Atuagagdliutit - 26.02.1998, Page 8

8
Nr. 16 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
ASK-ip pisortaa William Kriegel naliliivoq, »Naapittarfiit«
pilersinneqarnerisa kingunerisaanik ukiuni kingullerni atu-
artut atuarnenninnik taamaatitsiinnartartut ikilisimasut.
Skoleinspektør William Kriegel, ASK, vurderer, at »Træf-
grupperne« er en af årsagerne til, at der de seneste år er
færre elever, der dropper ud af skolen i utide.
For børnenes
skyld
Færre børn anbringes udenfor
hjemmet i Nuuk.
Et tværfagligt samarbejde er en af
begrundelserne
for den positive udvikling
NUUK(LRH) - Problemerne
må ikke vokse sig så store, at
de ender med, at elever bliver
anbragt udenfor eget hjem.
Derfor har Nuup Kommunea
foranlediget, at der på skoler-
ne i Nuuk er dannet »Træf-
grupper«, som hurtigt kan
tage enkelte elevers proble-
mer op, så de kan løses, før de
bliver for tunge.
»Træfgruppeme«, som mø-
des mindst en gang om måne-
den, består af skoleinspektøren,
rådgivningslærer, skolepsy-
kolog, sagsbehandler, sund-
hedsplejerske og projekt- og
forebyggelsesafsnittet i kom-
munen. Hvis det er nødvendigt
kan grupperne indkalde andre
faggrupper som skolepasnings-
ordningen, klasselæreren, med-
arbejdere for ungdomsklub-
berne og Saaffik.
Baggrunden for, at der for
tre år siden blev oprettet
»Træfgrupper« på de fem
skoler i byen, var at nedbrin-
ge antallet af anbringelser af
børn og unge udenfor eget
hjem, at nedbringe antallet af
unge lovovertrædere og at
nedbringe antallet af unge,
der afbryder skolegangen for
tidligt - enten fordi de selv
forlader skolen, eller fordi de
bliver bortvist.
Positiv udvikling
Koordinator i de forskellige
»Træfgrupper«, Line Dalen-
toft, som er forebyggelses-
konsulent i Nuup Kommu-
nea, vurderer, at der er en
positiv udvikling i det tvær-
faglige samarbejde omkring
børn og unge.
-1 starten oplevede vi, at vi
fik kontakt med børn, som
havde så store problemer, at vi
havde svært ved at takle dem.
Disse tilfælde var vi nødt til at
lade gå videre til socialforvalt-
ningen. Med tiden er det dog
blevet sådan, at vi kan sætte
ind, før problemerne har vok-
set sig for store. Og det er
tydeligt, at det går bedre, for-
tæller Line Dalentoft.
- Hvor der for tre til fire år
siden var mange børn, som
blev anbragt udenfor eget
hjem, så er det faldet meget i
de senere år. Og det var netop
målet, at de, der har den bed-
ste kendskab til familien kan
gå ind og gøre et stykke arbej-
de for hele familien som hel-
hed, før problemerne vokser
sig for store. Og det ser ud til,
at det nu er lykkedes, siger
Line Dalentoft.
- Derudover beskæftiger
»Træfgruppeme« sig også
med overordnede mål. Hvis
for eksempel der i den senere
tid har været meget tyveri på
skolen, så er det et emne, der
bliver taget op i bred forstand
Meeqqat angerlarsimaffiup
avataanut inissinneqartartut
ikiliartorput. Pinaveersaar-
titsinermi siunnersorti Line
Dalentoft isumaqarpoq,
taamaattoqarnerani
»Naapittarfiit« sulinerat
peqqutaasoq.
Færre børn bliver anbragt
udenfor hjemmet. Forebyg-
gelseskonsulent Line Dalen-
toft giver »Træfgrupperne«
skylden for noget af den
positive udvikling.
på hele skolen, siger Line
Dalentoft.
Klasselærer
Skoleinspektør på Atuarfik
Samuel Kleinschmidt, Wil-
liam Kriegel, fortæller, at den,
der som regel er tættest på
sine elever er klasselæreren,
som oftes er den, der bringer
problemerne op i »Træfgrup-
pen«.
Skolelærerne har i deres
uddannelse lært at se efter
signaler, som kan være årsag
til problemer. Det kan være
bøm, som altid er sultne, træt-
te eller bliver indadvendte.
Og William Kriegel er godt
tilfreds med, at der er dannet
»Træfgrupper«, som på et tid-
ligt tidspunkt kan gå ind og
forsøge at løse børnenes pro-
blemer.
- Tidligere havde vi ikke
andre muligheder, end at hen-
vende os til socialforvaltnin-
gen, siger William Kriegel,
som også oplyser, at der er et
godt samarbejde mellem for-
ældrene og »Træfgruppen«
på ASK.
- Det skyldes som regel, at
forældrene allerede er klar
over, at der er noget i vejen,
og at de gerne vil være med til
at ændre på de forhold, der er
kørt fast, siger William Krie-
gel, der vurderer, at der på
baggrund af »Træfgrupper-
ne« de seneste år er færre ele-
ver, der dropper ud af skolen i
utide.
Meeqqat eqqarsaatigalugit
Nuummi meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut
meeqqa
ikiliartorput. Suliffeqarfiit assigiinngitsut suleqatigiinnerat
lutaasut ila
taamaattoqarneranut peqqutaasut ilagaat
NUUK(LRH) - Ajomartorsi-
utit ima annertutigilissanngil-
lat, atuartut angerlarsimaffiup
avataanut inissinneqameran-
nik kinguneqartarlutik. Taa-
maammat Nuup Kommunea-
ta suliniuteqarneratigut
Nuummi atuarfinni »Naapit-
tarfinnik« pilersitsisoqarpoq,
taakkulu ernerlutik atuartut
ataasiakkaat ajomartorsiutaat
sulissutigisassavaat, taamaa-
lillutik artomarsivallaanngin-
nerini aaqqinneqarsinnaanias-
sammata.
»Naapittarfiit« minnerpaa-
mik qaammammut ataasiarlu-
tik ataatsimiittartussani ilaa-
sortaapput atuarfiup pisortaa,
ilinniartitsisoq siunnersuisar-
toq, atuarfimmi tarnip pissu-
saanik ilinniarsimasutut ator-
filik, suliarinnittartoq, peqqis-
saasoq aamma kommunimi
suliniuteqamerrmut pinaveer-
saartitsinermullu immikkoort-
ortameersoq. Pisariaqartitsi-
soqartillugu suleqatigiit ataat-
simiigiaqqusisinnaapput,
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Sakarine Geråe,
cpr.nr. 220642-2354, i Aasiaat,
boende Tipitooq 34, 3950 Aasi-
aat, der afgik ved døden den 23.
september 1997, indkaldes herved
til med 6 måneders varsel at anmel-
de og bevisliggøre sit krav overfor
Aasiaat Kredsret, Box 206, 3950
Aasiaat.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Aasiaat
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
Aasiaat Kredsret
den 20. februar 199&.
Kredsdommeren • Retskreds - X
Postboks 206 • 3950 Aasiaat
soorlu atuareemermi paaqqin-
nittarfinneersunik, klassimi
ilinniartitsisunik, ungdoms-
klubbini sulisunik Saaffim-
meersunillu.
Ukiut pingasut matuma si-
orna »Naapittarfiit« illoqarfi-
up atuarfiini tallimani piler-
sinneqarnerinut tunngaviuvoq
meeqqat inuusuttullu anger-
larsimaffimmik avataanut i-
nissinneqartartut ikilisinne-
qarnissaat, inuusuttut piner-
lunniartamerisa ikilisinneqar-
nissaat aamma inuusuttut siu-
sissukkut atuarnerminnik -
namminneq taamaatillutik
imaluunniit atuarfimmit ani-
sitaallutik - unitsitsisartut iki-
lisinneqamissaat.
Siumukarneq
»Naapittarfinni« assigiinngit-
suni ataqatigiissaarisoq, Line
Dalentoft, Nuup Kommunea-
ni pinaveersaartitsinermi si-
unnersorti naliliivoq meeqqat
inuusuttullu pillugit suliffe-
qarfiit assigiinngitsut suleqa-
tigiinnerat ingerlalluarluni
siumukartoq.
- Aallaqqaammut meeqqat
ajornartorsiortut attaveqarfi-
gisagut ajomartorsiutaat an-
nertungaarmata ikiorsinnaa-
nagit misigisarpugut. Taa-
maattoqartillugu suliaq isu-
maginnittoqarfimmut inger-
lateqqittariaqartarparput. Pif-
fissalli ingerlanerani ajomar-
torsiutit annertusivallaan-
nginnerini suliniuteqarfigisin-
naalerpagut. Maltfnnarporlu
maanna ingerlalluarnerusu-
gut, Line Dahlentoft oqaluttu-
arpoq.
- Ukiut pingasuniit sisamat
tungaanut matuma siomatigut
meerarpassuit angerlarsimaf-
fimmik avataanut inissinne-
qartarput, ukiunili kingullerni
ikilingaatsiarput. Angunia-
garpiaasorlu tassaavoq ilaqu-
tariinnik ilisarisimanninne-
rusut ajomartorsiutit anner-
tusivallaannginnerini ilaquta-
riinnut tamakkiisumik ikiui-
niartamissaat. Malunnarporlu
tamanna iluatsissimasoq,
Line Dalentoft oqarpoq.
- Tamakku saniatigut »Naa-
pittarfiit« annertunerusunik a-
nguniagaqarput. Assersuutiga-
lugu piffissami kingulliuneru-
sumi atuarfimmi tillinniarto-
qangaatsiartarpoq, tamannalu
atuartunut tamanut annertune-
rusumik oqallisigitinneqas-
saaq, Line Dalentoft oqarpoq.
Skoleinspektør William Kri-
egel: - »Naapittarfiit« piler-
sinneqanngikkallarmata taa-
maallaat isumaginnittoqar-
fimmut saaffiginnissinnaa-
sarpugut.
Skoleinspektør William Kri-
egel: - Før »Træfgrupper-
ne« havde vi kun socialfor-
valtningen at henvende os
til.
Klassini ilinniartitsisut
Atuarfik Samuel Klein-
schmidt-imi pisortaq William
Kriegel oqaluttuarpoq, atuar-
tunut qaninnerpaasartoq tas-
saasartoq klassimi ilinniartit-
sitsoq, taassumalu amerlaner-
tigut ajomartorsiutit »Naapit-
tarfimmi« saqqummiuttarai.
Atuarfinni ilinniartitsisut
ilinniartitaanerminni meeqqat
ajomartorsiutaannut malunni-
utaasartunut tappissuunissaq
ilinniartarpaat. Meeqqat tas-
saasinnaapput kaattartut, qa-
soqqasartut avatangiisimin-
nulluunniit matoqqasut. Wil-
liam Kriegel-ip »Naapittar-
finnik« pilersitsisimaneq
naammagisimaarpaa, taakku-
mi siusissukkut suliniuteqar-
nermikkut meeqqat ajomar-
torsiutaat aaqqinniarsinnaa-
vaat.
- Siomatigut isumaginnitto-
qarfimmut saaffiginninnissat-
ta saniatigut allanik periarfis-
saqarsimanngilagut, William
Kriegel oqarpoq, ilanngullu-
gulu ilisimatitsissutigaa
ASK-imi angajoqqaat »Naa-
pittarfiillu« suleqatigiinnerat
pitsaasumik ingerlasoq.
- Tamatumunnga peqqutaa-
nerusarpoq angajoqqaat ajor-
toqameranik ilisimasaqareer-
tamerat, aammalu unittoorfi-
usuni ingerlariaqqinnissamut
pissutsinik allannguinissamut
suleqataarusuttarnerat, Wil-
liam Krigel oqarpoq, naliliini-
nilu naapertorlugu isumaqar-
poq »Naapittarfiit« ukiuni
kingullerni suliniuteqartame-
risigut atuartut atuamermin-
nik taamaatitsiinnartartut iki-
lisimasut.
ASS J FOTO: AG