Atuagagdliutit - 30.12.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 100 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Siunissami
nappaursimmaviit
Allatoq, Malinånguaq M. Mølgaard, Peqqinnissamut
Ataatsimiititamut ilaasortaq, IA
Kalaallit Nunaanni nappar-
simmaviit siunissami nunap
immikkoortuinut aggua-
taarneqarnissaat pillugu.
Inatsisartut peqqinnissamut
ataatsimiititaat Norge-mut ti-
keraaqqammerpoq, nappar-
simmaviit aaqqissuunneqar-
nerat paasiniarlugu, pisorta-
nillu oqaloqatiginnikkiartor-
luni.
Kalaallit Nunaanni nappar-
simmaviit nutaamik aaqqissu-
unneqarpata, tamanna pitsan-
ngoriamermik kinguneqarta-
riaqarpoq, akerlianik pinnani.
Taamaattumik ingasappal-
laaqaaq Anders Nilsson oqar-
mat, napparsimmaviit siunis-
sami taamaallaat atomeqassa-
sut nakorsiartarfiinnartut.
Norge-mi nunaannarmi aq-
qusineqarpoq, napparsimma-
viillu helikoptereqarput, taa-
maalillutik sumulluunniit an-
ngussinnaallutik, sila akomu-
taanngippat. Kalaallit Nu-
naanni nunap immikkoortuini
pingaamertut napparsimma-
veqalerpat angalanerpassuit
sipaarutigineqarsinnaapput,
(JB) - Danmarkimissaaq
aalisartut ilaanni atugarli-
ortarput. Maanna Dan-
marks Naturfredningsfor-
ening-ip avatangiisinut
minister Svend Auken
aamma nerisassanut mini-
ster Henrik Dam Kristen-
sen kaammattorpaat pig-
hvar-erniarnerni, saarul-
linniarnerni nipisanniar-
nemilu saniatigut pisari-
sartakkat eqqumaffigini-
aqqullugit.
Peqatigiiffik isumaqar-
poq Danmark piumassu-
serinngisaminik nunan-
ngorsimasoq arfanniar-
nerpaat ilagilerlugit, ukiut
tamaasa Nordsøen-imi
niisat 35.000-it pisari-ne-
qartamerisigut, tamakkulu
saniatigut qallunaat imar-
taanni sinerissamut qanin-
nerusumi saniatigut qas-
sutinik pisari sartakkat eq-
qarsaatigalugit.
Kattuffiit arlallit maan-
tamannalu ajunngilluinnar-
poq. Taamaattumik sulissuti-
gineqassaaq najugaqarfinni
napparsimmaviit kiffartuussi-
samerata pitsanngorsamissaa.
Norge-mi napparsimasut
katsorsaqqinneqartamerat pi-
ngaartinneqartorujussuuvoq.
Kalaallit Nunaanni ilaannik-
kut qularutigineqartarpoq
napparsimasut katsorsaqqin-
neqartameranni peqqinnissa-
qarfik imaluunniit inunnik
isumaginniffik isumaginnit-
tuussanersut. Tamanna aaq-
qiivigineqartariaqarpoq, ilaa-
tigut napparsimmavinni tagi-
artuisartunik atorfinitsitsinik-
kut. Qaratsaminnik aanaarto-
orsimasut, gigtertut, utoqqaat
paaqqutarineqartariaqartut,
kræfteqartut il.il. najugaqar-
fimmi sungiusaqqinneqartar-
nissaat neqeroorutaasariaqar-
poq. Periaasiuvallaalersima-
voq napparsimasut nappaa-
taat ajorsilluinnaraangata aat-
saat aallartinneqartamerat.
Pisariaqarpoq utoqqartatta
toqqissisimallutik utoqqali-
samissaat, isumassorneqar-
nermikkut. Norge-mi utoq-
na piumasarilerpaat sania-
tigut pisarisartakkat ikili-
sarneqassasut nungukki-
artunnginnissaat eqqar-
saatigalugu. Naturfred-
ningsforeningip saniatigut
Verdensnaturfonden,
Dyrenes Beskyttelse aam-
ma Greenpeace, ataatsik-
kut Danmarks Fiskeriun-
dersøgelser sinnerlugu ni-
piliuutit pillugit misissui-
simapput.
Nipiliuutit nipinik nas-
siussuisarput arfemik qi-
maatitsisussatut naatsor-
suussaallutik. Nipiliuutit
pitsaapput, siunissarli eq-
qarsaatigalugu taamaattu-
assanersut apeqqutaas-
saaq, imaassinnaammat
arferit mikinerit sungius-
sinnaagaat, sulili tamanna
ilisimaneqanngilaq. Misi-
leraaneq qaammat ataa-
siinnaq ingerlanneqareer-
poq.
qaat pitsaalluinnartumik aaq-
qissuussiffigineqarsimapput.
Utoqqaat illui napparsimma-
viit eqqaanni sananeqartarput,
taamaalilluni utoqqaat qanoq
ilineratigulluunniit nakorsanit
napparsimasunillu paarsisunit
takusarneqarsinnaaqqullugit.
Taamatut aaqqissuussineq
pingaaruteqartorujussuuvoq
Kalaallit Nunaanni atomeqa-
lersariaqartoq. Qeqertarsuaq
napparsimmavittaarnissamut
tullinnguuppoq, Qeqertarsu-
armilu kommunalbestyrelsip
soqutigisorujussuuaa taama-
tut aaqqissuussinermi misili-
gutaanissaq. Taamaattumik
Peqqinnissamut naalakkersui-
soq Marianne Jensen atorfilit-
taalu ataatsimeeqatigisimava-
vut, taamatullu soqutiginnin-
nerput paasissutissiissutigalu-
gu-
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit
Peqqinnissamut ataatsimiiti-
tamut ilaasortatut akerleraara
napparsimmaviit siunissami
nakorsiartarfiinnartut atome-
qalemissaat, tassami piuma-
sarigatsigu innuttaasut pitsaa-
nerusumik kiffartuunneqar-
nissaat. Aammattaaq pisaria-
qarpoq allaffitsigut ingerlatsi-
nerup pitsaanerulernissaa.
Taakkua saniatigut nalu-
naarasuartaaserivik aqquti-
galugu nakorsiartitsisamerup
atomeqamerulemissaa pisari-
aqarpoq, taamaalilluni nap-
paatit suunerat tuaviomerusu-
mik paasineqarsinnaaqqullu-
gu ilisimasaqarluartunit.
Aamma pisariaqaleraluttu-
innarpoq najugaqarfinni tamit
pissusaannik ilisimasalinnik
atorfinitsitsinissaq. Ullumik-
kut amerlasoorpassuupput an-
nikinnerusumik annertune-
rusumillu tarnimikkut ajor-
nartorsiutillit tamit pissusaan-
nik ilisimasalinnik oqaloqa-
teqamissaminnik pisariaqar-
titsisut. Siunissami pisaria-
qarluinnalissaaq napparsim-
maveqarfinni tamani tamit
pissusaannik ilisimasalinnik
atorfinitsitsisamissaq, im-ma-
qalu kommune atuarfeqarfillu
suleqatigiillutik tamit pissu-
saannik ilisimasalinnik atorfi-
nitsitsinnaapput. Taamaalior-
nikkullu imminortartorpassuit
pinaveersaartinneqarsinnaap-
put.
Ullumikkut taartaasartunut
sulisullu paarlagaattameran-
nut aningaasarpassuit atome-
qartarput, siunissamilu ani-
ngaasat pitsaanemsumik ator-
neqarsinnaasariaqarput innut-
taasunut iluaqutaasussamik.
Sooranami tamakku imaalial-
laannaq anguneqarsinnaan-
ngillat, isumagineqarsinnaa-
vorli suliniutit siunissaq eq-
qarsaatigalugu suliarineqar-
nissaat, siunissarlu ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu pi-
lersaamsiomermut ilanngun-
neqarlutik.
Nipiliuutit arfemik
annaassisussat
Malinånguaq Markussen Mølgaard-ip angujumaneruaa najugaqarfinni napparsimmaviit
annertusarneqarnissaat.
Malinånguaq Markussen Mølgaard vil hellere udbygge de lokale sygehuse.
Fremtidens sygehuse
Af Malinånguaq M. Mølgaard, Medl. af
Sundhedsudvalget, IA
Om den fremtidige regiona-
lisering af sygehusene i
Grønland.
Landstingets sundhedsud-
valg har netop besøgt Norge
for at undersøge sygehusenes
struktur og for at tale med
lederne.
Når sygehusene i Grønland
skal omstruktueres, skulle det
gerne ende med, at de bliver
bedre, og ikke omvendt. Der-
for er det for meget, når
Anders Nilsson siger, at syge-
husene i fremtiden kun skal
virke som skadestuer.
1 Norge har de landeveje,
og sygehusene har selv helik-
optere, så de hurtigt kan nå
frem hvor som helst, hvis vej-
ret ikke er en hindring. Ved at
få regionale centralsygehuse i
Grønland vil spare mange rej-
ser, og det er godt nok. Der
skal derfor arbejdes hen
imod, at de lokale sygehuses
serviceniveau bliver endnu
bedre.
I Norge prioriterer efterbe-
handlingen af patienterne på
bedste vis. I Grønland kom-
mer man ind imellem i vildre-
de med, om det er sundheds-
væsenet eller socialvæsenet,
der skal drage omsorg for
patienternes videre behand-
ling. Det må der bringes
orden i, blandt andet ved at
ansætte fysioterapeuter på
sygehusene. Man må kunne
give tilbud til behandling lo-
kalt til træning og genoptræ-
ning af hjemeblødningspati-
enter, gigtpatienter, omsorgs-
krævende ældre, kræftsyge og
så videre. I det er det blevet
skik og brug, at man først sen-
der en patient afsted, når til-
standen er blevet så alvorlig,
at man ikke kan undgå det.
Det er nødvendigt, at vi sikrer
vore ældre medborgere en
tryg alderdom, ved at vi dra-
ger omsorg for dem. I Norge
har de en meget fin ordning til
deres ældre. Alderdomshjem-
mene er nemlig bygget sam-
men med sygehusene, hvor de
ældre når som helst kan blive
tilset af en læge eller sygeple-
jerske og lignende. Denne
ordning er meget værdifuld
og burde praktiseres i Grøn-
land. Det er Qeqertarsuaq’s
tur til at få et sygehus, og
kommunalbestyrelsen i
Qeqertarsuaq er meget inter-
esseret i, at vi bliver brugt på
forsøgsbasis med denne ord-
ning. Derfor har vi holdt
møde med Landsstyremed-
lemmet for Sundhed Marian-
ne Jensen og hendes embeds-
mæd, og givet besked om
vores interesse.
Jeg er som medlem af
Sundhedsudvalget for Inuit
Ataqatigiit imod, at man i
fremtiden kun vil bruge syge-
husene på kysten som skade-
stuer, fordi vi netop kræver, at
befolkningen bliver tilbudt
bedre service. Det er også
nødvendigt, at administratio-
nen bliver mere fleksibel.
Derudover er det nødven-
digt at telemedicin bliver
brugt mere, så sygdomme kan
blive dianogstiseret på et tid-
ligt tidspunkt af specialister.
Det er efterhånden meget
nødvendigt, at der lokalt an-
sættes psykologer. I dag er
der mange med mere eller
mindre alvorlige psykiske
problemer, der har brug for at
tale med en psykolog. Det er i
fremtiden tvingende nødven-
digt, at man ansætter psykolo-
ger alle steder, hvor der findes
sygehuse, eventuelt kan kom-
munen og skolevæsenet i
samarbejde ansætte en. Man
kan for eksempel opnå at
forebygge mange selvmord.
Det er mange penge, der i
dag bruges til vikarer og til de
mange udskiftninger af perso-
nale, og de kunne i fremtiden
blive brugt bedre og til gavn
for befolkningen. Naturligvis
kan man ikke opnå disse ting
i en håndevending, men man
kan sørge for, at ens initiati-
ver er fremadrettede og ind-
går i en mere langsigtet plan-
lægning.
Rer skrabes kun de tal der råbes
under TU S AAN U-udsendelsen, '
skrabes der andre tal end de råbte, gælder
GULD-SØLV-BRONCE-rubrikken IKKE
Eqqissisarfik »Allu«, Alluitsumiitoq
socialrådgiverissarsiorpoq
piaartumik imaluunniit isumaqatigiinnikkut kingusin-
nerusumik atorfinittussamik.
Socialrådgiverissaaq, suliffiup inuilaamiinnerra pissu-
tigalugu inerissimalluartuusariaqarpoq, inuttullu nu-
kittujusariaqarluni. Alluitsoq kangerlussuup tasaama-
sap Alluitsup Kangerluata silataatungaaniittoq alia-
naatsorsuuvoq piniarfigissuulluni asiarfigissorsuullu-
nilu.
Socialrådgivere illoqarpoq pingasunik inilimmik.
Erseqqinnerusumik paasisaqarusukkuit Forstander
Enos Lyberth paasiniaaffigineqarsinnaavoq, telefon
61 98 06.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN