Atuagagdliutit - 30.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 100 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gi
Siulersuisut
Bestyrelse j|
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq i
Administration f
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik §
Chefredaktlon__^^_J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasailvik/Esklmo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
1997-IP E00AAMANE0AATAI
1997 EQQAAMANEQARPOQ - ukiut siuliinitut
- pisunik arlalinnik ukiup ingerlanerani malun-
naateqartunik. Kia eqqaamanngilai Dronningip
kunngisut nalliuttorsiomera, Katuap atoqqaartin-
neqamera, Nanortallip Upemaviullu illoqarfittut
nalliuttorsiomerat, kunngikkormiut, minnerun-
ngitsumik prinsesse Alexandrap, Nunatsinni
angalanerat, pisullu allat inuppassuamut puigu-
naatsut? Arlalitsigut ukiuuvoq nalliuttorsiorfik.
Arlaat nalliuttorsiutaajunnaartorlu allalu tullin-
nguulluni, iluareqaagullu.
Aaqqissuisut ataatsimiikkatta ukiumi qaangiut-
tumi oqaluttuarisaanermi pisut eqqaamanerpaan-
ngilagut. Pisulli allarluinnaat eqqaallattaameqar-
put. Knud Sørensenip soraarsitaanera, inatsisartut
upemaakkut ataatsimiinnerannik kanngunartu-
mik kinguartsitsisoq, naalakkersuisoqatigiit aaq-
qiagiinnginnerat, Danmarkimik aaqqiagiinngin-
neq, pingaartumik nunanut allanut ministerimik,
Lars Emil-ip eqqarsaatersuutai atomillu eqqagas-
sartaanut toqqorsivik, minnerunngitsumik naa-
lakkersuisut allamik siulittaasortaamerat, maan-
nalu sakkortuumik aaqqiagiinnginneq Royal
Greenlandip KNAPK-llu akomanni, suliffeqar-
fissuup tunisassiassanik pilersorneqarfiginerpaa-
saa.
Tamakku saniatigut soorunami allarpassuamik
pisoqarpoq. Ukiup ingerlanerani nuannersunik
nuanniitsunillu oqaluttuassaqarpoq. Ilaat qiasun-
ngunaannartut, allat tulluutimaarutigisinnaasa-
gut. 1997-imi AG-p quppemerit 3.000-ingajaat
saqqummersippai, ukiullu ajunngitsortai pitsaan-
ngitsortaalu tamarmik ilaapput. Kanngunartulior-
nerit, kukkuluttornerit, kukkunerit mamarliiniar-
nerit, ilaatigut sakkortulaamik eqqortumilli allaa-
serisat. Eqqortuliomerit nuanniigineqarsinnaap-
put.
Inuit-quppemerini inuit naapittakkatta inuuner-
tik oqaluttuarisarpaat, ikinngutitik, pisullu atuar-
tartunut tusarliutissallugit nuannaarutigisaat. Inu-
it naapillugit oqaluttuarisaanertut taaneqarsin-
naapput. Inuit naapittakkatik oqaluttuarisarpaat.
Oqaloqatiginerini imminnut naapittamerminnik
oqaluttuartarput. Assigiinngitsutigut eqqartuillu-
tik.
Tassanissaaq Laasi naapipparput, naalakkersu-
isut siulittaasorisimasaat, inuttut qanilaartutut
nuannersutullu. Inuk taanna nuanniitsunik iliorsi-
masorigaangåtsigu uparuartarsimavarrput. Ataa-
siakkaani nersualaartarparput, nassuerusuppugul-
li qaqutigoorsimammat.
PEQQUTIGALUGU nammineerniartuunera,
pissaaneqartutullu iliortarnera arlaleriarluni ar-
laannit Nunatsinnut akomutaasinnaasunik saas-
sutaritittarpoq. 1997 erseqqissumik uppemarsaa-
taavoq.
Inatsisartut ataatsimiinnissaannut kinguartitsi-
nermut peqqutaavoq, naalakkersuisut - aamma
Lars Emil ilaalluni - piareersarluarsimannginne-
rat, ataatsimiissutissanik piareertoqarsimanngi-
ngajalluni. Tamanna Knud Sørensenip Inatsisar-
tuni siulittaasutut tunuartitaassutigaa. Taamaan-
ngippat Atassummik naalakkersuisooqatigiinneq
isasoorsimassagaluarpoq. Tamanna peqqutaatin-
neqarsimassagaluarpat sianiilliornerusimassaga-
luarpoq.
Eqqarsaatersorneq Nunatsinni pinngortitaq
illersomissaq pillugit oqallinnermut qaartartumik
atomitortumik aallartitsisoqarporlusooq, taamallu
piaaraluni iliomeq Danmarkip Nunattalu suleqa-
tigiinnerannut eqqarsariallannartumik akornu-
taalluinnaleraluarpoq. Lars Emil sakkortusaarpoq
avissaarfissarsiorlunilu. Tassanngaannarli nipa-
ngiunneqarpoq.
1997-ip ingerlanerani Lars Emil arlaleriarluni
nalunaarpoq naalakkersuisut siulittaasuattut tu-
nuamiarluni. Persuarsiutigineqaminili tamaasa
eqqumiilluinnartumik nukissaqaqqittualersaipoq
takkuteqqittuarluni, naalakkersuisullu siulittaasu-
attut ingerlaannamissaminik nalunaartarluni. Pif-
fissalli ingerlanerani peqqutissaqaqqilerpoq nalu-
naassalluni allat sassartariaqalersut.
Allamik siulittaasoqalemeq amerlasuunut toq-
qissiallaataavoq. Oqallinneq taamaatinneqarpoq.
Lars Emil allanik suliassaqalerpoq, pilerina-
ngaarmatalu politik tunuppaa. Royal Greenland
pisortamut tullissarsiorpoq, ullullu arlaani pisor-
tanngoriasaarnissaq eqqarsaatigisinnaagaanni
tunuarsimasariaqanngilaq.
LARS EMIL JOHANSEN politikerisut suliar-
parujussuamik aallartitsinikuuvoq. Aalisamer-
mut naalakkersuisutut KTU aallartippaa, ilunger-
suartulli naapeqqaaramigit ajalusoorpoq ajortik-
kiartuinnarlunilu.
Kingoma allat Royal Greenland ilorraap tu-
ngaanut ingerlatilerpaat. Ajutuulivissoq annaan-
neqarpoq nutaamillu taaguutitaarluni. Ukiuni
ingerlalluarfiusuni siulitaasuuffigaa, allanngori-
artortoqarporli. Ataasiakkaaginnangajannik nu-
nanut allanut tuniniaasameq innarlianarfiuvoq,
tuniniaaffiillu allanngorarfiini nunallu allat ani-
ngaasaasa nalingisa allanngoramerat sakkortuu-
mik eqqomeqarfiusarput. Maannalu aqutseqataa-
lerpoq politikkikkut tunuliaqutini pitsaasoq pit-
saanngissinnaasorlu iluaqutigalugit. Kingulleq
piffissap ingerlanerani paasinarsiumaarpoq, siu-
nissami atugarliulemerit kingunissai iluarsiniar-
neqalissappata.
Naak ilisimagisinnaagaluarlutigut KNAPK-
mik isumaqatigiissutit taamaatinniameri Royal
Greenlandip nammineq piliarigaa pinngitsoorsin-
naanngilarput uparuassallugu Lars Emilip ileqqo-
risartagaannut eqqaanartorujussuaq. Periuseq,
aaqqiagiinnginneq, oqallinneq, avissaamiartitsi-
neq.
Tamannali ugguunannguaq oqallisigineqarun-
naassanngilaq. Eqqunngitsuliarnerit arlallit
KNAPK-p uparuareerpai aammattaaq ilaatigut
isumaqatigiinniartamemi illuatungeriit qitiusu-
mik isumaqatigiissutaanik unioqqutsitsinerit.
Tamanna pillugu quppemeq 3-mi atuarsinnaavat.
DEN RØDE TRÅD 11997
1997 HUSKES - som alle år før det - for en ræk-
ke begivenheder, der har markeret nogle højde-
punkter i årets løb. Hvem husker ikke dronnin-
gens regeringsjubilæum, Katuaqs indvielse, byju-
bilæeme i Nanortalik og Upemavik, den kongeli-
ge families, ikke mindst prinsesse Alexandras,
rejse til Grønland og andre mindeværdige hænd-
elser, der har haft betydning for et større antal
mennesker? På mange måder har det været et
festens år. Snart har vi fejret det ene, snart det
andet, og det har passet os meget godt.
Alligevel var det ikke de historiske begivenhe-
der, der lå øverst i hukommelsen, da vi her på
redaktionen tænkte tilbage på det gamle år. Rundt
om bordet kom minderne frem, og det var helt
andre begivenheder. Det var Knud Sørensens
fyring, en ydmygende forsinkelse af landstingets
forårssamling, det var konflikten mellem lands-
styrepartieme, konflikten med Danmark og spe-
cielt med udenrigsministeren, det var Lars Emils
tænketank og atomfængslet, det var ikke mindst
formandsskiftet i landsstyret og nu sidst en ben-
hård konflikt mellem Royal Greenland og kon-
cernens store råvareleverandør, KNAPK.
Der er naturligvis sket meget andet end det. Det
har været både godt og skidt at fortælle på årets
kalenderblade. Noget har været til at græde snot
over, og andet har vi haft grund til at være stolte
af. AG har udgivet næsten 3.000 sider i 1997, og
de repræsenterer en rejse gennem året på godt og
ondt. Her er skandaler, fadæser, fejl og ræveka-
ger, undertiden beskrevet lidt ublidt, men sand-
færdigt. Sandheden kan være ilde hørt.
På Inuit-sideme har hverdagens mennesker for-
talt om deres liv, deres venner, om begivenheder
de har været glade for at dele med læserne. Det er
en slags historieskrivning på førstehånd. Den
enes skæbne griber ind i den andens. Fra inter-
view til interview mødes de samme mennesker
gang på gang. Fra forskellige synsvinkler.
Her mødte vi også Laasi, vores tidligere lands-
styreformand, som et rart og behageligt menne-
ske. Ham har vi ofte haft riven ude efter, når vi
har ment, at han lavede noget skidt. Enkelte gan-
ge har han også fået et par skulderklap, men vi til-
står gerne, at det har været undtagelsen.
PÅ GRUND AF hans enerådige og magtfulde
facon har Grønland nemlig gang på gang været
drevet ud i nogle ødelæggende sammenstød med
snart den ene, snart den anden. Det vidner 1997
klart og tydeligt om.
Forsinkelsen af landstingssamlingen skyldtes,
at landsstyret - også Lars Emils del af det - ikke
havde forberedt sig ordentlig, og næsten intet
materiale lå klar. Det kostede Knud Sørensen
hovedet som formand for Landstinget. Ellers var
landsstyresamarbejdet med Atassut gået fløjten.
Og det havde været helt hen i vejret - på det
grundlag i alt fald.
Tænketanken, der pludselig sendte en atom-
bombe ind i den grønlandske miljø- og sikker-
hedsdebat, var en ligeså uoverlagt handling, der
trak betænkeligt skarpe linier op i samarbejdet
mellem Danmark og Grønland. Lars Emil spille-
de med musklerne og gravede grøfter. Og plud-
selig fes luften ud af ballonen.
I 1997 nåede Lars Emil at melde sin afgang
som formand for landsstyret flere gange. Men
hver gang, der var blæst om hans person, næredes
han af en besynderlig kraft, der gav ham nyt blod
på tanden og fik ham til at bebude sin fortsættel-
se som landsfader. Men efter nogen tid var det
igen anledning til at melde, at nu måtte der andre
kræfter til.
Formandsskiftet kom derfor som en lettelse for
mange. Nu var diskussionen slut. Lars Emil hav-
de mødt andre udfordringer, og de var så attrakti-
ve, at han sagde farvel til politik. Royal Green-
land manglede en vicekoncemchef, og med
udsigten til en dag at overtage hele butikken var
det nok værd at dvæle ved.
LARS EMIL JOHANSEN har som politiker sat
mange flagskibe i søen. Som landsstyremedlem
for fiskeri løb KTU af stabelen, men fartøjet
kuldsejlede ved sit første møde med vand og fort-
satte ned på bunden.
Andre har siden bragt Royal Greenland på
fode. Vraget blev bjærget og fik nyt navn. Selv
var han med i nogle af succesårene som arbej-
dende formand, men tiderne ændres. En sårbar
næsten en-strenget eksportproduktion rammes
hårdt af markedsudsving og valutafald. Nu sidder
han med ved bordet igen med sit politiske bag-
land mere eller mindre intakt. Det sidste vil tiden
vise, når konsekvenserne for fremtidens mod-
gang skal drages.
Selvom vi må formode, at opsigelsen af
KNAPK-aftaleme er et Royal Greenland-pro-
dukt, kan vi ikke undgå at bemærke noget, der
minder meget om Lars Emils fingeraftryk. Meto-
den, konflikten, debatten, grøfterne.
Men den sag er langt fra uddebatteret. KNAPK
har påpeget en række urimeligheder og overtræ-
delser af blandt hovedaftalen mellem de to for-
handlingsparter. Læs mere herom på side 3.