Atuagagdliutit - 30.12.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 100 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Råstofferne giver plads
til grønlandsk initiativ
GrønlancTskal ikke ensidigt gå efter den store forkromede mine, men også
satse på nicheproduktioner i lokalsamfundet
Hans Kristian Schønwandt: - Kalaallit Nunaata nunataa
pilerigineqarlualersimavoq.
Hans Kristian Schønwandt: - Den grønlandske undergrund
er blevet en succeshistorie.
NUUK(KK) - Den grønland-
ske undergrund er blevet en
succeshistorie.
Det siger den 57-årige
statsgeolog Hans Kristian
Schønwandt, som den 1.
januar bliver direktør for det
nye Råstofdirektorat i Nuuk.
Og der er overbevisning i
stemmen og glimt i øjet, at
Hans Kristian Schønwandt
fortæller om den eksplosive
udvikling i olie- og mineralef-
terforskningen, som er sket i
Grønland siden 1990. En akti-
vitet, der med stor sandsyn-
lighed vil medføre en eller
anden form for minedrift
indenfor en overskuelig tids-
horisont.
Efter de fem fejlslagne oli-
eboringer i havet ud for Sisi-
miut i 1976 og 1977 og efter
det amerikanske olieselskab
ARCO’s fejlslagne olieefter-
søgning i Jameson Land i
1980’eme blev det stille i den
grønlandske undergrund, og
med lukningen af minen i
Maarmorilik i 1990 sluttede
et flere hundrede år gammel
kapitel for Grønland som et
mineraludvindende samfund -
foreløbigt.
1 1990 var tiden inde til at
revurdere mulighederne for at
udnytte olie- og mineralfore-
komsterne i den grønlandske
undergrund, og en strategig-
ruppe med blandt andet delta-
ge af Hans Kristian Schøn-
wandt lagde retningslinierne
for de senere års vækst i efter-
forskningsaktiviteterne. I
1991 kom så den nye råstof-
lov for Grønland, der lægger
retningslinierne for det nuvæ-
rende arbejde i undergrunden.
Og det er gået stærkt op
gennem 90’eme, hvor det er
lykkedes Grønland i jagten på
undergrundens rigdomme at
tiltrække investeringskapital i
3-cifrede milliontal. Folk
udenfor Grønland er altså
også begyndt at tro på, at den
grønlandske undergrund rum-
mer et potentiale, som er
værd at stifte nærkontakt
med.
I dag er der givet over 70
efterforskningstilladelser af
vidt forskellig karakter langs
hele kysten, og denne felt-
sæson melder efter millionin-
vesteringer om fund af blandt
andet diamanter, guld og
zink, mens Fylla-Gruppen
med det norske Statoil som
operatør forbereder sig på at
bore efter olie og gas ud for
Nuuk.
Samtidig er feltsæsonen i
Grønland efterhånden blevet
udvidet til at omfatte ikke blot
sommeren men hele året. Igen
et udtryk for en stigende akti-
vitet.
Gennembrud
Der er grøde i undergrunden,
men det afgørende gennem-
brud, som fører til åbningen
af en mine, er endnu ikke
sket.
Det kan godt forvirre
befolkningen, især fordi der i
de allerseneste år fra politisk
hold er blevet udstedt løfter
om guld og grønne skove.
AG: - Hvornår åbner den
næste mine i Grønland?
Hans Kristian Schønwandt:
- Hvis Du kan fortælle mig,
hvordan priserne på guld og
zink og andre mineraler
udvikler sig på verdensmar-
kedet i de kommende år, skal
jeg nok fortælle dig, hvornår
den næste mine åbner.
- Vi skal jo gøre os klart, at
åbningen af en mine er resul-
tatet af en ofte meget langsig-
tet projekt; fyldt med hårdt
slid.
- Det drejer sig først og
fremmest om at skabe et tro-
værdigt udgangspunkt - såvel
geologisk som politik og øko-
nomisk, der tiltrækker kapi-
talstærke selskaber, der er vil-
lige til at satse på den ofte
meget omkostningskrævende
efterforskning. Denne fase er
lykkedes med stor held i
Grønland op gennem 90’eme,
og i dag er vi en accepteret del
af olie- og mineralindustrien
på det nordamerikanske kon-
tinent, som Grønland jo til-
hører rent geologisk.
- Dernæst skal mineralerne
findes, og det kræver både
dygtighed og en god portion
af noget så ustadigt som held.
Mulighederne for at finde net-
op den forekomst, som kan
ende med åbningen af en
mine, stiger naturligvis i takt
med en øget efterforskning.
Igen står Grønland stærkt i
disse år, fordi de mange for-
skellige selskaber satser på så
mange forskellige forekom-
ster langs hele kysten, og vi
har da allerede oplevet en
række efterforskningsmæssi-
ge succes’er som guldfundet i
Skærgården, zinkfundet i
Citronen Fjorden og diamant-
fundet nord for Nuuk.
- Til sidst kommer så selve
etableringen af minen, men
det er ikke kun gjort ved et
godt fund. En lang række
andre faktorer skal også falde
på plads, så derfor er det også
helt nødvendigt at vide noget
om udviklingen i mineralpri-
seme på verdensmarkedet i
de kommende år.
- Men ingen med fornuften
i behold kan sige noget nagel-
fast om prisniveauet på guld
og sølv eller bly og zink om
fem, 10 eller 20 år. Derfor
kan jeg heller ikke sætte dato
på åbningen af den næste
mine i Grønland. Til gengæld
kan jeg se en stigende og vari-
eret efterforskningsaktivitet i
hele Grønland, og det er svært
at bevare pessimismen i den
kommende tid, siger Hans
Kristian Schønwandt. De
mange aktiviteter betyder, at
Grønland er klar til at slå til,
når metalpriseme på verdens-
markedet stiger igen.
Småt er også godt
Når vi snakker om minedrift i
Grønland, tænker de fleste på
store anlæg med flere hundre-
de medarbejdere som kryolit-
ten i Ivittuut, biyen i Mester-
svig og zinken i Maarmorilik,
men Hans Kristian Schøn-
wandt ser udnyttelsen af
mineralerne i den grønland-
ske undergrund som et meget
mere nuanceret billede.
- Den meget varierede
efterforskningsaktivitet, som
foregår i disse år, vil uden
tvivl resultere i fund af mine-
raliseringer, som godt nok
ikke er store nok til at vække
de udenlandske selskabers
interesse, men som til gen-
gæld vil give mulighed for at
etablere små miner; det som
på engelsk bliver kaldt small
scale mining.
Netop omkring smale scale
mining vil befolkningen i
Grønland have en mulighed
for at være med til at præge
udviklingen. Råstofkontoret
har i de senere år uddannet en
række prosektorer, som er i
fuld gang med at gennemtra-
ve landet. Man kan i fremti-
den godt forestille sig et vig-
tigt fund, hvor den enkelte
prosektor går direkte til et af
de store internationale selska-
ber med sit fund i stedet for at
gå omkring Råstofkontoret.
Også mineraljagten Ujaras-
siorit har skabt en bred folke-
lig interesse for mineralerne i
Grønland. Hans Kristian
Schønwandt har siden start-
skuddet for mineraljagten
Ujarassiorit være medlem af
dommerkomiteen, og han er
imponeret af det antal fund,
som bliver indleveret hvert år,
og af den klare kvalitetsfor-
bedring, der sker år for år.
Folk på kysten bliver bedre
og bedre til at skelne godbid-
derne fra det almindelige
fjeld, og det er med til at ska-
be en bred folkelig opbakning
bag udvidelsen af værdierne i
den grønlandske undergrund.
- Jeg vil ikke blive overra-
sket, hvis priserne på guld og
andre mineraler om nogle år
bliver læst op i radioen med
samme selvfølgelighed som
vejrudsigten og priserne på
rejer og hellefisk, siger Hans
Kristian Schønwandt. Det vil
nemlig være økonomisk reali-
stisk for Grønland at løfte en
smale scale mining, hvis det
bliver indenfor et højlødigt
område som guld og ædelste-
ne eller indenfor nichepro-
duktioner på mineralområdet
som olivinsand. Samtidig vil
smale scale mining være en
rugekasse for uddannelse af
den lokale arbejdskraft til
minedriften.
- Jeg var for nogle år siden
på besøg hos en guldgraver i
Canada, som ene mand brød
en guldforekomst. Samtidig
kom turister på besøg, og de
kunne efter endt rundvisning i
minen købe et klippestykke
med lidt synligt guld. Det
levede manden af...
- Den historie viser, at mi-
neraludvindingen i Grønland
kan udvikle sig på samme
måde som fiskeriet, der i dag
som en selvfølge rummer så-
vel jollefiskere som havgå-
ende trawlere, siger Hans Kri-
stian Schønwandt.
Aatsitassaqameq
pisortaqarfeqassaaq
Nuummi atorfiit nutaat
inuttalerneqassapput
NUUK(KK) - Ulluni
makkunani Nuummi Naa-
pittarfimmi Grønlands-
bankenip illorisimasaa
allanngorsameqarpoq.
1. martsip missaani
Aatsitassaleriffik ininut
nutaanut nuussaaq, nuta-
allu Avatangiisinut Pisort-
aqarfiup Aatsitassaleriffi-
up allaffii Hotel Grønlan-
dimiittunut isertissapput.
1. januar Aatsitassale-
riffik pisortaqarfinngussa-
aq, namminersornerusuni-
lu aqutsisoqarfinni pisort-
aqarfinngortoq naalakker-
suisut siulittaasuata
Jonathan Motzfeldtip
akisussaafligissavaa.
Aatsitassaleriffik aalsit-
assanillu aqutsisoqarfik
paatsuungatitsisinnaava-
oq.
Nunatsinni aatsitass-
aqarnermut ileqqor-
eqqusap iluani qalluna-
at/kalaallit pilersitsisi-
mapput »Kalaallit
Nunaanni aatsitassat pillu-
git siunnersuisoqatigiif-
fik«, allattoqarlia tassaal-
luni Aatsitassanik aqutsis-
oqarfik Københavnimi
Miljø- og Energiministeri-
ami inissisimasoq.
Naalakkersuisul qallu-
naallu naalakkersuisui
isumaqatigiillutik Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat 1994-imi nammin-
neq Nuummi Aatsitassa-
leriffik pilersippaat, allaf-
fillu taanna pisortaqarfin-
ngorluni annertusineqass-
aaq, taassumalu Aatsitass-
aqarnermik Aqutsisoqar-
fiup suliassai ingerlatilis-
savai.
Sulisut nutaat
Januar aallartippat naalak-
kersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt aam-
ma miljø- og energimini-
ster Svend Auken, Social-
demokratiet, isumaqatigi-
issut atsiussavaat, Køben-
havnimit Nuummut nuus-
sinissamik periarfissiisoq.
Aatsitassaqarnermut
pisortaqarfittaap direk-
tørertaavata Hans Kristian
Schønwandt-ip siullertut
suliassarissavaa Aatsitass-
aqamermut Aqutsisoqar-
fiup suliaanik Nuummut
nuussinissap piviusunng-
ortinnissaa, 1. juli 1998-p
tungaanut Miljø- og Ener-
giministeriami inissisima-
gallartussaq.
Københavnimi Aatsit-
assaqamermut Aqutsis-
oqarfimmi sulisut 25-t
arlaalluunniit Nunatsinnut
nooqataarusun ngi liat,
taamaattumik Aatsitass-
aqamermut Pisortaqarfit-
taaq maanna Aatsitassale-
riffimmi sulisut qulit mis-
saanniittut sulisoralugit
ineriartortinneqassaaq.
- Aqutsisoqarfiup nuun-
nerani ingerlatseqatigiif-
finnut uuliami aatsitassa-
nillu sammisaqartunut
sapinngisamik akornuta-
assanngilaq, taakku
Kalaallit Nunaanni suli-
aqartut imaluunniit suli-
lemissaminnik kissaatigi-
saqartut, Hans Kristian
Schønwanst neriorsuivoq.
Støjbøjer skal
redde hvaler
(JB) - Også fiskerne i
Danmark har det en gang
imellem svært. Nu har
Danmarks Naturfred-
ningsforening opfordret
miljøminister Svend
Auken og fødevaremini-
ster Henrik Dam Kristen-
sen til at se nøje på en af
bifangsterne efter fsikeri
på pighvar, torsk og sten-
bider.
Foreningen hævder, at
Danmark uforvarende er
blevet en af de førende
hvalfangernationer ved
hvert år at fange 35.000
marsvin i Nordsøen og et
ukendt antal i de indre
danske farvande som bi-
fangst i garnene.
Adskillige organisatio-
ner forlanger nu, at den
uheldige bifangst skal
bringes ned af hensyn til
bestanden. Foruden natur-
fredningsforeningen er det
Verdensnaturfonden, Dy-
renes Beskyttelse og
Greenpeace, og udmeldin-
gen fra disse organisatio-
ner er kommet samtidig
med en undersøgelse fra
Danmarks Fiskeriunder-
søgelser om støjbøjer.
Støjbøjerne udsender
signaler, som har til for-
mål at skræmme hvalerne
væk. Støjbøjerne - eller
»pingerne«, som de kal-
des - virker udmærket,
men om de også gør det
på længere sigt, eller de
små hvaler vænner sig til
dem, vides endnu ikke.
Forsøget med pingerne
har kun kørt en måneds
tid.