Atuagagdliutit - 07.10.1997, Qupperneq 12

12
Nr. 77 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisartut ombudsmandiat Nuummi Skibshavnsvejimi inissisimavoq, tassaniipputtaaq Landstingets ombudsmand har fået fast bopæl i bygningen på Skibshavnsvej i Nuuk, der
Minikka aamma Grønlands Kontorforsyning. også rummer Minikka og Grønlands Kontorforsyning.
Kvalitet frem for kvantitet
- er det princip vi arbejder efter, for ingen må kunne sætte en finger på vores
arbejde, siger retschef Michael Mikkelsen fra Landstingets ombudsmand
NUUK(TK) - Den eneste
måde at vinde parternes
respekt - både hos dem, der
klager, og dem, der klages
over - er, at det er umuligt at
påpege fejl i de afgørelser vi
træffer. Derfor kan det som-
me tider tage lang tid, før vi
kan afgøre, om en klager skal
have medhold - eller om kla-
gen skal afvises.
Det siger Micael Mikkel-
sen, • der er retschef hos
Landstingets ombudsmand.
AG har sat ham stævne for at
få uddybet den beretning,
som ombudsmanden netop
har sendt til Landstinget, men
også for at høre om de erfa-
ringer, der er opsamlet over
de sidste to år - siden Grøn-
land fik sin første ombuds-
mand den 1. april 1995.
Intet må overses
- Når vi træffer en afgørelse,
er det vigtigt, at vi ikke har
overset noget. Derfor er det
nødvendigt at vende hver lille
sten, før vi endeligt afgør en
klage. Det princip vi arbejder
efter, er at det handler om
kvalitet, frem for kvantitet. Vi
kan simpelthen ikke holde til
at tage fejl, og derfor må der
ikke kunne sættes en finger på
vores arbejde, hverken hos
den, der klager, eller hos de
myndigheder vi måske kriti-
serer.
- Kun på den måde skaber
vi respekt om vores arbejde,
og kun på den måde er det
muligt at få offentligheden til
at respektere de afgørelser vi
træffer.
De første er afgjort
Indtil nu har Landstingets
ombudsmand (der i parantes
bemærket siden den 1. febru-
ar i år er en kvinde), frem til
årsskiftet afgjort cirka 50 af
de 270 klager, som ombuds-
manden har modtaget, siden
institutionen blev etableret. -
Det betyder dog ikke, at der
ligger 220 klager, der endnu
ikke er behandlet eller afslut-
tet, fortsætter Michael Mik-
kelsen.
- Ved årsskiftet havde vi
102 uafsluttede klager, for
med til historien hører, at vi
har været nødt til at afvise cir-
ka halvdelen af de klager, vi
har fået - af den ene eller
anden grund:Det kan være,
fordi klagen er afleveret for
sent, at der blev klaget over
en dom eller dommeres
embedsførelse, at der blev
klaget over rigsmyndigheder-
ne (for eksempel politiet).
- Det kan også være fordi,
at klagen har kunnet indbrin-
ges for en højere administra-
tiv myndighed, og det er langt
de fleste. Hvis det er tilfældet
har ombudsmanden ikke
kompetence til at behandle
klagen, fordi den, der klager
stadig har mulighed for at få
ret i det administrative
system, siger Michael Mik-
kelsen.
Godt fra start
Selvom ombudsmandsinstiu-
tionen har haft to ombuds-
mænd i dens meget korte
levetid, føler de selv, de er
kommet godt fra start.
Den første ombudsmand -
tidligere landsstyremedlem
Emil Abeisen - bad i efteråret
1995 Landstinget om at måtte
fratræde på grund af sygdom,
men i sin korte tid som
ombudsmand, var han med til
at skabe respekt om institutio-
nen - en respekt den 39-årige
jurist Vera Leth nu skal vider-
eføre, efter at hun af Lands-
tinget blev udpeget som Emil
Abeisens afløser fra den 1.
februar i år.
- Det er forholdsvis få reak-
tioner vi får på vores afgørel-
ser, og dem vi har fået har
indtil nu været positive, for-
tæller Michael Mikkelsen. Vi
føler, at der hos myndighe-
derne er en vilje til at overhol-
de lovgivningen, også når det
er besværligt, og vi har ikke
været ude for, at en myndig-
hed har nægtet at rette sig
efter de udtalelser vi har afgi-
vet. Til gengæld har vi ople-
vet, at myndighederne kan
være usikre, og derfor har
søgt råd om, hvordan de kan
gøre sagsbehandlingen bedre
for at sikre og styrke den
enkelte borgers retssikkerhed
- for det er jo det, det handler
om i sidste ende.
Dansk lovgivning
i Grønland
AG:- Føler du, det er et pro-
blem, at de grønlandske lov-
givere alt for tit »bare« skri-
ver af efter den danske lovgiv-
ning, uden at tilpasse lovgiv-
ningen til den grønlandske
virkelighed?
- Både ja og nej, siger
Michael Mikkelsen.
- I den danske lovgivning
er der en lang tradition for, at
befolkningen sikres klare
garantier for, at de ikke
»bare« kan behandles vil-
kårligt, og den tradition er der
bygget videre på, siden Grøn-
land fik hjemmestyre.
- Ulempen ved lovgivning
med et »dansk« udgangs-
punkt er, at den jo netop ikke
kan tage hensyn til grøn-
landsk kultur og sædvaner.
Det er derfor op til politikerne
- i hvert enkelt tilfælde - at
afveje fordele og ulemper ved
at overføre »dansk« lovgiv-
ning til Grønland.
Retssikkerheden for
den enkelte er styrket
- Fra politisk side har der
været er et klart ønske om at
styrke retssikkerheden for
den almindelige borger, så
borgerne havde et sted at hen-
vende sig, hvis de følte sig
uretfærdigt behandlet. Lands-
tingets beslutning om, at
Grønland skulle have en
ombudsmand - på linie med
andre lande, der over for
myndighederne, har ret til at
påtale fejl og mangler, hvis
borgere behandles vilkårligt,
er et eksempel på, hvordan
vilkårligheden er afløst af vil-
jen til at skabe retfærdighed,
mener Michael Mikkelsen.
- Men er det ikke sådan, at
jo længere uden for Nuuk
man befinder sig, jo sværere
bliver det at få overholdt de
tit ganske indviklede regler,
der findes i lovgivningen?
- Jo. Det er for eksempel
ingen taknemmelig opgave
for en medarbejder i en bygd
at skulle huske at tage et
notat, hvis man har snakket
med naboen i telefonen om en
konkret sag, sådan som der er
pligt til ifølge loven om sags-
behandling, siger Michael
Mikkelsen.
Myndighedernes og
borgernes advokat
- På den anden side er det
sagsbehandlerens opgave,
både at være myndigheder-
nes, men også borgernes
advokat. Vi vil være langt
stærkere i vores kritik, hvis vi
føler, at de myndigheder, der
har fejlet, har været »klædt
på« til at yde en kvalificeret
sagsbehandling. Ombuds-
mandsinstitutionens opgave
er jo ikke at genere den enkel-
te sagsbehandler men at sikre,
at borgerne får en korrekt og
retfærdig behandling af deres
sag - og hvis de ikke får det,
at de har et sted at henvende
sig for at få bedømt, om der er
begået fejl.
- Derfor føler vi også, at vi
har en pædagogisk opgave.
Desværre har vi begrænsede
ressourcer, men i den
udstrækning vi har kræfter til
det, vil vi meget gerne kom-
me og fortælle om, hvordan
der kan ydes en kvalificeret
sagsbehandling, så fejl og
mangler kan undgås.
Her halter det
Af den beretning, der nu er
afleveret til Landstinget,
fremgår det, at der er en ræk-
ke generelle problemstillin-
ger, der går igen i de klager
ombudsmanden indtil nu har
modtaget. Derfor påpeges det
i beretningen, at myndighe-
derne har en række pligter,
der skal overholdes:
* Når behandlingen af en
sag trækker ud, skal den myn-
dighed, der har sagen til
behandling, meddele, hvor-
dan det går med sagen, samt
hvornår der kan forventes
truffet en afgørelse.
* Myndighederne har pligt
til at tage notater, når sagsbe-
handlingen foregår mundtligt,
for eksempel gennem en tele-
fonsamtale, et møde eller ved
personlige henvendelser.
Selvom det af nogle myndig-
heder opfattes som bes-
værligt, er det en pligt, der er
lovfæstet.
* Hvis en myndighed fejl-
agtigt modtager en sag, har
myndigheden pligt til at vide-
resende den til rette myndig-
hed.
* Den myndighed, der kla-
ges over, har pligt til udlevere
den originale sagsmappe, hvis
ombudsmanden beder om
det.
* Ombudsmanden kan kun
behandle en klage, hvis kla-
geren udtrykkeligt har udtrykt
ønske om det.
* Og endelig har myndig-
hederne pligt til at begrunde
deres afgørelser samt gøre
opmærksom på, hvilke
muligheder der er for at anke
afgørerisen.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-REIMER