Atuagagdliutit - 26.02.1998, Page 9

Nr. 16 • 1998
9

GRØNLANDSPOSTEN
Gerti aamma Nootje (talerperleq) meeqqat Tasiilamilu ikunngutitik ilagalugit. Niviarsiaraq
saamerleq tassa Emil Rosing-ikkut paniat Ivalu, maannakkut nammineq meeraqartoq.
Gerti og Nootje Nooter (th) sammen med børn og venner i Tasiilaq. Pigen til venstre er
Emil Rosings datter Ivalu, der nu selv har børn.
Nekrolog over Gerd Nooter
(6/12-1930 - 28/1-1998)
Af Emil Rosing, direktør for Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv
Antropolog og museum-
smand Gerti W. Nooter,
Amsterdam, Holland, døde
onsdag 28. januar 1998 efter
lang tids sygdom.
Han startede som museum-
smand i Den Haag, hvor han
fik sin indfaldsvinkel til de
arktiske folk igennem ornito-
logen og senere professor
Niko Tinbergens samling fra
Ammassalik distriktet ind-
samlet i midten af 1930’erne.
Jeg traf Gerti, hans kone
Noortje og deres tre sønner
Artjan, Arthur og Jeroen i
Utrecht i 1969 sammen med
Bodil Kaalund i forbindelse
med indsamling af grønland-
ske kunstgenstande til en stor
udstilling på Louisiana, nem-
lig »Grønlandsk Kunst fra
Aron til idag«. Han førte os
straks til museet i Den Haag,
hvor vi kunne låne fine Ang-
massalik-masker fra Tinber-
gens samling.
Forud for dette møde havde
familien Nooter overvintret i
Tiniteqilaaq i 1967-68, hvor
drengene gik på bygdeskolen
og fik lært grønlandsk.
Næste gang, vi mødtes, var
en sen sommeraften i august
1973 i Tasiilaq, hvor vi gik en
lang tur og talte bl.a. om vig-
tigheden at have museer og
om hollændernes aktiviteter
ved Grønland i hvalfangstpe-
rioden. Det var også første
gang, jeg hørte om mere end
10 kajakker fra Grønland,
som hollandske hvalfangere
havde hjembragt i 17-1800
tallet.
Uden at vide så meget om
vores fremtid aftalte vi at lave
en udstilling med og om
kajakkerne engang ved lejlig-
hed. Det lykkedes 10 år efter i
1983 at vise tre af dem på det
daværende Grønlands Lands-
museum ved kolonihavnen i
Nuuk.
Ved denne lejlighed blev
en af kajakkerne fra 1800-tal-
let, der stammede fra Midt-
vestgrønland, skænket til
Grønland som gave fra Hol-
land. Den kan i dag kan ses på
Grønlands Nationalmuseum
& Arkiv. Ved samme lejlig-
hed blev spiren til den første
kajakforening plantet, og
yderligere fik vi udgivet Ger-
ti Nooters bog »Old Kajaks in
Netherlands« professionelt
oversat til grønlandsk af Carl
Christian Olsen, »Pujo«, med
mit forord samt en oversigt
over offentligt ejede kajakker
i Grønland.
Gerti har som forsker og
menneske, altid stået på de
arktiske folks side. Han del-
tog blandet andet i diskussio-
ner om 1960-politikken med
emner som børn, der i en tid-
lig ungdom blev taget ud af
deres miljø og sendt til Dan-
mark.
Han deltog i kampen mod
transport af olie i gigantiske
skibe i de arktiske farvande,
hvor natur og dyreliv kan
komme i en katastrofal fare,
ved at lave fantastisk video
»Arctic Pilot Project« med
Bob Dylan som forsanger.
Han var endvidere hundrede
procent aktiv i forbindelse
med Grønlands europæiske
sælskinskampagne i 80’erne.
I midten af 1970’erne ar-
rangerede han et stort seminar
på rigsuniversitetet i Cronin-
gen med overskiften Continu-
ity/discontinuity med delta-
gelse fra alle arktiske områ-
der. I al korthed drejede det
sig om kulturens stærke ufor-
anderlighed med hensyn til
teknologien, der tilpasses fra
kajak af skind og lærred til
speedbåd i nylon og glasfiber.
1984 blev et år hvor Gerti
fik etableret den største ud-
stilling nogensinde om de
arktiske folk i Holland på
Museum voor Folkenkunde i
Leiden. Den hed Over Leven
en Overleven: »At leve - at
overleve« - Kulturforandrin-
gen i det polare arktis. Han
vandrede hele vejen fra Aino-
folket på Hokkaido i Japan
over Nivch og Oroch i Sibiri-
en til Alaska, Canada og Øst-
grønland. Det var en fanta-
stisk udstilling, hvor han hav-
de engageret hollandske spe-
cialister de pågældende ste-
der. Han opførte blandt andet
et boligstøttehus type 2,
eksakt lige fra materialer som
søm m.m. til inventar. Revo-
lution i udstillingen var bl.a.
en afdeling for blinde og
svagtseende, en ide som Nati-
onalmuseet i København tog
op i den arktiske udstilling
ved geninvielse efter den sto-
re restaurering.
1987 tog Gerti og Nootje
en rundrejse i Grønland for at
besøge alle »unge« grønland-
ske museer i Grønland. Ikke
for at ville belære, men for at
glæde sig over, at det grøn-
landske folk var blevet så
bevidst omkring sin identitet;
det gjalt ikke så meget om-
fang og størrelse på de små
museer, men intensitet og
følelser.
I 1990 var Gerti sammen
med sin kone Nootje for sid-
ste gang Grønland. Han var
gæstelærer fra februar til juli
på Ilisimatusarfik (Grønlands
Universitet), som han vært-
satte højt og var stolt over på
grønlændernes vegne. Han
var da allerede svækket af sin
sygdom, men nød alligevel at
kunne give noget af sin man-
geårige forskning videre til
den studerende grønlandske
ungdom.
Gerti og Noortje har igen-
nem årene i deres fælleskab
etableret stærke menneskeli-
ge bånd, ikke mindst med be-
folkningen i Tiniteqilaaq,
som har været inspiratorer for
Gerti’s forskning omkring de
arktiske folk. Jeg ved, at
familiens tanker ved Gerti’s
død ofte har været i Tiniteqi-
laaq og Ammassalik.
Endnu engang tak til Gerti
for stor inspiration og hjælp-
somhed fra museumsvæsenet
i Grønland.
Gerti Nooter-imut eqqaaniut
6/12-1930 - 28/1-1998.
Allattoq Emil Rosing, Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu
Pisortaq Inuit inuiaqatigiillu
pissusiinik ilisimatooq kater-
sugaasivilerisorlu Gerti W.
Nooter, Amsterdam, Holland,
sivisuumik napparsimareerlu-
ni pingasunngornermi janua-
rip ulluisa 28-anni 1998 toqu-
voq.
Katersugaasivilerisutut
Den Haagimi sulileqqaarpoq.
Tassani sulinermini inuit is-
sittormiut paasisimasaqarfigi-
lerpai timmissanik ilisima-
tuup kingorna professorin-
ngortup Niko Tinbergenip
Ammassallip eqqaani 1930-
kkut qiteqqunneranni katersu-
gai aqqutigalugit.
Gerti, nulia Noortje emeri-
lu pingasut Artjan, Arthur
aamma Jeroen 1969-imi Utre-
chtimi Bodil Kaalund anga-
laqatigalugu naapippakka,
taamani Louisianami kalaallit
eqqumiitsuliaannik saqqum-
mersitsinissarsuarmut^ »kalåt-
dlit erKumitsuliait Alumm-
gånlt uvdlumimut«-mut ka-
tersuiniarnitsinni. Den Haagi-
mi katersugaasivimmukaati-
lertorpaatigut Tinbergenillu
katersugaanit Ammassalimmi
kiinarpannik atukkerluta.
Naapinnerput taanna sioq-
qullugu ilaqutariit Nooterik-
kut Tiniteqilaami 1967- 68-
imi ukiisimapput, nukappiar-
aartaat nunaqarfiup atuarfiani
atuartitaasimallutik kalaalli-
sullu oqalunnermik ilinniar-
tinneqarsimallutik.
Tullianik naapippugut aa-
sap qaangiukkiartulerfiani
unnukkut augustimi 1973-
imi. Unnuk taanna pisuloo-
qatigiilluta ilaatigut eqqartor-
pavut katersugaasiviit pisari-
aqassusii Pukkitsormiullu
Nunatsinni arfanniaruttulera-
mik naapittarsimasaat, pissu-
silersuutigisarsimasaat misi-
littagarilersimasaallu. Unnuk
taanna aamma aatsaat tusar-
pakka ukiut 17- 1800-t inger-
laneranni Pukkitsormiut ar-
fanniaasa pissarsiarisimasaat
avalaassimasaallu qaannat
qulit sinneqartut. Siunissarput
sumut sammiveqarnersoq
paasisimanatigu neriorsoqati-
giippugut periarfissaqaleria-
rutta taakku pillugit atorlugil-
lu saqqummersitalioqatigiin-
niarluta. Ukiut qulit qaangiut-
tut 1983-imi tamanna iluat-
sipparput qaannat pineqartut
pingasut saqqummersissin-
naaleratsigit taamanikkut Nu-
natta Katersugaasiviani Nuu-
toqqamiittumi. Periarfissami
tassani qaannat ilaat 1800-
neersoq Nunattalu Kitaata
qeqqaneersoq Hollandimit
Nunatsinnut tunissutigineqar-
poq. Qajaq taanna Nunatta
Katersugaasiviani Allagaa-
teqarfianilu ullumikkut taku-
neqarsinnaavoq. Piffissami
tassani qaannat peqatigiiffis-
saannik pilersitsiniameq naat-
siiassartalerneqarporlusooq,
aamma Gerti Nooterip atuak-
kiaa »Old Kajaks in Nether-
lands« Carl Christian »Pujo«
Olsenip nutsigaa »Qajatoqqat
Pukkitsormiuniittut (Hol-
land)« uangalu siulequtsius-
sannik ilanngussiffigisara kii-
salu Nunatsinni suliffeqarfin-
nit qaannanik pigineqartunik
nalunaarsuiffimmik imaqar-
toq saqqummersinneqarpoq.
Gerti ilisimatuutut inuin-
nartullu issittormiunik iller-
suijuartarpoq. Ilaatigut 1960-
ikkut politikkiat pillugu oqal-
linnermi peqataasarpoq
meeqqat inuusuttuunermut
ikaarsaalerfimminni avatan-
giisinit ilisarisimasaminnit
nusunneqartutut Danmarki-
mut allartinneqartarnerat pil-
lugu.
Umiarsuapiluunersuit uu-
liamik assartuutit issittuti-
goorlutik assartuisinneqartar-
nissaannik assortuisut ilagai
pinngortitarsuup uumasuisalu
qanoq atsigisumik ulorianar-
torsiortinneqartigalutillu aju-
naartinneqarsinaanerat uparu-
artorlugu imaannaanngitsu-
ntik isiginnaagassamik vide-
oliornermigut »Arctic Pilot
Project«-imik Bob Dylan eri-
narsortuliullugu. 80-ikkuttaaq
ingerlaneranni ammit pillugit
Nunatta Europami immikkut
paasisitsiniaanerani ilunger-
sorluni peqataavoq.
1970-ikkut qiteqqunneran-
ni naalagaaffiup universitetia-
ni Croningenimi inuppassuar-
nit peqataaffigineqartumik
isumasioqatigiissitsivoq qu-
lequtsiullugu Continuity/dis-
continuity. Isumasioqatigiin-
nermi tassani issittormiut ta-
marmik peqataatitaqarlutik
aallartitaqarput. Naatsumik o-
qaatigalugu sammineqartoq
tassaavoq kulturip atortoris-
saarutinut nutaaliaasunut na-
leqqiulluni allanngujaassusia,
qannanit amermik tingerlaati-
isiamillu amikkaniit aquute-
ralannut nyloninik glasfiberi-
nillu sanaanut.
Ukioq 1984 tassaavoq nu-
nani issittormiunik saqqum-
mersitsinerit tamarmik anner-
saannik Gertip Museum voor
Folkenkunde-mi Leidenimi
pilersitsiffia. Taaguuteqarpoq
Over Leven en Overleven:
»Inuuneq - inuunermik attas-
sineq«. Issittuni inuusaatsip
kulturillu allanngornerat.
Sammisai tassaapput inuia-
qatigiinnit Ainoniit Japanimi
Hokkaidomiuniit, Nivchit
aamma Sibiriami Orochit
aqqusaarlugit Alaskamut, Ca-
nadamut Tunumullu. Saq-
qummersitsineq tupinnaan-
nartoq Pukkitsormiunik pine-
qartunut tunngasunik immik-
kut paasisimasaqartunik suli-
aqartitsiffigisimasaa. Ilaati-
gullumi illuliortitsisimalluni
allaat boligstøttep illuliaritit-
tagaanik type 2-mik, sanane-
qarnissaanut atortussaritin-
neqartut tamarluinnaasa eq-
qorluinnartumik atorlugit ki-
kissaniit pisatsersuutinut.
Saqqummersitseriaatsimi mu-
misitsinertut taaneqarsinnaa-
sut ilagaat tappiitsunut isigi-
arsuttunullu naatsorsuussaq,
periuseq Katersugaasivissuup
Københavnimiittup iluarsar-
neqarlunilu nutartemeqamer-
rni kingorna issittut pillugit
saqqummersitaliaminik ilu-
arsaassinermini isumassarsif-
figalugulu najoqqutarisaa.
Gerti Nootjelu 1987-imi
Nunatsinni angalapput kater-
sugaasiviit nutaat aallarter-
laallu alapemaallugit takusas-
sarsiorfigalugit. Angalanerat
ilitsersuiniarnerunngilaq, paa-
siniaaffiuvoq paasinniffiullu-
nilu mikinngitsumillu nuan-
naarutissarsiffiulluni kalaallit
qanoq nammineersinnaassu-
seqartigilersimanerannik; im-
minut ilisimaarilemermik, ki-
naassusersinermik angisoor-
sualiorneq aqqutiginagu, kisi-
anni misigissuseqameq imar-
tussuseqamerlu aqqutigalugit.
1990-imi Gerti nuliani
Nootje angalaqatigalugu kin-
gullermik Nunatsinniippoq
februaarimiit juulimut Ilisi-
matusarfimmit, nuannarisa-
minit kalaallillu sinnerlugit
tanngassimaarutigisaminik
tassani atuartitsiartortitaallu-
ni. Nappaamminit sanngiilli-
sinneqarsimanera taamanili
malunnarsereersimavoq, taa-
maakkaluartorli suliani tigu-
artisimaffigilluinnarpaa nuan-
nareqalugulu ilisimatuutut u-
kiorpassuarni suliarisimasa-
minik kalaallit inuusuttaat
tunisinnaagamigit.
Gerti Noortjelu peqatigiin-
nermikkut ukiut ingerlaneran-
ni inunnik ilisarisimasaqaler-
lutillu ilisimaneqalersimap-
put, ikinnguteqarlerlutik atta-
veqalerlutik toqqammaveqa-
lerlutillu, minnerunngitsumik
Tiniteqilaap inuinik. Inuimmi
taakku tassaasimapput Gertip
issittuni inunnik ilisimatusar-
nermini aallaavigisarisimasai
immersorfigisarsimasaalu.
Nalunngilara Gertip toqukkut
qimagunnerani ilaqutaasa Ti-
niteqilaarmiut Ammassalim-
miullu eqqarsaatimikkut u-
teqqiaffigittuinnaraat.
Gerti qujaniarfigeqqippar-
put Nunatsinni katersugaasi-
veqarnermut immersuisima-
nera, uummarissaajuarsima-
nera ikiuukkumattuinnarsi-
maneralu pillugit.
1983-imi Nuummi qaanna-
nik saqqummersitsinermi
Gerti assilineqarsimasoq.
Gerti Nooter i 1983 ved
kajakudstillingen i Nuuk.
IJ FOTO: PRIVATFOTO