Atuagagdliutit - 17.12.1998, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 17. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
borg-imi atugaasut assiginik
atugaqarlutik Kalaallit Nu-
naanni katsorsarneqarsinnaa-
lissapput.
Kristina Bergstedt nammi-
nermisut atorfilinnit nunanit
allamiunit aperineqaraanga-
mi, suli Kalaallit Nunaannit
napparsimasunik Danmark-
iliartitsisoqartarnersoq kii-
naannguusaartarpoq, isuma-
qarporlu Dronning Ingrid-ip
napparsimavissuani tarni-
mikkut nappaatilinnut im-
mikkoortortap annertusarne-
qarnissaa pissusissamisuu-
ginnassasoq.
- Napparsimasut kalaallit
Danmark-imut katsorsartik-
kiartortinneqartarnerat inuit
pisinnaatitaaffiinut uniuut-
tuugunarpoq, tamannalu
Danmark-ip Kalaallillu Nu-
naata suleqatigiillutik aaqqit-
tariaqarluinnarpaat.
Neriunnerup taartortaa
Maannali oqallinneq qanga
pisimasunit taallineqanngit-
suunngilaq.
- Napparsimasut arlaleriar-
lutik angerlartinneqarnissaq
oqallisigineqaleraangat neri-
ulussinnartinneqartareerput.
Tusagassiutit neriuneriuler-
sitsisinnaasarput, imaluun-
niit nakorsat pilersitserusuk-
kaluit neriulertitsisinnaasar-
lutik, taamaammallu nappar-
simasut akuttunngitsumik si-
unissami ungasippallaanngit-
sumi angerlarsinnaalernis-
sartik neriuutigilersarpaat.
Tamatuma kingunerisaanik
napparsimasut neriulersima-
galuit naggataagut pakatsi-
sinneqartarput, Kristina
Bergstedt oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni tigusi-
sussanik amigaateqarnerup
kingunerisaanik immikkoor-
Det Arktiske Miljøprogram - Videnopbygning
Indkaldelse af projektforslag for 1999
Regeringen forelagde i februar 1994 “Delstrategi vedrørende indsatser til
beskyttelse af det arktiske miljø”, for Folketinget og efterfølgende har der på
finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-
Arktis ramme. Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og
Energiministeriet.
En del af midlerne fra MIKA-Arktis anvendes til delprogrammet “Det Arktiske
Miljøprogram - Videnopbygning” (AMP-V), der støtter projekter, som
bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af
miljøproblemer arktiske samfund, især Grønland. Projekter på Færøerne med
arktisk relevans kan dog også støttes.
AMP-V administreres som et åbent program med et årligt opslag, der giver
danske institutioner, firmaer og enkeltpersoner med viden om arktiske forhold
mulighed for at søge støtte til projekter, som kan bidrage med viden inden for
rammerne af MIKA-Arktis. De indkomne ansøgninger forelægges for et
rådgivende udvalg, som vurderer den samlede projektpulje og rådgiver
Miljøstyrelsen i behandlingen af de enkelte projektforslag. AMP-V har en årlig
budgetramme på ca. 10 inio. kr. og forventes foreløbig at fortsætte for endnu en
treårig periode, 1999 - 2001.
Projektforslag under Det Arktiske Miljøprogram - Videnopbygning skal ligge
inden for de fire naturfaglige hovedområder i delstrategien fra 1994 -
grænseoverskridende forurening, biodiversitet, klimaændringer og ozonlagets
betydning. Desuden er der et særligt ønske om at se projektforslag inden for
områderne:
• Forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter til brug for administration af
erhvervsudøvelse med betydning for miljø og natur, herunder undersøgelser
med relation til alternativ erhvervsudøvelse, som kan bidrage til økonomisk
og miljømæssig bæredygtig udvikling i Arktis.
• Initiativer som bidrager til øget miljøbevidsthed i lokalsamfundene, eller
bidrager til øget viden om miljø og natur i befolkningen.
• Initiativer der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø.
Projekterne kan have karakter af forskning, undersøgelser, vurderinger og
formidling. Projekter kan være 100% MIKA-finansieret, eller der kan være delvis
egenfinansiering eller finansiering fra andre dononnidler.
En uddybende beskrivelse med ansøgningsskema, som skal anvendes, kan fas ved
henvendelse til:
Miljøstyrelsen
Kontoret for Nordsamarbejde
Strandgade 29
1401 København K.
Beskrivelse og ansøgningsskema kan også findes på
Miljøstyrelsens homepage på adressen: http://www.mst.dk
Fristen for indsendelse af ansøgninger er mandag den 18. januar 1999.
Ansøgere er velkomne til at henvende sig med eventuelle spørgsmål i forbindelse
med udarbejdelsen af projektforslag til Miljøstyrelsen, telefon 32 66 03 35.
tortamit killilimmik Dan-
mark-imi napparsimasunik
anisitsisarput, napparsima-
sut Kalaallit Nunaannut a-
ngerlarnissartik neriuutaaruf-
figisimammassuk. Taamaali-
ortarnerli ajornakusoorluin-
nartarpoq, tassami nunamut
nalusamut, allanik oqaase-
qarfiusumut kulturilimmullu
akuleruttussaasaramik.
Ukiuni kingullerni immik-
koortortaq sulisoqarnermigut
ikilisaavigineqarsimanngi-
laq. Ataatsimut isigalugu im-
mikkoortortami atugassariti-
taasut naammattut pigineqar-
pasipput. Taamaakkaluartor-
li ataatsimik akueriuminaat-
soqarpoq. Sulisul amerlas-
sutsimikkut naammanngillu-
innartut kalaallisut oqalus-
sinnaapput.
Napparsimasut
oqaluttaasarput
Maannarpiaq sulisuni kalaal-
lisut oqalussinnaasut talli-
maapput, amerlanerusinnaa-
galuartulli sulisunit oqaatigi-
neqarpoq, taamaakkaluartor-
li sulisussanik atorfinitsitsi-
nermi oqaatsit kisiisa pi-
ngaartissinnaannginnerar-
paat. Atorfinitsitsinermi ilin-
niarsimasunik sulisoqarnis-
samut pisariaqartitsineq oqi-
maalutaatigineqartariaqar-
mat.
Kisiannili pigaartuusartut
kalaallisut oqalussinnaan-
ngitsortaqartarnerat allan-
ngortissinnaanngilaat. Aker-
leriittoqalersillugu sulisut
napparasimasuutiminnik o-
qalutseqartariaqartarput.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik inuit oqaloqatiginissaan-
nut taarsiullugu aalaakkerta-
riaqartarpasi?
- Aap, taamaattoqarsinnaa-
sarpoq, immikkoortortami
peqqissaasoq Jette Petersen
oqarpoq. - Kisianni aamma
pigaartuusut kalaalersaqara-
luaraangataluunniit napparsi-
masumik aalaakkiinissaq pi-
sariaqartarpoq. Tamannali
ulluinnarni annertunerusu-
mik ajornartorsiutitut isigin-
ngilarput, uninngaqataasut
qujanartumik ikiuukkusuttar-
mata.
Ikiaroornartuerniat
Oqaloqatigiinnerup nalaani
nerriviup eqqaa inuerukkiar-
torpoq. Immaqa unnukkut
nerilernissaminnut qaarsil-
larnaveersaaramik, tassami
sapaatip akunneranut ataasi-
arlutik kalaaliminertortarput.
Tamatuma saniatigul sulisut
sapinngisaminnik qallunaat
nerisassiassaannik kalaaler-
paluttunnguillulik nerisassi-
orniartarput, taamaalillutillu
ullut sisamat missaanni allui-
sarlutik »kalaaliminiliortar-
lutik«.
Ajoraluartumillu sapaatit
akunnerisa naanerini ikia-
roornartuerniartartut nakku-
tigineqarsinnaasanngillat. I-
kiaroomartuerniartartut Dan-
mark-imi tarnikkut nappaati-
linnut napparsimavissuarni
allanisulli uninngasut akis-
sarsiorfigilluartarpaat. Suli-
sut politiinut kaleriiuartara-
luarput, kisianni ajornartorsi-
ut tamanna qaangerniarlugu
pitsaalluinnartumik iliuuse-
qarnissaq ajornarluinnanga-
jappoq.
- Uninngasulli ikiaroornar-
tumik pujortarsimatillutik
namminneerlutik nalunaar-
tarput. llumoorussisorujus-
suupput, naak nalunaaquttap
akunnerini 48-ni inertik
qimaqqusaajunnaartaraluarlu
gu, Kristina Bergstedt oqar-
poq.
Juullimut nerlertussamaar-
put puulukiminermillu sia-
tartussamaarlutik, orpiliassa-
maarlutik, sulisullu pisiaan-
nik tunissutisissamaarlutik.
Uninngasulli tunissutisias-
satut kissaatiginerpaasaat or-
piup ataaniinnavianngilaq.
Taannami kalaallit politike-
riisa paaraat.
Napparsimaviup torsuusarsua takisooq, napparsimasup nammineq isertukkaminik
ileqqulersuuteqartutullusooq uteqattaarfigisartagaa.
Den lange hospitalsgang, hvor den urolige patient vandrer frem og tilbage, som
gennemførte han et hemmeligt ritual.
ASS./ FOTO: AG