Atuagagdliutit - 02.12.1997, Qupperneq 15

Nr. 93 • 1997
15
GRØNLANDSPOSTEN
Iliimiartitsisussaaleqineq
All. Claus Jochimsen, Ilinniartitsisut Kattuffiat
»Ilinniartitsisutut ilinniarsi-
masut 190-it amigaataapput«.
»Nunaqarfmni isorliunerusu-
nilu amigaateqartoqamersaa-
voq«. Tamassa sapaatit akun-
nerisa kingulianni AG-mi
Kultureqamermut, Ilinniarti-
taanermut Ilageeqamermullu
Pisortaqarfmp saqqummius-
sai.
»Der mangler 190 uddannede
skolelærere«. »Værst står det
til i bygder og yderdistrikter«.
Dette var meldingen fra
Direktoratet for Kultur,
Undervisning og Kirke i sid-
ste uges AG.
Grønlands Lærerforening
har i årevis kæmpet for at for-
bedre løn- og ansættelsesvil-
kårene i den grønlandske fol-
keskole, netop for ikke at
komme i denne situation,
hvor lærermanglen bliver
katastrofal, og dermed uop-
rettelig mange år fremover.
I 1993 lykkedes det i sam-
arbejde med arbejdsgiver at
sikre alle lærere feriefrirejse
hvert andet år. Derfor må det
selvfølgelig være en fejl, når
det ansvarlige landsstyremed-
lem Konrad Steenholdt i AG
den 20. november 1997 cite-
res for, at der er årlige ferie-
frirejse til lærere i bygder og
yderdistrikter.
Allerede i 1995 krævede
landsstyret, efter aftale med
SIK, at feriefrirejsen skulle
afskaffes. Dermed gav ar-
bejdsgiver selv afkald på et
vigtigt redskab til at afhjælpe
lærermanglen i bygder- og
yderdistrikter, og i resten af
Grønland.
Unge mennesker begynder
nemlig ikke pludselig på en
læreruddannelse, fordi nu
mangler Grønland lærere. I
dag er de unge bevidste om
deres løn- og ansættelsesfor-
hold, allerede inden de går
ind i uddannelsen. Disse for-
hold skal være i orden, hvis
man vil tiltrække unge. Får
man de unge til at vælge
seminariet, går der mindst fire
år, før de første begynder
deres gerning, hvorfor det
haster med at skabe bedre vil-
kår.
Ligesom formanden for
KATS, foreningen af de nord-
grønlandske og østgrønland-
Ilinniartitsisut Kattuffiata
ukiorpassuarni ilungersuuti-
gisimavaat Kalaallit Nunaan-
ni meeqqat atuarfiini akissar-
siatigut atorfinitsitaanikkullu
atugarisat pitsanngortinniar-
lugit, ilinniartitsisussaaleqi-
nerup ingasatserujussuamis-
saat pinngitsoortinnissaa peq-
qutigilluinnarlugu, taamaan-
ske kommuner, Andreas Sa-
nimuinaq, mener også Grøn-
lands Lærerforening, at man
bør se på boligforholdene i
bygder og yderdistrikter. I det
hele taget er der mange gene-
relle forhold ved at bo i bygd
eller yderdistrikt, som bør
indgå, når man ønsker at
afhjælpe lærermanglen disse
steder.
Og selvom det skulle lyk-
kes at skaffe flere lærere til
bygder og yderdistrikter,
hvad Grønlands Lærerfore-
ning håber lykkes, er proble-
met ikke løst. Lærerne mang-
ler så andre steder i Grønland,
da der intet sted er overskud
af lærere.
For øjeblikket er der diskus-
sion i lærerkedse, om under-
visningens kvalitet vil lide
under yderligere overarbejde,
og om kvaliteten måske alle-
rede er i fare. Derfor er løsnin-
gen ikke mere overabejde
andre steder i Grønland.
Lærere er professionelle,
der vil aflevere et stykke pro-
fessionelt arbejde og altid har
gjort det.
Samtidig har lærere altid
forsøgt at levere en kulturel
indsats for lokalsamfundet for
eksempel i klubber, sportsfor-
eninger, lokalblade, og så
videre. Denne ulønnede ind-
sats er selvfølgelig det første
sted, hvor samfundet vil mær-
ke lærermanglen.
Det er derfor af afgørende
betydning, at lærerne har tid
til deres arbejde, først og
fremmest for folkeskolens
skyld, men også for lokalsam-
fundets og dermed for Grøn-
lands skyld.
Eneste løsning er at give
lærere i hele Grønland ordent-
lige løn- og arbejdsvilkår, så
det igen bliver attraktivt at
uddanne sig til lærer og at for-
blive i erhvervet.
ngippat siunissami ukiorpas-
suarni iluarseriarsinnaan-
ngimmat.
1993-imi sulisitsisut sule-
qatigalugit iluatsitsisoqarpoq,
ilinniartitsisut ukioq allortar-
lugu atuanngiffimmi angala-
nermut akiliunneqartamissaat
qulakkeerlugu. Taamaattu-
mik soorunami kukkunerus-
saaq, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq akisussaasoq Konrad
Steenholdt AG-mi 20. no-
vember 1997 oqarsimasoq is-
suarneqarmat, nunaqarfinni
isorliunerusunilu ilinniartit-
sisut ukiut tamaasa akiliunne-
qarlutik atuanngiffimmi
angalatinneq art artut.
1995-imiuinnartoq naalak-
kersuisut piumasaraat, SIK
isumaqatigereerlugu, sulin-
ngiffimmi angalanemi akili-
unneqartamerit atorunnaassa-
sut. Taamaalilluni sulisitsisup
nunaqarfinni isorliunerusuni-
lu ilinniartitsisussaaleqineq,
aammalumi Kalaallit Nunaata
sinnerani, akiomiarlugu ilua-
qutissani pitsassuaq pingaar-
torlu peerpaa.
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
titsisussaaleqineq peqquti-
giinnarlugu inuusuttut ilinni-
artitsisunngomiarlutik ilinni-
artunngomavianngillat. Ullu-
mikkut inuusuttut akissarsia-
qarnikkut atorfinitsitaanik-
kullu pissutsit eqeersimaarfi-
geertarpaat, ilinniakkamik
aallartitsinnginnerminni. I-
nuusuttut kajungertinniassa-
gaanni pissutsit tamakku ilu-
arsereersimasariaqarput. I-
nuusuttut ilinniarfissuarmi
atualernissartik aalajangis-
sappassuk sivikinnerpaamik
ukiut sisamat ingerlassapput
sulilinnginneranni, taamaattu-
mik pitsaanerusunik atugas-
saqalernissaat tuaviuuttaria-
qarpoq.
Kommuneqarfiit avannaani
tunumilu suleqatigiiffianni
siulittaasup Andreas Sanimu-
innaq-tut Ilinniartitsisut Kat-
tuffiat isumaqarpoq nunaqar-
finni isorliunerusunilu ineqar-
nermut atugassarititat iluarsi-
sariaqarput. Nunaqarfimmi
isorliunerusuniluunniit naju-
gaqassagaanni pissutsit arlal-
lit iluarsisariaqarput tamak-
kunani ilinniartitsisussaale-
qineq iluarsiniarusukkaanni.
Nunaqarfinni isorliuneru-
sunilu amerlanemik ilinniar-
titsisoqalemissaq iluatsinne-
qassappat, soorlu Ilinniartit-
sisut Kattuffiata neriuutigi-
gaa, ajomartorsiut iluarsina-
vianngilaq. Kalaallit Nunaata
sinnerani ilinniartitsisussaa-
leqisoqartuassaaq, ilinniartit-
sisut amerlassutsimikkut
naammaannarmata.
Maannakkorpiaq ilinniar-
titsisut akomanni oqallisigi-
neqarpoq, ilinniartitsinerup
pitsaassusia qimmuuttortar-
nemit sunnemeqassanersoq,
immaqalu pitsaassuseq ajorsi-
artoriileriinnginnersoq.
Taammaattumik Kalaallit
Nunaat tamakkerlugu qim-
muuttoornerulernissaq aaq-
qiissutaasinnaanngilaq.
Ilinniartitsisut pikkoris-
suupput, suliartillu pitsaasu-
mik tunniuterusuppaat, taa-
maaliortuartarsimappullu.
Tamakku saniatigut ilinni-
artitsisut sumiiffimminni kul-
turikkut suliniaqataajuarsi-
mapput, soorlu klubbini, ti-
mersoqatigiiffinni, aviiseeq-
qani ilaallu ilanngullugit. Su-
liniamerit tamakkut akissarsi-
aqarfiunngitsut inuiaqatigiit
ilinniartitsisussaaleqinerannik
maluginneqqaarfiusarput.
Taamaattumik pingaarute-
qarluinnarpoq ilinniartitsisut
suliffimmik piffissaqarfigi-
nissaat, minnerunngitsumik
meeqqat atuarfiat illersussa-
gaanni, kiisalu sumiiffikkaani
aammalumi Kalaallit Nunaat
tamaat eqqarsaatigalugu.
Iluarsissutissatuaavoq Ka-
laallit Nunaat tamakkerlugu
ilinniartitsisut akissarsiaasi-
gut atorfinitsinneqartamerisi-
gullu pitsaasunik atugassaqa-
lertinnissaat, taamaalilluni
ilinniartitsisunngorniarluni
ilinniartuuneq kajungernar-
ninngorteqqillugu kiisalu
atorfik attatiinnassallugu ka-
junartunngortillugu.
UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK UNIK
Snehvide
Uret med motiv fra Disneys
eventyrlige klassiker.
L Vandtæt ned til 30 m. Vask-
bar Scotchgard-behandlet
rem. En oplagt gaveide. Mo-
del 21801.
kr. 245,-
BOX16 » 3900 NUUK
ELEFON 32 40 96 »TELEFAX 32 26 90,

ALLATSITSISSUT / BESTILLINGSSEDDEL
MODELNR. VAREBETEGNELSE PRIS PR. ENHED. BELØB IALT.

NAVN:
ADRESSE:..
POSTN R.
TELEFON:
BY
□ CHECK VEDLAGT □ ØNSKES PR. EFTERKRAV
SENDES TIL: UNIK • BOX 16 • AQQUSINERSUAQ 6 • 3900 NUUK
TELEFON 32 40 96 • TELEFAX 32 26 90
Miljøstyrelsen
Indkaldelse af projekter vedrørende
indsatser til beskyttelse af det
arktiske miljø
For at undersøge samfundsudviklingens miljømæssige
konsekvenser for Arktis blev der i 1994 i forbindelse
med vedtagelsen af strategien for miljøindsatsen til be-
skyttelse af det arktiske miljø afsat midler til at yde bi-
stand til relevante undersøgelser i det arktiske område.
På den baggrund har Miljøstyrelsen udarbejdet et miljø-
program, hvor formålet er at yde bistand til projekter i
det arktiske område - især Grønland. Projekter som
omhandler arktiske problemstillinger, der også inddra-
ger Færøerne, kan komme i betragtning.
Programmet er 3-årigt (1996-1998) med et samlet
budget på i alt 30 mio. kr., hvoraf der er fordelt ca. 20
mio. kr. til støtte af 20 projekter i 1996 - 1997.
Yderligere ca. 10 mio. kr. vil blive fordelt i 1998.
Projekterne skal
• bidrage med ny viden af betydning for løsning af
miljøproblemer i arktiske samfund, og hvor det er
relevant at inddrage de eventuelt forbundne sam-
fundsmæssige aspekter,
• være baseret på videnskabelig, samfundsvidenska-
belig og teknisk kompetence hos ansøgerne.
Ved udvælgelsen af projekter lægges der vægt på pro-
jekter - gerne tværfaglige, der bidrager med innovative
løsninger af miljøproblemerne i Arktis.
Administration af programmet er henlagt til Miljøsty-
relsen, der sammen med Skov- og Naturstyrelsen er
administrerende myndighed med bistand fra Direkto-
ratet for Miljø og Natur, Nuuk.
Ansøgningerne vil blive forelagt Det Rådgivende Ud-
valg for Arktis inden afgørelse.
Projektmateriale kan fås ved henvendelse til:
Miljøstyrelsen
Kontoret for Nordsamarbejde
Strandgade 29
1401 København K.
eller på Dansk Polarcenters homepage på adressen:
http://www.dpc.dk
Ansøgere skal anvende projektmaterialets ansøgnings-
skema. En uddybende projektbeskrivelse må højst
udgøre 2 A4 sider.
Fristen for indsendelse af ansøgninger er man-
dag den 12. januar 1997.
Ansøgere er velkomne til at henvende sig med eventu-
elle spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af pro-
jektforslag til Miljøstyrelsen, telefon 32 66 03 35.
Lærermangel
Af Claus Jochimsen, Grønlands
Lærerforening
HURTIGT...
og meget Hl eg et nemmere
BetalingsService
Henvendelse i GrønlandsBANKEN