Atuagagdliutit - 30.06.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 30. JUNI 1998
QUJANAQ IKIUUNNERNUT!
Pinepakke-mik taaneqartumut Ellen
Kristensen-ip naaggaarnera pillugu
oqallinneq politikimut tunngasoq
akuliuffiginngikkaluarlugu - pinngitsoor-
sinnaanngilanga oqaluttuarissallugu tamatuma
qanoq ittumik Danmark-imi paasineqarsimanera.
Soorunami inuit uanga nammineq ilisimarisimasama akornnani
isummat pivakka - allat isumaat nalugakkit.
Ellen iliuuseqarnera tupigusuutigineqarpoq.
Soorunami aamma Kalaallit Nunaata.
Malarluni qungujlaannguarluni, soorlu iluamik paasinagu,
kisiannili sukkaatsumik paasiartuaarlugu - oqarlunilu:
»Aap, ilumut - tamanna ilumoorpoq. Politiki tassa taamatut
ingerlanneqartussaavoq!«
Tamannami puigorneqalersimagaluarmat.
Ileqqorissaarneq pissusissaammat - politikilu taassaanngimmat
inuussutissarsiut kanngunartoq, isumaqatigiipilulluni ingerlanne-
qaitoq - folketingimut ilaasortat taasineri »pisiarineqarsinnaan-
ngitsut« namminerli piumassuseq malillugu takkuttartut, qanoq
isumaqarneq saqqummiussinnaagaanni. Tamanna Danmark-imi
puigoi neqalersimagaluarpoq - suut tamarmik tunineqarsinnaam-
mata naammattumik akilerneqassagunik. Oqaaseq »isummerneq«
qallunaarpassuit isumaqartittarmassuk g-a-l-l-u-p-imik.
Kusanarluanngitsumik aaqqissuiffigeqatigiinneq eqqortumik
politikeqarnertut akuersaarneqalersimammat.
Eqqortumillu politikeqarneq oqallisigissagutsigu:
Paasinarsimmat nioqqutissaq (= Ellen-ip taasinera) tunniunneqas-
sasoq akissaa (= iluarsaassinissamut tapiissuteqarneq) erseqqissaa-
tigineqarsimanngitsoq, erseqqissivoq Ellen sianiitsuliorluinnassasoq
angersimasuuguni.
Taamaaliorsimammallu soorunami nuannaarutigaara - maanili
tamanna oqariartuutiginngilara.
Oqariartuutigaara Naalagaaffeqatigiinneq - oqaaseq uannut
tusarnersoq - nuannaarutissaqarluartoq iluaqutissaqarluartorlu
■ Ellen-ip isummaminik saqqummiussineratigut.
Kalaallit Nunaallu ataqqineqaatissaqalerpoq.
Tusaamaneqaatissaqalerlunilu.
Piffissami Savalimmiut angutaaserniapalaartutut pissusilersornini
pillugu tusaamanerlugaanerata nalaani, immikkoortinneqarsin-
naanngimmata politikerit tatisiniartullu.
Qallunaallu puigorsimammassuk oqaaseq »isumaqatigiinniarneq«.
Taamaalinerani Kalaallit Nunaata tusaamaneqarnera annertusivoq,
Kalaallit Nunaata sinniisua aalajangiusimasaqarmat politikimi
isummat paarlagaannissaannik - pingaartitat ittuujuiserluni tuni-
niarnissaannut taarsiullugu.
Ajunngimmat ilumoornerarneqarneq - ajornanngippat nammineq
ilumoortoq tunuliaqutaralugu aalajangersimagaanni.
Folketingimi ataqqinassuseq tammariartortoq Ellen-ip aalajangiusi-
mavaa - immaqalu kingusinaaleraluartumik.
Kalaallit Nunaanni oqallinnermut akuliunnissara kissaatiginngi-
lara, tamatumani tunngavissaqarsorinnginnama, tamatumanili
pineqarmata inuiaqatigiinni periaatsit sunniutigisinnaasaallu,
imminut pisussaatippunga - maani avataa’tungaaniit - ima
oqassallunga:
Kusanartuliorneq angeqaaq!
Tamanna pillugu pilluaritsi!
Qujanarlu eqqaasikkatsigut!
Ajunnginnerpaamik kissaassillunga
inuulluaqqusivunga
r icmmiHO' (Je/te&n
Isiginnaartitsisartoq, atuakk iortoq,
puisinniartartoq
(ataatsimik puisissimasoq)
GRAFIK: AG ASS1 FOTOS: AG-ARKIV
/Cder-e (jMntfand
TAK FOR HJÆLPEN!
Uden at ville blande mig i det konkrete
politiske indhold i debatten omkring
Ellen Kristensens nej til den såkaldte
pinsepakke - kan jeg ikke nære mig for
lige at fortælle Jer, hvordan dette er blevet
opfattet i Danmark.
Blandt de mennesker, der udgør min
omgangskreds, selvfølgelig - mere kan jeg jo ikke vide.
Man er imponeret af Ellen. - Og dermed af Grønland.
Man læner sig tilbage, smiler lidt, som når en prås ikke går op for
én, men siver ind - og siger: »Nå ja - det er jo også rigtigt. Det er
sådan, politik burde være!«
Det havde de nemlig ellers helt glemt.
At anstændighed er et nøgleord - at politik ikke er et smudsigt
erhverv med lyssky underhåndsaftaler - at folketingsmedlemmers
stemmer ikke er noget, man køber, men noget der kommer af sig ^
selv, hvis man kan argumentere for sin sag. Det var ved at ga i glem-
mebogen i Danmark, hvor alt nu om dage er til salg - bare prisen er
rigtig. Hvor ordet »holdning« for mange danskere staves g-a-l-l-u-p.
Og hvor studehandel er blevet acceptabel realpolitik.
Hvis vi endelig skal tale realpolitik:
Når det så viser sig, at varen (= Ellens stemme) skulle leveres uden
at købesummen (- tilskuddet til renoveringer) var blevet præciseret,
står det klart, at hun oven i købet ville have været et slemt skvadder-
hoved, hvis hun havde sagt ja.
Og det er jeg selvfølgelig glad for, at hun ikke var - men det er ikke
dét, der er mit ærinde.
Mit ærinde er at sige, at Rigsfællesskabet - et for mig meget smukt
begreb - har haft umådelig glæde og fordel af Ellens markering.
Og Grønland har høstet anerkendelse. - Og anseelse.
I en tid hvor Færøerne har høstet foragt for en primitiv afpresnings-
strategi, hvor man ikke kan se forskel på politikere og pressions-
grupper.
Og hvor danske politikere har glemt stavelsen »for« i »forhandle«.
Da styrkes Grønlands anseelse, når landets repræsentant insisterer
på, at politik er meningers brydning - ikke sjakren med mærkesagei
At det er godt at FÅ ret - men helst på baggrund af at HA ret.
Ellen har fastholdt en ellers forsvindende værdighed i Folketinget -
og det var måske i 11. time.
Jeg nærer intet ønske om at gå ind i en intern grønlandsk debat, som
jeg ikke har forudsætninger for at deltage i, men når man taler om
almene samfundsmæssige principper og deres perspektiver, tillad
mig så - her fra sidelinien - at sige:
Det ser knagerne’ godt ud!
Til lykke med det!
Og tak for påmindelsen.
De mest godartede hilsener
FimmkQ' (Jøksøk
Skuespiller, forfatter,
sælfanger (sæl er éntal)