Atuagagdliutit - 17.09.1998, Síða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. SEPTEMBER 1998 • 5
Politimesteriusimasoq Ole Gaard aamma anngiortumik eqqusseriassutaasoq
- kompressori - ikiaroornartumik anngiortumik eqqusseriamermi annertunerpaami
atorneqarsimasoq. Ikiaroornartoq 104 kilo eqqunneqariaraluarmat.
Tidligere politimester Ole Gaard med »den trojanske liest« - en kompressor
-fra det hidtil største hashsmugleri i Grønland - 104 kilo på én gang.
Mindst én hashsag pr. dag
og 172 sigtede på 240 dage
Politimesteren svarer Ellen Kristensen
for justitsminister Frank Jensen
KØBENHAVN(JB) - Det er
Ddaroomartoq pillugu
suliaq minnerpaamik
ullormut ataaseq
Inatsisinik atortitsinermut ministeri Frank Jensen
sinnerlugu politimesterip Ellen Kristensen akivaa
< KØBENHAVN (JB) - Ka-
ikke sikkert, der er noget
særlig nyt i politimester Jør-
gen Meyers nyeste tal for
hashkriminaliteten i Grøn-
land. Men det er alligevel be-
mærkelsesværdigt, at der
indtil udgangen af august har
været 240 hashsager i 1998.
Det er nøjagtigt én om da-
gen. I samme periode har der
været 172 sigtede personer,
en samlet beslaglæggelse på
40 kilo hash og 462.000 kro-
ner i hashvaluta.
Tallene stammer fra en
redegørelse, som politime-
steren har sendt justitsmini-
ster Frank Jensen. Han har
brug for dem i et svar til fol-
ketingsmedlem Ellen Kri-
stensen, som vil vide i hvilket
omfang, der anslås at foregå
ulovlig import og salg af
euforiserende stoffer i Grøn-
land.
Det ved Ellen Kristensen
nok i virkeligheden bedre
end Frank Jensen, men det er
ham, der har ansvaret for
politi og retsvæsen her i lan-
det, og det er derfor ham, der
skal besvare spørgsmål om
hash-tilstandene.
Ellen Kristensen stillede
spørgsmålet til ministeren
efter en række påstande om,
at hashimporten og hashpro-
blemerne i alle sammenhæn-
ge er betydeligt større end
hidtil antaget.
Et halvt ton hash
Påstandene blev fremsat af
den tidligere chef for politi-
ets narkotikaafdeling i Nuuk,
Hans Haahr Pedersen, der i
en serie interviews i Radio-
avisen blandt andet gav ud-
tryk for, at der hvert år
indsmugles et halv ton hash
til en pris på op mod en halv
milliard kroner.
De oplysninger var så hår-
rejsende, at folketingsmed-
lem Ellen Kristensen fandt
anledning til at bede justits-
ministeren om en redegørel-
se, og som man kunne vente,
sendte han spørgsmålene til
politimesteren i Grønland.
Her havde Jørgen Meyer
allerede været ude med en
klar afstandtagen, og rede-
gørelsen til justitsministeren
bygger på de samme oplys-
ninger og vurderinger.
Hans Haarh Pedersens på-
stand om mængden af ind-
smuglet hash bygger på en
tommelfingerregel, der
blandt andet bruges i Dan-
mark. Her siger man, at der
importeres 10 gange så me-
get, som politiet beslag-
lægger, og det vil for et »nor-
malt« år i Grønland sige, at
der importeres op imod et
halvt ton.
Den tommefingerregel kan
bare ikke bruges i Grønland,
siger politimester Jørgen
Meyer, og han dokumentere
sin påstand med, at importen
i givet fald skulle svinge
mellem 270 kilo og 1,25 ton.
- Ingen undersøgelser eller
erfaringer fra hashforbruget i
Grønland underbygger på-
standen om, at importen er
10 gange så stor som beslag-
læggelserne.
Problemet alligevel
alvorligt
Jørgen Meyer lægger dog
ikke skjul på, at den ulovlige
import og salg af euforise-
rende stoffer i Grønland om-
fatter betydelige mængder. I
1997 blev der beslaglagt 35,5
kilo hash og yderligere 33
kilo på Færøerne beregnet på
det grønlandske marked -
altså i alt 68,5 kilo hash, der
skulle have været røget i
Grønland. Samme år blev der
konfiskeret biler, motorbåde,
radio- og TV-anlæg og man-
ge andre værdier købt for
hash-fortjenester, til en sam-
let værdi af 1,6 millioner
kroner.
Men mens der omsættes
store mængder hash, kan det
siges med stor sikkerhed, at
der ikke findes andre former
for narkotika i Grønland.
Kun i to tilfælde har der
været tale om andet. Det ene
var en person, der under gen-
nemrejse til et skib i Grøn-
land blev tilbageholdt med
215 gram hash og halvandet
gram amfetamin til eget for-
brug.
I et andet tilfælde blev en
person fra Grønland standset
i lufthavnen med 20 styk
euforiserende svampe, som
han ønskede at prøve virk-
ningen af.
På baggrund af talrige
kontroller og ransagninger i
1997 er det politiets helt kla-
re opfattelse, at der ikke er
andre euforiserende stoffer
end hash i omsætning på det
grønlandske marked.
Indsatsen øget
I redegørelsen til Frank Jen-
sen/Ellen Kristensen under-
streger politimesteren, at po-
litiet siden 1970’erne i er-
kendelse af problemets om-
fang har anvendt stadig flere
ressourcer på bekæmpelse af
narkotikakriminalitet.
- Siden 1992 har det grøn-
landske politi med rigspoliti-
ets hjælp kortlagt det grøn-
landske hashproblems om-
fang, skriver Jørgen Meyer. -
Kortlægningen blev nedfæl-
det i en redegørelse, der dan-
nede grundlag for politikred-
sens fremtidige strategi på
området.
- Det blev efterfølgende
sat ind med uddannelse i sær-
lige efterforskningsmetoder,
etablering af et kontakt-
mandssystem, anvendelse af
avancerede teknikker og op-
rettelse af en landsdækkende
narkogruppe. Indsatsen skul-
le især rettes mod bagmænd-
ene, og senere blev der
igangsat målrettede initiati-
ver på gadeplan og med hen-
blik på den forebyggende
virksomhed.
Udviklingsarbejdet på om-
rådet fortsætter, og politiet
har noteret sig en lang række
successer med store beslag-
læggelser, fængsling af bag-
mænd både her og i Danmark
og en tæt opfølgning i detail-
leddet.
laallit Nunaanni ikiaroomar-
tumik pinerluuteqartarneq
pillugu politimester Jørgen
Meyer-ip kisitsisit nutaat
saqqummiussai imaassinnaa-
voq malunnaatilimmik nu-
taartaqanngitsut. Taamaak-
kaluartoq malunnarluinnar-
poq 1998-imi augustip naa-
nissaata tungaanut ikiaroor-
nartoq pillugu suliat 240-nik
amerlassuseqarsimanerat.
Tassalu ullormut ikiaroor-
nartoq pillugu suliat ataasiu-
sarput. Piffissap taassuma i-
ngerlanerani inuit 172-it un-
nerluunneqarsimapput, ikia-
roomartoq 40 kilo arsaarin-
nissutaasimalluni, aningaa-
sallu ikiaroornartumut at-
tuumassuteqartut 462.000
koruunit arsaarinnissutaasi-
mallutik.
Kisitsisit pissarsiarineqar-
put politimesterip inatsisinik
atortitsinermut ministerimut
Frank Jensen-imut nassuiaa-
titut nassiussimasaanit. Fol-
keting-imut ilaasortaq Ellen
Kristensen apeqquteqarsima-
voq qanoq naatsorsuutigi-
neqarnersoq Kalaallit Nu-
naannut ikiaroornartumik
eqqussuineq tuniniaasarner-
lu qanoq annertutiginersut.
Immaqalu tamanna Ellen
Kristensen-ip Frank Jensen-
imit ilisimaneruaa, kisiannili
ministeri tassaavoq Kalaallit
Nunaanni politiinut eqqar-
tuussiveqarnermullu akisus-
saasoq, taamaattumillu taan-
naalluni ikiaroornartoq pillu-
gu apeqqutinut akissuteqar-
tussaq.
Ellen Kristensen ministeri-
mut apeqquteqarpoq arlaleri-
arluni oqarniartoqartarmat i-
kiaroornartumik eqqussuineq
ajomartorsiuteqamerlu man-
na tikillugu naatsorsuutigine-
qartumit annertunerujussuu-
soq.
Tonsip affaa
Taama oqamiarpoq Nuummi
politiit ikiaroornartumik paa-
siniaasartuisa pisortarisima-
saat Hans Haahr Pedersen,
radiuavisikkut arlaleriarluni
apersorneqarnermini ilaati-
gut oqartoq ukiut tamaasa i-
kiaroornartoq tonsip affaa
anngiortumik eqqunneqar-
tartoq, milliardit affaannik
naleqartoq.
Paasissutissat taamaattut
ima tupannartigimmata fol-
keting-imut ilaasortaq Ellen
Kristensen inatsisinik ator-
titsinermut ministerimut alla-
gaqarpoq nassuiaateqaqqul-
lugu, naatsorsuutigineqarsin-
naasutullu apeqqut ministe-
rip Kalaallit Nunaanni politi-
mesterimut ingerlateqqippaa.
Tamatumanilu Jørgen
Meyer erseqqissumik ilu-
muunnginneraareerpoq, inat-
sisinillu atortitsinermut mini-
sterimut nassuiaat tunngave-
qarpoq paasissutissanik na-
liliinernillu politimesterip
saqqummiussimasaanik.
Hans Haahr Pedersen-ip i-
kiaroornartoq anngiortumik
eqqunneqartartoq pillugu
naatsorsuutigisaa Danmark-
imi periaaseq malillugu i-
summiussaavoq. Naatsor-
suutigineqartarpoq ikiaroor-
nartoq eqqunneqartoq politiit
arsaarinnissutigisartagaannit
quleriaammik annertuneru-
soq, Kalaallit Nunaannullu
ukiuni »nalinginnaasuni« eq-
qunneqartartoq taamaalilluni
tonsit affaannik annertussu-
seqassasoq.
Taamatulli naatsorsuisar-
neq Kalaallit Nunaanni ator-
neqarsinnaanngilaq, politi-
mester Jørgen Meyer oqar-
poq, oqarniarninilu upper-
narsamiarlugu oqarpoq, taa-
maattoqassappat ikiaroomar-
toq eqqunneqartartoq 270 ki-
lot 1,25 tonsillu akomanni o-
qimaassuseqassasoq. - Misis-
suinerit misilittakkalluunniit
tunngavissaqartinngilaat Ka-
laallit Nunaanni ikiaroornar-
tumik atuineq annertussuse-
qassasoq assaarinnissutaasut
quleriaataattut.
Ajomartorsiut
Kisiannili Jørgen Meyer-ip
isertornianngilaa Kalaallit
Nunaannut ikiaroornartumik
anngiortumik eqqussuisar-
neq tuniniaasamerlu anner-
toorujussuusut. 1997-imi iki-
aroomartoq 35,5 kilo arsaa-
rinnissutaavoq, Savalimmiu-
nilu arsaarinnissutaalluni 33
kilo Kalaallit Nunaanni tuni-
niarneqartussaq - taamaalil-
luni ikiaroornartoq 68,5 kilo
Kalaallit Nunaanni pujortar-
neqartussaq arsaarinnissu-
taasimalluni. Ukioq taannalu
aamma arsaarinnissutaapput
biilit, angallatit, radiut nipi-
lersuutillu, allallu nalillit iki-
aroornartumik tuniniaanik-
kut pisiarineqarsinnaasima-
sut, katillutik 1,6 millioner
koruuninik naleqartut.
Ikiaroornartoq hash anner-
tooq tuniniarneqartartoq qu-
larutiginagu oqaatigineqai-
sinnaavoq ikiaroomartut al-
lat Kalaallit Nunaanni tunini-
ameqartannginnerat. Marlo-
riaannarluni ikiaroornartu-
mik allamik paasisaqartoqar-
simavoq. Siulleq tassaavoq
angut umiarsuarmik Kalaallit
Nunaannut aqqusaartoq tigu-
sarineqartoq hash-imik 215
gramimik aamma 1 1/2
gramimik amfetamin-imik
nammineerluni atugassami-
nik nassartoq.
Aapparaa angut Kalaallit
Nunaanneersoq mittarfimmi
unitsinneqartoq pupinnik iki-
aroomartunik 20-nik nassa-
taqartoq, nammineerluni qa-
noq sunniuttarnersunik mi-
siliiniartoq.
1997-imi nakkutilliinerit
misissuisamerillu tunuliaqu-
taralugit politiit isumaqarlu-
innarput Kalaallit Nunaanni
hash-ip saniatigut ikiaroorni-
utinik allanik atuisoqanngit-
soq.
Annertusineqartoq
Frank Jensen-imut Ellen Kri-
stensen-imulu politimesterip
nassuiaateqamermini erseq-
qissaatigaa, ajornartorsiutip
annertussusia nassuerutiga-
lugu politiit 1970-ikkunnili
annertusigaluttuinnartumik
ikiaroornartoq pillugu piner-
luuteqartameq akiomialersi-
magaat.
- 1992-ip kingoma Kalaal-
lit Nunaanni politiit Dan-
mark-imi politiit angalatit-
takkat ikiortigalugit nalu-
naarsorsimavaat Kalaallit
Nunaanni ikiaroomartup a-
jornartorsiutaanera qanoq
annertutiginersoq, Jørgen
Meyer allappoq. - Nalu-
naarsuineq nassuiaatitut al-
lanneqarpoq, tunngavissaal-
luni politeeqarfiit siunissami
qanoq iliuuseqamissaannut.
- Tamatuma kingoma ilin-
niartitsissutigineqarput paa-
siniaanermi periaatsit im-
mikkut ittut, atassuteqartar-
fiit pilersinneqarlutik, tek-
nikikkut atortut nutaaliaallu-
innartut atorneqalerlutik, nu-
nalu tamakkerlugu ikiaroor-
nartumik paasiniaasarfik pi-
lersinneqarluni. Suliniute-
qarneq pingaartumik sammi-
tinneqassaaq tunuliaqutaasu-
nut, tamatumalu kingoma
aqqusinerni tuniniaasartut a-
nguniagaqartumik sammine-
qalerput, aammalu pinaveer-
saartitsineq isumagineqaler-
luni.
Ineriartortitsinermik suli-
neq ingerlateqqinneqarpoq,
politiillu paasivaat iluatsitsil-
luartarlutik ikiaroornartumik
annertuumik arsaarinnissu-
teqartamikkut, tunuliaqutaa-
sunik parnaarussinikkut
maani Danmark-imilu aam-
malu tuniniaasartut qanimut
malinnaaffiginerisigut.