Atuagagdliutit - 17.12.1998, Side 18

18 • TORSDAG 17. DECEMBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Illit isummat / Din mening
Sinnattumnaat naammanngillat
Aasianni Inuusuttut lnaat matusussanngormat, peqqinnis-
samut ataatsimiititaliap siulittaasuata Anders Nilsson-ip
siunnersuutigaa, tamimikkut nappaatillit peqqissarfiattut
atorneqassasoq.
Da ungdomshjemmet, Inuusuttut lnaat i Aasiaat, blev ned-
lagt, foreslog formanden for sundhedsudvalget, Anders
Nilsson, at flytte psykiatrisk afdeling til de tomme bygninger.
Ulluni arlalinngulersuni tu-
sagassiuutitigut malinnaaffi-
galugu Vordingborgimut i-
nissinneqarsimasut Nunat-
sinnut angerlartinneqarnis-
saannik neriorsorneqartut,
qisuariarfigisariaqarpakka.
Oqartoqarpoq inissinne-
qarsimanertik Aasianni na-
ngissinnaagaat, illuni manna
tikillugu siullermik sungiu-
sarfittut kingornalu inuusut-
tunik paaqqutarinerlunne-
qarsimasunut katsorsaavittut
atorsimasuni, Aasianni Inuu-
suttut lnaat.
Qisuariaatissaqaqaarmi.
Siullermik: Inissinneqarsi-
masut aallakaatitani nittar-
saatissallugit perorsarsiman-
ngitsuuneruallaaqaaq. Uuka-
paatinneqartutut misigisin-
naapput. Katsorsarneqarne-
rannut siuariaataasinnaann-
gilaq kingusinnerusukkut
paasitinneqalerunik pilersaa-
rutaasut siunissami ugguu-
nannguaq piviusunngortin-
neqarsinnaanngitsut.
Ilanngussinermali siunerta-
rivippaa Aasianni illunut a-
tomeqanngitsunut inissiinis-
saq eqqarsaatigilluagaanngit-
soq pinngitsoortinniassallugu.
Aasianni Inuusuttut
Illuat
Inunnik isumaginninnermi
perorsaaffittut angerlarsi-
maffik matuneqarpoq.
Peqqutaasut amerlaqaat.
Matusinermulli peqqutaaner-
saavoq, sulisut piginnaasallit
pissarsiarineqarsinnaan-
ngimmata. Imaassinnaavoq
Aasianni Inuusuttut Illuat pi-
lersinneqarmat pipallanner-
tut iliortoqarsimasoq.
Suliarereersimasat allan-
ngortinneqarsinnaanngillat!
Kukkunerulli ataatsip marlo-
riarnissaa pinngitsoortissin-
naavarput! Taamallu piso-
qartussaavoq angerlarsimaf-
fimmik sulisunik taama pi-
sariaqartitsigisoq pilerseq-
qikkaanni, illup najomeqan-
ngitsup piginera piinnarlugu.
Illu angerlarsimaffimmik
pilersitsisanngilaq, sulisulliu-
ku. Sulisut piginissaat qular-
naaneqassaaq, ilinniarluar-
simasuussappullu. Kingoma-
lu pisariaqarluinnassaaq suli-
sut patajaannissaat, arlaat aal-
lassappat emgerluni allamik
atorfinitsitsisoqarsinnaalluni,
taamatut piginnaasaqarlunilu
ilinniarsimasumik.
Inuit eqqartomeqartut Nu-
natsinnut utertinnginnerini a-
jomartorsiutit amerlasuut i-
luarsineqaqqaartariaqarput.
Piffissaq sivisussaaq. Illu
naammattumik angissusilik
pigineqassaaq. Siunertanut a-
torneqarsinnaasut pilersissa-
gaanni ilumoorpoq akisussa-
soq. Illulli pigineqanngitsut
ajornartorsiutinit minner-
saapput. Akisugaluartoq a-
taasiaannarluni aningaasar-
tuutaassaaq.
Ukiumut ingerlatsinermut
aningaasartuutit sananeranut
aningaasartuutit amerlaqati-
geriaannaavai. Sulisut amer-
lasuut eqqartomeqarput. Ilin-
niarluarsimapput, suliaqar-
finnit assigiinngitsunit amer-
lasuuneerlutik, patajaatsuu-
sussaallutillu. Sulisut tamak -
ku pissarsiarineqarsinnaann-
gillat, Nunatsinni Danmarki-
miluunniit.
Taama isumaqarninnut
tunngaviupput: Suliamik a-
jornakusoortumik suliaqar-
tussat akissarsiarissaassap-
put. Akissarsiat pitsaasut pis-
sarsiarisinnaanngilaat, taa-
maattumillu maani atorfinin-
niarlutik maanna suliffigisa-
tik qimakkusunngilaat.
Isummemeq
Vordingborgimiittut neriu-
lussinnartikkunnaarlugit un-
neqqarittariaqarpugut oqar-
figalugillu: - Kalaallit Nu-
naannut utersinnaanngilasi,
akissarsiammi sulisunik ka-
jungilertitsisinnaasut tunni-
ussinnaanngilagut.
Imaassinnaavoq pissutsit
kingusinnerusukkut allan-
ngortut. Pitsaanerusumut al-
lanngorsinnaapput, politike-
reqarpormi tamatuma ilun-
gersunarneranik ilisimannit-
tunik. Ilungersunartortaavoq
Nunatsinni ilinniarfinni qaf-
fasinnerusuni ilinniarsimaso-
qarmat, sulilu ilinniartitsiso-
qartarluni, aamma peqqinnis-
saqarfiup inunnillu isuma-
ginninnerup iluani! Tamanna
immini tupinnarluinnarpoq.
Ilinniartut inuusuttut sulia-
aq, peqqinnissaqarfimmi i-
nunnillu isumaginninnerup i-
luani sivisuungaatsiartumik
ilinniareemermi, piginnaasa-
qarfigilersimasaat assigiim-
mik akissarsiaqarfiuvoq,
tamatumani ilinniarsimasuu-
gaanni, imaluunniit »tiguin-
nagaagaanni«!
Tupiginngilara inuusuttut
ilikkagaqarusullutillu angu-
niagaqarusuttut taama pitsaa-
tigisumik ilinniagaqarsi-
mammata.
Tupigusuutigilaarparali
Namminersornerullutik O-
qartussat ilinniarfimmik ata-
titsiinnarnniarlutik aningaa-
salersuiuarmata, ilinniarner-
mi angusat sulissunniakka-
nut iluaqutaasarnatik.
Naak ilinniarsimasut
Naak-uku kalaallit peqqinnis-
saqarfimmi inunnillu isuma-
ginninnermi ilinniarluarsi-
masut? Tamaasa sumiinner-
sut naluara. Amerlasuut pisi-
niarfinni sulisarput, ilaat atu-
arfinni, ilinnniakkaminnik a-
tuinissaminnut naleqqiullugu
qaammammut 3-4.000 kroni-
nik amerlanemilluunniit akis-
sarsiaqarsinnaagamik, ilinni-
arsimaneq kajungeralugu pi-
ginnaasaqarfigalugulu siu-
nertamut atornagu, tassa inui-
aqatigiinni sanngiittut pitsaa-
nerusumik atugassaqartinni-
arlugit sulineq.
Taama pissuseqarneq al-
lanngortissagaanni peqqinnis-
saqarfimmi inunnillu isuma-
ginninnermi politikkikkut sal-
liutitsinerunissaq pisariaqar-
poq. Anguniagaasariqarpoq
tamakkuninnga sammisallit
kajungerlutik piginnaasaqar-
lutillu sivisuumik ilinniar-
tartut akissarsiaqartinnissaat
inuussutissarsiorfinni allani
taama sivisutigisumik ilinni-
agaqarfiusuni amerlaqataan-
nik akissarsiaqartinnissaat.
Kalaallit/qallunaat ilinni-
luarsimasut suliaq ajomaku-
soortoq, timikkut tamikkullu
innarlerfigisinnaasaq, suliffi-
gerusunngilaat suliaqarfinni
allani ajornaannerusumik
akissarsiarissaarfiunerusumil
lu suliffittaarsinnaagunik.
Aaqqiissutit pitsaaneri tul-
liat atomeqarsinnaavoq, tas-
sa Danmarkimit tikisitsilluni,
akissarsiakiffiunerali peqqu-
taalluni tamanna aamma
ajomarninngorsimavoq.
Periarfissat pingajuat ator-
neqarpallaartoq tassa »uli-
maannakkanik« atorfinitsit-
sineq. Siunissaq eqqarsaati-
galugu ajorluinnarpoq. Vor-
dingborgimiittullu katsorsar-
neqamissaannut paarineqar-
nissaannullu sulisut tamaat-
tut eqqarsaatigissagaanni,
aaqqiissut taanna atorsin-
naanngilluinnarpoq.
Akissarsianut tunngasut
pitsanngortinneqarujusuar-
pata Vordingborgimiittut,
Danmarkimilu allaniittut, i-
maassinnaavoq ullut ilaanni
Nunatsinnut utertinneqarsin-
naasut.
Jens C. Josiassen.
Aasianni Inuusuttut lnaat
Fantasier og drømme er ikke nok
Efter i flere dage at have set i
medierne, at man lover de
anbragte i Vordingborg, de
snart kan komme hjem til
Grønland, er jeg nødt til at
reagere.
Man siger, at de kan fort-
sætte deres anbringelse i Aa-
siaat i de bygninger, der ind-
til nu har huset først en træ-
ningsskole og en behand-
lingsinstitution for meget
omsorgssvigtede unge, Aasi-
anni Inuusuttut lnaat.
Og der er meget at reagere
på. For det første: Det er
utrolig uetisk at inddrage de
anbragte i de udsendelser. De
kan med rette føle sig ført
bag lyset. Det vil i hvert fald
ikke fremme et behandlings-
sigte, når de efterfølgende
skal orienteres om, at de pla-
ner overhovedet ikke kan
gennemføres indenfor over-
skuelig fremtid.
Men den primære mening
med mit indlæg er at være
med til at forhindre en uigen-
nemtænkt anvendelse af de
tomme bygninger i Aasiaat.
Aasianni Inuusuttut
lnaat
Institutionen som socialpæ-
dagogisk foranstaltning for
unge, er blevet lukket.
Det er der mange årsager
til. Men hovedårsagen til
lukningen er, at man ikke
kunne skaffe det nødvendige
kvalificerede personale.
Måske var det en »hovsaløs-
ning«, da Aasianni Inuusut-
tut lnaat blev etableret.
Gjort gerning står ikke til
at ændre! Men vi kan hindre,
at den samme fejl gøres to
gange! Og det kommer man
til, hvis der en gang mere op-
rette en så personalekræven-
de institution, fordi man til-
fældigvis har et tomt hus.
Det er ikke huset, men per-
sonalet, der skaber institutio-
nen. Der skal være sikkerhed
for, at personalet er tilstede,
og at de er veluddannede. Og
derefter er uomtvistelig nød-
vendigt, at der er kontinuitet
i personalet på den måde, at
når nogen rejser, kan der
med det samme ansættes en
afløser, med samme kvalifi-
kationer og uddannelse.
Der er mange problemer,
der skal klares, før de men-
nesker kan komme tilbage til
Grønland. Og det vil tage
lang tid. Der skal være en
bygningsramme af en pas-
sende størrelse. Og det er rig-
tigt, at det koster nogen pen-
ge at etablere en ramme, der
kan anvendes til formålet.
Men de manglende bygnin-
ger er det absolut mindste
problem. Selv om det er dyrt,
er det en engangsudgift.
De årlige driftsudgifter lø-
ber nemt op i en størrelse,
der ligner etableringsudgif-
ten. Det er en relativ stor so-
nalestab, vi taler om. Den er
veluddannet, bestående af
mange forskellige faggrup-
per og er kontinuerlig. Det
personale kan ikke skaffes,
hverken i Grønland eller fra
Danmark.
Når jeg fremsætter den på-
stand, er det med baggrund i:
Personalet skal have en god
løn for det svære arbejde, de
skal udføre. Den gode løn
kan de ikke få, og derfor vil
de ikke forlade deres nuvæ-
rende arbejde for at tage an-
sættelse her.
Konklusion
I stedet for at give de anbrag-
te i Vordingborg falske for-
håbninger, synes jeg, vi skal
være ærlige og fortælle de
mennesker: -1 kan ikke kom-
me tilbage til Grønland, for
vi kan ikke betale den løn,
der er det eneste, der kan til-
trække personalet.
Måske ændres situationen
engang. Måske kan det ænd-
res til det bedre, for heldigvis
er der politikere, der er klar
over situationens alvor. Den
alvor er, at der er uddannet,
og der uddannes fortsat man-
ge i de grønlandske højere
uddannelsesinstitutioner, og-
så indenfor sundheds- og so-
cialsektoren! Det er i sig selv
ret utroligt.
For det arbejde de unge
studerende, igennem en ret
lang uddannelse indenfor
sundheds- og socialsektoren,
kvalificerer sig til, bliver løn-
net ens, om man har den rele-
vante uddannelse eller kom-
mer lige ind fra »gaden«!
Det undrer mig ikke, at de
unge videbegærlige ambitiø-
se mennesker gennemgår en
god uddannelse.
Men undrer mig en lille
smule, at Hjemmestyret bli-
ver ved med at bruge penge
på at opretholde en uddan-
nelse, hvor uddannelsens re-
sultat ikke kommer målgrup-
pen tilgode.
Hvor er de uddannede
Hvor er de så henne, de vel-
uddannede grønlændere in-
denfor sundheds- og social-
sektoren? Jeg ved ikke, hvor
de allesammen er. Men man-
ge arbejder i butikkerne, og
som undervisere i skolerne,
hvor de ret hurtigt får 3-
4.000 kroner eller endnu me-
re om måneden end, hvis de
brugte deres uddannelse, lyst
og evner på det, der var me-
ningen, menlig arbejde for at
forbedre forholdene for sam-
fundets svage.
Skal den situation ændres,
er det nødvendigt med en
politisk opprioritering af
arbejdet i sundheds- og soci-
alsektoren. Den oppriorite-
ring er nødt til at have som et
af sine mål, at de mennesker,
der tager lange uddannelser
inden for disse fag, fordi de
har lyst og evner til at arbej-
de med mennesker, får en
løn, som er på linie med den,
der kan tjenes med en tilsva-
rende lang uddannelse inden
for andre erhverv.
Veluddannede grønlænde-
re/danskere vil ikke udføre et
vanskeligt arbejde, hvor de
ofte udsættes for både psyki-
ske og fysiske overgreb, når
de kan få et meget nemmere
og bedre betalt arbejde
indenfor et andet område.
Man kan så forsøge at gøre
brug af den næstbedste løs-
ning, at få tilkaldte op fra
Danmark, men på grund af
de lave lønninger, er det også
blevet sværere.
Den trejde udvej, der bru-
ges alt for meget, at ansætte
manden m/k fra »gaden«.
Det er på lang sigt en uhold-
bar løsning. Og når talen er
om det personale, der skal
behandle og passe de anbrag-
te i Vordingborg, er den løs-
ning slet ikke anvendelig.
Når der er sket en ændring
til det langt bedre indenfor de
lønmæssige forhold, vil de
mennesker, der nu er anbragt
i Vordingborg og andre ste-
der i Danmark, måske en
gang komme tilbage til Dan-
mark.
Jens C. Josiassen.
Aasianni Inuusuttut lnaat
ASS./ FOTO: HHJ