Atuagagdliutit - 30.06.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. JUNI 1998 • 11
Ilisimassuseq piginnaaneruvoq
- aamma nunat inuiinut
Pikkorssartitsineq siulleq Nunatsinni pissaaq
(CSL) - Nunat inuii immin-
nut tunngasunik illersuissa-
gaangamik piginnaasakittar-
put. Pingaartumik nunat ta-
mat akornanni. Nunat angi-
nersut immikkut ilisimasalis-
suit ilagalugit takkukkaanga-
træningscenter
(CSL) - De oprindelige folk
er ofte dårligt udrustet til at
tale deres egen sag. Ikke
mindst i international sam-
menhæng. Her bliver de hur-
tigt overset, når de store lan-
de med et væld af eksperter
indtager scenen. Men det vir-
kelighedsbillede bliver der
nu gjort noget ved med
Grønland som en af initiativ-
tagerne.
Det internationale træ-
ningscenter for oprindelige
Folk (ITCIP), der har til for-
mål at styrke oprindelige
folks repræsentanter ved na-
tionale, regionale og globale
møder, hvor oprindelige
folks interesser bliver be-
handlet, er nemlig ikke læn-
gere et skrivebords-projekt -
men en realitet.
I weekenden ankom 36 re-
præsentanter for oprindelige
folk til Nuuk, hvor de frem
til den 11. juli skal gennemgå
ITCIP’s første kursusforløb,
der har fire internationalt
kendte eksperter som gæste-
lærere. Deltagerne repræsen-
terer ikke færre end 19 for-
skellige lande, og det gen-
nemgående tema er menne-
skerettigheder i relation til
oprindelige folkeslags inter-
esser.
Tre års forberedelse
Ingmar Egede, formand for
ITCIP, har i tre år arbejdet på
at få projektet på skinner, og
kursusforløbet er første trin
på en stige med forhåbentlig
mange trin.
- Når der afvikles møder
eller konferencer, havner de
oprindelige folk nemt i en
slags gidselsrolle. Der bliver
talt hen over hovedet på dem,
fordi de hverken har penge
eller tilstrækkelig ekspertise
til at tale deres egen sag. Ofte
er deres repræsentanter alene
valgt på grund af sprogkund-
skaberne, og det er jo en be-
grænset kvalifikation.
- For at få udbytte af en
repræsentation forudsætter
det en faglig viden, og det er
det, vi vil styrke med dette
kursusforløb og i ITCIP,
siger Ingmar Egede. Han for-
venter, at ITCIP bliver en til-
bagevendende international
aktivitet med hjemsted i
Nuuk. Man overvejer allere-
de et spansksproget kursus i
ta qatangiinnarneqapallattar-
put. Tamakkuli maanna iliu-
useqarfigineqalerput Nunar-
put suliniuteqartunut ilaallu-
ni.
Nunat tamat nunat inuiinik
sungiusaasarfia (ITCIP), nu-
Nuuk til næste år samt et kur-
sus for de oprindelige folk i
Rusland.
Ligheder og
fællesnævnere
- Det er vigtigt, at de oprin-
delige folk søger efter lighe-
der i stedet for uligheder. Vi
har mange fællesnævnere,
blandt andet indenfor mil-
jøområdet, udnyttelsen af
vore ressourcer og truslen
mod vores sproglige identi-
tet.
- Men vi lever også i en
verden, hvor der bliver sat
mange penge af til hjælpe-
nat inuiisa sinniisaat nunat i-
nuiinut tunngasuni nunat ta-
mat akornanni ataatsimiittar-
nerni pikkorissartittarnis-
saannik siunertaqartoq,
maanna allaffiinnarmi sulini-
utaajunnaarpoq - piviusun-
programmer. De er ofte uden
succes, fordi dem, der admi-
nistrerer programmerne, ikke
har den fornødne viden. Ved
at tilbyde kursusforløb i
international lov, internatio-
nale konventioner, menne-
skerettigheder med mere er
det målet at styrke de oprin-
delige folks faglige ballast.
De skal definere deres be-
hov, så de ved, hvad der skal
til for at komme igennem på
blandt andet internationale
møder, siger Ingmar Egede.
ngorporli.
Sapaatit akunnerisa naane-
ranni nunat inuiisa sinniisaat
36-t Nuummut tikipput, 11.
juli tikillugu ITCIP-p pikko-
rissartitsinerani siullermi
peqataasussaallutik, nunat
tamat akornanni immikkut
ilisimasallit tusaamasat ilin-
niartitsisorissallugit. Peqa-
taasut nunanit 19-ineersuup-
put, sammineqarnerussap-
pullu inuit pisinnaatitaaffii,
nunat inuiisa soqutigisaannut
tunngatillugit.
Piareersarnerit
Ingmar Egede, ITCIP-mi siu-
littaasoq, ukiuni pingasuni
piareersarsimavoq suliniut
iluatsinniarlugu, pikkorissar-
nerlu manna arlaliussagunar-
titani siullersaavoq.
- Ataatsimiittoqartillugu
isumasioqatigiittoqartillugu-
luunniit nunat inuii soriarsin-
naanngitsutungajak inissisi-
masarput. Soqutigineqanngi-
tsutut qarsupiinnarlugit oqal-
littoqartarpoq, aningaasaate-
qannginneri imaluunniit im-
minnut tunngasut illersussal-
lugit naammattunik pigin-
naasaqanngimmata. Sinnii-
saat oqaatsinik arlalinnik pi-
ginnaasaqarneri ilaanni piin-
narlugit qinerneqartarput,
taamalli piginnaasaqarneq
killeqarpoq.
ASSIUINERMIK UNAMMISITSINEQ
Ukioq 2000 tassaavoq ukiut 1000
matuma siorna Leif lluanaarujuup
Qassiarsummiit/Brattahlldimiit
Vinlandimut tikiffia. Pisimasoq taanna
pisortatigoortumik nalliuttorsiutigine-
qassaaq nunani avannarlemi tama-
ngajanni kiisalu USA-mi Canadamilu.
Ukioq 2000-imi pisussani assigiin-
ngitsuni Kalaallit Nunarput
qitiulluinnartussaavoq.
Nunatta avammut nittarsaannerani
asserpassuit atorfissaqartippavut
taamaalillutillu illit - ilungersuuterujus-
suanngikkaluarlugu assiliisartoq -
peqataasinnaalerputit.
Kujataani aasap nuannersui assilikkit.
Inuusinnaapput, pingortitaasinnaavoq,
qallunaatsiaat illukorisinnaavaat
imaluunniit allarluinnaq.
Qulequtaq aana:
»Sussa sialuit tukkaluarpata...«
Eqqugassaq anneq tassaavoq
inummut ataatsimut Narsarsuarmiit
Islandimut angalaneq ullut tallimat
hotelimi najugaqarluni aasakkut 1999-
imi. Eqqugassap aappaa angalaarluni
nammattagaq, pingajuat kufferti
sisamaaniillu qulinganut atuagaq.
Greenland Tourism as
Peqataanissamut
najoqqutassat ukuupput:
1. Assi seqersittagaq (lysbillede)
siniligaq 14. september 1998
nallertinnagu nassiuguk.
2. Assi normulerlugu allakkap puuanut
ikiuk. Allakkap puuanik illit atinnik
najukkannillu allassimasumik
frimærkilikkamik ilanngussigit
taannalu allakkap puuanut allamut
assip normoqataanik normulikkamut
ikillugu matullugulu (aatsaat
ammarneqassaaq assit nalilerne-
qareerpata). Katillugit allakkap puui
pingasut.
3. Eqquisut assilisaat aaqqissuisunit
Nunatta takornariarfissatut avam-
mut nittarsaannerani atorneqassap-
put Leif Eriksson-illu nalliuttorsiuti-
gineqarnerani atorneqassallutik.
4. Assit tammassagaluarpata ajoqu-
sissagaluarpataluunniit taarseeq-
qusisoqarsinnaassanngilaq.
5. Eqqukkat
allanngortinneqarsinnaanngillat.
6. Eqquisut atii AG-mi Sermitsiamilu
saqqummersinneqassapput.
Leif Eriksson ■ Vinland ■ 1000-2000 • Greenland
Viden er magt - også
for oprindelige folk
Grønland vært for afholdelsen af det første
Nunat inuiisa sinniisaat
amerlanertigut oqaatsinut
pikkorissuseqaannartarput.
Tamannali naammanngilaq.
Ingmar Egede
pikkorissartitsinermik
ingerlatseqataavoq, nunat
inuiisa sinniisaat
amerlanemik
piginnaasaqalemissaannik
siunertalik.
Oprindelige folks delegerede
er ofte blot gode til sprog.
Men det er ikke nok. Ingmar
Egede arbejde med en
kursusinstitution, der skal
give flere kvalifikationer til
de oprindelige folks
repræsentanter.
- Sinniisigisaq iluaqutigi-
niassagaanni suliassanut ili-
simasaqarnissaa piumasa-
qaataassaaq, tamanna maan-
na pikkorissarnermi aamma-
lu ITCIP-mi pitsanngorsami-
arparput, Ingmar Egede o-
qarpoq. Naatsorsuutigaa
ITCIP nunat tamat peqataaf-
figisartagaattut ingerlanne-
qartarumaartoq Nuummi pi-
sartussaq. Maannangaaq spa-
niamiut oqaasiinik aappaagut
Nuummi pikkorissartitsinis-
saq eqqarsaatigineqarpoq
kiisalu Ruslandimi nunap
inuii pikkorissartinneqaru-
sullutik.
Assigiissutsit
- Pingaaruteqarpoq nunat
inuii assigiissutissarsiorunik
assigiinngissutissarsiornatik.
Amerlasuunik assigiinnik su-
liniuteqartuuvugut, soorlu a-
vatangiisini, pisuussutit ator-
luamissaanni kiisalu oqaat-
sitsigut ilisamaatitsinnik na-
vianartorsiortinneqamigut.
- Nunarsuarmili inuuvugut
ikiuiniutinut aningaasarpas-
suarnik atuiffiusartuni. Ilua-
tsinngitsuukulappulli, sulini-
utinik ingerlatsisut naammat-
tunik ilisimasaqartanngim-
mata. Nunat tamat inatsisaat,
isumaqatigiissutaat kiisalu
inuit pisinnaatitaaffii assigi-
saallu pillugit pikkorissartit-
sinikkut anguniagaavoq nu-
nat inuiisa ilisimasamikkut
piginnaasaat pitsanngorsar-
niarlugit. Pisariaqartitatik
nassuiassavaat, taamaalillu-
tik ilisimalerlugu nunat ta-
mat akornanni ataatsimeeqa-
taanermi qanoq iliomikkut
tusameqarsinnaanertik iluat-
sissanerlugu, Ingmar Egede
oqarpoq.
Offentlig licitation
NUUP KOMMUNEA
Forvaltning for Teknik & Miljø
Nuup Kommunea, udbyder herved nedenstående
arbejder i offentlig licitation:
Opgaven omfatter ca. 300 meter adgangsvej og 320
meter hovedvandledning - Lokalplan 3D1- Iimi-
naq.
Hovedmængder:
- Udsprængning 450 m3
- Påfyldning 7100 m3
- 320 meter vandledning
Arbejderne udbydes i tre fagentrepriser:
Arbejderne skal udføres i perioden d. 30. juli 1998
til 31. maj 1999.
Udbudsmaterialet kan senest d. 6. juli 1998 skrift-
ligt bestilles hos:
RAMBØLL
Boks 850 - 3900 Nuuk - Fax: 32 42 84
Bestillinger efter d. 6. juli 1998 kan ikke forventes
at blive efterkommet.
Udbudsmaterialet kan afhentes fra 8. juli 1998 hos
RAMBØLL, Skibshavnsvej 32, 3900 Nuuk
Licitationen afholdes d. 20. juli 1998 i Nuuk.
R A M B d
RAMBØLL
Boks 850 - 3900 Nuuk
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN