Atuagagdliutit - 26.02.1998, Blaðsíða 14

14
Nr. 16 • 1998
/^taa^q^c/^/a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Illit isummat / Din mening
Et bams tarv
Af Klaus Vesteraa, Nuuk
Det handler om at varetage et
bams tarv. Vorherre bevares’.
Kender i det at stå og slå i
en pude, følelsen af, at man
ingen steder kommer med
sine ønsker og sine logiske
løsninger på et problem. Så-
dan føles det at være under
det grønlandske retssystem,
når man gerne vil se sit eget
Meeqqap pisariaqartitaasa eq-
qarsaatigineqarnissaat pine-
qarpoq. Ila ukorsii.
Akiseq tigullugu tilluarlu-
gulu, kissaatit ajomartorsium-
mullu aaqqiissutaasinnaasutut
eqqarsaatit piviusunngorneq
ajortunik misigisaqarneq na-
lunngikkunarparsi. Nammi-
neq qitomaq, nammineq timi-
mit aammillu pinngortoq, ta-
korusukkaluarlugu kalaallit
eqqartuussiviannit taama pi-
neqartutut misigisimanarpoq.
Anaanaasoq aanakkuusullu
nakkutilliisorinagit takoru-
sukkaluarlugu.
Angutip inersimasup qitor-
naminik kisimeeqateqamissa-
ni pisinnaatitaaffigisariaqara-
luarpaa, sapaatip akunneranut
ulluni arfineq marlunni sule-
reerluni piffissami sinneruttu-
mi.
Inunngormalli sapaatit a-
kunnerinut minnerpaamik ul-
luni marlunni sapinngisannik
najorniartarpara, tamatigulli
qitomara najoraangakku nak-
kutigineqartuartarpunga.
barn, ens eget kød og blod.
Uden at moderen og bedste-
forældrene skal sidde og kon-
trollere det.
Det må vel være en voksen
mands ret at være alene med
sit eget barn, i den sparsom-
me tid man har efter en seks
dages arbejdsuge.
Efter fødslen gjorde jeg,
Taava amaata takoqqujun-
naarpaa. Apeqqutaalerporlu,
»taamaaliornermi meeqqap
pisariaqartitai eqqarsaatigine-
qarnerpat«? Eqqartuussivik
isumaqarpoq tamanna isigin-
ngitsuusaarneqarsinnaasoq,
tassami eqqartuussiviup nali-
liinera kinguneqanngitsoor-
poq.
Sivitsulaartoq eqqartuussi-
vimmut suliassanngortitsivu-
nga, qitomara takusalerusuk-
kakku, Kalaallilli Nunaanni
eqqartuusseriaaseq arriitsua-
rarsuarmik ingerlasarpoq, taa-
maammallu aatsaat qaamma-
tit pingajuat avillugu qaangi-
uttut suliakkiussara suliarine-
qarpoq, tassanilu taperseme-
qatuarpunga, qitomara sapaa-
tikkut piffissami aalajangersi-
masumi angerlarsimaffinni
ilagisinnaagiga, tassami suli-
akkiigama piumasama pi-
ngaamersarisimavaat anger-
larsimaffinni ilagisassallugu -
taamaattoqanngippat pisaria-
qanngimmat.
Eqqartuussivulli akuersine-
hvad jeg kunne for at være
der mindst to gange om ugen,
men hver gang, jeg var sam-
men med mit eget barn, var
der kontrollerende øjne alle
steder.
Så fik jeg af moderen for-
bud mod at se mit eget barn.
Er det barnets tarv eller hvad?
Det spørgsmål mener retten,
at man skal se igennem fing-
rene med, for det fik ingen
konsekvenser for rettens vur-
dering.
Efter nogne tid lagde jeg
sag an for at få lov at se mit
barn, men retten i Grønland er
så utrolig langsommelig, at
det gik over to en halv måned,
før sagen kom for, og der fik
rata kingorna qitomara anger-
laateriaraluarakku amaata iti-
gartippaanga. Eqqartuussivi-
up akuersinerata piviusun-
ngornissaanut saaffiginniffi-
gisinnaasatuara saaffigigakku
oqarfigaannga qanoq ilioriar-
sinnaanatik, namminnerooq
pappiaqqamik takusaqarsin-
naatinnatik ajornartorsiut
taanna susassarinnginnamik-
ku. Qaammatit marluk qaa-
ngiuttut kiisami pappiaraq
takkuppoq, iluaqutaanngilar-
li, anaanaasummi suliassaq
ingerlateqqereersimavaa.
Suliaq 24. november 1997-
imi suliarineqarpoq.
»Meeqqap pisariaqartitai«
pingaamerutillugit sammine-
qarput. Meeqqap pisariaqarti-
tai anaanaasumit uniomeqa-
reerput, pingaartumillu aam-
ma eqqartuussivimmit. Kis-
saatigisanni pingaameq, ataa-
taasutut qitomara sapaatit ta-
maasa imaluunniit sapaatit a-
kunnerisa naaneri allortarlu-
git nakkutilliisoqamanga ta-
komsullugu kissaatigisara a-
jeg så det beskedne medhold,
at jeg kunne få lov at være
sammen med mit barn hjem-
me hos mig selv hver søndag
i et fastlagt tidsrum.
Da jeg så om søndagen
efter rettens godkendelse prø-
vede at få mit barn med mig,
nægtede moderen. Jeg søgte
så hjælp hos den eneste
instans, der kan gøre noget
for at rettens beslutning hånd-
hæves, men her fik jeg at
vide, at man ikke kunne gøre
noget ved problemet, så læn-
ge der ikke forelå en skriftlig
dom. Men hvad hjælper det,
når den først kom to måneder
efter, og da havde moderen
anket dommen.
tunngitsoortinneqarpoq, ta-
matumalu kingunerisaanik
qitomama takornartatut isigi-
lerpaanga. Uanga pisuunngi-
langa, uangami inatsisinut eq-
qarsartaatsinullu akersuuk-
kaluarpunga, qitornannullu
»ulorianartutut« naqissuser-
neqarlunga.
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussisamermi paragrafit ma-
litassat misissomeqartariaqar-
luinnarput, ukiuni untritilinni
amap meeqqamik isumagin-
nittussatut naleqqunnerpaatut
isigineqartamera pinnagu.
Ukiup affaani nammineq
qitomap, ataatatut misigisa-
minik isigisaqartariaqartup
takusinnaanissaa akersuuffi-
gereerlugu angusaqarani nu-
anninngeqaaq.
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussivik imminut misissorlu-
artariaqalerpoq, QUJANAQ!
Aammami ataataasup qitor-
nani isumagisinnaavaa.
8. MARTS
NUNARSUARMI
ARNAT ULLUAT
Sapaammi 8. marts
nal. 14.00-16.30 Katuami
Oqalugiarnerit aliikkuser-
suinerillu. Pilersaarut
kingusinnerusukkut
saqqummiunneqassaaq.
Aaqqissuisut:
Arnat Suleqatigiit aamma
Arnat Peqatigiit Kattuffiat
Katuaq suleqatigalugu
8. MARTS
KVINDERNES
INTERNATIONALE
KAMPDAG
Søndag den 8. marts
kl. 14.00-16.30 i Katuaq
Taler og underholdning.
Program følger.
Arrangeret af:
Arnat Suleqatigiit og
Arnat Peqatigiit Kattuffiat
i samarbejde med Katuaq
Sagen kom så for landsret-
ten 24. november 1997.
Temaet er »barnets tarv«.
Men barnets krav og tarv var
allerede blevet omgået af
moderen og af retten. Retter-
gangen har fra start til slut
varet over fem en halv må-
ned, og dommen endte alt i
alt, som moderen ville have
det. Mit krav var, at jeg ville
have lov at være sammen
med barn hver søndag eller
hver anden weekend uden
opsyn, men det blev tilsidesat,
og det beyder, at jeg nu som
far er ved at blive fremmed
for mit barn. Men det er ikke
min skyld. Jeg har jo netop
kæmpet en forgæves kamp
mod lov og juridisk logik og
er nærmest blevet stemplet
som farlig for mit barn.
Retten i Grønland trænger i
den grad til at lære at se tinge-
ne fra en objektiv synsvinkel i
stedet for ensidigt at støtte
moderen, blot fordi man ge-
nerelt finder det naturligt, at
hun er bedst egnet til at tage
vare på barnet.
Føj for et slag at sidde til-
bage med. Efter næsten et
halvt års kamp for at få sam-
kvem med sit eget barn, som
har ret til at bevare billedet af
sin far.
Grønlands Retsvæsen! Se
jer selv efter i sømmene,
TAK! En far kan også tage
vare på sit barn.
Landsrettens kendelse: Sam-
kvem hver søndag i tre måne-
der i moderens hjem og under
opsyn af denne. Herefter hver
søndag i tre måneder udenfor
moderens hjem og uden op-
syn. Først til juni 1998 kan
jeg få mit eget barn hver
anden weekend.
Kan det virkelig være rig-
tigt, at der skal gå mere end et
halvt år, inden mit barn og jeg
får mulighed for at lære hin-
anden rigtigt at kende?
MANDSKAB TIL M/S »TUGDLIK«
Til besejling af fjordkomplekset omkring
Nuuk søger vi erfarne besætningsmed-
lemmer til passagersejlads.
Vi skal bruge:_____________________________
♦ 1 skipper med de nødvendige beviser
til sejlads med indtil 36 passagerer.
♦ 1 styrmand med minimum dueligheds-
bevis for erhvervssejlads.
♦ 1 maskinist gerne med erfaring med
Alpha-Dielsel.
♦ 1 befaren matros.
Fælles for stillingerne gælder:___________
♦ at ansøgere bosiddende i Nuuk vil blive
foretrukket. Indkvartering for udefra-
kommende kan dog stilles til rådighed
♦ at tidligere besætningsmedlemmer fra
M/S »Tugdlik« eller M/S »Taterak« vil
blive foretrukket
♦ at tiltrædelse kan ske snarest og senest
den 1. maj
♦ at løn og ansættelsesvilkår er i henhold
til kvalifikationer.
Yderligere oplysninger om stillingerne
kan fas ved henvendelse til:
M/S »TUGDLIK« A/S
Postbox 78 • 3900 Nuuk
Tlf.: 32 17 33 -Fax: 32 24 33
Att.: Niels Pedersen
M/S » Tugdlik* er et passagermotorskib på 163 BRT. Fart & knob. Lastekapacitet 5 ton / 24 m3. Byggeår 1967. Skibet er bygget på
eg på Holbak Skibs & Bådebyggeri. Skibet bliver i vinteren 1998 bygget om til turistfart med forbedrede overnatnings- og kantine-
faciliteter.
SULIARIUMANNITTUS-
SARSIUUSSINEQ
Sanatitsisoq, llulissat Kommuneat, sinnerlugu ma-
tumuuna llulissani utoqqarnut inissialiassat arfinillit
tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuunne-
qarput.
Suliassaq tassaavoq utoqqarnut inissiat arfinillit,
inissiarsuartut ataatsitut ataatsimut kiassaateqarfi-
littut sanaartorneqartussaq.
Taassuma saniatigut illumut aqqusineq 80 meteri
sananeqassaaq.
Illu qisunnik sanaajussaaq ussissagaassalluni, be-
tonimik qisunnillu toqqaveqassalluni. Masattulerif-
fissat betonimik natilersorneqassapput, gasbetoni-
nik iikkersorneqassallutik. Qalialersorneri savimi-
nernik ikaartitikkanik assiaqusersorneqassapput,
krydsfinerinik qalissianillu qallikkanik.
Suliassat imatut aggorlugit
neqeroorfigineqassapput:
Suliassaq 1: Assaaneq, qaartiterineq
nunagissaanerlu.
Suliassaq 1: Betonilerineq.
Suliassaq 3: Sanasut, pequsiortut natilersuisartullu
suliassaat.
Suliassaq 4: Qalipaaneq.
Suliassaq 5: Ruujorilerisut suliassaat.
Suliassaq 6: Innaallagissersuineq.
Suliassaq 7: Qarmaaneq.
Suliassat 1998-imi majimi aallartinneqarlutik 1999-
imi aprilimi naammassineqassapput.
Neqerooruteqarnissamut najoqqutassat uunga in-
niminnerneqarsinnaapput:
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Filialkontor llulissat
Postboks 513
3952 llulissat
check-imik cross-ikkamik kr. 2.000-inik nalilimmik
qularnaveeqqusiinikkut, A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI-mut qaatiguuliukkamik.
Najoqqutassat allakkatigut nassiunneqarnissaat
kissaatigineqarpat, tamanna najukkat tamarmiusup
ilanngunneratigut nalunaarutigineqassaaq. Tamatu-
ma kingorna najoqqutassat ullormi tulliuttumi allak-
kerivimmut tunniunneqassapput.
8. april 1998-imi nal. 11.00 llulissani immikkoortor-
taqarfimmi suliariumannittussarsiuussisoqassaaq.
At
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Immikkoortortaqarfik llulissat
Postbox 513 • 3952 llulissat
ini
Meeqqap pisariaqartitai
Allattoq Klaus Vesteraa, Nuuk