Atuagagdliutit - 26.02.1998, Blaðsíða 7

Nr. 16 • 1998
7
ftÉaapapc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNAPK suleqadgalugu siunissami pisussat
aaqqiiviginiartariaqarpavut
KNAPK-p isumaqatiginiarnissaata tungaanut utaqqinermi Royal Greenland-ip aalisarnermut
kattuffiit allat isumatiginiarniarpai
(JB) - Royal Greenland-imi
qullersaanerit marluullutik
ilisimalluarpaat KNAPK-p i-
ngerlatsivissuullu akornanni
pissutsit pitsaanerpaajunngit-
sut. Tamannalu uggorisoru-
jussuuaat. Pissutsillu Lars
Emil Johansen-ip 18. decem-
ber aallartitai maannakkut u-
nittoorsimapput. Tamannalu-
mi siunissaqanngilaq.
Pisortaaneq Ole Ramlau-
Hansen tullialu Lars Emil
Johansen AG-mut oqarput,
maannakkut piffissanngortoq
Royal Greenland-ip aalisartut
peqatigalugit siunissami pi-
sussanik aaqqiiniaanissamut,
maannakkut siunissamilu pis-
sutsinut naleqquttumik.
- Tamannalu siunnersuuti-
gaarput, pisortaanerit mar-
luullutik oqarput. - Isumarput
malillugu isumaqatigiissuti-
nik atorunnaarsitsinissami pe-
riaatsit eqqortumik malinniar-
simavavut, piffissallu qaangi-
utinnginnerani nutaamik isu-
maqatigiinniamissamut oqal-
lisissianik nassiussisimavu-
gut. Tamatumanili KNAPK
peqataajumasimanngilaq.
- Oqallisissiarsi sunik ima-
qarami?
- Oqallisissiami 11. februar
KNAPK-mik isumaqatigiin-
niutissatsini siunnersuuteqar-
pugut, iluanaarutiginiarlugu
tunisassiani minnerpaamik a-
kigitineqartussat - tassalu qa-
leralinni raajanilu - aalaja-
ngersameqassasut maannak-
kut periaatsit atuuttut malillu-
git. Tamatuma saniatigut
Royal Greenland periarfis-.
saqartinneqassaaq minner-
paatut akigitinneqartunik qaf-
faanissamut, tamatumani tu-
nisassiassanik pilersomeqar-
neq qulamaarumallugu.
Assersuut pitsak
Assersuutigalugu taasinnaa-
vavut Upernaviup eqqaani
pissutsit, tassani 8-9-nik aali-
sakkeriveqaratta umiarsua-
qarlutalu, Ole Ramlau-Han-
sen nassuiaavoq. - Taavani si-
orna qalerallit 1.700 tonsit
pisiaraavut, tunisassiarisin-
naagalugit 4.000-5.000 tonsit.
- Tamatumunnga assersuu-
tigalugu unammillerterput aa-
lisakkerivimmik ataatsimik
umiarsuarmillu ataatsimik i-
ngerlatsisoq qaleralinnik
3.000 tonsinik tunisiffigine-
qarpoq, akisunerutitsinini pis-
sutigalugu. Tamanna Royal
Greenland-imut naammagi-
nanngilluinnarpoq, allanngor-
tinneqartariaqarluni aalisartu-
nut uatsinnullu iluaqutaasus-
samik.
- Annerusumik akeqartit-
sinnaanitta saniatigut aalisar-
tut ataasiakkaat aamma ilua-
tissarsisinnaavavut, Lars Emil
Johansen nassuiaavoq. - Ta-
manna tunisaqqortussuseq
malillugu akeqartitsinertut
taaneqarsinnaavoq. Tassalu
amerlanerusunik tunisaqar-
tartut annerusumik akissarsi-
sinneqartassallutik. Taamaali-
omikkut tunisassiassanik pi-
lersomeqartuaannarsinnaavugut,
aaqqiinikkut kikkunnut tama-
nut iluaqutaasinnaasukkut.
- Tamatuma tungaatigut
aamma umiarsuamik assar-
tuutinik inissiinissarput siu-
nertaraarput, pisat aalisakke-
rivinnut agguaattarlugit, pisa-
qamaffiulluartumi ataatsimi
katersuunnamagit.
Qitiusumik aqutsineq
Ole Ramlau-Hansen-ip nas-
suiaatigaa isumaqatigiissutis-
sat Royal Greenland-ip eq-
qarsaatigisaasa ajornanngip-
pat atorunnaarsissagaat naju-
gaqarfmni tunisassiorfinni tu-
nisassiornerit qitiusumit a-
qunneqartut. Tassami aalisak-
kerivinni ataasiakkaani pissu-
tsit ilisimaneqarnerupput,
taakkunanilu ilisimaneqarpoq
tunisassiassat qanoq amerlati-
gisut qanoq akeqartinneqas-
sanersut, tunisassiortut allat
unammillerneranni. Aamma
taamaaliornikkut aalisartut
ilisimassavaat akit qanoq qaf-
fasitsigisut piumanerlugit a-
kuersaarsinnaanerlugillu.
- Qitiusumik aqutsinermi
misilittagarpassuit ilisimava-
vut, pitsaavallaanngillallu.
Paatsoomerit nuannaarutissa-
nit amerlanerusimapput. Na-
jugaqarfinni aaqqiissutissat
nassaarineqartariaqarput, Roy-
al Greenland-imi aalisartullu
akornanni. Taakkunanimi pis-
sutsit qanoq innersut ilisima-
neqarmata.
- Manna tikillugu qitiusu-
mik aqutsinikkut ajomartorsi-
utinik inuit aaqqeeqatiginiar-
pavut, sunik pisoqameranik
ilisimasaqarpallaanngitsut.
Qanoq iliuuseqameq
- Maannakkut qanoq pisoqas-
sava? Royal Greenland qa-
noq iliuuseqamiarpa?
- Qanoq iliuuseqareersima-
vugut, Lars Emil Johansen o-
qarpoq. - KNAPK-milli utaq-
qeqqaarumaneqarpoq siuler-
suisuunerit martsimi ataatsi-
miinnissaat, tamannalu uagut
aamma utaqqisariaqarparput.
Kisianni »ingerlaannartumik«
KNAPK-mut ilaasortaaner-
mut akiliutit ilanngaatigisar-
nerat unitsissimavavut, aali-
sartut KNAPK-mut ilaasor-
taanertik uppernarsarsiman-
ngippassuk.
- Ilaatigut tamanna pissuti-
galugu KNAPK isumaqarpoq
illua ’tungeriit isumaqatigiissu-
tat unioqqutinneqarsimasut?
- Paasineqartariaqarpoq Lars
Emil uangalu inatsisilerituutut
iliuuseqarsimannginnatta, Ole
Ramlau-Hansen akivoq. - Eq-
qartuussissuserisut suliffh im-
minnut atassuteqanngitsut
marluk naliliisinniarsimava-
vut, qularutiginngilarpullu
eqqortumik iliorsimanerput.
- Tamatumunnga ilanngul-
lugu manna oqaatigiumavara:
- Siunissami inatsisissat aali-
sarnerluunniit oqallisigissa-
varput. Aalisarnerup iluani
pissutsit allanngoriartortut a-
tortussanngorpavut, taakku-
nunngalu naleqqussamissar-
put pisariaqarpoq. Aalisartul-
lu aamma taamaaliortariaqar-
put, qangaluunniillu kissaati-
gisimanngilarput aalisartut
atugaasa ajornerulernissaat.
Akerlianik qilersorsimasutut
pissuseqarneq qimanniarsa-
raarput, minnerpaamik ake-
qartitsisamerup atugassariti-
taa, kikkut tamarmik soquti-
gimmassuk annerusumik aki-
liisamissarput.
KNAPK avaqqullugu
- KNAPK aamma isumaqar-
poq inatsisinik unioqqutitsi-
nerusoq aalisartut ataasiak-
kaat isumaqatiginiarsimagas-
sigik, aalisartummi kattuffiat
kisimiilluni isumaqatigiinni-
artussaatitaammat ?
- KNAPK-mit sinniisut a-
taasiakkaat isumaqatiginiarsi-
manngilagut, Lars Emil Jo-
hansen akivoq. - Inerteqqu-
taanngilarli aalisartut inuin-
nartut qanoq isumaqamersut
isumasiomissaat. Akerlianilli
pisariaqarluinnarpoq suna ta-
maat atorlugu aalisartut qa-
noq isumaqamersut paasinia-
anissaq.
- Aalisartut suleqatigalugit
siunissami pissusiusussanik
nutaanik nassaarniartari-
aqarpugut, pisortaaneq Ole
Ramlau-Hansen AG-mut
oqarpoq.
- Vi må sammen med fisker-
ne finde en ny fremtid, siger
koncernchef Ole Ramlau-
Hansen til AG.
- Inatsisinillu unioqqutitsi-
nerunngilaq utaqqinerput a-
torlugu Ilulissani raajarniar-
tartunik sinerissamut qanittu-
mi pisarineqartartut 40 pro-
centiinik tulaassisartunik isu-
maqatigiinniamerput.
- Aamma tamatuma assigi-
saanik aalisartut KNAPK-
mut ilaasortaanngitsut isuma-
qatiginiarsinnaavavut, tunisi-
sarnermilu ilitsersuutit
KNAPK-mi atomeqanngitsut
aamma pigaavut, Ole Ram-
lau-Hansen oqarpoq, ilann-
gullugu erseqqissaatigalugu
Royal Greenland-ip angunia-
garinngikkaa KNAPK-mik
akornusersuinissaq. - Immit-
sinnut atorfissaqartippugut,
ataatsimoorlutalu paasiniarta-
riaqarparput siunissami qa-
noq ililluta pitsaanerpaamik
aaqqiisinnaanerluta.
Vi skal finde en fremtid sammen med KNAPK
Royal Greenland benytter ventetiden indtil KNAPK-forhandlingeme til at forhandle med andre fiskeriorganisationer
(JB) - De to topfigurer i Roy-
al Greenland er godt klar
over, at der ikke er god luft
imellem KNAPK og koncer-
nen. Og det er de rigtig godt
ærgerlige over. Nu er den ud-
vikling, som Lars Emil Jo-
hansen lagde op til 18. de-
cember nemlig gået i stå. Og
det er der ingen fremtid i.
Koncemchef Ole Ramlau-
Hansen og vicekoncemchef
Lars Emil Johansen siger til
AG, at tiden er inde til, at
Royal Greenland sammen
med fiskerne finder en ny
fremtid, som passer til nuti-
dens og fremtidens forhold.
- Det er det, vi har lagt op
til, forklarer de to topchefer. -
Vi har efter vor bedste over-
bevisning overholdt aftalerne
om opsigelse, og vi har inden-
for fristens udløb fremsendt et
oplæg til nye forhandlinger.
Men dem har KNAPK altså
ikke ønsket at deltage i.
- Hvad gik jeres oplæg ud
på?
- I oplægget, der skulle
have været drøftet på et møde
med KNAPK 11. februar,
foreslår vi, at mindstepriserne
på de kommercielle arter -
altså hellefisk og rejer - fast-
sættes efter de nugældende
principper. Derudover skal
Royal Greenland have mulig-
hed for at sætte priserne høje-
re end mindstepriserne for at
sikre os råvarer.
Et godt eksempel
- Som et eksempel kan vi
nævne situationen i Upema-
vik-området, hvor vi har 8-9
fiskerianlæg og nogle skibe,
forklarer Ole Ramlau-Han-
sen. - Her fik vi sidste år
1.700 tons hellefisk i alt,
mens vi sagtens kunne opar-
bejde 4.000-5.000 tons.
- Til sammenligning har
vor konkurrent ét anlæg og ét
skib og modtog takket være
højere indhandlingspriser
3.000 tons hellefisk. Det er en
helt uholdbar situation for
Royal Greenland, og den må
ændres til glæde for både
fiskerne og os.
- Foruden mulighed for at
at give højere priser vil vi
også gerne belønne den en-
kelte fisker, forklarer Lars
Emil Johansen. - Man kan
kalde det en progressiv ind-
handlingspris. Jo større ind-
handling, jo bedre priser. På
den måde kan vi sikre stabile
leverancer med en ordning,
der uundgåeligt kommer alle
til gode.
-1 samme område har vi til
hensigt at indsætte transports-
kibe, som kan fordele fang-
sten til anlæggene, så den
ikke ligger og hober sig op et
enkelt sted, hvor fiskeriet har
været særlig godt.
Væk med central styring
Ole Ramlau-Hansen forkla-
rer, at de nye aftaler, Royal
Greenland forestiller sig, ger-
ne skulle afskaffe det centralt
styrede lokale produktionsap-
parat. Det er jo ude i de enkel-
te fabrikker, de kender forhol-
dene bedst, og det er her, de
ved, hvor meget, det er nød-
vendigt at betale for råvarerne
i konkurrence med andre pro-
ducenter. På samme måde er
det fiskerne, der ved, hvilke
priser, de skal forlange eller
kan acceptere.
- Vi har store erfaringer
med det centrale system, og
de er ikke for gode. Det har
bragt os flere misforståelser
end glæder. Løsningerne bør
findes lokalt, både i Royal
Greenland og blandt fiskerne.
Det er her, man ved, hvor
skoen trykker.
- Med den hidtidige centra-
le styring prøver vi at løse
problemerne med folk, der i
virkeligheden ikke ved meget
om, hvad der foregår.
Har spillet ud
- Hvad sker der så nu? Hvad
vil Royal Greenland foretage
sig?
- Vi har allerede spillet ud,
siger Lars Emil Johansen. -
Men KNAPK har valgt at
afvente deres hovedbestyrel-
sesmøde en gang i marts, og
det må vi så vente på. Men vi
har stoppet det »automati-
ske« træk af kontingent til
KNAPK for de fiskere, der
ikke har bekræftet, at de er
medlemmer.
- Det er blandt andet det,
KNAPK mener er et brud på
aftalen mellem parterne?
- Man må forstå, at det ikke
er Lars Emil og mig, der har
siddet og leget jurister, svarer
Ole Ramlau-Hansen. - Vi har
haft to uafhængige advokat-
firmaer til at vurdere alt dette,
og vi er overbevist om, at vi
har gjort det rigtige.
- Til det vil jeg desuden
sige:Er det jura eller fremti-
dens fiskeri, vi skal diskutere.
Vi står overfor en forandret
verden på fiskeriområdet, og
vi er nødt til at tilpasse os den.
Det er fiskerne også, og det
har ikke på noget tidspunkt
været vort ønske at stille
fiskerne ringere. Tvært imod
vil vi gerne frigøre os at det
snærende bånd, det er at være
bundet til en bestemt mindste-
pris, når alle må være interes-
serede i, at vi betaler noget
mere.
Forhandling udenom
KNAPK
- KNAPK mener også, det er
ulovligt, at I har forhandlet
med enkelte fiskere, når det er
fiskernes organisation, der
har forhandlingsretten ?
- Vi har ikke forhandlet
med enkelte KNAPK-repræs-
entanter, svarer Lars Emil Jo-
hansen. - Men det er ikke for-
budt at rådføre sig med fiske-
re som privatpersoner. Det er
tvært imod helt nødvendigt, at
vi gør, hvad vi kan for bedst
muligt at forstå fiskernes
synspunkter.
- Det er heller ikke ulovligt,
at vi benytter ventetiden til at
forhandle med for eksempel
rejefiskerforeningén i Ilulis-
sat, hvis medlemmer lander
40 procent af de kystnære
fangster.
- På samme måde kan vi
forhandle med fiskere, der
ikke er medlem af KNAPK,
og vi har da andre indhand-
lingsinstrukser end dem, der
gælder for KNAPK, tilføjer
Ole Ramlau-Hansen, der
samtidig understreger, at
Royal Greenland ikke er
interesseret i at spænde ben
for KNAPK. - Vi har brug for
hinanden, og vi må sammen
finde ud af, hvordan den
bedst mulige fremtid skal teg-
ne sig.
- KNAPK-mut ilaasortanik
isumaqatigiinniarsimanngi-
lagut, aalisartut kattuffiata
isomartorsiutaanut Lars
Emil Johansen akivoq.
- Vi har ikke forhandlet med
KNAPK-medlemmer, siger
Lars Emil Johansen på kritik-
ken fra fiskeriorganisationen.
ASS./ FOTO: VMR