Atuagagdliutit - 30.12.1997, Blaðsíða 16

16
Nr. 100 • 1997
f:i£c(.a&a&</é/'a £/£
------ir—tr—-------
GRØNLANDSPOSTEN
Østgrønland skulle
være blevet i EU
U. K. Hansen, pensionist
Tasiilaq.
»Den sidste koloni« synes jeg
var en sjov film. Den handle-
de bare ikke om Østgrønland,
men om nogle personer i
Tasiilaq og om mange per-
sonlige tragedier. Østgrøn-
land er meget andet end Tasii-
laq, selvom hjemmestyrets
politikere og dets højere em-
bedsmænd og -kvinder med
luksussælskindspelse og
mapper på vej til forskning og
frokoster, og med med fine
mødediæter, nok mener noget
andet.
Da Angmagssalik fik hjem-
Fordomme har vi allesam-
men, og intet er bedre end at
se disse bekræftet!
Et populært mundheld i
Grønland siger også, at har
man besøgt Grønland i en
uge, så skriver man en artikel.
To ugers besøg er nok til en
bog. Og efter tre uger laver
man en film.
Når man lever i Ammassa-
lik kommune og ved, hvilke
kolossale forandringer foran-
dringer, vores lille kommune
har gennemgået, var det
næste ikke til at bære at se fil-
men om vort samfund. Især
fordi man følte, at hele histo-
rien var set gennem briller,
hvor løsningen var kendt på
forhånd.
Husspektakler, vold, spiri-
tus og selvmord flimrede hen
over skærmen. Håbløshed,
magtesløshed og afmagt gik
smukt hånd i hånd. Jo, det var
socialrealisme, så det battede.
Men hvordan er
virkeligheden?
I Ammassalik kommune har
man gennem flere år iværksat
en handleplan. Alle institutio-
ner og »væsener« deltager
helhjertet i arbejdet med at
gøre vort samfund bedre.
Et af målene i handleplanen
har været at forebygge selv-
mord hos børn og unge. I
Tasiilaq ligger Grønlands
største kollegium for skolele-
ver i folkeskolens ældste klas-
ser. For bare fire år siden var
raten af selvmord/selvmords-
forsøg blandt disse elever helt
oppe på tre-fire om året. En
del af handleplanen var, at det
skulle vi gøre noget ved. Alle
deltog med iver og entusias-
me i dette arbejde. Kollegie-
tilsyn, skole, politi og sund-
hedsvæsen arbejdede godt
sammen. Realiteten er den, at
vi i de sidste fire år helt har
undgået selvmord blandt dis-
se elever. Det må dog siges at
være en endog meget positiv
udvikling.
Et andet mål i handleplanen
mestyre, besluttede kommu-
nalbestyrelsen, at Østgrøn-
land skulle have selvstændig
tid. I Nuuk fik man travlt med
at forbyde tiltaget. Et østgrøn-
landsk sprog, seriøst forarbej-
det af Christian Frederiksen
blev ligeledes forpurret. Også
et flag. På biblioteket lånte
man dansksprogede bøger.
De unge ville helst på studie-
tur til Danmark, ikke til
Nuuk.
Mange europæiske og ame-
rikanske soldater gjorde mil-
jøet internationalt. 1982, intet
var, at der skulle gøres noget
ved de dårlige skolekundska-
ber hos kommunens børn.
Alle skoler i kommunen
opstillede klare mål for dette
arbejde. Uddannede lærere
afholdt kurser for kommu-
nens timelærere. Undervis-
ningen blev målrettet. Resul-
taterne ser vi nu.
Aldrig har så mange unge
været i uddannelse i STI-regi,
på GU eller på efterskoleop-
hold i Danmark. Samtidig er
læse- og skrivefærdighederne
mærkbart forbedrede i
grundskolen. Dette skal også
ses i sammenhæng med den
mærkbart øgede interesse hos
forældre, der i større og større
grad bakker deres børn op.
På samme tid er der indgået
samarbejdsaftale mellem
STI-skolen, socialforvaltnin-
gen og skolen, hvor vi i fæl-
lesskab gør noget for den rest-
gruppe, det ikke lykkedes at
få i uddannelse. Antallet af
unge, der er interesseret i det-
te tilbud, har overtruffet vore
forventninger. Vi har lige-
frem måtte danne en »venteli-
ste« for denne gruppe.
Målet for deres undervis-
ning er at skaffe dem i uddan-
nelse eller hjælpe dem med at
finde et fast arbejdet.
Fritidstilbuddene og fore-
ningsarbejdet i kommunen
har aldrig været så mangfol-
digt som nu. Byens nye
idrætshal er belagt hver dag,
skiliften i byen benyttes flit-
tigt, når vejret tillader det, fri-
villige stiller deres arbejds-
kraft til rådighed, så byens
lokalradio kan sende hver
dag. Jo, der sker meget i vort
lille samfund.
I kommunen har man også
satset på en udvikling af turi-
sterhvervet. Mens debatten
om turistudvikling mest dre-
jer sig om Vestkysten, har
vores samfund på Østkysten
formået af tiltrække cirka 25
procent af alle de turister, der
besøger Grønland.
Alle disse aktiviteter fore-
under, at man holdt en stor
fest til ære for et eller andet,
der nu er glemt. Byen fik lige-
som Nuuk et nyt navn, Tasi-
ilaq, hvilket alverdens kort
næppe har nået at registrere
endnu. Og om vinteren stod
der i avisen, at de gamle sul-
tede.
Præst i Angmagssalik, tid-
ligere kateket i Kuummiut,
Henrik Abeisen, talte om
Kuummiut i høje vendinger.
Det gjorde den østgrønland-
ske skipper og opdagelsesrej-
sende Einar Mikkelsen også.
går hele året. De overskygger
langt de negative forhold, der
skildredes i filmen. Selvføl-
gelig skal man ikke være
blind for de negative realite-
ter; men en mere ærlig titel på
Mikkelsen mente endog, at
Kuummiut burde have været
hovedbyen. Men Angmags-
salik havde den bedste havn,
og i dag ligger den store fly-
veplads, der kunne tage at-
lantfly, Iggateq, øde og for-
ladt som nabo til Kuummiut,
oven i købet landfast forbun-
det med en sti.
Der er sket en hel masse.
Folk er blevet specialister i at
Morten Hartkoms film ville
nok være: En skildring af
politiets arbejde i belastede
miljøer. Der adskiller vores
by sig nok ikke fra så mange
andre på Vestkysten.
adoptere hverandres børn,
hæve socialhjælp eller sidde i
diverse politiske udvalg med
løn og diæter. Oligarkiet fun-
gerer perfekt. Unge, der vil til
orde, skal ikke blive hjemme.
Livet har altid være hårdt
og kort. Hvor der er megen
sorg er kontrasten megen
glæde. Og ikke som i Nuuk,
hvor farverne ofte er gråt i
gråt. Kuummiut havde en
overgang rigtig mange fisk,
hajer og sæler.
Lidt navneforandringer fra
Angmagssalik via den nye
retsstavning Ammassalik til
Tasiilaq - Angmagssalik var
et grimt vestgrønlandsk ord -
gav lidt beskæftigelse til spro-
geksperter og en følelse af
selvbestemmelse for en eller
anden gruppe personer.
Angmagssalik var byen
med de mange mere eller
mindre nyttige administrato-
rer. Tasiilaq fortsatte ironisk
nok som specialister i frimær-
keslikkeri. Næsten en hån.
Vand har ført folk sammen,
og bjerge har isoleret dem.
Østgrønland er naturligt knyt-
tet nærmere til Island, Norge
og Danmark end til Vestgrøn-
land. Norge gjorde krav på
Østgrønland. Jeg tror, det
havde været mere lykkeligt,
dersom historien kunne skri-
ves om.
Men den næststørste fejl
skete, da Østgrønland i 1979
selv »besluttede« at blive en
del af Vestgrønland. Den
største fejl var, da Østgrøn-
land sammen med Vestgrøn-
land besluttede at melde sig
ud af EU. Østgrønland burde
være blevet i EU og nydt
gavn af internationale kon-
trakter og støtte.
Leder
af Bo-kollektiv
I Narsap Kommunia er stillingen som leder af Bo-
kollektiv for handicappede »INEQARFIK« ledig til
besætttelse pr. 1. Februar 1998 eller efter nærmere
aftale.
Stillingen er fuldtidsjob, halvdelen af tiden som
leder og halvdelen som støtte til handicappede be-
boere.
Arbejdsopgaverne er bl.a.:
- Lede støttepersonernes daglige arbejde
- Være Narsap Kommunias kontaktperson til
beboerne i bo-kolleltivet samt til de personer der
bor privat og som har støttepersoner.
- Lede støttepersonernes møder
- Udarbejde målsætningsplaner i samarbejde med
brugerne samt støttepersoner, endvidere
medvirke til realiseringen af disse.
- Rådgive samt støtte støttepersoner.
- Være med til at fremme beskæftigelsesmulighe-
derne for byens handicappede.
- Foretage besøg hos de personer, der har
støttepersoner.
- Udarbejde støttepersonernes timesedler, m.m.
Kvalifikationer:
- Pædagoguddannelse
- Engageret i arbejdet med handicappede.
- Stabil, pligtopfyldende samt skal kunne arbejde
efter behov udenfor normal arbejdstid ophør.
Løn- og ansættelsesforhold:
- Overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og
PIP for pædagogisk personale ved dag- og
døgninstitutioner i Grønland.
- For udenbys ansøgere kan kommunen være
behjælpelig med at skaffe passende bolig, som
skal betales efter gældende regler.
Yderlige oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til socialchef Karla Egede Bisgaard
eller Hansine Kleist på tlf. 66 12 77.
Ansøgning skal være bilagt med uddannelsesbevis
samt udtalelse fra tidligere arbejdsgivere, skal være
kommunen i hænde senest den 16. januar 1998
Narsap Kommunia
Socialudvalget
Postbox 37 • 3921 Narsaq
Tlf. 66 12 77 ■ Fax 66 11 77
S
INEQARFIK-MI PISORTAQ
Narsap Kommunia tarnikkut innarluutillit najuga-
qatigiiffianni »INEQARFIK«-mi pisortatut atorfik
1. februar 1998 imaluunniit isumaqatigiissuteqar-
nikkut sulilersussamik inuttassarsiomeqarpoq.
Atorfik ulloq naallugu atorfiuvoq, piffissap affaa
pisortatut suliassanut atomeqassalluni affaalu tar-
nikkut innarluutilimmut tapersersortaanerulluni.
Suliassat pingaarnerit ilaatigut makkuupput:
- Tapersersortit ulluinami sulineranni
aqutsisuuneq.
- Ineqarfimmi najugallit kiisalu illoqarfimmi
tapersersorteqartunut Narsap Kommunianut
attaveqaataaneq.
- Tapersersortit ataatsimiittarneranni aqutsineq.
- Anguniagassanik pilersaarusiomermi atuisut
tapersersortillu peqatigilugit suliarinninneq.
- Tapersersortinut siunnersuineq.
- Illoqarfimmi innarluutilinnut sammisassanut
tunnhasunik aqqutissiuusseqataaneq.
- Tapersersorteqartinneqartut pulaartamissaat.
- Tapersersortit tiimiinik nalunaarsuineq, il.il.
Atorfinittussamut piumasaqaatit:
- Perorsaasutut ilinniarsimanissaq
- Innarluutilinnut sullissinissamut soqutiginninneq.
- Suliffimmut aalajaatsuullunilu tunniusumanissaq
pisariaqartitsinerlu naapertorlugu nalinginnaasu-
nik suliffiup avataatigut sulisarnissaq.
Akissarsiat atorfinitsitaanermullu tunngasut:
- Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma PIP
- Kalaallit Nunaanni ulluunerani aamma ullukkut
unnuakkullu paaqqinnittarfinni sulisut pillugit
isumaqatigiissutaat naapertorlugu.
- Qinnuteqartunut Narsap avataaneersunut
inissarsiuussinermi kommuni ikiuusinnaavoq,
inigisarlu malittarisassat atuuttut naapertorlugit
akilemeqartussaalluni.
Atorfik pillugu annertunerusumik paasiniaavigine-
qarsinnaapput Karla Egede Bisgaard imaluuniit
Hansine Kleist oqarasuaat 66 12 77 atorlugu.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut allagartamik sulif-
figisimasallu oqaaseqaataanik ilalik uunga kingu-
sinnerpaamik 16. januar 1998 nassiunneqassaaq.
Narsap Kommunia
Inunnik isumaginninnermi
attasimiititaliaq
Postbox 37 ■ 3921 Narsaq
Tlf. 66 12 77 • Fax 66 11 77

Ammassalik - Den sidste koloni
Af ledende skoleinspektør Steen Egede Jensen, Tasiilami Alivarpik, Tasiilaq