Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 12
12 Nr. 77 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Inatsisartut ombudsmandiat Nuummi Skibshavnsvejimi inissisimavoq, tassaniipputtaaq Landstingets ombudsmand har fået fast bopæl i bygningen på Skibshavnsvej i Nuuk, der Minikka aamma Grønlands Kontorforsyning. også rummer Minikka og Grønlands Kontorforsyning. Kvalitet frem for kvantitet - er det princip vi arbejder efter, for ingen må kunne sætte en finger på vores arbejde, siger retschef Michael Mikkelsen fra Landstingets ombudsmand NUUK(TK) - Den eneste måde at vinde parternes respekt - både hos dem, der klager, og dem, der klages over - er, at det er umuligt at påpege fejl i de afgørelser vi træffer. Derfor kan det som- me tider tage lang tid, før vi kan afgøre, om en klager skal have medhold - eller om kla- gen skal afvises. Det siger Micael Mikkel- sen, • der er retschef hos Landstingets ombudsmand. AG har sat ham stævne for at få uddybet den beretning, som ombudsmanden netop har sendt til Landstinget, men også for at høre om de erfa- ringer, der er opsamlet over de sidste to år - siden Grøn- land fik sin første ombuds- mand den 1. april 1995. Intet må overses - Når vi træffer en afgørelse, er det vigtigt, at vi ikke har overset noget. Derfor er det nødvendigt at vende hver lille sten, før vi endeligt afgør en klage. Det princip vi arbejder efter, er at det handler om kvalitet, frem for kvantitet. Vi kan simpelthen ikke holde til at tage fejl, og derfor må der ikke kunne sættes en finger på vores arbejde, hverken hos den, der klager, eller hos de myndigheder vi måske kriti- serer. - Kun på den måde skaber vi respekt om vores arbejde, og kun på den måde er det muligt at få offentligheden til at respektere de afgørelser vi træffer. De første er afgjort Indtil nu har Landstingets ombudsmand (der i parantes bemærket siden den 1. febru- ar i år er en kvinde), frem til årsskiftet afgjort cirka 50 af de 270 klager, som ombuds- manden har modtaget, siden institutionen blev etableret. - Det betyder dog ikke, at der ligger 220 klager, der endnu ikke er behandlet eller afslut- tet, fortsætter Michael Mik- kelsen. - Ved årsskiftet havde vi 102 uafsluttede klager, for med til historien hører, at vi har været nødt til at afvise cir- ka halvdelen af de klager, vi har fået - af den ene eller anden grund:Det kan være, fordi klagen er afleveret for sent, at der blev klaget over en dom eller dommeres embedsførelse, at der blev klaget over rigsmyndigheder- ne (for eksempel politiet). - Det kan også være fordi, at klagen har kunnet indbrin- ges for en højere administra- tiv myndighed, og det er langt de fleste. Hvis det er tilfældet har ombudsmanden ikke kompetence til at behandle klagen, fordi den, der klager stadig har mulighed for at få ret i det administrative system, siger Michael Mik- kelsen. Godt fra start Selvom ombudsmandsinstiu- tionen har haft to ombuds- mænd i dens meget korte levetid, føler de selv, de er kommet godt fra start. Den første ombudsmand - tidligere landsstyremedlem Emil Abeisen - bad i efteråret 1995 Landstinget om at måtte fratræde på grund af sygdom, men i sin korte tid som ombudsmand, var han med til at skabe respekt om institutio- nen - en respekt den 39-årige jurist Vera Leth nu skal vider- eføre, efter at hun af Lands- tinget blev udpeget som Emil Abeisens afløser fra den 1. februar i år. - Det er forholdsvis få reak- tioner vi får på vores afgørel- ser, og dem vi har fået har indtil nu været positive, for- tæller Michael Mikkelsen. Vi føler, at der hos myndighe- derne er en vilje til at overhol- de lovgivningen, også når det er besværligt, og vi har ikke været ude for, at en myndig- hed har nægtet at rette sig efter de udtalelser vi har afgi- vet. Til gengæld har vi ople- vet, at myndighederne kan være usikre, og derfor har søgt råd om, hvordan de kan gøre sagsbehandlingen bedre for at sikre og styrke den enkelte borgers retssikkerhed - for det er jo det, det handler om i sidste ende. Dansk lovgivning i Grønland AG:- Føler du, det er et pro- blem, at de grønlandske lov- givere alt for tit »bare« skri- ver af efter den danske lovgiv- ning, uden at tilpasse lovgiv- ningen til den grønlandske virkelighed? - Både ja og nej, siger Michael Mikkelsen. - I den danske lovgivning er der en lang tradition for, at befolkningen sikres klare garantier for, at de ikke »bare« kan behandles vil- kårligt, og den tradition er der bygget videre på, siden Grøn- land fik hjemmestyre. - Ulempen ved lovgivning med et »dansk« udgangs- punkt er, at den jo netop ikke kan tage hensyn til grøn- landsk kultur og sædvaner. Det er derfor op til politikerne - i hvert enkelt tilfælde - at afveje fordele og ulemper ved at overføre »dansk« lovgiv- ning til Grønland. Retssikkerheden for den enkelte er styrket - Fra politisk side har der været er et klart ønske om at styrke retssikkerheden for den almindelige borger, så borgerne havde et sted at hen- vende sig, hvis de følte sig uretfærdigt behandlet. Lands- tingets beslutning om, at Grønland skulle have en ombudsmand - på linie med andre lande, der over for myndighederne, har ret til at påtale fejl og mangler, hvis borgere behandles vilkårligt, er et eksempel på, hvordan vilkårligheden er afløst af vil- jen til at skabe retfærdighed, mener Michael Mikkelsen. - Men er det ikke sådan, at jo længere uden for Nuuk man befinder sig, jo sværere bliver det at få overholdt de tit ganske indviklede regler, der findes i lovgivningen? - Jo. Det er for eksempel ingen taknemmelig opgave for en medarbejder i en bygd at skulle huske at tage et notat, hvis man har snakket med naboen i telefonen om en konkret sag, sådan som der er pligt til ifølge loven om sags- behandling, siger Michael Mikkelsen. Myndighedernes og borgernes advokat - På den anden side er det sagsbehandlerens opgave, både at være myndigheder- nes, men også borgernes advokat. Vi vil være langt stærkere i vores kritik, hvis vi føler, at de myndigheder, der har fejlet, har været »klædt på« til at yde en kvalificeret sagsbehandling. Ombuds- mandsinstitutionens opgave er jo ikke at genere den enkel- te sagsbehandler men at sikre, at borgerne får en korrekt og retfærdig behandling af deres sag - og hvis de ikke får det, at de har et sted at henvende sig for at få bedømt, om der er begået fejl. - Derfor føler vi også, at vi har en pædagogisk opgave. Desværre har vi begrænsede ressourcer, men i den udstrækning vi har kræfter til det, vil vi meget gerne kom- me og fortælle om, hvordan der kan ydes en kvalificeret sagsbehandling, så fejl og mangler kan undgås. Her halter det Af den beretning, der nu er afleveret til Landstinget, fremgår det, at der er en ræk- ke generelle problemstillin- ger, der går igen i de klager ombudsmanden indtil nu har modtaget. Derfor påpeges det i beretningen, at myndighe- derne har en række pligter, der skal overholdes: * Når behandlingen af en sag trækker ud, skal den myn- dighed, der har sagen til behandling, meddele, hvor- dan det går med sagen, samt hvornår der kan forventes truffet en afgørelse. * Myndighederne har pligt til at tage notater, når sagsbe- handlingen foregår mundtligt, for eksempel gennem en tele- fonsamtale, et møde eller ved personlige henvendelser. Selvom det af nogle myndig- heder opfattes som bes- værligt, er det en pligt, der er lovfæstet. * Hvis en myndighed fejl- agtigt modtager en sag, har myndigheden pligt til at vide- resende den til rette myndig- hed. * Den myndighed, der kla- ges over, har pligt til udlevere den originale sagsmappe, hvis ombudsmanden beder om det. * Ombudsmanden kan kun behandle en klage, hvis kla- geren udtrykkeligt har udtrykt ønske om det. * Og endelig har myndig- hederne pligt til at begrunde deres afgørelser samt gøre opmærksom på, hvilke muligheder der er for at anke afgørerisen. ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-REIMER

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.