Atuagagdliutit - 17.09.1998, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. SEPTEMBER 1998-13
■■■
ktdp.lj.ugii NuiipHinersorUirfiani neréfmiqdtigpi,
luihdssiyreforniandenlMf mange gange .været sammen
■tried/egeiifparreLJier.grdet:vsifjl,Stpanké/térj.'ijjlødt-'
'habhaUeir ricfffatfse:; ;•
er fiqdS.sdmt'dk
Jers.uisuma.siuliitqimkpirtarpqq,;Martsi sidipuiqnngitsoq
lige siden hjemmestyrets rndjørelse 'har idndsstyé^ppf~.;j
nrændene kajiiUit spille harmonika.. Inden udgangen hf '
'marts ved vi. om traditioneltfpilsætter- • ■'• - ■ •

Jonathan inuunennini naapitarpassuaqarsimavoq, nunar-
suarmi atorfillit ilagiinnilu kijfartuussisut. Taamaalluni
Kristjana-mit Qaqortukuluumi oqaluffitoqqamut unitsippaa,
tassaniinnerminnilu katinnissaminnut piffissarsipput.
Jonathan har mødt mange mennesker på sin vej, statsmand
og gejstlige i verdensklasse. Kristjanafik ham til at stoppe
op en dag i Hvalsøe kirkeruin, længe nok til at blive gift.
Upemaviarsuk til en selvejen-
de institution, og vi fik igen
gang i uddannelserne.
- Senere arbejdede islæn-
dingen Ingvi Thorsteinsson
med undersøgelserne af vege-
tation og høhøst, og her mød-
te jeg blandt andre Kristjana,
som jeg blev gift med i 1992.
- Men vi skal ikke bare
udvide vore relationer til Is-
land, som vi har et omfatten-
de samarbejde med på en lang
række områder, og de skandi-
naviske lande. Vi skal åbne os
ud imod verden i det hele
taget. Vi skal have retableret
vore forbindelser med USA
og med EU.
EU og Pentagon
- Jeg mener naturligvis ikke,
at vi skal revurdere vort for-
hold til EU, men det betyder
ikke, at vi skal holde os fra at
samarbejde med de euro-
pæiske lande. Det tror jeg, der
er meget god mulighed for.
Ikke noget medlemsskab. Slet
ikke. Men en række sam-
arbejdsaftaler, som Grønland
kan have glæde af.
- Også forholdet til USA
skal styrkes. Vi skal vide, at
USA er andet end Pentagon,
der jo i virkeligheden er Ver-
dens ende. USA er også ad-
ministration, politik og forret-
ning, og det var den verden,
Kaufmann fik lukket op for
under krigen. USA er meget
andet end strategi og radar-
anlæg.
Sagt på en anden måde, så
skal Grønland i højere grad
have sin egen udenrigspolitik.
Vi skal ikke hen og spørge
Danmark først. Vi kan selv,
og det er netop en direkte
kontakt mellem Grønland og
verden udenfor, der har be-
tydning for os.
- Hvad siger Danmark til
det?
- Som sagt, så skal vi ikke
spørge Danmark, og det er
statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen enig med mig i. Vi
kan selv, og vi skal selv.
Også i Bruxelles blive vo-
res ministerråd Lars Vester-
birk akkrediteret, så han også
kan arbejde i Paris og andre
steder. I fremtiden kan vi altså
tage til andre lande og sige:
- Her er vi, og vi vil gerne
snakke med jer.
- Vi har også taget kontakt
med den italienske EU-kom-
missær for fiskeri, som kom-
mer til Grønland indenfor
overskuelig tid. Jeg tror, så-
danne besøg og sådanne kon-
takter kommer til at betyde
meget for landet.
God til til selvstyre
- Hvordan med selvstyre?
- Jamen, det er jo ikke et
spørgsmål, der er forbundet
med problemer af nogen som
helst art.
- Vi har i mange år haft et
forbilledligt forhold til Dan-
mark, og vi har det stadig
godt med Danmark. Vi kan
skælde hinanden hæder og
ære fra, og vi kan falde hinan-
den om halsen bagefter. Vi
har en god omgangsform.
- Derfor tror jeg heller ikke,
der er nogen i Danmark, der
vil modsætte sig et grøn-
landsk ønske om at indføre
fuldt selvstyre. - Men jeg er
sikker på, at danskerne vil si-
ge, at det skal »gøres ordent-
ligt«.
- Sådan var det også med
hjemmestyret, og det var godt
nok nogen sejpineri. Men det
blev gjort ordentligt, og det
skal fremtidens overgang til
øget selvstyre også være.
- Men vi har ingen grund til
at forhaste os. Der er mange
ting, vi skal have på plads
først, og også Grønland må
være interesseret i, at det bli-
ver gjort på en ordenlig
måde.
Økonomien
- Selvstyret er blevet tæt for-
bundet med økonomi. Hvad
skal vi leve af i fremtiden!
- Vi skal tilpasse os!
- For nogen tid siden var
jeg i Nordgrønland og så,
hvordan der blev fisket. Der
var optimisme og glæde ved
arbejdet, og fiskeriet virkede
rigt og givtigt.
- Men jeg kunne ikke lade
være med at »hælde lidt mal-
urt i bægeret« og sagde, at det
nok var en god ide at passe
lidt på.
- I skal passe på ikke at
begå den samme fejl, som vi
har gjort i Sydgrønland. Pas
på ikke at tømme jeres fjorde
for fisk i løbet af en genera-
tion. For så får I for alvor pro-
blemer.
- Vi skal tilpasse os natu-
rens muligheder. Vi skal væn-
ne os til at leve med kvoter.
Og vi skal regne med, at flere
og flere arter bliver kvoteret.
For eksempel er der stadig fri
jagt på edderfugle. Vi kan i
jagttiden skyde alle dem, vi
vil, og det, kan jeg ikke tro,
bliver ved med at gå godt.
Edderfuglene skal naturligvis
også kvoteres. Alle jagt- og
fangstbare arter skal kvoteres.
- Vi må simpelthen indstil-
le os på, at intet bliver som før
i tiden. Vi får aldrig fri rens-
dyrjagt igen. Det kan naturen
simpelthen ikke bære, og så
kan vi på sigt heller ikke. Vi
må tilpasse os, så der bliver
ved med at være fangstdyr,
fisk og fugle, og kun på den
måde kan vi sikre os noget at
leve af i fremtiden.
- Og hvis vi så går hen og
finder olie »i morgen«, så
skal vi ikke give den som
oliesheiker, men gøre alt,
hvad vi kan for at sikre, at
vort samfund ikke bliver på-
virket alt for meget, og vore
værdier og kultur bliver øde-
lagt.
Uddannelser
- Og så vil jeg tillade mig her
til sidst - som næsten 60-årig
- at opfordre alle unge til at
tage imod tilbuddet om en ud-
dannelse. Ingen - og jeg gen-
tager INGEN - kan klare sig
uden en uddannelse i frem-
tidens Grønland.
- Gør, som min gamle mor
sagde til mig. Tag en uddan-
nelse. Hun var fremsynet, og
hende kan jeg takke for alt
det, jeg har nået - det, jeg har
udrettet. Det skyldes altsam-
men uddannelsen.
- Og så kan jeg da lige til
aller sidst sige til både dan-
skere og grønlændere her i
landet. Lær dog et sprog
mere. Danskerne kan passen-
de lære grønlandsk, og grøn-
lænderne dansk eller engelsk.
Lær et andet sprog. Det er
vejen til en større verden.
I forbindelse med sin fødsels-
dag opfordrer Jonathan Motz-
feldt folk, der ønsker at give
ham en gave til i stedet at sæt-
te penge ind på en konto i
Grønlandsbanken. Den skal
ikke bruges til at forsøde hans
alderdom med, men bliver en
fond, der skal uddele opmun-
tringspriser til unge under ud-
dannelse. Fonden hedder af
samme grund »Jonathan
Motzfeldts opmuntringsfond«
og har kontonummeret: (reg.)
6471 (konto) 606060-6, hvil-
ket hermed meddeles for fød-
selaren.