Atuagagdliutit - 30.06.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 30. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrøniands Bogtrykkeri
IMMERAASSUTEQARNEQ
AVATANGIISINUT NUKISSIORNER-
MULLU minister Svend Auken, Socialde-
mokratiet, aqagu pingasunngomermi 1. juli
aatsitassaqarneq nunatsinnut nuuttussan-
ngorlugu naalakkersuisut siulittaasuanut
Jonathan Motzfeldt-imut, Siumut, tunniup-
pagu asuleemerussanngilaq, naak aatsitas-
sat pillugit inatsit 1978-imeersoq assor-
tuussutaasaqisoq allanngornavianngitsoq.
Nunatsinni aatsitassat pillugit politikkip
tunngavii aqagu nuutsitsinermi allanngor-
navianngillat. Ataatsimoorullugu aalaja-
ngiisamissaq, isertitat agguarneri kiisalu
Aatsitassat pillugit Isumasioqatigiit oqar-
tussaanerat allanngortinneqassanngilaq.
Taamaattorli nuussineq namminersorne-
rusunut inuiaqatigiinnullu ajugaaneruvoq,
.aatsitassammi oqartussaaffiginemissaat u-
kiorpassuami siunertaalluinnarsimavoq.
Soorunami pingaaruteqarluassaaq suliat.
inuillu peqataasut, sulianullu sunniuteqar-
fiusut qanillugit nuunneqarpat.
1. juli kingorna nunatsinni aatsitassanik
sammisaqarneq politikerinut innuttaasu-
nullu takussaanerulissapput. Nunat allami-
ut akuersissuteqarniartunut nuussineq ilua-
qutaassaaq ingerlaannaq Nunatsinnut saaf-
figinnittassammata - København avaqqu-
tiinnarlugu.
Nuussinertaaq namminersornerulernerup
siunertaani politikkikkut anguniakkanut i-
lungersuutaasimasunut iluaqutaalluassaaq.
AATSITASSAT Nunatta nammineq pi-
suussutigigamigit aqulissavai, maanna aat-
saat taama ujarlertoqalertiginerata nalaa-
niittumi.
Nunat tamat ingerlatseqatigiiffii ullu-
mikkut nunami imaanilu 1998-imi ujarler-
tussat pinngitsoomatik 250 millioner kro-
ninik akiliisussaapput.
Ujarlernerli kisimi iluaqutaasinnaan-
ngilaq. Pisuussutit iluaqutigineqalissappata
- taamaalillunilu nunatsinni sulisinnaasu-
nik iluaqusiisussaappata - kiisalu naala-
gaaffiup karsianut nunattalu karsianut iser-
titsissutaassappata ujarlernerujussuarmik
aallaaveqaqqaartariaqarput.
NERIUUTIGINEQ ARNERS AAPPUT
kititsinni uuliamik gas-imillu ujarlemerit.
Fylla-mi ingerlatsisussat aasaru qillerilis-
sapput, angusallu suli ilisimaneqanngitsut
Fylla-gruppi ippassaq, ataasinngornermi,
Sisimiut avataanni ujarlernissamut atsioqa-
tigiissuteqarput.
Nunatsinni Nordsøen-imisut uuliamik
gas-imillu piiaasoqarlualissagaluarpat qa-
noq pisoqassava? Kingunissai kissaatigisa-
tut innissaat eqqarsaatigiinnarlugu neriun-
narpoq Fyllap Ikkannersua Sahara-mi sioq-
qatut panernissaat.
Kalaallit sorsunnersuup kingulliup ki-
ngorna allanngornerujussuarmik suli qaa-
ngiilluanngitsut, inuit 50.000-iusut, nunat
tamat uuliasiortuinit gas-isiortuinillu paka-
sarneqariaannaapput, »Kalaallit Nunaanni
pissutsit immikkut ittut« eqqarsaatigine-
qanngiivillutik.
Pisuussutit ammameqarpata allamut aal-
lariarfissaqanngilaq.
TAAMAATTUMIK nunatsinni aatsitas-
sarsiomissaq politikeritsinnut innuttaasu-
nullu piumasaqarfiussaqaaq.
Uuliamik gas-imillu piaasoqalissagaluar-
pat sorsunnersuup kingorna sanaartomeq
qaangingaatsiassagaluarpaa, aappaatigulli
inuiaqatigiit akomusemeqarujussinnaallutik.
Taamaattumik piiaanermi aningaasarsiat
silatusaartumik torersumillu atomeqartari-
aqarput. Oqaluttuarisaanerup, nunatsinni-
lumi, ersersereerpaa politikerit aningaasal-
lu pissarsiarineqartut akulerukkaangata er-
numanartorujussuusinnaasut.
Naalagaaffiup namminersornerusullu i-
sumaqatigiissutaat malillugu 500 millioner
kronit siulliit naalagaaffiup landskarsillu
agguassavaat, amerlasuunillu sinneqar-
toortoqassappat naalagaaffik namminer-
somerusullu isumaqatigiinniuteqassapput.
Naalakkersuisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt qanittukkut siunnersuuteqarpoq
ukiumoortumik isertitat 500 millioner kro-
nit sinnersimagaangasigit aningaasaateqar-
fimmut nakkartinneqarsinnaasut, siuner-
taat naalagaaffiup namminersornerusullut
isumaqatigiissutigisassallugu.
EQQARSAAT soqutiginartoq.
Nunarput imartavullu annertugaluaqisut
pisuussutit taamaallutik nungussapput. Uu-
liamik gas-imillu piiaalissagaluarutta pia-
reersaqqaarluassaagut, nungunnissaalli pi-
areersarluamerussavagut.
Aningaasaateqarfik Nunatsinni nunanilu
allani suliassanik naammassinniissutaasin-
naasoq piviusunut peqqarniitsunut nooriar-
nerup ajornaanninngortissagaluarpaa.
Nunatsinni uuliamik gas-imillu aningaa-
sarsiat aningaasaateqarfimmi milliartik-
kaanik pissarsissutaagaluarpata suliassar-
passuit nunani allani isumagineqarsinnaa-
galuarput, soorlu Danmarkimi.
Qallunaat talerpilliuniat eqqarsaatersuu-
teqalissagaluarput, Danmarki Nunatsinni
aatsitassanit pissarsianik aningaasaateqar-
fimmit suliassat kinguartinneqarsinnaan-
ngitsut suliariniarlugit aningaasalersorne-
qaleraluarpata; tassa nutarterinissamut ani-
ngaasaateqarfiliorniakkap killormoortua-
nik pisoqarpuni...
ATAGULI siumut qilanaarpallaarnata.
Aqagu aatsitassatigut Nunatta pisuussuti-
gisinnaasaasa akisussaaffigineqamera Nu-
natsinnut nuunneqassapput.
Taama nuussinerup takutippaa sunaaffa
immeraattoqarsinnaasoq.
NOGET AT RAFLE OM
NÅR MILJØ- OG ENERGIMINISTER
Svend Auken, Socialdemokratiet, i mor-
gen, onsdag den 1. juli, overdrager forvalt-
ningen af råstofferne i den grønlandske
undergrund til landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, Siumut, er det meget mere end
blot en symbolsk handling, selv om hjem-
tagningen af forvaltningen ikke rokker en
tøddel ved selve ånden i den forkætrede
råstoflov fra 1978.
Som udgangspunkt vil overflytningen i
morgen, onsdag, nemlig ikke betyde
ændringer i de grundlæggende principper i
den grønlandske råstofpolitik. Den fælles
beslutningskompetence, indtægtsfordelin-
gen mellem statskassen og landskassen og
den paritetiske sammensætning af Fælles-
rådet vedrørende mineralske råstoffer i
Grønland forbliver uændret.
Alligevel er overflytningen en sejr for
det grønlandske hjemmestyre og for det
grønlandske samfund, som i mange år har
haft netop overførslen af forvaltningen af
vore egne mineralske råstoffer som et kar-
dinalpunkt.
Det får naturligvis stor betydning, at for-
valtningen nu flytter tættere på de reelle
aktiviteter og på de folk, som vil blive
involveret og påvirket af aktiviteterne.
For politikerne og befolkningen i Grøn-
land bliver råstofaktiviteteme efter den 1.
juli mere synlige. For de udenlandske sel-
skaber, som søger koncessioner i Grønland,
betyder overflytningen, at de med det sam-
me skal vende blikket mod Grønland - og
ikke først skal en tur rundt om København.
Overflytningen en også sejr for den prag-
matiske politik, som ved hjælp af lange,
seje træk udvider rammerne for hjemme-
styret.
GRØNLAND OVERTAGER forvaltnin-
gen af råstofferne i sin egen undergrund i
en tid, hvor efterforskningsaktiviteterne
aldrig har været større end i dag.
De mange internationale selskaber, som
leder efter råstoffer på land og til havs, er ale-
ne i 1998 forpligtiget til at bruge 250 millio-
ner kroner i mineraljagten. Forpligtigelserne
var sidste år »kun« 100 millioner kroner.
Men efterforskning alene gør det ikke.
Forventningerne til en kommende udnyt-
telse af mineralerne i den grønlandske un-
dergrund - og dermed også beskæftigelse
til den grønlandske arbejdskraft og indtæg-
ter til statskassen og landskassen er en na-
turlig følge af denne store efterforsknings-
aktivitet.
DE STØRSTE FORVENTNINGER gæl-
der olie- og gasforekomsterne ud for den
grønlandske vestkyst. Fylla-Gruppen borer
sit første hul næste sommer, og inden
resultatet foreligger, underskrev deltagerne
i Fylla-Gruppen i går, mandag, en ny efter-
forskningstilladelse i havet ud for Sisimiut.
Hvad vil der ske, hvis der virkelig blive
tale om et olie- og gaseventyr i Grønland
som i Nordsøen? Ja, i et svagt øjeblik kan
tanken virke så skræmmende, at man
næsten ønsker, at hullet på Fyllas Banke vil
være så tør som sandet i Sahara.
Det grønlandske samfund, som endnu
ikke rigtig har fundet sine egne ben efter de
voldsomme omvæltninger efter 2. Ver-
denskrig, risikerer med sine 50.000 ind-
byggere at blive løbet over ende af en mul-
tinational olie- og gasindustri uden alt for
romantiske holdninger til »de særlige grøn-
landske forhold«.
Og har Grønland først lukket Pandoras
æske op, er der ingen vej tilbage.
DERFOR VIL EN KOMMENDE udnyt-
telse af mineralerne i den grønlandske un-
dergrund stille meget store krav til de grøn-
landske politikere og hele den grønlandske
befolkning.
En olie- og gaseventyr kan betyde en
kapitalindsprøjtning og et aktivitetsløft,
som får bygge- og anlægsboom’et efter 2.
verdenskrig til at blegne, men det kan også
betyde så store omvæltninger, at det grøn-
landske samfund bliver løbet fuldstændigt
over ende.
Derfor skal pengene fra et olie- og gas-
eventyr bruges med fornuft og anstændig-
hed. Historien, også den grønlandske, har
vist os, at politikere og rede penge kan
være en brandfarlig cocktail.
Aftalen mellem staten og hjemmestyret
tilsiger, at de første 500 millioner kroner skal
deles mellem statskassen og landskassen, og
at fordelingen af et større overskud skal for-
handles mellem stat og hjemmestyre.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt
har for nyligt foreslået, at disse forhandlin-
gerne omkring de årlige indtægter over 500
millioner kroner kan resultere i en fond,
hvis formål skal aftales mellem staten og
hjemmestyret.
DET ER EN SPÆNDENDE tanke.
Selv om Grønland og havet omkring os
er umådeligt stort, vil kilderne i undergrun-
den en dag tørre ud. Vi skal forberede os
grundigt til et olie- og gaseventyr, men vi
skal forberede os endnu grundigere til den
dag, hvor eventyret er slut.
En fond med et betragteligt beløb, som
både kan løse opgaver i og udenfor Grøn-
land, vil være med til at lette overgangen til
den barske hverdag igen.
Det er da også en charmerende tanke, at
Grønland med en olie- og gasfond i milli-
ardklassen kan gå ud og løse opgaver andre
steder, for eksempel i Danmark.
Det vil give kritikerne på den danske
højrefløj noget at tænke over, hvis Dan-
mark får hjælp til løsningen af påtrængen-
de opgaver fra en grønlandsk råstoffond;
altså en slags omvendt renoveringsfond...
NÅ, LAD OS NU IKKE sælge skindet, før
isbjørnen er skudt. I morgen gælder det
altså hjemtagningen af forvaltningen af
den grønlandske undergrund.
Denne overflytning viser, at der alligevel
er noget at rafle om.