Atuagagdliutit - 26.02.1998, Page 5

Nr. 16 • 1998
5
ajpajpc/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Paamiunut
tikeraassanngilaq
SIK-p siulittaasuata Jess G. Berthelsen-ip kissaatigaa
aalajangiisartut qanitaralugit sulinissaq
PAAMIUT (PM) - Qaleralin-
nik pujoorivimmi sulisut 50-it
ungasinngitsukkut soraarsin-
neqamissaat pillugu suliner-
mik inuussutissarsiutillit kat-
tuffianni siulittaasoq Jess G.
Berthelsen tunuarsimaarpal-
laartoq Paamiuni SIK-p im-
mikkoortortaani ilaasortat i-
sumaqarput. Isumaqarput kat-
tuffimmi siulittaasoq Paamiu-
nut tikeraartariaqaraluartoq,
pissutsillu erloqinartut poor-
skip siuninngua inuit sulisin-
naasut pingajorarterutaasa su-
liffissaarunnissaannik kingu-
neqartussaq pillugu ilaasortat
oqaloqatigiartorlugit.
Paamiuni SIK-p immik-
koortortaani siulittaasoq Sem
Willumsen oqarpoq, suliffis-
saaleqinerup Paamiuni naju-
gaqartut tamaasa sunnersima-
gai. Taamaattumik isumaqar-
poq pissusissamisuussasoq
Jess G. Berthelsen-ip Paamiu-
nukamissaa, taamalu ilaasor-
tat immikkoortortaqarfimmi-
lu siulersuisut ataatsimeeqa-
tigalugit.
- Toqqissisimananngilluin-
narpoq aalisakkerivinni suli-
sut tulleriiaarlugit soraarsin-
neqartarnerat, Sem Willum-
sen oqarpoq.
- Pingaartumik eqqarsaati-
galugu suni allani aamma si-
paamiartoqamera. Nutaamik
aaqqissuussinermut atatillugu
KNI suliffissanik sipaamiute-
qarsimavoq, kommune si-
paamiuteqarpoq, taamaalillu-
ni ilaasortatta suliffissaat iki-
ligaluttuinnarput, soorlu
meeqqanik paaqqinnittarfinni
sulisut. Tamatumunnga atatil-
lugu nuannissagaluaqaaq a-
jornartorsiutit aaqqinneqar-
nissaat pillugu kattuffimmi si-
ulittaasumik ataatsimeeqate-
qamissaq.
Aalajangiisartut
Jess G. Berthelsen-ip nalun-
nginnerarpaa ilaasortat nam-
mineerluni attavigineqartar-
nerat pingaaruteqarluinnar-
mat, pingaartumik suliffissaa-
leqisut taama amerlatigitillu-
git. AG-mut erseqqissaatigaa
Nuummiiginnarnermigut i-
laasortat sullilluarsinnaane-
rullugit, tassami tassani naju-
gaqarmata pisortat oqartus-
saasut aalajangiisartuusut.
- Puigorneqartariaqanngi-
larlu Kalaallit Nunaanni SIK-
mut ilaasortat tamaasa siulit-
taasuuffigigakkit. Sorsuutiga-
lugu aallartissinnaanngilara
Ilulissani raajanik tunisassior-
nerup Aasiannut nuunneqar-
nissaa, assersuutissaq ataaseq
oqaatigissagaanni. Ilulissani
suliffiit atuutiinnamissaat sor-
suutigilerukku Aasianni ilaa-
sortat SIK-mit tunuinname-
qartutut misigisimalissamma-
ta, kattuffimmi siulittaasoq
oqarpoq.
- Taamaattumik illoqarfmni
assigiinngitsuni tunisassior-
nerup pilersaarusiomeqame-
rata ataqatigiissinneqamissaa
pingaaruteqartorujussuuvoq.
Tunisassiomeq annerusoq
Sulinermik inuussutissarsiu-
tillit kattuffianni siulittaasoq
nangilluni oqarpoq, inuiaqati-
giinnut pingaaruteqartorujus-
suusoq aalisakkat Kalaallit
Nunaata imartaani pisarine-
qartut sapinngisamik amerla-
nerpaat Kalaallit Nunaanni
aalisakkerivinni naammasse-
reerlugit tunisassiarineqartar-
nissaat.
- Qalerallit nunatsinneersut
siomagut Royal Greenland-ip
Ålborg-imi aalisakkeriviani
pujoorneqartarput, tassanilu
aamma raajat Kalaallit Nu-
naata imartaani pisarineqarsi-
masut poortorneqartarlutik.
1996-imi SIK ingerlatsivissu-
armut tunisassiomerup allan-
ngortinneqamissaa pillugu al-
lagaqarsimavoq, taamalu pis-
sutaaqataasimalluni qaleralin-
nik pujoorisamerup Paamiu-
nut nuunneqameranut. Sulilu
SIK-p politikeraa kalaallit
tuniassiaataannik tunisassior-
neq sapinngisamik annertu-
nerpaaq Kalaallit Nunaanni
ingerlanneqassasoq.
Jess G. Berthelsen-ip ilan-
ngullugu oqaatigaa, alloriar-
nerit tullerisinnaagaat Kalaal-
lit Nunaanni tunisassiarine-
qartut poortuutissaannik Ka-
laallit Nunaanni tunisassiuler-
nissaq. Erseqqissaatigaali tu-
nisassiorfimmik pilersitsine-
rinnaq iluaqutaanngitsoq, tu-
nisassiomeq imminut akiler-
sinnaanngippat.
- Suliffimmik pilersitsineq
ajornanngilaq, ajornarneru-
vorli tunisassiomermik ani-
ngaasatigut imminut akiler-
sinnaasuntik pilersitsinissaq.
Ataatsimut
tapersersoqatigiinneq
Tunisassiomerup unitsinne-
qameri tamaasa sulisartut su-
liffissaamnnertik pillugu ni-
kallortarnerat tupigusuutis-
saanngilaq. Qaleralinnik pu-
joorisarnerup Paamiunut
nuunneqamissaa sioqqullugu
Konrad Brummerstedt Ål-
borg-imi pikkorissaqataasut
sisamat ilagaat. Tunisassior-
nemp qanoq ingerlanneqar-
tamerata ilinniamerata sania-
tigut ilinniartinneqarput i-
ngerlatsinermi aqutsinermik,
ingerlatsinermik toqqortanillu
aqutsinermik.
Konrad Brummerstedt-ip
qularutiginngilaa aalisakkeri-
vinni sulisut nukittunerulissa-
sut nuna tamakkerlugu ilaa-
sortaaffigineqarsinnaasumik
kattuffiliortuugunik SIK-mut
atasumik.
- Kattuffeqarnemp Ålborg-
imi aalisakkerivimmi sulisut
nukittunemlersikkai takuara.
Isumaqatigiinniarnermi ani-
ngaasat aalajangersimasumik
amerlassusillit piumasaraat,
kattuffimmilu imminnut iller-
soqatigiinnermikkut piumasa-
qaatertik anguaat. Aamma i-
sumaqarpunga taamaaliomik-
kut Kalaallit Nunaanni aali-
sakkerivinni sulisut ataatsi-
mut kattuffeqalernermikkut
piumasaqaatiminnik angusa-
qarsinnaasut, allat aqqutigalu-
git anguneqarsinnaanngitsu-
nik.
Taamatut isumaqarneq su-
linermik inuussutissarsiutillit
kattuffianni siulittaasup Jes
G. Berthelsen-ip isumaqati-
gaa, tikkuarluguli kalaallit
tunisassiaannik piumannin-
neq pingaaruteqarluinnartoq
siunissami Kalaallit Nunaan-
ni aalisakkeriviit qanoq inger-
lanissaannut.
Pinngitsaaline-
qarsinnaanngillat
- Assersuutigalugu inuit nu-
nani allani najugaqartut pin-
ngitsaalisinnaanngilakka qa-
leralinnik Kalaallit Nunaanni
pujoorneqarsimasunik nerisa-
leqqullugit. Neriuutigiinnar-
sinnaavarput Royal Green-
land tuniniaasarfinnik allanik
nassaarsinnaassasoq, Paamiu-
ni tunisassiarineqartunik pi-
serusussinnaasunik, kattuf-
fimmi siulittaasoq oqarpoq.
Erseqqissaatigaa kattuffiup
pisussaaffigigaa ilaasortat so-
qutigisaasa illersomissaat, ta-
matumunngali atatillugu
aamma erseqqissaatigalugu
najugaqarfinni nunalu tamak-
kerlugu politikerit pisussaaf-
figigaat suliffinnik pilersitsi-
nissap akisussaaffiginissaa.
- Politikerit qineqqusaarsi-
mapput suliffinnik amerlane-
rusunik pilersitsinissaq neri-
orsuutigalugu, taamalu ilaa-
sortatsinnit taamaalillutik taa-
guunneqarsimallutik, kisian-
nili soomnami soqutigisaraar-
put peqataanissarput ilaasor-
tatta suliffissaannik amerla-
nemsunik pileritsinissaq, Jess
G. Berthelsen oqarpoq.
Paamiuni sulinermik inuutis-
sarsiutillit peqatigiiffianni
siulittaasoq Sem Willumsen
oqarpoq fabrik-imi sulisunik
soraarsitsisamerup saniati-
gut aamma suliffeqarfinni
assigiinngitsuni sipaarniar-
nerup kingunerisaanik ilaa-
sortatik soraarsitaasartut.
Formanden for lønmodta-
gerorganisationen SIK’s
lokalafdeling i Paamiut, Sem
Willumsen, siger at det ikke
kun er fabrikken der fyrer
folk. Organisationen kan
også mærke, at de offentlige
arbejdspladser skærer ned
på deres budgetter.
Paamiuni fabrikip pujooriviata tunisassiorallarunnaarnissaa tusarliunneqarmat innuttaasu-
nik ataatsimiititsisoqarpoq peqataaffigineqarluartumik. Tassami fabrikkimi sulisut kisimik
tamatuminnga eqqugaasutut misigisimanngillat illoqarfimmulli tamarmut sunniuteqassasoq
ilisimaneqarpoq.
Der blev holdt et offentligt møde i Paamiut kort efter meddelelsen om lukningen af røgerisek-
tionen på fabrikken, så det er ikke kun fabriksarbejderne, der er nervøse for denne udvikling.
Paamiut får ikke besøg
af SIK-formand
Forbundsformand Jess G. Berthelsen vil være i
nærheden af beslutningstagerne
PAAMIUT(PM) - Medlem-
merne af lønmodtagerorgani-
sationen SIK’s afdeling i Paa-
miut mener, at forbundsfor-
mand Jess G. Berthelsen er
for passiv i forbindelse med
den snarlige fyring af 50 med-
arbejdere i røgeriafdelingen.
De mener, forbundsforman-
den burde have været i byen
og holdt møde med medlem-
merne omkring den alvorlige
situation, hvor omkring en
tredjedel af den arbejdsdueli-
ge befolkning vil stå uden
arbejde kort før påske.
Formanden for lokalafde-
lingen i Paamiut, Sem Wil-
lumsen, siger, at ledigheden
berører hele befolkningen i
Paamiut. Derfor mener han,
at det ville være på sin plads,
at Jess G. Berthelsen var rejst
til Paamiut for at holde møde
med medlemmerne og lokal-
afdelingens bestyrelse.
- Det er en meget utryg
situation, at fabriksarbejderne
bliver sendt hjem den ene
gang efter den anden, siger
Sem Willumsen.
- Især med baggrund i, at
der samtidig bliver sparet alle
andre steder. KNI har sparet
stillinger væk i forbindelse
med omstruktureringen, kom-
munen sparer, og det betyder,
at der er færre stillinger til
vores medlemmer, der arbej-
der på for eksempel børnein-
stitutioner. Det havde i den
forbindelse været rart, at hol-
de møde med forbundsfor-
manden om mulige løsninger
på problemerne.
Beslutningstagerne
befinder sig i Nuuk
Jess G. Berthelsen er ikke
blind for, at den personlige
kontakt til medlemmerne har
stor betydning, ikke mindst
når der er tale om så mange
arbejdsledige. Han understre-
ger dog overfor AG, at han
kan gøre mere for sine med-
lemmer ved at blive i Nuuk,
for det er hér, de offentlige
myndigheder befinder sig og
beslutningerne bliver truffet.
- Man skal heller ikke
glemme, at jeg er formand for
alle SIK-medlemmer i hele
Grønland. Jeg kan ikke be-
gynde at kæmpe for, at pro-
duktionen af rejer ikke skal
flyttes fra Ilulissat til Aasiaat,
bare for at tage et eksempel.
Hvis jeg kæmper for at beva-
re arbejdspladserne i Ilulissat,
vil vores medlemmer i Aasi-
aat føle sig svigtet af SIK,
siger forbundsformanden.
- Derfor er det utroligt vig-
tigt med en koordineret plan-
lægning omkring produktio-
nerne i de forskellige byer.
Mere produktion
til Grønland
Formanden for lønmodtager-
organisationen siger videre, at
det er af overordentlig stor
betydning for hele samfundet,
at mest mulig produktion og
bearbejdning af de fisk der
fanges i de grønlandske far-
vande også bliver færdigpro-
duceret på det grønlandske ar-
bejdsmarked.
- Tidligere blev de grøn-
landske hellefisk røget på
Royal Greenlands fabrik i Al-
borg, hvor der også blev pak-
ket rejer fra de grønlandske
farvande. SIK skrev til kon-
cernen allerede i 1996 om-
kring omlægningen af pro-
duktionen, og har dermed
været medvirkende til, at
fabrikken i Paamiut overtog
røgningen af hellefisken. Det
er også fortsat SIK’s politik,
at mest mulig produktion af
grønlandske råvarer skal fin-
de sted i Grønland.
Jess G. Berthelsen siger
videre, at det næste skridt
kunne være, at der i Grønland
blev etableret en arbejdsplads
til produktion af emballagen
til varerne fra Grønland. Han
understreger dog, at det ikke
nytter noget bare at etablere
en produktion, hvis ikke pro-
duktionen kan køre rentabelt.
- Det er ikke nogen kunst,
at etablere en arbejdsplads,
men en kunst at køre en pro-
duktion, så den kan svare sig
økonomisk.
Fabriksarbejderne
skal stå sammen
Det kan ikke undre nogen, at
fabriksarbejderne er kede af
at stå uden arbejde, hver gang
en produktion bliver indstil-
let. Konrad Brummerstedt var
én af de fire medarbejdere,
der kom på kursus i Ålborg,
før røgeriet blev flyttet til
Paamiut. Foruden at få et ind-
blik i produktionen, blev de
oplært i driftsstyring, drift og
i lagerføring.
Konrad Brummerstedt er
sikker på, at fabriksarbejder-
ne vil stå stærkere, hvis de
dannede en landsorganisation
under SIK.
- Jeg så, hvordan det styr-
kede fabriksarbejderne i Ål-
borg. De var i en forhand-
lingssituation, hvor de ville
opnå et bestemt beløb og kom
igennem med deres krav ved
at stå sammen i organisatio-
nen. På samme måde mener
jeg, at en fællesorganisation
for fabriksarbejdere i Grøn-
land kan være med til at kom-
me igennem med krav, man
ellers ikke ville opnå på
anden måde.
Dette synspunkt er forman-
den for lønmodtagerorganisa-
tionen Jess G. Berthelsen enig
i, men han påpeger, at efter-
spøgslen efter de grønlandske
varer, er af altafgørende be-
tydning for, hvilken fremtid
fabrikkerne i Grønland går i
møde.
Kan ikke tvinge
andre lande
- Vi kan for eksempel ikke
tvinge folk i andre lande til at
spise vores røgede hellefisk.
Vi kan kun håbe, at det lykkes
Royal Greenland at finde
frem til andre markeder, der
vil være aftagere af fisken fra
Paamiut, siger forbundsfor-
manden. Han understreger, at
det er organisationens pligt at
forsvare medlemmernes inte-
resser, men påpeger samtidig,
at det er lokal- og landspoliti-
kernes ansvar at etablere
arbejdspladserne.
- Politikerne er gået til valg
på oprettelsen af flere ar-
bejdspladser og har fået vores
medlemmers stemmer på
denne måde, men vi er selv-
følgelig interesseret i at kunne
medvirke til skaffe flere af
vore medlemmer i arbejde,
siger Jess G. Berthelsen.
ASS J FOTO: AG