Atuagagdliutit - 26.02.1998, Blaðsíða 2

2
Nr. 16 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik Immlnut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Anralo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik ]
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion s
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Reimer (assVfoto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nutsJoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter i
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
..il......J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo

i
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
É/C
GRØNLANDSPOSTEN
IMMINORTARTUT AK0RNANNI
NUUMMl KATUAMI ataasinngormat ataatsi-
miinnermi kissaatigineqartut pingaarnersaraat
tapersersuisut kiffartuussisullu pitsaanerit a-
merlanerunissaat. Kiffartuussisut kingusinaar-
tinnatik takusinnaasariaqarpaat imminorniar-
toq qanoq pissusilersortamersoq. Paasigunik-
kulu qanigisartik imminornissamik eqqarsaa-
teqartoq Dronning Ingrid-ip Napparsimmavis-
suani tamik pissusaannik ilisimasaqartumut
telefonikkut saaffiginnissapput, taassuman-
ngalu ilitsersomeqassapput ajomartorsiut qa-
noq ilillutik qaangerniarsinnaanerlugu.
Tapersersuisut kiffartuussisullu amerlasuu-
tut taaneqarsinnaanngillat, aaqqissuussamim-
mi ingerlanneqanngillat. Kalaallit Nunaanni
najugaqartut tamarmik ilaquttatik qanigisatillu
maluginiarnerusariaqarpaat, taamaalilluni
piaarnerpaamik akomusemeqarsinnaaqqullu-
gu imminomissap piviusunngortinneqarnis-
saa.
Nuummi ataatsimiinnermi tamit pissusaan-
nik ilisimasallit nakorsaanerata Poul Bisgaard-
ip aamma tarnit pissusaannik ilisimasallip
Ernst Peilmann-ip imminortameq pillugu suli-
nertik nassuiaatigaat (qupp. 4 atuaruk). Oqalut-
tuaraat maluginiagassat suunersut, ilitser-
suutigalugulu imminornissamik eqqarsaateqar-
toq qanoq ilillugu atassuteqarfigineqarsinnaa-
nersoq imaluunniit qanillineqarsinnaanersoq.
Isertomiameqanngilaq nukiit annertoorsuit
akiomiameqamerat, imminortamerullu ajor-
nartorsiutaanerata aaqqiivigineqamissaa ajor-
navissutut isumaqarfigineqarsinnaasoq. Taa-
maattumik periaatsit nutaat atomeqalertaria-
qarput. Ilaat tassaavoq imminortarnermut aki-
uiniarfik »Qanilaassuseq«, tassanilu anguniar-
neqarpoq qanitat akomanni ajornartorsiutit
aaqqinniarneqartarnissaat, inuit imminnut
qanimut inooqatigiiffigisaanni. Kisiannili im-
minomissamik eqqarsaateqartup pissusilersor-
nerata paasiniarnissaa ajornakusoortuuvoq,
taamaattumik ulluni makkunani kiffartuussisut
nunatsinnit tamarmeersut pikkorissartinneqar-
put. Ilikkagaat siammartinneqassapput, paa-
sinnissinnaanerpullu annertusarlugu.
INUIT AMERLIGALUTTUINNARTUT im-
minortarput. Sap. akunneranut ataaseq sinner-
lugu imminortoqartartillugu Kalaallit Nunaat
nunarsuarmi rekordiliivoq. Imminortamemut
pissutaasut amerlasoorpassuupput, pingaar-
nertulli marluk taaneqarsinnaapput: Inuunermi
atukkat erloqinartut misigissutsinullu tunngas-
suteqartut.
Erloqinartut tassaapput suliffissaaleqineq,
inissaaleqineq, inuunermut tunngassuteqartut
pissutaasut, inuunermi atukkanut pingaaruti-
linnut tunngasut. Taakku kiffartuussisut atorlu-
git aaqqiivigineqarsinnaanngillat. Soorunami
qanoq iliuuseqarsinnaapput, kisiannili inuus-
sutissanik inissanillu pissarsinissamut ikiuus-
sinnaanngillat.
Taamaattumik pingaaruteqarpoq »Qanilaas-
suseq«-mit suliniutit politikerinik »sinilersit-
sinnginnissaat«. Peqqinnissamut naalakkersui-
soq folketingimullu qinigassanngortittoq Ma-
rianne Jensen tusamaartut akornanniittoq peri-
arfissaq iluatsillugu oqarpoq, ajornartorsiutit
pisortanit akisussaaffiginerannik eqqarsartar-
neq qimanneqartariaqartoq. Nammineq isuma-
gisinnaasavut isumaginiartariaqarpavut.
Soorunami Marianne Jensen tamatumani
ilumoorpoq. Tamatumanili inuunermi atugarli-
ornermut politikerit akisussaassuseqarnerat
qaangiinnarneqarsinnaanngilaq, inuunermi
atukkanut erloqinartunut, pissutsinut naamma-
ginanngitsunut, misigissutsikkut ajomartorsiu-
teqamermi pissutaanerpaasartunut inuup im-
minomeranut.
»Inunnik ingerlatsinerup« iluani annertuner-
mi inuit eqqarsaatigineqartarnerat annertualla-
anngilaq. Assersuutigalugu inissaqartitsiniar-
nermi, inuusuttunnguaq inuttut aningaasal-
luunniit tungaasigut ajornartorsiuteqarluni uki-
uni 7-8-ni inissaminik utaqqereerluni inissarsi-
omerminik uppemarsaanngitsoorluni inissa-
minik nammineerlunilu inuunerminik inger-
latsinissaminik annaasaqartoq, ukiorpassuar-
nilu utaqqeqqittariaqalersoq. Misigissutsimig-
ut ajomartorsiuteqartumut imminomissaminil-
lu eqqarsaateqartumut inissamik annaasa-
qarneq pissutaalluarsinnaavoq imminorner-
mut.
Pissutsit erloqinartut ilarpassui inuiaqatigiit
akisussaaffigaat. Inuiaqatigiillu kiffartuussisu-
nik ajunngitsumik ingerlasunik aaqqissuussi-
sinnaagaluarput. Tamannali naammanngilluin-
narpoq.
INISSAQARNIARNERMUT, inuussutissarsi-
ornermut isumaginninnermullu politikeqar-
nitsinni amigaateqartumi kisemgoruttut atu-
gassarititaapput inooqatitsinnut amerlasoor-
passuamut. Inuit imminornissamik eqqarsaa-
teqartut pitsaaliornissaannik suliniuteqarnermi
Dronning Ingrid-ip Napparsimmavissuani
immikkut ilisimasallit marluk sunniuteqarlua-
lersimapput. Sulili pingaameruvoq innuttaasut
peqataanissaat, annertunerpaamillu tamanna
sunniuteqassappat paasisitsiniaaneq annertoo-
rujussuaq aallartinneqassaaq. Qineqqusaarner-
tut annertutigisumik, sulili sunniuteqarneru-
sussamik.
Sulinerlu erseqqissumik iluatsissappåt - ta-
mannalu neriuutiginiartigu - tamanna aaqqii-
gallameruinnassaaq, inissarissaamerup, sulif-
figissaamerup inuttullu atukkat pitsaanerusut
atorneqalemissaannut naleqqiullugu.
Ajunngilluinnarpoq immitsinnut qaninneru-
lemissarput, ataatsimoorlutalu pilersinniarlugu
Kalaallit Nunaat nunarsuarlu inuuffigiuminar-
nerusoq, kisiannili killissaqarpoq inuppalaar-
neq, ikinngutigiinneq isumassuinerlu inuiaqa-
tigiinni sunik pilersitsisinnaanersut, inuunermi
atukkat naammaginartut nassaarineqarfigisin-
naanngisaanni.
SELVMORDSMILJØ
ET BEDRE net af støtte- og ressourcepersoner
stod øverst på ønskesedlen ved et møde man-
dag i Katuaq i Nuuk. Ressourcepersonerne
skal læse signalerne fra selvmordskandidater,
før det er for sent. Og når de får mistanke om,
at et menneske i deres nærhed tænker på selv-
mord, skal de henvende sig telefonisk til en
psykolog på Dronning Ingrids Hospital, hvor
de vil få vejledning i, hvordan de skal håndte-
re problemet.
Egentlig er der ikke tale om et net, for det er
ikke organiseret. Det er hele Grønlands befolk-
ning, der skal være mere opmærksom på fami-
lie og omgangskreds for så tidligt som muligt
at kunne gribe ind og forhindre selvmordstan-
ken i at blive ført ud i livet.
På mødet i Nuuk redegjorde psykiatrisk
overlæge Poul Bisgaard og klinisk psykolog
Ernst Peilmann for deres arbejde med selv-
mord (læs side 4). De fortalte om, hvilke sig-
naler man skal være opmærksom på, og gav
anvisninger på, hvordan man kan skaffe sig
kontakt med - eller komme tæt på - den pågæl-
dende.
Der blev ikke lagt skjul på, at vi er oppe mod
stærke kræfter, og at en løsning på selvmord-
problematikken kan forekomme håbløs. Der-
for skal der tages nye modeller i brug. En af
dem er det ovenfor omtalte Qanilaasus-
seq/Nærhed, der netop går ud på, at proble-
merne søges løst i det nære miljø, hvor men-
nesker i forvejen er tæt på hinanden. Men det
er vanskeligt at læse signalerne fra et menne-
ske i selvmordstanker, og derfor holdes der for
tiden kursus for ressourcepersoner fra hele
Grønland. Deres viden skal spredes som ringe
i vandet og være med til at skærpe vores op-
mærksomhed.
LIV PÅ på liv standses for egen hånd. Med
mere end ét selvmord om ugen har Grønland
vedensrekord. Årsagerne er mange, og de kan
groft sagt deles i to kategorier: De hårde data
og de følelsesbetonede.
De hårde data er arbejdsløshed, boligman-
gel, socialt begrundede årsager, som har med
livets elementære rammer at gøre. Dem kan
man ikke løse med ressourcepersoner. Noget
kan de naturligvis udrette, men de kan ikke
skaffe mad på bordet eller tag over hovedet.
Derfor er det vigtigt, at det gode initiativ om-
kring Qanilaassuseq/Nærhed ikke bliver en
sovepude for politikerne. Landsstyremedlem
for sundhedsvæsenet og folketingskandidat
Marianne Jensen, der var tilhører i salen, be-
nyttede lejligheden til at sige, at vi bør vænne
os af med hele tiden at gøre det offentlige
ansvarlig for problemerne. Det, vi selv kan
gøre, skal vi gøre.
Det har Marianne selvfølgelig ret i. Men det
fritager ikke politikerne for ansvaret for den
sociale elendighed, for de hårde data, de kolde
og urimelige forhold, som oven i følelsesmæs-
sige problemer bliver den sidste og tungtvejen-
de grund til, at mennesker tager deres eget liv.
Der er ikke megen plads til menneskelige
hensyn i en stor del af »menneskeforvaltnin-
gen«. For eksempel i boligadministrationen,
hvor et ungt menneske, der efter syv-otte år på
boligventelisten på grund af personlige eller
økonomiske problemer ikke får bekræftet sin
plads, mister udsigten til egen bolig og en per-
sonlig tilværelse i mange, mange år. For den,
der i forvejen står med følelsesmæssige pro-
blemer i selvmordSklassen, kan den mistede
bolig hurtigt blive en billet til evigheden.
En lang række af de hårde data er samfun-
dets ansvar. Og så kan vi have nok så god en
organisation af ressourcepersoner i befolknin-
gen. Det er langt fra nok.
DE RYGENDE RUINER efter vor utilstræk-
kelige bolig-, erhvervs- og socialpolitik er
kulissen omkring tilværelsen for en stor grup-
pe af vore medborgere. De to specialister fra
Dronning Ingrids Hospital er blevet en vigtig
brik i det forebyggede arbejde for mennesker
med selvmordstanker. Endnu vigtigere er be-
folkningens medvirken, og for at den skal bli-
ve så aktiv som muligt, skal der et enormt op-
lysningsarbejde i gang. Massivt som en valg-
kamp, men mere vedholdende.
Selvom dette arbejde bliver en overbevisen-
de succes - og lad os håbe det - så bliver det
dog aldrig andet end lapperier i forhold til,
hvad en bedre boligsituation, bedre beskæfti-
gelse og bedre sociale forhold, kan betyde.
Det er meget godt, at vi skal komme hinan-
den mere ved og hånd i hånd prøve at etablere
et bedre Grønland og en bedre verden, men der
er grænser for, hvad menneskelighed, venskab
og omsorg kan udrette i et samfund, hvor ram-
merne for en anstændig tilværelse ikke er til
stede.