid med lovgivningen«.
IGENNEM SAGSFORLØBET i KNR-skanda-
len »glemte« landsstyret en anden lille detalje,
som klart står beskrevet i loven om landsstyre-
medlemmers ansvarlighed. En lov, som Lands-
tinget vedtog 13. maj 1993. I denne lov fremgår
det klart, at det er ulovligt at fortie vigtige oplys-
ninger, som kan være af betydning for Landstin-
gets bedømmelse af en konkret sag.
Da landsstyret besluttede at handle i strid med
lovgivningen i sagen om fratrædelsesaftaleme,
gjorde medlemmerne sig efterfølgende skyldig i
endnu en ulovlig og dermed kriminel handling,
da samtlige landsstyremedlemmer undlod at
oplyse Landstingets medlemmer om denne
beslutning.
AG’s gennemgang af sagsforløbet viser, at vig-
tige oplysninger er blevet fortiet for Landstingets
bedømmelse af en konkret sag, og at landsstyret
dermed ikke ønskede at fortælle Landstinget den
fulde sandhed. Det er kriminelt. Og det kræver
handling. Ansvaret må placeres.
DET ENESTE, som AG gennem de seneste uger
har gjort, er at citere fra en række af de doku-
menter, som de ansvarlige politiske myndigheder
ellers plejer at gemme i deres skrivebordsskuffer.
Dokumenter offentligheden ellers aldrig får
kendskab til, fordi systemet mener, at det ikke
interesserer offentligheden.
En holdning AG stærkt tager afstand fra.
Offentligheden er selvfølgelig interesseret i at få
at vide, hvad vore penge går til. Men det er ikke
landsstyrets opgave at sidde og fintænke over,
hvilke interesser befolkningen har. Landsstyret
skal vide, hvilke krav befolkningen har, og følge
de love, det selv har været med til at udforme.
Landskassen er hverken Landstingets eller lands-
styrets egen pengepung.
Befolkningen har bedt Jer forvalte kassen, men
har krav på at vide, hvordan I gør det.
FYRINGEN AF DE TO direktører i KNR var
både rigtig og retfærdig.
Det må koste noget - også i Grønland, når
direktører, der modtager tilskud til at drive den
virksomhed, de er ansvarlige for, bare tror, at de
kan komme og hente pengene i Landskassen,
efter at de groft har overskredet de budgetter, de
har fået stillet til rådighed. Det er jo blandt andet
derfor, direktører får højere lønninger end mange
andre. Den højere løn bliver givet, fordi man har
en forventning om, at lederne forvalter de penge,
de får stillet til rådighed på en ansvarlig måde - på
befolkningens vegne.
Det samme gælder politikerne. De er vælger-
nes tillidsrepræsentanter, som vi som vælgere er
tvunget til at stole på, og som vi regner med vil
leve op til det ansvar, vi har betroet dem mellem
valgene.
Og når de så også groft svigter vores tillid -
som de efter AG’s mening har gjort i den her sag
- ja, så må vi også kræve at de ansvarlige stilles
til ansvar for deres forsyndelser.
FORESPØRGSELSDEBATTEN i Landstinget
20. oktober vil vise, om Landstingets medlemmer
- uanset partifarve - er deres opgave voksen. Hvis
I er det, må I tage konsekvensen af de stærkt kri-
tisable forhold, der er bragt frem i lyset.
Hvordan skal vi som vælgere ellers kunne tro
på, at vores politikere virkelig ønsker at stå vagt
om demokratiet? Og at Grønland er et retssam-
fund, hvilende på demokratiske principper?
Og ikke mindst:Hvis Landstinget ikke drager
de rigtige konsekvenser af denne skandale, hvor-
dan skal vælgerne så kunne tro på, hvad politi-
kerne fortæller os næste gang - eller næste gang -
eller næste gang?
Vis os den 20. oktober, at I er til at stole på. Vis
os, at I ikke er med på en løgn og at fortielser ikke
kan accepteres. Vis os, at loven er lige for alle.
Vis os, at I er værdige til at sidde i Landstinget.