Atuagagdliutit - 26.02.1998, Page 4

4
Nr. 16 • 1998
Éa ajpapsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aalajangereemeq imminomiartumut ulorianamerpaavoq
Katuami imminortarneq pillugu tamanut ammasumik ataatsimiititsisoqarneranut orniguttoqarluarpoq
NUUK(JB) - Ataasinngormat
unnukkut imminortarnerup
akiorniarneqarnera pillugu
Nuummi tamanut ammasu-
mik ataatsimiititsisoqarmat
isummanik soqutiginartorpas-
suamik saqqummersoqarpoq.
Ataatsimeeqataasut oqaasis-
saqarluarput, aaqqissuisuu-
sullu eqqarsamartunik amer-
laqisunik angerlaassaqarlutik.
Angut inuusuttoq, pingasori-
arluni imminoriarsimagaluaq,
maannali Kisimiinngilatit-mi
oqaloqatiginnittartuusoq isu-
maqarpoq, inuit imminoru-
sunnermik eqqarsaatillit saaf-
figinnittarfissaannik ataatsi-
mik, ikiorneqamissamut qula-
ruteqarfiunngitsumik pisaria-
qartitsisoqartoq.
- Arnat persuttagaasimasut
qimarnguinnut saaffiginnis-
sinnaapput, oqarpoq. - Tassa-
ni ajomartorsiutiminnut ikiu-
isinnaasunik inoqartoq nalu-
neq ajorpaat. Tassunga saaffi-
ginnittoqartillugu arlaannaa-
taluunniit nalornineq ajorpaa
suna pineqarnersoq, qanorlu
iliortoqarsinnaanersoq. Inuit
oqaloqatigisinnaasat tassa-
niipput, inissaqartitsisoqar-
poq paasineqarnissarlu qula-
rutissaanngilaq.
- Maannarpiaq inuunermik
upperinnikkunnaarluni ikior-
tissarsiorfiusinnaasut arlaqar-
put. Tassaapput nakorsiartar-
fik, palasit, Kisimiinngilatit,
politiit, taamaakkaluartorli
aalajangersimasuunngillat. I-
laannikkuinnaq saaffigineqar-
sinnaapput, qinigassaqarnerlu
nalornilersitsisarpoq.
Oqaloqatiginnittartutut su-
lininni inuit imminornialer-
saartut arlallit attaveqarfigi-
sarpakka, qujanartumillu iki-
uussinnaasarlunga misigisi-
mavunga. Amerlasuut ullu-
mikkut umapput, aammali o-
qaloqatigisimasama ilaat to-
qusimapput. Toqusimaneri-
nut pisuusutut misigisarpu-
nga, immaqami pitsaanerusu-
mik ikiuussinnaasimagalua-
rama. Imaassinnaavormi ator-
fissaqartikkallarmannga pe-
qanngissimasunga. Imaassin-
naavoq ikiuutinngitsoorsima-
sunga.
- Taamaammat isumaqar-
punga inuit neriuutaaruffim-
minni piffissalluunniit qanoq
ilinerani ikiortissarsiorlutik
saaffiginniffigisinnaasaannik
atorfissaqartitsisoqartoq.
Qanilaassuseq
Ataatsimeeqataasut arlallit si-
uliani taaneqartut assipajaavi-
nik taakkartuipput. »Maan-
narpiaq« ikiortariaqalernermi
periarfissat pitsaasuunngillat.
Piareersimasussat pitsaasu-
mik ilusilersugaanngillat, ta-
mannalu arlaannik iliuuseqar-
figisariaqarpoq.
Suliassarli annertuujuvoq
ajornakusoorlunilu. Kommu-
nit assigiinngeqaat, imminor-
niartunillu saaffiginnittarfim-
mik pisariaqartitsineq tamani
annertoqatigiinngilaq.
Taamaammat maannarpiaq
periaasissamik allamik sulini-
uteqartoqarpoq, taannalu pil-
lugu tarnip pissusaanik ilisi-
masalik Ernst Peilmann tar-
nikkullu nappaatinik ilisima-
tusamermi nakorsaaneq Poul
Bisgaard nassuiaateqarput.
Maannarpiaq Qanilaassuseq/-
Nærhed-imik taallugu sulini-
uteqartoqarpoq, tassanilu aal-
laaviuvoq Kalaallit Nunaanni
innuttaasut tamarmik qanin-
nerpaasaminnut alapernaan-
nerulernissaat. Ilaqutariiusin-
naapput, ikinngutigiiusinnaal-
lutik, suleqatigiiusinnaallutik
nalinginnaasumilluunniit ava-
tangiisaasinnaallutik.
Sana-mi tarnip pissusaanik
ilisimasallit ilusiliaq taanna
malillugu oqaloqatigisanut,
NUUK(JB) - Der kom mange
spændende betragtninger om
forebyggelse af selvmord
frem på et offentligt møde i
Nuuk mandag aften. Der var
stor talelyst blandt mødedel-
tagerne, og arrangørerne fik
mange tankevækkende ind-
læg med hjem. En ung mand,
der havde forsøgt at begå
selvmord tre gange, men nu
er blevet ressourceperson i
Kisimiinngilatit, mente, der
var behov for ét bestemt sted,
hvor folk med selvmordstan-
ker kan henvende sig og være
sikker på at få hjælp.
- Kvinder, der har været
udsat for vold, kan henvende
sig i krisecentrene, sagde han.
- Her er de sikre på, at der er
mennesker, der kan tage sig
af deres problem. Når man
henvender sig her, er ingen i
tvivl om, hvad det handler
om, og hvad der kan gøres.
Der er mennesker, man kan
snakke med, der er husrum og
forståelse.
-1 øjeblikket er der adskil-
lige steder, man kan søge
hjælp, når man er ved at miste
troen på livet. Der er lægekli-
nikken, præsterne, Kisimiin-
ngilatit, politiet, men det er
alligevel ikke konkret. Det er
sporadiske tilbud, og valgmu-
ligheden skaber tvivl.
- Jeg har i mit arbejde som
ressourceperson haft kontakt
med adskillige mennesker,
der har været på vej til at begå
selvmord, og heldigvis føler
jeg, at jeg har kunnet være til
hjælp. Mange er i live i dag,
tassa inunnut qanitaminni im-
minorniamermik eqqarsaate-
qarsorisunut ikiuuttartussaap-
put. Qanoq iliorunik ajomar-
torsiut iliuuseqarfigisinnaa-
vaat? Inuit neriuutaarunnerup
killinganiittut qanoq oqalo-
qatigineqartarpat?
Suliniut Qanilaassuseq naa-
pertorlugu oqaloqatiginninni-
artut sukkulluunniit Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissuanut
telefonikkut attaveqarsinnaap-
put. Taava tarnip pissusaanik
ilisimasallip piaamerpaamik
saaffiginnittoq sianerfigissa-
vaa, ingerlaqqeriamissaalu pil-
lugu siunnersussallugu.
Pissartaaffik
amiilaarnartoq
Immikkut ilisimasallit marluk
taakku saqqummiigamik Ka-
laallit Nunaata pissartaaffia
amiilaarnartoq pillugu oqalut-
tuarput. Sapaatip akunneranut
minnerpaamik inuk ataaseq
imminortarpoq. Taakku 85
procentii angutaapput, 15
procentii amaallutik. Immi-
nortut amerlanerit inuusut-
tuupput, 20-it 30-illu akor-
nanni ukioqarlutik, peqqutaa-
men nogle er også borte. Det
giver mig skyldfølelse, for
måske kunne jeg have hjulpet
bedre. Måske har jeg ikke
været der, når de havde brug
for mig. Måske svigtede jeg.
- Derfor mener jeg, at der er
brug for et sted, hvor menne-
sker, der er på håbløshedens
rand, kan henvende sig når
som helst og få hjælp.
Nærhed
Flere andre mødedeltagere var
inde på noget lignende. Mu-
ligheden for at få hjælp »her
og nu« er ikke god nok. Be-
redskabet er ikke effektivt, og
det må der gøres noget ved.
Men det er en stor og van-
skelig opgave. Kommunerne
er meget forskellige, og beho-
vet for et krisecenter for selv-
mordsaspiranter er ikke lige
stort alle vegne.
Derfor arbejdes der i øje-
blikket med en helt anden
model, og den blev der rede-
gjort for af klinisk pyskolog
Ernst Peilmann og admini-
strerende overlæge i psykia-
tri, Poul Bisgaard. De arbej-
der i øjeblikket med et pro-
jekt, der hedder Qanilaassu-
seq/Nærhed, som bygger på,
at hele Grønlands befolkning
får skærpet opmærksomhe-
den i forhold til deres nærme-
ste omgangskreds. Det kan
være familie, venner, kolleger
og almindelig omgangskreds.
Psykologer på Sana vil ef-
ter denne model bistå ressour-
cepersoner, det vil sige men-
nesker, der har mistanke om,
sartullu amerlaqaat.
Ukiup aappaa avillugu ma-
tuma siornatigut Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissuani
sulisut imminoriaraluartut
taamaasa oqaloqateqamissa-
mut neqeroorfigisalerpaat. O-
qaloqatiginnikkusuttut aggu-
aqatigiisillugu immikkut si-
samariarlutik oqaloqatigine-
qartarput. Taamaaliortarner-
milu ilaatigut ikiuunnissaq
siunertaavoq, tamatumalu ki-
ngornagut malunnarsisimal-
luni imminoqqeriaraluartut
ikilingaatsiartut.
- Aammali oqaloqatigiittar-
nermi siunertaasut ilagaat
inuit sumik peqquteqarlutik
imminorusussimanersut nalu-
naarsorneqarnissaat. Malun-
nartorujussuuvorlu suliffis-
saaleqisut, ineqamikkut assi-
gisaannilluunniit atugarliortut
imminorniarnerusartut. Taa-
maakkaluartoq malugisimaar-
niutit pisuunerusarnerannik
isumaqameq tunngavissaqar-
pallaanngitsoq paasineqarsi-
mavoq. Nuummi imminorsi-
masut 16 procentiinnaat ma-
lugisimaartarsimapput.
Inuit imminoriamermik ilu-
at en person i deres kreds går
i selvmordstanker. Hvordan
takler man problemet? Hvor-
dan taler man med folk, der er
på randen af håbløshed?
I Qanilaassuseq-projektet
kan de såkaldte ressource-per-
soner når som helst telefonisk
kontakte Dronning Ingrids
Hospital. Herfra ringer en
psykolog tilbage hurtigst mu-
ligt og giver vejledning i,
hvordan man kommer videre.
Uhyggelig rekord
I sine oplæg fortalte de to spe-
cialister om Grønlands uhyg-
gelige verdensrekord. Hver
uge begår mindst et menne-
ske selvmord. 85 procent er
mænd og 15 kvinder. Det er
først og fremmest unge mel-
lem 20 og 30 år, der begår
selvmord, og årsagerne er
mange.
For halvandet år siden be-
gyndte folkene på Dronning
Ingrids Hospital at give alle
mennesker, der havde forsøgt
at begå selvmord, et tilbud
om samtaler. Det er i snit blev
til fire samtaler med hver af
dem, der ønskede at deltage.
Samtalerne har dels til formål
at hjælpe, og det har vist sig,
at antallet af gengangere er
faldet tydeligt.
- Vi tillader os derfor for-
sigtigt at konkludere, at sam-
taler hjælper, fortalte Ernst
Peilmann på mødet.
Men det er også hensigten
med samtalerne at kortlægge
årsagerne til, hvorfor menne-
sker ønsker at begå selvmord.
atsitsisimasut misissuiffigine-
qarsimanngillat.
Pisoqannginnerani
eqqissineq
Takussutissat eqqumaffigisa-
riallit nassuiaatigineqamerini
Ernst Peilmann nassuiaavoq
aalajangereersimaneq »takus-
sutissat« annersarisaraat. Inuk
sivisujaamik neriuutaaruffigi-
saminik ajomartorsioreerluni
imminorusulersimasoq tas-
sanngaannaq aalajangerluin-
narsimatilluni eqqissisarpoq,
tamannalu eqqumaffigissallu-
gu pingameruvoq. Akuttun-
ngitsumimmi imminomissa-
mik aalajangivinnermi ta-
manna takkuttarpoq, taamaa-
lillunilu ulorianartorsiortoqa-
livittarluni.
Ataatsimiinnermi ilisimati-
tsissutigineqarpoq Tasiilami
Ilulissanilu oqaloqatiginnittar-
tussanik pikkorissartitsisoqar-
simasoq. Maannakkut Nuum-
mi Sisimiuneersunik, Maniit-
sumeersunik, Illoqqortoormi-
ineersunik Nuummeersunillu
pikkorissartitsisoqarpoq, sa-
paatillu akunnerata tulliani
Qaqortoq tullinnguutissaaq.
Det fremgår tydeligt, at risi-
kogruppen for en stor del
kommer fra miljøer med ar-
bejdsløshed, dårlige boligfor-
hold og lignende. Det har dog
vist sig, at den hidtidige anta-
gelse om, at rusmidler havde
afgørende betydning, ikke har
så meget på sig. Kun 16 pro-
cent af mennesker, der forsø-
ger sig med selvmord i Nuuk,
er påvirket af rusmidler.
Der har ikke være foretaget
undersøgelser af mennesker,
der ikke har overlevet.
Stilhed før stormen
I en gennemgang af, hvilke
signaler, man skal være op-
mærksomme på, forklarede
Ernst Peilmann, at et af de
mere alvorlige »signaler« er
afklaring. Når et menneske i
selvmordstanker efter nogen
tids krise, hvor det har set
meget hånløst ud, pludselig
bliver afklaret og falder til ro,
er der især grund til at være
opmærksom. Afklaringen
kommer nemlig ofte i forbin-
delse med den definitive be-
slutning om at tage sit eget
liv, og så er der virkelig fare
på færde.
Det blev på mødet oplyst,
at der har været holdt kurser
for ressourcepersoner i Tasi-
ilaq og Ilulissat. For tiden er
der kursus for ressourceperso-
ner i Sisimiut, Maniitsoq, II-
loqqortoormiit og Nuuk i
Nuuk, og næste uge er det
Qaqortoq’s tur.
NUUP KOMMUNEA
Qinersinermik Siulersuisut
NUUP KOMMUNEA
Valgbestyrelsen
BEKENDTGØRELSE OM VALG:
Rigsombudsmanden har den 19. februar 1998
bekendtgjort at der afholdes valg i Grønland til
Folketinget
onsdag den 11. marts 1998
fra kl. 09.00 til kl. 20.00.
Fristen for indlevering af kandidatanmeldelser er
fastsat til
fredag den 27. februar 1998 kl. 12.00
indtil hvilket tidspunkt kandidatanmeldelser kan
indleveres til en valgbestyrelse.
I henhold til Rigsombudsmandens bekendtgørel-
se skal man herved meddele, at valgbestyrelsen
i Nuup Kommunea har udpeget følgende perso-
ner som afstemningsledere i valgkredsene i Nuup
Kommunea:
Jakob Josefsen
Pitanguak Møller
Kapisillit valgkreds:
Nuuk valgkreds:
Qeqertarsuatsiaat/
Fiskenæsset valgkreds: Jonathan Jacobsen
Endvidere skal det meddeles, at valgbestyrelsen
har bemyndiget følgende til at kunne modtage
brevstemmer:
Kapisillit:
Nuuk:
Qeqertarsuatsiaat/
Fiskenæsset:
Færingehavn:
Pituffik:
Filialkontoret, Kapisillit
Folkeregistret i Nuup
Kommunea
Filialkontoret,
Fiskenæsset
Polar Oil
Forbindelsesofficeren.
Samtidig bekendtgøres, at afstemningslokalerne
i valgkredsene i Nuup Kommunea vil være føl-
gende:
Skolen i Kapisillit
Forsamlingshuset
Kapisillit valgkreds:
Nuuk valgkreds:
Qeqertarsuatsiaat/
Fiskenæsset valgkreds: Forsamlingshuset
Valgbestyrelsen i Nuup Kommunea, den 20.
februar 1998.
Afklaring er det farligste
signal fra selvmordere
Velbesøgt offentligt møde i Katuaq om forebyggelse af selvmord