Atuagagdliutit - 30.06.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. JUNI 1998 • 15
Namminersulemissarput
akomutissaqartinngilaat
Folketing-imi oqallinnermi akuersaameq annertooq ersertoq
(CSL) Annertunerusumik
nammineersinnaaneq ima-
luunniit namminersulivinneq
Kalaallit Nunaanni kissaati-
gineqassappat Folketing-imi
partiit tamatumani akornusii-
navianngillat. Tamanna er-
seqqissumik erserpoq Folke-
ting-imi apeqquteqartarfim-
mi oqallinnermi naalakker-
suisut partiillu allat siunis-
sami Naalagaaffeqatigiinner-
mi suleqatigiinnissami peri-
arfissat oqallisigineqarmata.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen-ip (S) isertomi-
anngilaa ukiuni kingullemi
Kalaallit Nunaannik naala-
gaaffeqatigiinnermi ajomar-
torsiortoqartarsimasoq. Ilaa-
tigut eqqaavaa Thule-mi pi-
simasut, erseqqissaatigalu-
guli ajomartorsiortoqartarsi-
magaluartoq suleqatigiinneq
ingerlaannarsinnaasimasoq,
tamatumanilu pineqartoq e-
qeersimaartumik ingerlatsi-
neq, sapinngisaq tamaat ma-
lillugu Kalaallit Nunaat ta-
persersorneqarumasimalluni.
Erseqqissumik eqqaavaa
ukiuni aggersuni Kalaallit
Nunaanni illuutit iluarsaan-
neqarnissaat pisariaqarluin-
nartoq. Kisiannili iluarsaassi-
nissami aningaasartuutissat
qanoq amerlatiginissaat o-
qaatigiumanngilaa.
- Pisariaqartitsineq qanoq
annertutiginersoq misissoru-
mallugu neriorsuisimavugut,
tamatumalu tungaatigut suli-
neq aallartereersimavoq. Ta-
matuma qanoq kinguneqar-
nissaa ilisimaneqalerpat naa-
lakkersuisut piareersimaffi-
gaat Namminersomerullutik
Oqartussat qanimut oqaloqa-
tigineqarnissaat, Poul Nyrup
Rasmussen oqarpoq, ilan-
ngulugu eqqaallugu aatsitas-
sat pillugit ingerlatsiviup
namminersomerullutik oqar-
tussanut nuunneqarsimanera,
Kalaallit Nunaata Danmark-
illu suleqatigiinneranni suli-
niutit nutaat ilagisaat.
Nunanut allanut
tunngasut
Statsministerip akornutis-
saqartinngilaa Kalaallit Nu-
naata kissaatigimmagu nuna-
nut allanut tunngassuteqartu-
nut politikeqamermi sunniu-
teqarnerunissaq, erseqqis-
saatigaluguli arlalitsigut al-
lannguutinik suliaqartoqa-
reersimasoq: Naalakkersui-
sunik Inatsisartullu nunanut
allanut isumannaallisaaner-
mullu politikeqameq pillugu
ataatsimiititaannik ukiut ta-
maasa ataatsimeeqateqartar-
neq.
Qallunaat kalaallillu ator-
fillit suleqatigiissitat piler-
sinneqarnerat nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
politikeqamermi apeqqutinik
oqaloqatigiiffiusartumik, ta-
matumunnga ilanngullugu a-
peqqutit Nato-mut tunngasut.
Kiisalu Namminersornerul-
lutik Oqartussat Permanent
Committe-mi ilaasortanngor-
simanera, USA-p Kalaallit
Nunaanni sakkutooqarfeqar-
neranik oqalliffiusartumi.
- Taamaalilluni Danmark-
imi naalakkersuisut Kalaallit
Nunaanni naalakkersuisut o-
qaloqatigisarpaat nunanut al-
lanut isumannaallisaaner-
mullu apeqqutini, Naalagaaf-
feqatigiinnermi suleqatigiin-
nermut iluaqutissamik.
- Savalimmiunik Kalaallit
Nunaannillu nutaamik isu-
maqatigiinnikkut isumaqar-
punga eqqortumik naammas-
sineqarsimasoq naalagaaf-
feqartigiinnermi atugassari-
titaasut pillugit illua'tunge-
riit naammagisimaarinnittut
isumaqatigittullu. Isumaqar-
luinnarpunga isumaqatigiit-
tuaannassasugut, naalakker-
suisullu angujumavaat ta-
manna pissasoq Naalagaaffe-
qatigiinerup iluani.
Soqutiginninneq
- Ataaserli erseqqilluinnar-
poq. Naalagaaffeqatigiinne-
rup iluani oqallinnerit isuma-
qatigiinngissutillu pitsaane-
rusiimik aaqqittalersimava-
vut, nunarsuarmi takuneqar-
tartunut allanut naleqqiullu-
gu. Taamaattumillu nammi-
nersornerunermik aaqqis-
suussineq nunarsuarmi soqu-
tigineqartomjussuuvoq, Naa-
lagaaffeqatigiinnerullu iluani
qanoq suleqatigiinnerput,
Poul Nyrup Rasmussen oqar-
poq, Folketing-imi nassuiaa-
teqarnermini tapersersorne-
qarluartoq.
Dansk Folkeparti apeqqu-
teqartarfimmi saqqummius-
sisoq isumaqarpoq, naalak-
kersuisut misissuisussanik
pilersitsisariaqartut, Naala-
gaaffeqatigiinemp iluani qal-
lunaat tunngaviusumik isu-
maannik aalajangiisussamik.
Siunnersuulli akuerineqan-
ngilaq. Partiit akomanni isu-
maqartoqarluinnarpoq Naa-
lagaaffeqatigiinnermi ineri-
artorneq siumoortumik aku-
liuffigineqarsinnaanngitsoq.
Kisiannili apeqqutit piuma-
saqaatillu saqqummeraanga-
ta akuersaartumik isummer-
figineqartariaqartut.
Ataatsimut tapiissutit iluatsittut
Kirsten Jakobsen-ip Fremskridtspar timeer sup
iluarsaassinissamut aningaasaateqarfik ataatsimullu
tapiissutit taputartuunniaraluarai
KØBENHAVN - Frem-
skridtspartimi siulittaasup
Kirsten Jakobsen-ip Kalaallit
Nunaannut ataatsimut tapiis-
sutit iluarsaassinissamut ani-
ngaasaateqarfimmut taputar-
tuunniaraluarpai, ataatsimut
tapiissutit qanoq amerlatigi-
nissaat Folketing-imi pinga-
jussaa sap. akunnerani ki-
ngullermi oqallisigineqar-
mat, taamatulli oqaniarner-
mini tusaajumaneqanngilaq.
- Inissiat sananissaannut
iluarsaannissaannullu aam-
ma inissialiomemp naamma-
ginartumik ingerlannissaanut
qar.gali aningaasat ilaasarpu-
it ataatsimut tapiissutini. A-
ningaasalli allarluinnarmut
atomeqarsimapput. Inissiallu
inissiapalaanngormata ani-
ngaasaqarnermut ministeri
qinnuigineqarpoq inissiat i-
luarsaannissaannut aningaa-
saliissuteqaqqullugu. Tama-
tumunngalu atatillugu ani-
ngaasaqamermut ministerip
Folketing-imut qallunaanullu
inuiannut saqqummiuppaa
pinseakken aqqutigalugu a-
kileraamtit annertuumik qaf-
fanneqarnissaat, Kalaallit
Nunaannut ataatsimut tapiis-
sutit pingajussaanik oqallisi-
gineqarneranni Kirsten Ja-
kobsen oqarpoq.
Kirsten Jakobsen-ip kis-
saatigaa isumaqatigiinniar-
nerit unitsinneqassasut, taa-
maalilluni allannguutissamik
siunnersuuteqamissamut pe-
riarflssaqartoqaqqullugu.
Itigartikkaat
Tamannali Fremskridtsparti-
mit anguneqanngilaq. Partiil-
li allat isumaqanngillat iluar-
saassinissamut aningaasaate-
qarfimmik pilersitsinissamik
isuma - manna tikillugu ani-
ngaasaliiffigineqanngitsoq -
aamma ataatsimut tapiissutit
imminnut attuumassuteqar-
tut. Folketing-imullu ilaa-
sortat neriorsomeqarput ilu-
arsaassinissamut aningaa-
saateqarfik oqallisigineqas-
sasoq, kingusinnerusukkut
tamanna aalajangiiffigineqa-
lerpat.
1999-imiit 2001-imut Ka-
laallit Nunaat ukiut tamaasa
2.653 milliarder koruuninik
tapiiffigineqartassasoq 108-
nit isumaqatigineqarpoq, pi-
ngasullu isumaqataanngillat.
Ullumikkut Kalaallit Nunaat
ukiumut 2.575 milliarder ko-
ruuninik qallunaat naalagaaf-
fiannit tapiiffigineqartarpoq.
Maannakkullu nutaamik isu-
maqatigiissuteqarnikkut a-
taatsimut tapiissutit 78,5 mil-
lioner koruuninik amerleriar-
put. Tamatumunnga pissu-
taavoq aatsitassat pillugit
ingerlatsiviup tiguneqarnera
aamma Danmark-imi akit
nalinginnaasumik qaffariar-
tomerat, ukiut tamaasa ataat-
simut tapiissutit isumaqati-
giissutigineqarneranni ma-
linneqartartoq.
- Taamatut iluarsiissute-
qameq ilorraap tungaanut i-
ngerlavoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
Folketingimi partiit amerlanerit kalaallit
namminiilivinnissaat akornuseruswmgilaat.
De fleste partier i Folketinget vil ikke stille sig i vejen for et
grønlandsk selvstyre.
Ingen sten i vejen
for et selvstændigt
Grønland
Folketingsdebat udtrykte stor
imødekommenhed
(CSL) Hvis Grønland ønsker
større selvstændighed eller
regulær uafhængighed, så er
det ikke Folketingets partier,
der vil blokere for en sådan
udvikling. Det fremgik klart af
talerne, da regeringen og de
øvrige partier i en forespørgs-
elsdebat i Folketinget diskute-
rede fremtidens samarbejdes-
muligheder i Rigsfællesskabet.
Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen (S) var ikke bleg
for at indrømme, at der
indenfor de senere år har
været kriser i Rigsfællesska-
bet med Grønland. Han
nævnte blandt andet Thule-
sagen, men pointerede også,
at man trods vanskeligheder
også havde evnet at fortsætte
samarbejdet, og at der var
tale om en levende proces,
hvor man i videst mulig
omfang vil støtte Grønland.
Helt konkret nævnte han
behovet for en bygningsre-
novering i Grønland de kom-
mende år. Han var dog for-
sigtig med at sætte kroner og
øre på før, man kender udgif-
ten til renoveringerne.
- Vi har givet tilsagn om at
undersøge behovet, og det
arbejde er nu sat i gang. Når
vi kender resultatet, er rege-
ringen indstillet på drøfte
emnet nærmere med Hjem-
mestyret, sagde Poul Nyrup
Rasmussen, der også nævnte
overførelsen af råstofforvalt-
ningen til Hjemmestyret,
som et af de nyere tiltag i
samarbejdet mellem Grøn-
land og Danmark.
Udenrigspolitik
Statsministeren fandt det
naturligt, at Grønland ønsker
større indflydelse på det
udenrigspolitiske område,
men fremhævede også en
række punkter, hvor der alle-
rede er sket ændringer: De
årlige møder med landsstyret
og Landstingets Udenrigs- og
Sikkerhedspolitiske udvalg.
Etableringen af en perma-
nent dansk- grønlandsk em-
bedsmandsgruppe, der drøf-
ter alle udenrigs- og sikker-
hedspolitiske spørgsmål, her-
under Nato-spørgsmål. Samt
Hjemmestyrets repræsentati-
on i Permanent Committee,
som behandler alle spørgs-
mål med relation til USA's
militære tilstedeværelse i
Grønland.
- Regeringen fører således
en åben dialog med Grønlands
landstyre om udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske spørgsmål til
gavn for samarbejdet inden
for Rigsfællesskabet.
- Med de nye aftaler, der er
indgået både i forhold til
Færøerne og Grønland, synes
jeg, vi har levet op til den
vigtige forudsætning, at alle
parter er tilfredse og enige
om fællesskabets vilkår. Jeg
har fuld tiltro til, at vi fortsat
vil kunne finde et fælles
fodslag, og regeringen ser
helst, at dette både for Fær-
øerne og Grønland sker in-
den for Rigsfællesskabet.
International interesse
- En ting er i hvert fald sik-
kert. Vi har trods alt en evne
til at løse op for diskussioner
og løse konflikter inden for
Rigsfællesskabet på en bedre
måde, end man ser det andre
steder i verden. Det er også
derfor, at der er så stor inter-
national interesse om vore
hjemmestyreordninger, hvor-
dan vi samarbejder inden for
Rigsfællesskabet, sagde Poul
Nyrup Rasmussen, der i Fol-
ketinget fik bred opbakning
til sin redegørelse
Dansk Folkeparti, der havde
rejst forespørgselsdebatten,
mente, at regeringen burde
nedsætte en undersøgel-
sesgruppe, der skulle tage stil-
ling til en dansk grundhold-
ning til Rigsfællesskabet.
Foreslaget blev nedstemt. Der
var blandt partierne bred enig-
hed om, at man ikke kan fore-
gribe udviklingen i Rigsfæl-
lesskabet. Man at man i positiv
ånd må tage stilling til spørgs-
målene og kravene efterhånd-
en som de melder sig.
Sulisitsisut
peqatigiiffittaavata
INI suleqatigilerpaa
NUUK - Sulisitsisut peqati-
giiffittaavata, Inuit Nu-
naanni Suliffiutillit Kattuf-
fiat, INSK, aamma inissiaa-
tileqatigiiffik INI pitsaasu-
mik suleqatigiilerput ine-
qarnermut tunngassutilinni
isumaqatigiissutitssat pisa-
riaqartut pivisumik suleqa-
tigiissutiginissaanni toq-
qammavissaq pisariaqartin-
neqartoq pilersinniarlugu,
INSK-p siulittaasua, Per
Rosing Pedersen aamma
INNI-mi pisortaq Søren
Lennert Mortensen nalu-
naarput.
Siunissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu sule-
qatigiilerneq suleqatigiissu-
taasinnaareersunut tamanut
tamanut attuumassuteqas-
saaq illuatungeriillu ineqar-
nermut tunngassutilinni su-
leqatiittuarnissap inerisar-
neqarnisaanut toqqamma-
vissat pitsaanerpaat qulak-
keemiarlugit qanittumik at-
taveqarnissaq pilersinne-
qassasoq siunertaraat, Per
Rosing Pedersen aamma
Søren Lennert Mortensen
ilisimatitsipput.
Sulisitsisut peqatigiiffia-
ta nutaap sulliviit nunaqa-
vissunit pigineqartut salli-
tillugit saaffigisarpai siu-
nertaasalu ilagaat sanaartu-
gassat assigiinngitsut piler-
saarusiorlugillu suliarine-
qarneranni kalaallisut oqaa-
tsitta atorneqartarnissaasa
qulakkeernissaat. Kalaallit
oqaasiisa atorneqameruler-
nerat INI-p tapersersorpaa
ineriartornermilu tassani
qanimut suleqataarusulluni.
Arbejdsgiverforening
samarbejder med INI
NUUK - Den nye arbejds-
giverforening Inuit Nu-
naanni Suliffiutillit Kattuf-
fiat, INSK, har indgået
samarbejde med boligsel-
skabet INI for at få etable-
ret det nødvendige grund-
lag og de nødvendige afta-
ler for praktisk at kunne
samarbejde på det bolig-
mæssige område, meddeler
formand for INSK, Per
Rosing Pedersen og direk-
tør i INI, Søren Lennert
Mortensen.
Det nye samarbejde vil
på sigt omfatte alle naturli-
ge samarbejdsflader og par-
terne har til hensigt at etab-
lere en tæt kontakt til sik-
ring af det bedst mulige
grundlag for udvikling af
det løbende samarbejde på
boligområdet, oplyser Per
Rosing Pedersen og Søren
Lennert Mortensen.
Den nye arbejdsgiverfor-
ening henvender sig pri-
mært til virksomheder ejet
af hjemmehørende og har
som et af sine formål at sik-
re brugen af det grønland-
ske sprog ved planlægnin-
gen og gennemførelsen af
de forskellige byggeopga-
ver. INI støtter den udvide-
de brug af det grønlandske
sprog og deltager gerne
aktivt i denne udvikling.