Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 9

Nr. 77 • 1997
9

■ Kina akiliissava
GRØNLANDSPOSTEN
Akulliit Partiiat isumaqarpoq isornarluinnartoq akiligas
saminnik assuarnaatsumik isumaginnittartut akiligas-
saminnik isumaginninneq ajortut akiliuttalissappatsigit
NUUK(KK) - Innuttaaqataa-
sut akiligassaminnik isuma-
ginnittartut isumaginninneq
ajortut akiliuttalissappatsigit
tamanna isomarluinnarpoq.
Taama oqarpoq inatsisartu-
nut ilaasortaq Bjarne Kreutz-
mann (Akulliit Partiiat), init
attartortittakkat kommune-
qarfmnit ataasiakkaanit issia-
atileqatigiiffimmut INI-mut
nuunneqameranut atatillugu
nuussineq akiligassarpassuit
ikileriarsimannginerannut
tunngatillugu.
- Utaqqalinersialinnik na-
lunngisaqarpunga ineqamer-
minnut akiliuteqarsinnaaju-
mallutik sipaartorujussuusar-
tunik, sinnimininnguaminnil-
lu inuuniartunik, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
- Utoqqaliniarsiallit taakkua
nassuiaassigit, eqqaamiut ine-
qarnerinik akiliineq ajortut,
akisoorsuamilli fjersyn-inisi-
sartut videorsisartullu ani-
ngaasaammilu sinnerinik imer-
tartut, akiliuttassammatsigit.
- Peqqusersuinngitsulior-
neruvoq taama pisoqartuame-
ra. Innuttaaqativut akisus-
saassuseqarnerulemissaannut
suliniuteqarusuttunik ujartui-
unga, Bjarne Kreutzmann
oqarpoq. Aaamma pinaveer-
saartitsineq matumani aqqu-
tissaavoq pitsaanerpaaq.
Isumalluarnerit
kinguneqanngitsut
1997-mut aningaasanut inat-
sit suliarineqarmat, tamatu-
minnga allattut anguniagaqa-
rumallersimapput.
1. januar 1995-mi INI A/S-ip
pilersinneqamera sioqqulugu
ineqamermut akiitsorpassuan-
ngorsimasut akilersinniameqar-
nerat sukannemerusumik inger-
lanniameqartussangorlugu taa-
mani aaliangemeqarpoq, 1997-
mi 7 millioninik ikilisillugit.
Taamaakkaluartorli 1997-
mi angusat naatsorsuutigisa-
mit allaaneruppoq, oqartus-
saasullu allatut ajomartumik
oqaatigalugu, akiitsut ikilisin-
niarlugu sukannersumik aki-
liisitsiniarluni suliniutit angu-
neqarsimanngimmata.
Angusarineqartut - 7
millioniuniartussaagaluit - 2,5
millioninik amerlanerussagu-
nanngillat. Tassa nikingassu-
tit 4,5 millioniupput, ilassuti-
tut aningaasaliissutit inatsisip
aappaa aqqutigalugu akiler-
sinniarneqartussat. Taamaa-
lilluta tamanna taakkuninnga
akileeqataasussanngorpugut.
Naalakkersuisut nassuiarpaat
akiliisitsiniamermi ajomartorsi-
utaanerpaasoq tassaasoq inuit 1.
januar 1995 sioqqulluguli akiit-
soqalersimasut amerlasoorpas-
suartigut ineqamerminnut akiit-
soqaqqilersimasut.
INI A/S annerusumik ilior-
nianngilaq, ukiut arlallit akiit-
soqalereersimasut anisikku-
managit, ininik attartortut
taakkua ullumikkut akiliinis-
saminnut akissaqanngilluin-
namerat pissutigalugu.
Inissiat inoqanngitsut
- Allalli aamma ajomartorsiu-
taapput, Bjarne Kreutzmann
oqarpoq.
Paamiuni Namminersome-
rusut inissiaataat 70 atome-
qanngillat, ineqamermut kias-
samermullu akiliutitigut uki-
umut 1.800.000 kroninik an-
naasaqarfiusartut.
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S pilersinneqarmat inissia-
qarfiit immikkoortortaqarfin-
ngorlugit aningaasatigut im-
minnuttaaq aquttussanngor-
tinneqarput. Paamiuni inissi-
arsuami tamakkiisumik attar-
torneqanngitsuni inissianik
attartortut ineqamermut kis-
samermullu akiliutissaagaluit
annaaneqartussat - ineqamer-
mut akiuliutip saniatigut -
akilertalissagaluarpatigit, taa-
va ineqamermut akiliutaat 30
procentimik qaffasinnerussa-
galuarput.
Naalakkersuisulli maanna
isumaqarput Paamiut Kom-
muneani ajomartorsiutit attar-
tortut ataasiakkaat akilissann-
gikkaat. Taamaammat naalak-
kersuisut immikkut 1,8 millio-
ninik aningaasaliiso-qassasoq
qinnuteqarput, taamalu Paam-
iuni attartortut ineqamermut
akiliuteqarujussuarnissaat
pinngitsoomeqassalluni.
- Killissaa sumiippa
Paamiuni attartortut taariik-
kavut Inatsisartuni paasilluar-
neqarput.
- Naalakkersuisut taama
kissaateqarmata tupinnanngi-
laq, apeqqulli pingaarluinnar-
toq pinngorpoq, inatsisartunut
ilaasortaq Bjarne Kreutzmann
oqarpoq.
- Killissaa sumiippa? Inatsi-
sartut aalajangereerparput at-
tartortut isertitat naapertorlugit
ineqamermut akiliisassasut,
periuserli taanna Paamiuni
pisutigut allanngortipparput.
- Qanormi pisoqassava tul-
liani, attartortut ilaat inissia-
qarfimmi akiligassanik isu-
maginniffiunngitsumi ajor-
nartorsiuteqalerpata? Akili-
gassaminnik isumaginnittu-
artut landskardimit ikiussa-
nerpagut imaluunniit taakkua
ineqamermut akiliutaat qaf-
faannassanerpagut?
- Aperiinnartungaana, Bjar-
ne Kreutzmanna (Akulliit
Partiiat) oqarpoq.
- Hvem skal nu betale
Akulliit Partiiat finder det umoralsk, at anstændige
mennesker også skal betale for dårlige betalere
NUUK(KK) - Det er utroligt
uheldigt, at de borgere, der
overholder deres samfunds-
mæssige forpligtigelser, også
skal betale for de borgere, der
ikke gør det.
Det siger landstingsmed-
lem Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat som en reak-
tion på, at boligadministratio-
nens overgang fra de enkelte
kommuner til det landsdæk-
kende boligselskab INI A/S
øjensynligt ikke har hjulpet
en døjt på det store samfunds-
mæssige problem med de
mange og store restancer.
- Jeg kender pensionister,
som spinker og sparer for at
kunne betale deres husleje, og
som sætter deres leveniveau
efter, hvad der så er tilbage,
siger Bjarne Kreutzmann.
- Forklar disse pensionister,
at de også skal være med til at
betale husleje for naboen,
som ikke betaler sin husleje,
men i stedet køber dyre fj em-
syn og videomaskiner og
ellers drikker alle pengene op.
- Det er yderst demoralise-
rende, at den slags får lov at
finde sted. Jeg efterlyser initi-
ativer, som kan øge ansvarlig-
heden i befolkningen, siger
Bjarne Kreutzmann. Fore-
byggelse er også i denne sag
langt den bedste vej at gå.
Bristede forhåbninger
Da finansloven for 1997 blev
skrevet sidste år, satte forfat-
terne af dette værk sig et mål.
Inddrivelsen af hjemmesty-
rets huslejerestancer, som var
opstået før etableringen af
boligselskabet INI A/S den 1.
januar 1995, skulle styrkes, så
den samlede restance kunne
nedbringes med i alt syv mil-
lioner kroner i 1997.
På baggrund af den fore-
løbige udvikling i 1997 må
hjemmestyret konstatere, at
den faktiske bekæmpelse af
restancerne ikke står mål med
de flotte intentioner.
Resultatet, som altså skulle
være syv millioner kroner,
bliver næppe større end 2 1/2
millioner kroner. Altså en for-
skel på 4 1/2 millioner kroner,
som landsstyret nu søger ind-
drevet i landskassen gennem
årets anden tillægsbevillings-
lov. Dermed kommer vi alle
til at betale disse restancer.
Landsstyret forklarer, at et
væsenligt problem i inddri-
velsen er, at personer med
restancer før den 1. januar
1995 i mange tilfælde har
opbygget nye restancer hos
boligselskabet INI A/S. Og så
er man jo lige vidt.
INI A/S er ikke meget for at
skrue bissen på, men udviser
fortsat tilbageholdenhed med
at udsætte lejere med flere år
gamle restancer, fordi mange
af disse lejere i dag ikke har
økonomiske muligheder for
at betale deres gæld.
Tomme lejligheder
- Men der er også andre pro-
blemer end dårlige betalere,
Akiligassaminnik isumaginninneq ajortunit ineqarnermullu
akiitsorpassuartigut ajomartorsiutit, inissiaatileqatigiiffik
INI pilersinneqarmat tassunga nuuinnarneqarsimapput.
Problemerne med de dårlige betalere og de høje
huslejerestancer er flyttet med over i boligselskabet INI A/S.
påpeger Bjarne Kreutzmann.
I Paamiut står 70 af hjem-
mestyrets udlejningsboliger
permanent tomme, og det
betyder et årligt husleje- og
varmetab på 1.800.000 kroner.
Efter etableringen af bolig-
selskabet INI A/S er de enkel-
te boligafsnit blevet omdan-
net til selvstændige økonomi-
ske enheder. Hvis de resteren-
de lejere i de halvtomme
boligblokke i Paamiut skal
betale det opstående husleje-
og varmetab over deres egen
husleje, som det er beskrevet i
INI’s regler, ja så vil de blive
præsenteret for en huslejestig-
ning på over 30 procent.
Landsstyret mener imidler-
tid, at den enkelte lejer i Paa-
miut ikke skal bære byrderne
af strukturproblemerne i Paa-
miut kommune. Landsstyret
har derfor søgte om en til-
lægsbevilling på de 1,8 milli-
oner kroner, og dermed und-
går lejerne i Paamiut en stor
huslejestigning.
- Hvor går grænsen
1 Landstinget er der forståelse
for de tilbageblevne lejeres
problemer i Paamiut.
- Landsstyrets reaktion er
absolut forståeligt, men det
rejser samtidig et principielt
spørgsmål, siger landstings-
medlem Bjarne Kreutzmann.
- Hvor går grænsen? Vi har
jo besluttet i Landstinget, at
lejerne skal betale en omkost-
ningsbestemt husleje, men det-
te princip ændrer vi altså i det
konkrete tilfælde i Paamiut.
- Hvad så næste gang, når
nogle lejere kommer i klem-
me i en boligafdeling, hvor
der er mange dårlige betalere?
Går vi så også ind og hjælper
de ærlige beboere over lands-
kassen, eller lader vi bare de
ærlige lejere betale en højere
husleje?
- Jeg spørger bare, siger
Bjarne Kreutzmann fra Akul-
liit Partiiat.
INLAkiitsut
ikiliartorput
NUUK(KK) - Nissimaaq
nooqataasarpoq. Qallunaat
taama qanga oqaasinnaa-
qarsimapput.
Nooqataasimavorlu 1. ja-
nuar 1995 init attartortittak-
kat inissiaatileqatigiiffim-
mut INI A/S kommuneqar-
finnnit nuunneqarmata.
Ukiut ingerlanerini attar-
tortut kommunenut akiit-
sorpassuanissimapput, INI-
mullu ajornaatsuinnaasi-
manani akiitsunik akiliisit-
siniarsarineq.
Inissiaatileqatigiiffik INI
A/S ukiumut 800 millionit
missaannik ineqamermut
akiliutiliortarpoq, naatsor-
someqarsimavorlu attartor-
toq ataaseq ullumikkut
qaammammut 1,3 ineqar-
nermut akiligassaqartoq,
katikkaanni 86 millioner
kroniullutik.
Danmarkimi akiitsorine-
qartunut sanilliullugit Nu-
natsinni akiitsut qaarn-
mammik 1,3-mik ineqar-
nermut akiliutit qaffasin-
nerupput, qaffasinneru-
ngaamatilli.
- Ineqamermut akiitsut
ikiliartormata nalunngilar-
put, direktøriuneq Søren L.
Mortensen oqarpoq.
- Imminut salloqittarne-
russaaq akiitsoqanngilluin-
nartoqamissaa upperigaan-
ni, nunatsinnilu akiitsut
akuerineqarsinnaasumik i-
kiliffissaminnut pisserlugit
1,3-li suli minnerulersinni-
artariaqarparput.
INI:
- Restancerne
er for
nedadgående
NUUK(KK) - Nissen flyt-
ter med, siger et gammelt
ord.
Og det gjorde han også,
da det landsdækkende bo-
ligselskab INI A/S fra kom-
munerne overtog husleje-
administrationen den 1.
januar 1995.
Kommunerne havde i
årenes løb oparbejdet store
huslejerestancer, og INI
A/S har også måttet sande,
at det er svært kradse alle
sine penge ind.
Boligselskabet INI A/S
udskriver huslejeregninger
for omkring 800 millioner
kroner om året, og for tiden
skylder den enkelte lejer i
gennemsnit 1,3 måneds
husleje. Det svarer til 86
millioner kroner.
Sammenlignet med Dan-
mark er restancerne i Grøn-
land med et gennemsnit på
1,3 måneds husleje større,
men ikke ret meget større.
- Vi ser heldigvis en fal-
dende tendens i huslejere-
stanceme, siger den admi-
nistrende direktør Søren L.
Mortensen til AG.
- Det vil selvfølgelig
være naivt at tro, at vi helt
kan undgå restancer, men
vi skal meget gerne længe-
re ned end et gennemsnit på
1,3 måneder, inden restan-
cerne stabiliserer sig på et
acceptabelt niveau i Grøn-
land.