Atuagagdliutit - 30.12.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 100 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Juullip nalaani
kiserliortoqartuaitarpoq
Taamaammat inuppassuit oqaloqateqarusullutik palasinut saaffiginnittarput
NUUK(PK) - Nunatsinni
juullisioraangatta ilaquttavut
juullisioqatigisarpavut. Nalli-
uttummi ilaqutariinnut kater-
suuffiupput nuannaaqatigiif-
fiusut.
Illoqarfinnili anginerusuni,
soorlu Nuummi, ilaqutariit
qanigisaannaat juullisioqati-
giittarput. Qanigisaqanngik-
kaanni kisiat kisimiilluni juul-
lisiorluni. Taakkuuppullu inu-
it juullikkunni kiserlioreeralu-
arlutik kiserliornerulersartut.
Ukiup ingerlanerani palasi-
nut saaffiginnittoqartuaanna-
raluarpoq. Juullilerneranili
saaffiginnittartut tassaaneru-
sarput juullileriarmat maqaa-
sisaqarlutik kiserliulersartut.
Saaffiginnittartut inuune-
rup ingerlanerani asasamin-
nik qanigisaminnilluunniit
annaasaqarsimasinnaasarput
imaluunniit iluamik angerlar-
simaffeqanngitsut.
- Puigugassaanngitsut ila-
gaat Nuuk illoqarfingaatsia-
ammat sinerissamiit kater-
suuffiulluni, taama oqaluttu-
arpoq Emma Balslev Nuum-
mi domprovstiusoq. Aamma
oqaatigaa ilaanni ilinniartut
aatsaat ilaquttat qimallugit ki-
simiillutik juullisiulersut saaf-
figinnittartut.
Juullileraangat taava taak-
ku inuit inoqatitik juullimut
piareersartut isiginnaalersar-
paat nalunanngitsumik ilaqu-
tariiullutik juullisiomiartut.
Inunnik piareersartunik isi-
gileraangamik asasat qanigi-
salluunniit annaasimasat ma-
qaasilersarpaat, taamaalillu-
tillu kiserliortutut misigiler-
sarlutik.
Inuilli kisimiittuunngikkal-
uarlutik aamma oqaloqateqar-
nissamik amigaateqarsinnaa-
sarput, soorlu ajomartorsiute-
qaraanni aapparisamut oqaa-
tigisinnaanngisanik.
Ilami piitsuugaanni, pisuu-
jugaanni, utoqqaagaanni i-
nuusuttuugaanniluunniit inuit
tamarmik arlaatigut inunnut
attaveqamissartik pisariaqar-
tittarpaat.
Unnuamiluunniit
saaffiginnittarput
Inuppassuaqarpoq saaffissaa-
leqisunik uummammiumin-
nik oqilisaavigisinnaasamin-
nik. Taamaammat inuppas-
suit palasit saaffigisarpaat. It-
tooratimmi palasit saaffigi-
sinnaasarpaat, nipangiussi-
sussaatitaappummi.
- Oqaluffimmut omigullu-
tik saaffiginnittoqartarpoq,
ilaalli oqarasuaat atorlugu
saaffiginnittarput unnuaaga-
luartorluunniit, taama oqalut-
tuarpoq Emma Balslev.
Oqarasuaatikkut saaffigin-
nittut ilaanni angerlarsimaf-
fimminnut orneqqusarput
oqaloqateqarusullutik ima-
luunniit naalagiarusullutik.
- Saaffiginnittartut piuma-
saat assigiinngittaqaat. Ilaan-
ni nerliiviliarusuttarput, ilaalli
oqaluffimmi issiarusaarusuin-
nartarlutik.
Juullilernerani kiserliortut
ilaat juullip evangiiluanik tu-
saraangamik kiserliomermin-
ni ilassarsisutut ittarput. Taa-
maaligaangat nuannaalersar-
put tuppalliallannermik ila-
qartumik.
- Inuit ilaanni takkuttarput
artorsaateqangaaramik utser-
sortooqqasutullusooq illutik
qiasunngumik ilallugu oqa-
lussinnaanngitsut. Taamaat-
tunik naammattoorsigaangat-
ta oqalutserusaartarpavut. I-
laanni sivitsorianngitsoq ar-
torsaatiminnik aniatitsilersar-
put, iluatsilluarsimariaraanga-
talu artorsaatit nunguinngik-
kaluartut nammaqqissinnaan-
ngortarpaat allaat qungujulal-
lutik anisinnaasarlutik, taama
oqaluttuarpoq Emma Balslev.
Ilanngulluguli oqaatigaa
inuit ilaat ajomartorsiummin-
nik oqaluuseqarnissaminnik
sapertartut, taamaammallu si-
visuumik oqaluunneqartaria-
qartartut.
- Inuunermi arlaatigut a-
jutoorsimagaanni juullileme-
rani qaffakaasarput. Taa-
maammat pingaaruteqarpoq
eqqarsatit inummut allamut
ingerlateqqissallugit.
Naggataatigut Emma Bals-
lev oqaluttuarpoq Dronning
Ingrids Hospitalimi juullip
nalaani uninngasariaqartartut
palasimik oqaloqateqamissa-
minnik pisariaqartitsisaqisut.
Ukiorli naallugu sapaatit
akunneri allortarlugit nappar-
simmavissuarmi uninngasut
naalagiartinneqartarput.
Ukioq naallugu inuit palasinut saaffiginnittuartarput.
Juullilerneranili inuit kiserlioreersut kiserliornerulersarput,
taamaalillutillu oqaloqateqamissamik
pisariaqartitsilersarlutik, taama oqaluttuarpoq
Emma Balslev Nuummi domprovstiusoq.
Der er altid henvendelser til præster året rundt. Men op
mod jul bliver ensomme mere ensomme, derfor har de brug
for en samtale, fortæller domprovsten i Nuuk Emma Balslev.
Mange bliver særligt ensomme ved juletid
Derfor er der mange, der henvender sig til præsterne til en samtale
NUUK(PK) - I Grønland vil
vi gerne holde jul med famili-
en. Højtiderne virker som
samlingspunkt.
Men i de større byer, for
eksempel i Nuuk, holder man
kun jul med den nærmeste
familie. Og hvis ikke de er i
byen, må man holde jule ale-
ne. Mange føler sig derfor
særligt ensomme ved juletid.
Året rundt henvender folk
sig til præsterne med mange
forskellige problemer, men
op mod jul handler det ofte
om ensomheden under højti-
den.
En del af dem, der henven-
der sig, er folk, der har mistet
et kært menneske, eller som
ikke et har fast hjem.
- Vi skal ikke glemme, at
Nuuk er en rimelig stor by, og
er et knudepunkt for alle fra
kysten, siger domprovst
Emma Balslev, Nuuk. Hun
siger for eksempel, at der
kommer studerende, som for
første gang skal holde jul bor-
te fra familien.
De ser, hvordan andre men-
nesker med deres familier for-
bereder sig til julen og føler
sig udenfor som passive til-
skuere.
Når de ser andre familier
forberede sig, kommer de til
at føle sig ensomme, og
længslen efter deres egen
familie eller et mistet familie-
medlem bliver stærkere.
Der er også mennesker, der
trænger til en samtale, selv
om de ikke er ensomme, for
eksempel folk med proble-
mer, de ikke kan tale med
deres samlever om.
Fattig som rig, ung som
gammel, trænger mange til en
samtale eller til kontakt på et
eller andet tidspunkt.
Henvendelser
selv om natten
Der er mennesker, der hen-
vender sig for at lette deres
hjerter, og præsterne er ofte
de nærmeste at gå til. Her kan
de også komme uden at være
generte. Præsterne har tavs-
hedspligt og er sædvanligvis
meget forstående.
- Nogle kommer til kirken
til en personlig samtale, ellers
de telefonerer - selv om nat-
ten, fortæller Emma Balslev.
En del af dem, der ringer,
vil godt have besøg i deres
eget hjem eller vil gerne kom-
me til gudstjeneste.
- Der er mange forskellige
grunde til disse henvendelser.
Nogle vil gerne til altergang,
mens andre bare ønsker at
sidde i kirken.
Nogle af de ensomme op
mod jul, føler særlig glæde
ved at høre juleevangeliet, og
ensomheden letter. Budska-
bet giver glæde og trøst.
- Nogle har så meget på
hjerte, at de ikke kan få sagt et
ord på grund af indestængt
gråd, fortæller Emma Bals-
lev. Vi lader gerne disse men-
nesker tale ud. Nogle gange
sker det, at de kommer frem
med deres problemer, og når
de er blevet nogenlunde lette-
de, selv om de stadig har pro-
blemer at slås med. Og det
sker ikke sjældent, at de trods
al modgang går smilende her-
fra.
Hun fortæller også, at der
under tiden er brug for meget
lange samtale, fordi proble-
mer i den grad har tårnet sig
op, at der der er meget at tale
om.
- Når man i livet har pro-
blemer, er det som om, de
kommer op til overfladen i
julen. Og man er derfor nødt
til at dele sine tanker og
bekymringer med et andet
menneske.
Til sidst fortæller Emma
Balslev, at patienter på Dron-
ning Ingrids Hospital, der er
nødt til at holde jul på hospi-
talet, i høj grad trænger til en
samtale med en præst.
Hele året er der dog guds-
tjeneste hver anden uge på
hospitalet.
Inuuneq Nakuu-
nerup 95.000 kromt
agguaappai
(JB) - Ippassaq ataasin-
ngomermi Inuuneq Naku-
uneq sisamanik kajumis-
saaviivoq, pingasut tamar-
mik 15.000 kroninik ataa-
serlu 50.000 kroninik.
Kajumissaaserneqartut
ilagaat Frida Hansen, AG
nr. 94-imi oqaluttuartoq
inuunermi sinnera assa-
kaasulimmi issiavimmiit-
tussanngorluni, nammi-
nerli ikinngutillu ikiuine-
risigut nappaamminit ilu-
ngersunartumit qaangii-
soq. Frida Hansen ullu-
mikkut isumaginninner-
mut peqqinnissaqarner-
mullu ikiortitut ilinniar-
tuuvoq. Aasiaat Nappar-
simmavianni ilassinnitto-
qarnerani Frida Hansen
15.000 kroninik tunine-
qarpoq.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortat Konrad Steenholdt,
Mikael Petersen aamma
Marianne Jensen ukioq
manna ataalsimiinnermin-
ni kingullermi aalajanger-
put kikkut kajumissaaser-
neqassanersut.
Amerlanemik kajumis-
saaserneqarput - 50.000
kroner - »Annaasaqarsi-
masut Oqaloqatiginnittar-
fiat« Asii Chemnitz Narup
aamma Connie Greger-
senimit ingerlanneqartoq.
Aningaasat atomeqassap-
put 1998-imi sulinerup
ingerlateqqinnissaanut,
tunniunnerannullu peqqu-
taavoq inuppassuit asasa-
minnik qimagaanerminni
aliasunnerminnik ikiome-
qartarsimanerannut inut-
tut ingerlaqqinnissamin-
nut nukissaqaleqqittarlu-
tik.
Tasiilami imminortar-
neq akiomiarlugu sulini-
aqatigiit 15.000 kroninik
tunineqarput, suliniutert-
innik »Qanilaassuseq/-
Nærhed« ingerlatitseqqis-
saminnut. Sammisami ta-
matumani artornaqisumi
suliniaqatigiit illoqarfim-
mi nunaqarfinnilu inunnik
oqallitsitsillualersimapput.
Suliniaqatigiit Tasiilami
kommunip allaffiani kaju-
missaammik tunineqar-
put.
15.000 kronit sinneri
Nanortalimmi meeqqat
omiguttarfiannut Pilataq-
inut suliniartunut tunniun-
neqarput. Kommuni,
namminersomerusut kii-
salu Red Bamet/Forenin-
gen Grønlandske Børn
suleqatigiinnerisigut Pilu-
taq meeqqanik suliniute-
qameq aallartinneqarpoq.
Orniguttarfik aalajanger-
simasunik sulisoqarpoq
kiisalu piumassutsiminnik
sulisunik sulisoqartarluni.
95.000 kroner uddelt
fra Inuuneq Nakuuneq
(JB) - Der blev i går man-
dag uddelt i alt fire op-
muntringspriser fra Inuu-
neq Nakuuneq, tre på hver
15.000 kroner og en på
50.000 kroner.
En af prismodtagerne er
Frida Hansen, der i AG nr.
94 fortalte om, hvordan
hun var blevet dømt til at
sidde i kørestol resten af
livet, men ved egen og
venners hjælp kæmpede
sig ud af en alvorlig syg-
dom. Frida Hansen er i
dag under uddannelse
som social- og sundheds-
medhjælper. Frida Hansen
fik overrakt de 15.000
kroner ved en lille recepti-
on på Aasiaat Sygehus.
Det er landsstyremed-
lemmerne Konrad Steen-
holdt, Mikael Petersen og
Marianne Jensen, der på
årets sidste møde beslutte-
de, hvem der skulle have
opmuntringsprisen.
Den største pris-poprti-
on - 50.000 kroner - går til
»Sorg og krise« ved Asii
Chemnitz Narup og Con-
nie Gregersen. Pengene
skal bruges til det fortsatte
arbejde i 1998 og gives i
erkendelse af, at mange
mennesker er blevet hjul-
pet til at bearbejde deres
sorg over mistede kære, så
de har kunnet genvinde
styrken til at fungere som
hele mennesker.
Styregruppen til fore-
byggelse af selvmord i
Tasiilaq får 15.000 kroner
til det fortsatte arbejde
omkring projekt »Qanila-
asuseq/Nærhed«. Det er
lykkedes styregruppen at
skabe en bred, folkelig
debat i såvel by som byg-
der omkring dette vanske-
lige emne. Styregruppen
fik overrakt prisen på Ta-
siilaq Kommunekontor.
Den sidste pris på
15.000 kroner går til ar-
bejdet med børn i væreste-
det Pilutaq i Nanortalik. 1
samarbejde med kommu-
nen, hjemmestyret og Red
Bamet/Foreningen Grøn-
landske Børn har Pilutaq
startet dette omfattende
arbejde for børn. Væreste-
det er bemandet af såvel
fast personale som frivil-
lig arbejdskraft.