Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 07.10.1997, Blaðsíða 9
Nr. 77 • 1997 9 ■ Kina akiliissava GRØNLANDSPOSTEN Akulliit Partiiat isumaqarpoq isornarluinnartoq akiligas saminnik assuarnaatsumik isumaginnittartut akiligas- saminnik isumaginninneq ajortut akiliuttalissappatsigit NUUK(KK) - Innuttaaqataa- sut akiligassaminnik isuma- ginnittartut isumaginninneq ajortut akiliuttalissappatsigit tamanna isomarluinnarpoq. Taama oqarpoq inatsisartu- nut ilaasortaq Bjarne Kreutz- mann (Akulliit Partiiat), init attartortittakkat kommune- qarfmnit ataasiakkaanit issia- atileqatigiiffimmut INI-mut nuunneqameranut atatillugu nuussineq akiligassarpassuit ikileriarsimannginerannut tunngatillugu. - Utaqqalinersialinnik na- lunngisaqarpunga ineqamer- minnut akiliuteqarsinnaaju- mallutik sipaartorujussuusar- tunik, sinnimininnguaminnil- lu inuuniartunik, Bjarne Kreutzmann oqarpoq. - Utoqqaliniarsiallit taakkua nassuiaassigit, eqqaamiut ine- qarnerinik akiliineq ajortut, akisoorsuamilli fjersyn-inisi- sartut videorsisartullu ani- ngaasaammilu sinnerinik imer- tartut, akiliuttassammatsigit. - Peqqusersuinngitsulior- neruvoq taama pisoqartuame- ra. Innuttaaqativut akisus- saassuseqarnerulemissaannut suliniuteqarusuttunik ujartui- unga, Bjarne Kreutzmann oqarpoq. Aaamma pinaveer- saartitsineq matumani aqqu- tissaavoq pitsaanerpaaq. Isumalluarnerit kinguneqanngitsut 1997-mut aningaasanut inat- sit suliarineqarmat, tamatu- minnga allattut anguniagaqa- rumallersimapput. 1. januar 1995-mi INI A/S-ip pilersinneqamera sioqqulugu ineqamermut akiitsorpassuan- ngorsimasut akilersinniameqar- nerat sukannemerusumik inger- lanniameqartussangorlugu taa- mani aaliangemeqarpoq, 1997- mi 7 millioninik ikilisillugit. Taamaakkaluartorli 1997- mi angusat naatsorsuutigisa- mit allaaneruppoq, oqartus- saasullu allatut ajomartumik oqaatigalugu, akiitsut ikilisin- niarlugu sukannersumik aki- liisitsiniarluni suliniutit angu- neqarsimanngimmata. Angusarineqartut - 7 millioniuniartussaagaluit - 2,5 millioninik amerlanerussagu- nanngillat. Tassa nikingassu- tit 4,5 millioniupput, ilassuti- tut aningaasaliissutit inatsisip aappaa aqqutigalugu akiler- sinniarneqartussat. Taamaa- lilluta tamanna taakkuninnga akileeqataasussanngorpugut. Naalakkersuisut nassuiarpaat akiliisitsiniamermi ajomartorsi- utaanerpaasoq tassaasoq inuit 1. januar 1995 sioqqulluguli akiit- soqalersimasut amerlasoorpas- suartigut ineqamerminnut akiit- soqaqqilersimasut. INI A/S annerusumik ilior- nianngilaq, ukiut arlallit akiit- soqalereersimasut anisikku- managit, ininik attartortut taakkua ullumikkut akiliinis- saminnut akissaqanngilluin- namerat pissutigalugu. Inissiat inoqanngitsut - Allalli aamma ajomartorsiu- taapput, Bjarne Kreutzmann oqarpoq. Paamiuni Namminersome- rusut inissiaataat 70 atome- qanngillat, ineqamermut kias- samermullu akiliutitigut uki- umut 1.800.000 kroninik an- naasaqarfiusartut. Inissiaatileqatigiiffik INI A/S pilersinneqarmat inissia- qarfiit immikkoortortaqarfin- ngorlugit aningaasatigut im- minnuttaaq aquttussanngor- tinneqarput. Paamiuni inissi- arsuami tamakkiisumik attar- torneqanngitsuni inissianik attartortut ineqamermut kis- samermullu akiliutissaagaluit annaaneqartussat - ineqamer- mut akiuliutip saniatigut - akilertalissagaluarpatigit, taa- va ineqamermut akiliutaat 30 procentimik qaffasinnerussa- galuarput. Naalakkersuisulli maanna isumaqarput Paamiut Kom- muneani ajomartorsiutit attar- tortut ataasiakkaat akilissann- gikkaat. Taamaammat naalak- kersuisut immikkut 1,8 millio- ninik aningaasaliiso-qassasoq qinnuteqarput, taamalu Paam- iuni attartortut ineqamermut akiliuteqarujussuarnissaat pinngitsoomeqassalluni. - Killissaa sumiippa Paamiuni attartortut taariik- kavut Inatsisartuni paasilluar- neqarput. - Naalakkersuisut taama kissaateqarmata tupinnanngi- laq, apeqqulli pingaarluinnar- toq pinngorpoq, inatsisartunut ilaasortaq Bjarne Kreutzmann oqarpoq. - Killissaa sumiippa? Inatsi- sartut aalajangereerparput at- tartortut isertitat naapertorlugit ineqamermut akiliisassasut, periuserli taanna Paamiuni pisutigut allanngortipparput. - Qanormi pisoqassava tul- liani, attartortut ilaat inissia- qarfimmi akiligassanik isu- maginniffiunngitsumi ajor- nartorsiuteqalerpata? Akili- gassaminnik isumaginnittu- artut landskardimit ikiussa- nerpagut imaluunniit taakkua ineqamermut akiliutaat qaf- faannassanerpagut? - Aperiinnartungaana, Bjar- ne Kreutzmanna (Akulliit Partiiat) oqarpoq. - Hvem skal nu betale Akulliit Partiiat finder det umoralsk, at anstændige mennesker også skal betale for dårlige betalere NUUK(KK) - Det er utroligt uheldigt, at de borgere, der overholder deres samfunds- mæssige forpligtigelser, også skal betale for de borgere, der ikke gør det. Det siger landstingsmed- lem Bjarne Kreutzmann fra Akulliit Partiiat som en reak- tion på, at boligadministratio- nens overgang fra de enkelte kommuner til det landsdæk- kende boligselskab INI A/S øjensynligt ikke har hjulpet en døjt på det store samfunds- mæssige problem med de mange og store restancer. - Jeg kender pensionister, som spinker og sparer for at kunne betale deres husleje, og som sætter deres leveniveau efter, hvad der så er tilbage, siger Bjarne Kreutzmann. - Forklar disse pensionister, at de også skal være med til at betale husleje for naboen, som ikke betaler sin husleje, men i stedet køber dyre fj em- syn og videomaskiner og ellers drikker alle pengene op. - Det er yderst demoralise- rende, at den slags får lov at finde sted. Jeg efterlyser initi- ativer, som kan øge ansvarlig- heden i befolkningen, siger Bjarne Kreutzmann. Fore- byggelse er også i denne sag langt den bedste vej at gå. Bristede forhåbninger Da finansloven for 1997 blev skrevet sidste år, satte forfat- terne af dette værk sig et mål. Inddrivelsen af hjemmesty- rets huslejerestancer, som var opstået før etableringen af boligselskabet INI A/S den 1. januar 1995, skulle styrkes, så den samlede restance kunne nedbringes med i alt syv mil- lioner kroner i 1997. På baggrund af den fore- løbige udvikling i 1997 må hjemmestyret konstatere, at den faktiske bekæmpelse af restancerne ikke står mål med de flotte intentioner. Resultatet, som altså skulle være syv millioner kroner, bliver næppe større end 2 1/2 millioner kroner. Altså en for- skel på 4 1/2 millioner kroner, som landsstyret nu søger ind- drevet i landskassen gennem årets anden tillægsbevillings- lov. Dermed kommer vi alle til at betale disse restancer. Landsstyret forklarer, at et væsenligt problem i inddri- velsen er, at personer med restancer før den 1. januar 1995 i mange tilfælde har opbygget nye restancer hos boligselskabet INI A/S. Og så er man jo lige vidt. INI A/S er ikke meget for at skrue bissen på, men udviser fortsat tilbageholdenhed med at udsætte lejere med flere år gamle restancer, fordi mange af disse lejere i dag ikke har økonomiske muligheder for at betale deres gæld. Tomme lejligheder - Men der er også andre pro- blemer end dårlige betalere, Akiligassaminnik isumaginninneq ajortunit ineqarnermullu akiitsorpassuartigut ajomartorsiutit, inissiaatileqatigiiffik INI pilersinneqarmat tassunga nuuinnarneqarsimapput. Problemerne med de dårlige betalere og de høje huslejerestancer er flyttet med over i boligselskabet INI A/S. påpeger Bjarne Kreutzmann. I Paamiut står 70 af hjem- mestyrets udlejningsboliger permanent tomme, og det betyder et årligt husleje- og varmetab på 1.800.000 kroner. Efter etableringen af bolig- selskabet INI A/S er de enkel- te boligafsnit blevet omdan- net til selvstændige økonomi- ske enheder. Hvis de resteren- de lejere i de halvtomme boligblokke i Paamiut skal betale det opstående husleje- og varmetab over deres egen husleje, som det er beskrevet i INI’s regler, ja så vil de blive præsenteret for en huslejestig- ning på over 30 procent. Landsstyret mener imidler- tid, at den enkelte lejer i Paa- miut ikke skal bære byrderne af strukturproblemerne i Paa- miut kommune. Landsstyret har derfor søgte om en til- lægsbevilling på de 1,8 milli- oner kroner, og dermed und- går lejerne i Paamiut en stor huslejestigning. - Hvor går grænsen 1 Landstinget er der forståelse for de tilbageblevne lejeres problemer i Paamiut. - Landsstyrets reaktion er absolut forståeligt, men det rejser samtidig et principielt spørgsmål, siger landstings- medlem Bjarne Kreutzmann. - Hvor går grænsen? Vi har jo besluttet i Landstinget, at lejerne skal betale en omkost- ningsbestemt husleje, men det- te princip ændrer vi altså i det konkrete tilfælde i Paamiut. - Hvad så næste gang, når nogle lejere kommer i klem- me i en boligafdeling, hvor der er mange dårlige betalere? Går vi så også ind og hjælper de ærlige beboere over lands- kassen, eller lader vi bare de ærlige lejere betale en højere husleje? - Jeg spørger bare, siger Bjarne Kreutzmann fra Akul- liit Partiiat. INLAkiitsut ikiliartorput NUUK(KK) - Nissimaaq nooqataasarpoq. Qallunaat taama qanga oqaasinnaa- qarsimapput. Nooqataasimavorlu 1. ja- nuar 1995 init attartortittak- kat inissiaatileqatigiiffim- mut INI A/S kommuneqar- finnnit nuunneqarmata. Ukiut ingerlanerini attar- tortut kommunenut akiit- sorpassuanissimapput, INI- mullu ajornaatsuinnaasi- manani akiitsunik akiliisit- siniarsarineq. Inissiaatileqatigiiffik INI A/S ukiumut 800 millionit missaannik ineqamermut akiliutiliortarpoq, naatsor- someqarsimavorlu attartor- toq ataaseq ullumikkut qaammammut 1,3 ineqar- nermut akiligassaqartoq, katikkaanni 86 millioner kroniullutik. Danmarkimi akiitsorine- qartunut sanilliullugit Nu- natsinni akiitsut qaarn- mammik 1,3-mik ineqar- nermut akiliutit qaffasin- nerupput, qaffasinneru- ngaamatilli. - Ineqamermut akiitsut ikiliartormata nalunngilar- put, direktøriuneq Søren L. Mortensen oqarpoq. - Imminut salloqittarne- russaaq akiitsoqanngilluin- nartoqamissaa upperigaan- ni, nunatsinnilu akiitsut akuerineqarsinnaasumik i- kiliffissaminnut pisserlugit 1,3-li suli minnerulersinni- artariaqarparput. INI: - Restancerne er for nedadgående NUUK(KK) - Nissen flyt- ter med, siger et gammelt ord. Og det gjorde han også, da det landsdækkende bo- ligselskab INI A/S fra kom- munerne overtog husleje- administrationen den 1. januar 1995. Kommunerne havde i årenes løb oparbejdet store huslejerestancer, og INI A/S har også måttet sande, at det er svært kradse alle sine penge ind. Boligselskabet INI A/S udskriver huslejeregninger for omkring 800 millioner kroner om året, og for tiden skylder den enkelte lejer i gennemsnit 1,3 måneds husleje. Det svarer til 86 millioner kroner. Sammenlignet med Dan- mark er restancerne i Grøn- land med et gennemsnit på 1,3 måneds husleje større, men ikke ret meget større. - Vi ser heldigvis en fal- dende tendens i huslejere- stanceme, siger den admi- nistrende direktør Søren L. Mortensen til AG. - Det vil selvfølgelig være naivt at tro, at vi helt kan undgå restancer, men vi skal meget gerne længe- re ned end et gennemsnit på 1,3 måneder, inden restan- cerne stabiliserer sig på et acceptabelt niveau i Grøn- land.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.