Atuagagdliutit - 02.12.1997, Blaðsíða 19

Nr. 93 • 1997
19

GRØNLANDSPOSTEN
Erik Miinster
Kusarnartuuguma
Niviarsiaavunga 2T-nik ukiu-
lik pilluaatsoq pinniitsorlu.
Oqartarneq kusanartuulluni
pilluarnanngitsoq, ilumuun-
ngilaq. Kusanaraluaruma
pilluassagaluarpunga.
Nivissat pinnersut immin-
nut tatigipput, angut kusa-
nartoq attavigisinnaavaat,
imaaliallaannarlu angummik
pissarsisinnaallutik.
Angutit ikittuinnaat nivis-
samik pinniitsumik pissarsini-
artarput, sianiikkaluarpal-
luunniit. Neriuppunga pilaal-
lutik pinnersaasartup eqqaa-
tungitsinniittup najugaanik
innersuussinnaagimma.
Isumaqatigisinnaavarmat
AG nr. 89-imi qupperneq 6-
imi qulequttat:
»Akit assersuunneqarsinnaa-
nersut Royal Greenland isu-
maqanngilaq«. »Royal Green-
land mener ikke priserne kan
sammenlignes«.
Imatut oqaatigalugu tusar-
nemerunnginnerluni (kalaal-
lisuunngortinnera): Royal
Greenlandiminngaanniit
pitsaanerusoq kusanarluni
pilluaallunilu, pinniitsuulluni
pilluaannermit?
Aparlutit »Why me«.
Isumaqatigaakkit. Amerla-
qaalli pilattartillutik kusa-
naminngortut pilluamerulin-
ngitsut. Inoqarporli taamaat-
tunut saaffiginnittartut pisari-
aqartinngivillugu.
Kusanaraluarlutik immin-
nut tatigisanngillat, taamaattu-
mik isikkutik pisuutittarpaat.
Immikkut pilattaasartunut
innersuussinianngilanga, siu-
nertaqanngitsumik usassaari-
nertut isigineqaqimmat. Na-
korsarisat telefonbogiluunniit
aqqutigalugu ujarlissaatit.
Bare jeg var pæn
Jeg er en ulykkelig, grim pige
på 21 år. Det er ikke sandt,
som nogen siger, at man ikke
bliver lykkelig af at være pæn.
Var jeg pæn, ville jeg være
meget lykkelig.
Smukke piger har selvtillid,
de tør kontakte en pænt udse-
ende mand, og de kan få fat
på én, lige så hurtigt, som
man tæller 1, 2, 3.
Der er ikke mange mænd,
der vil have en grim pige, selv
om hun er aldrig så klog. Jeg
håber, du kan give mig adres-
sen på en plastikkirurg i
nærheden af, hvor jeg bor.
akit imminnut sanilliunne-
qarsinnaasorinanngillat.
AG-mi kalaallisut qulequtsi-
unneqarsimasoq tunngaviga-
lugu assersuusiulaarta: Allaa-
serisami ilaani akit asser-
suunneqarsinnaanersut apeq-
qutigaara.
Royal Greenland isuma-
qanngilaq, tassa ima paasisari-
aqarpoq oqaaseq Royal Green-
land oqaatigineratut Royal
Du må da indrømme, at det
er bedre at være pæn og ulyk-
kelig end grim og ulykkelig?
Knus fra »Why me?«.
Det vil jeg give dig ret i. Men
der er mange, der ikke bliver
spor lykkeligere, selv om de
gennemgår kosmetiske opera-
tioner. I øvrigt er der ofte
folk, der henvender sig til pla-
stikkirurgeme uden at have
det mindste behov for et for-
skønnende indgreb.
De er pæne nok, men
mangler selvtillid, og så sky-
der de skylden på deres udse-
ende.
Jeg kan ikke påtage mig at
henvise til specielle behandle-
re, da det kunne virke som
utilsigtet reklame. Derfor må
du selv gennem din sædvanli-
ge læge eller i telefonbøgerne
finde en plastikkirurg.
Tinguup orsua
ajunngilaq
Ukiorpassuami alussaammut
tinguup orsutortarpunga.
Ikinngumma ilaat oqarpoq
atuarsimallugu ajoqutaasin-
naasoq. Ilumoorpa? A.H.E.
Ileqqoq pitsaasoq ingerlatiin-
naruk. Annertussusia ajunngi-
laq. Ullormulli alussaat arla-
leriarlugu pisoqassanngilaq,
Greenland-imik paasisariaqan-
ngitsoq allatorluinnarli qanoq
pinerpoq paasisariaqartoq...
Imaluunniit:
Royal Greenland isuma-
qanngilaq - allatut paasineq
ajomaqaaq, tassa isumaqan-
nginnami sumilluunniit oqaa-
sissaqanngitsoq - isumaliorsi-
naanngitsoq. Isumaqarsima-
galuarunimi oqarsimassaga-
luarpoq.
orsup vitamiiniinit, A aamma
D, pivallaartoqarsinnaammat
ingasakkaanni.
Levertran skader
ikke
Jeg har i mange år taget en
spiseskefuld levertran. Nu
siger en ven til mig, at han
har læst, at det kan være ska-
deligt. Er det rigtigt? A.H.E.
Du kan roligt fortsætte med
den gode vane. Det er en pas-
sende dosis. Derimod må man
ikke tage mange skefulde
dagligt, da man så risikerer at
blive forgiftet af tranens vita-
miner, A og D, fordi dosis bli-
ver for høj.
Sinilluni tissanneq
Aappariippugut 72-inik ukiul-
lit. Sap.ak. marloriarluta ato-
qatigiittarpugut, nal.ak.
ataatsimik sivisutigisumik.
Naggasertarparput uima ani-
soomeranik.
Uigali unnuamut marlori-
arluni, marluk tallimallu eq-
qaanni itertarmat tissaqaluni,
atoqatigiinnermut tunngasu-
nik sinnattorsimanngikkalu-
arluni. Queqqaanngikkunilu
tissakkunnaassanani. Sini-
leqqinnaveertarporli. M.G.
Angutit unnuat tamaasa mar-
luk-pingasoriarlutik tissattar-
put. Inuusunnerit siniinnartar-
put, isumaqarpungalu uivit
querusunnini itissutigisaraa.
Utoqqaliartomerani prosta-
ta allanngoriartorsinnaavoq,
angutinik 70-ikkunniittunik
unnuakkut querusutsitsisar-
toq. Tissanneq atoqatigiinner-
mut atanngilaq, aammali nak-
asuup ulikkaameraneemani.
Prostata iluarsiniarlugu
uivit nakorsaq oqaloqatigisa-
riaqarpaa, unnuakkut eqqissi-
simaartamiassaaq. Atuakkia-
ma »prostata - undgå kniven«
takutippaa pilattartinnani ilu-
arsisoqarsinnaasoq.
Qanoq paasisariaqarpa?
Allattoq, Pitånguaq Møller
Namminersulerusuttunut apeqqutit
Allattoq/ Kristine Meel
Namminersulerusullutik suli-
niutilinnut peqatigiiffiliomik-
unullu tamanut ammasumik
apeqquteqarusuppunga. Ki-
naluunniit suliniutilik ima-
luunniit peqatigiiffiup iluani
suleqataasoq akisinnaavoq.
Namminersulerusullutik o-
qaaseqartartut imaluunniit al-
laaserinnittartut namminersu-
lersinnaanerup toqqammavii
eqqartorpiameq ajorpaat.
Apeqqutit: Namminersule-
raluarutta aningaasarsiorne-
rup qanoq kaaviiaamissaa ta-
korloorpisiuk? Nalunngisatsi-
tut bloktilskudi kaaviinnar-
poq nunarpullu avammut tu-
niniagaqarpiarani aningaasa-
nik isertitsissutaasinnaasunik,
tassa iluanaarutaasinnaasu-
nik.
Annemi ilinniagaqarsima-
sut taama amigaataatigitillu-
git tamanna qanoq eqqarsaa-
sersorfigisarpisiuk? Soorlu
akademikerit; palasit, ilisima-
tusarfimmi ilinniartitsisut, al-
laffissornermi qutsinnerpaa-
mi ilinniarsimasut, aningaa-
sarsiornermi ilinniagartuut,
nakorsat, niviarsiat, ilinniar-
titsisut il.il.
Nunarput piareersimagami
namminersulivinnissaminut?
Aatsitassamimmi uuliamil-
luunniit aningaasarsiuutaasin-
naasumik nassaartoqaraluar-
pat namminersulivinnissaq
aatsaat oqallisigilissallugu pi-
viusorsiomerunngila?
Allarpassuamik apeqqute-
qartoqarsinnaavoq, neriuppu-
ngalu arlaata namminersule-
rusuttup apeqqutikka akissa-
gai, piviusorsiorluni.
Rejsning i søvne
Vi er et jævnaldrende ægte-
par på 72 år. Vi har stadig
samleje mindst to gange om
ugen af en times varighed.
Det afsluttes med, at min
mand får sædafgang.
Men problemet er, at han to
gange om natten, ved to- og
femtiden, vågner med kraftig
rejsning, uden at der har
været seksuelle drømme. Det
holder ikke op, hvis han ikke
går ud og lader vandet. Men
han har svært ved at falde i
søvn igen. M.G.
Erektion i søvne er reglen hos
mænd to-tre gange hver nat.
Unge mænd sover som regel
fra det, så jeg vil tro, at det er
vandladningstrangen, der får
Deres mand til at vågne.
Den skyldes antageligt
aldersmæssige forandringer i
prostata, som giver mange
mænd i 70’eme natlige vand-
ladninger. Erektionerne har
altså intet med sex at gøre og
de kommer heller ikke på
grund af fyldt blære.
Men Deres mand skal tale
med lægen om eventuel
behandling af prostata, så han
kan få fred om natten. Min
bog »prostata - undgå kni-
ven« viser, at sagen ofte kan
klares uden operation.
Vil begå selvmord
Jeg har mistet et menneske,
der betød alt for mig her i
livet. Derfor spørger jeg, om
man kan tage sig selv af dage,
feks. med sovemidlet Fluni-
trazepam. Hvor mange skal
jeg tagefor at være sikker på
at dø?
Svar mig ærligt, for der er
jo også andre måder at tage
sit liv på. Man kan hænge sig
eller drukne sig efter at have
slugt håndkøbsmidlet Pano-
dil. L.H.
Selvmordsmetoderne er så
talrige, at der er skrevet hånd-
bøger om dem. Men hverken
de moderne sovemidler eller
det smertestillende Panodil er
velegnede. De første slår
sjældent ihjel, og de sidste i
alt fald først efter en meget
smertefuld og længerevaren-
de leverlidelse. Jeg fraråder
begge metoder.
Hvad med i stedet at kon-
centrere din aktivitet om at se
positivt på dette at leve vide-
re. Tal med gode venner eller
familie om det. Få en samtale
med din læge. Søg ud i livet
trods sorgen, så du har noget
andet at tænke på, medens
den bearbejdes i dit indre.
Men tiden vil du så få et andet
forhold til mindet om den
kære afdøde. Det vil blive
noget smukt, du kan tænke på
af og til, og ikke noget sort,
der ligger som en tung dyne
over dit liv. Fremtiden kan
bringe dig meget godt, som
du slet ikke kan forestille dig
i dag.
Der vil - måske hurtigere
end du tror - komme en dag,
hvor du vil betragte dine tan-
ker i dag som tåbelige.
Antabus qanoq
atsigisoq
Angutaavunga 42-nik ukiulik,
ajoraluartumillu imigassar-
tornera aqulluarsinnaanngi-
lara. Taamaammat sapaatip
akunneranut marloriarlunga
antabusitortarpunga. Kisian-
ni qasoqqasorujussuusarpu-
nga qaneralu svovlisunnittar-
luni.
Ingasaassisimasinnaaner-
punga? Timima oqimaassu-
saa peqqutaasinnaava? 65
kilonik oqimaassuseqarpu-
nga. J.G.
Nalinginnaasumik oqartoqar-
tarpoq sapaatip akunneranut
marloriarluni 600-800 mg-
inik Antabusitortoqarsinnaa-
soq. Oqimaappallaannginna-
vit ilinnut 600 mg naammas-
sinnaagunarpoq.
lisat alliartortinnerini ki-
ngunerlutsitsinissap ilima-
naateqarnera annertusiartor-
tarpoq. Oqartoqartarporli ma-
lunniutinutt, soorlu qasoqqa-
nermut iisartakkat kisimik
peqqutaaneq ajortut. Perusus-
suseqarneq imigassamillu
atomerluinermut peqqutaasoq
tamatumunnga sunniuteqaqa-
taasinnaammat.
t
Qujassut
Asasatta Johansi Lyngep toqukkut qimagun-
nera artomaraluaqisoq, qatanngutaasunut, ila-
qutaasunut nunaqqataasunullu misiginneqa-
taasorpassuarnut naasorpassuarnullu quja-
ngaarpugut.
Severine Meeqqat ilaquttatillu, Aasiaat
SUKKANERUVOQ
pisariinnipilussuullunilu.
Wf
BetalingsService
GronlandsBANKEN Saaffigiuk