Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 17

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 17
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 17 KNI qineqqusaamermi KNI-mi pisortat qullersaat Kjeld Askjær KNI pillugu oqallinnermi ilanngussarpassuarnut akissuteqarpoq Hvis sportstrænernes vilkår blev forbedret, ville børns og unges koncentration, vilje og indsats gennem sportsudøvelse automatisk blive bedre, mener Siumuts landstingskandidat, Lars Jørgen Kleist. Vilkårene for ledere indenfor Sporten bør forbedres Inatsisartunut qinersinissa- mut atatillugu politikkikkut assigiinngitsunit KNI qineq- qusaamermut ilanngussuun- neqarpoq, ingerlaannarnis- saalu naatsorsuutigisariaqa- ratsigu pisariaqartipparput politikkikkut oqallinnermi i- lanngussuunneqartut marlus- sunik ilisimatitsissuteqarfi- gissallugit, taamaalilluni tun- ngaveqarluartumik pineqar- niassammata. Namminersor- tunngorsaaneq KNI-p namminersortunit i- ngerlanneqalersinnaanera KNI-p siulersuisuisa periar- fissat najoqqutassallu misis- sorsimavai. Taama eqqarsaatersomer- mut tunngaviuvoq naalak- kersuisut siulittaasuata KNI A/S-ip 7. maj 1998-imi ataat- simeersuamerani oqaaseqaa- tai, namminersortunik inger- lanneqalernissaanut eqqar- saatersomermut atatillugu o- qarmat: »Namminersortunit inger- latsilernissamut atatillugu KNI A/S-ip siulersuisuini su- liassatut siunniussat naalak- kersuisut utaqqimaarpaat. Suliaq naammassippat naa- lakkersuisut isummissapput siunissami KNI namminer- sortunit ingerlanneqalissa- nersoq. Naalakkersuisulli isuma- qarput KNI-mi ingerlatseqa- tigiiffiit sulisuilu piffissami takkuttussami eqqissillutik patajaatsumillu sulisariaqar- tut KNI-mi ingerlatseqati- giiffiit niuemikkut tunngavi- usumik ingerlannera 1997- imi allanngortinneqamerani. Taamaattumik piffissami qa- nittumi KNI Pisiffik-up nam- minersortunit ingerlanneqa- lernissaa pissusissamisuus- sanngilaq.« Namminersortunngorsaa- nissamut eqqarsaatit pillugit siulersuisut sukumiisumik oqallittarput, makkua isum- merfigineqarallarlutik: - Siulersuisut pingaartip- paat ingerlatseqatigiiffiup pitsaasumik ingerlajartomera suli uppernarseqqinneqaral- lassasoq, kiisalu namminer- sortunngorsaaneqarsinnaane- ra sioqqullugu isumannarun- naarsarnera naammassine- qassalluni. - Pilersaarutit siulersuisut eqqissillutik suliareqqippaat, suliaqarfiilli ataasiakkaat ag- guluttorlugit tunineqarnavi- anngillat. - Siulersuisut naatsorsuuti- gaat siunnersuutitik inassuti- tillu ukiut marluk-pingasut qaangiuppata tunniussin- naassallugit. Namminersortunngorsaa- soqassagaluarpat eqqarsaati- gineqanngilaq Pisiffiup pisi- niarfiutai ataasiakkaat im- mikkut tunineqamissaat, ki- siannili piginneqataaffinnik, aktianik, tuniniaanikkut, taa- maalilluni annertuumik inger- latsinerup iluaqutai kiisalu pisariitsumik aaqqissuunne- qamera ataannassallutik. Ataasiakkaarlugit tunisiso- qassagaluarpat ingerlatseqa- tigiiffimmik piginnittunut, Namminersornerullutik O- qartussat, nalikinninngus- saaq, atuisartunullu kingune- qassalluni pisiassat akisune- rulemeri. Tamakku inuiaqa- tigiit soqutigisarisinnaanngi- laat. Ingerlatseqatigiiffimmut a- ningaasaliinissamut kikkut soqutiginnissanersut, pigin- neqataassutillu qanoq tunini- arneqarsinnaanersut aalaja- ngersimasumik oqaaseqarfi- gissallugit siusippallaaqaaq, taamaattoqassappalli qular- nanngitsumik sulisut pigin- neqataassutinik pisinissaan- nut periarfissinneqassapput. Erseqqissaatigineqassaaq namminersortunngorsaaner- mut eqqarsaatini taamaallaat Pisiffik pineqarmat Pilersui- soq eqqarsaatiginagu. Danmarkimi pisiniarfimmik/ pisiniarfinnik pisisinnaaneq pillugu Taama isumassarsinermut tunngaviusoq sulisunut Dan- markimi ilinniarfiliornissa- mut isumassarsiaq, taamaa- lilluni ilinniartitaanermi atu- agarsomeq suliffimmilu su- ngiusarnerit ataqatigiissinne- qarsinnaallutik. Isumaqarpugut sulisunut i- sumassarsiorfiullunilu kaju- missaataassasoq ilinniarner- mik nalaanni allanik avata- ngiisilerlutik misiliigunik misilittagassarsiorlutillu, Ka- laalllit Nunaannit allaaneru- suni. Tamanna ilinniartunut pisortanngortussanullu tama- nut atuuppoq. Tamatuma nassatarissavaa nunami maani ilinniamissa- mut periarfissat ikilineri, taa- maattorli ilinniariaatsinut maanna pioreersunut taper- taasutut isigineqassalluni. Erseqqissaatigineqassaaq maannakkuugallartoq eqqar- saatersuutaannartut pineqar- mat, siulersuisunut piginnit- tunullu, Namminersomerul- lutik Oqartussanut, saqqum- miunneqartussaq, eqqarsaa- tersuutip aalajangersimasu- mik nassuiameqameranut i- summertussat. Qanorluunniit pisoqaralu- arpat Danmarkimi pisiniar- finnik pisinissamut siuner- taassaaq ingerlatseqatigiiffi- up aningaasaqameranik pit- sanngorsaanissaq. Sinneqartoorutinik atuisameq pillugu Isornartorsiorneqartarsima- voq KNI-p ingerlatseqatigiif- fiisa angusai pitsaavallaar- mata. Tamatumunnga atatil- lugu eqqarsaatiginngitsoor- sinnaanngilarput taamani a- ngusatta pitsaanngippallaar- neri sakkortuumik isornar- torsiorneqarmata. Ingerlatseqatigiiffiup sin- neqartoornerani Pisiffik 1997-imi 20 millioner kroni- nik sinneqartoorpoq, tassa namminerisamik aningaasaa- tigisat 8 procentimik pitsan- ngoriarlutik. Pilersuisoq ingerlatsinermi angusarai, sinneqartoorluni 19,7 millioner kronit, nam- minerisamik aningaasaatigi- sat 3 procentimik pitsanngo- riarlutik. Qaavatigut immik- kut sammisat ilanngaasee- reerluni 25,8 millioner kroni- nik isertitsissutaapput. Nam- minerisamik aningaasaatit katillugit 6,6 procentimik pitsanngoriarlutik. Angusat taakku imminni naammagisimaarnarput, aammali ingerlatseqatigiiffi- up illuutiminik pigisamilu allat iluarsartuussinissaannut aningaasalersuinissaanut pi- sariaqarluinnarlutik, kiisalu atuisartut pisiassatigut amer- lanerusunik qinigassaqamis- saannut nioqqutissanik amer- lanemik uninngasuuteqamis- saq qulakkeemiarlugu. Pilersuisoq pillugu immik- kut taaneqassaaq, niuemik- kut aningaasarsiutaanngitsu- ni aningaasaliissutit affai sin- nerlugit nunaqarfmnut isorli- unerusunullu pilersuisussaa- titaanermut atomeqarsimam- mata. Unammilleqatigiinneq akillu Saqqummiunneqarsimavoq KNI akikitsitsinermigut ni- oqqutissanillu qinigassaqar- luartitsinini peqqutigalugu namminersorlutik niuertarfi- utilinnut akornusersuisoq, ta- mannalu pisortanit tapiissutit iluaqutigalugit ingerlanne- qartoq. Tamatumunnga atatillugu erseqqissameqassaaq Inatsi- sartut 1997-imi juni-mi KNI A/S pillugu ileqqoreqqusak- kut aalajangiimmat suliffe- qarfik niuernerpalaartumik tunngaveqarluni ingerlanne- qassasoq. Taamaattumik Ina- tsisartut aalajangigaat eq- quutsinniarlugit ingerlatse- qatigiiffik ingerlammat kia- luunniit uissuummissatigi- sinnaanngilaa. KNI-lli siunertarinngilaa namminersorlutik ingerlatsi- sut equngasumik unammil- lernissai, akerlianilli atuisar- tut akikitsuutitsinemik nioq- qutissanillu qinigassaqartil- luamissaat qulakkeemiarma- gu, soorlulu angusat takutik- kaat, tamanna anguneqarlu- arsinnaavoq aningaasatigut pitsaasunik angusaqaatigalu- ni. Erseqqissameqassaaq Pi- siffik illoqarfinni unammil- lerfiusuni qulini pisiniarfiu- tilik, pisortanit tapiiffigine- qartamanilu akilemeqartann- gimmat. Pilersuisoq eqqarsaatigalu- gu kiffartuussinissamut Namminersornerullutik O- qartussanik isumaqatigiissut tunngavigalugu Inatsisartut aningaasanik akuersissutaan- nit nunaqarfinni isorliuneru- sunilu amigartoorfiusut i- ngerlannerannut akilemeqar- tartoq, kiisalu atortunut ani- ngaasarsorfiunngitsunut ani- ngaasalersuinernut atugassa- nut. Qulaani oqaaseqaatit tun- ngavigalugit neriuutigaarput suliffeqarfiup atugarisaasa paasineqarnissaannut ilapit- tuusiissalluta. Keld Askjær sulijfeqarfissuup pisortaa Når vi forbedrer sportstræ- nernes/-ledernes vilkår, vil børnenes og de unges kon- centration, vilje og indsats gennem sportsudøvelse auto- matisk blive bedre. Der er ingen tvivl om, at det er sundt, både psykisk og fysisk, at dyrke sport.Vi er allesammen, uanset om vi er bøm, unge eller gamle, vi- dende om, hvor godt og sundt det er at dyrke sport. Når børnene og de unge har opnået gode resultater i turneringerne i landet eller i andre lande, føler forældre- ne, og ikke mindst befolknin- gen, en stor stolthed. Som vi for eksempel siger: »Hvem skulle tro, at hun/han blev sådan«. Så er vi stolte som paver. Men der er en ting, som vi ikke skal glemme. Børnene og de unge har i timevis, da- gevis, årevis trænet og atter trænet for at opnå så gode resultater, før de får guld-, sølv- og bronzemedalje om halsen. Trænere/ledere Når vore børn giver os den store glæde glemmer vi ofte trænerne og lederne. Det er dem, der til dagligt arbejder hårdt for at koordi- nere og træne vore bøm og unge, så de kan opnå så gode resultater. Det er dem, vi altid vil have brug for. Vi ved jo allesammen, at det ikke vil gå uden trænere /ledere. Det er dem, der bru- ger meget af deres fritid til at træne, uden af få noget for det. Derfor mener jeg, at det er på tide at give dem en op- muntringspris for indsatsen. Lad os lige kigge på virkelig- heden: - Der er omkring 280 idrætsforeninger i Grønland. - Der er omkring 550 træ- nere/ledere i Grønland. - Trænerne/ledeme bruger i gennemsnittet 6 fridage i forbindelse med mesterska- berne i Grønland, hvor de rejser væk fra arbejdsplad- serne. - Træneren/lederen må hver måned bruge mindst 8- 10 timer for at træne bøm og unge. I dag er der 280 idræts- foreninger, der er tilmeldt som medlemmer i Grønlands Idræts Forbund. Træneme/- ledeme bruger som sagt 8-10 timer månedligt til træning, og bruger desuden 6 fridage i forbindelse med mesterska- ber (uden at få noget for det). Opmuntringspriser i form af penge Derfor mener jeg, at det er på tide at implimentere en ord- ning, der går ud på opmun- tringspriser til trænere/ledere i form af en sum penge. Som vi allerede har set, bruger trænerne/ledeme en stor del af deres fritid, og at mange af dem har familie og børn. For eksempel er der mange, der mister en del af deres ind- komster ved at forlade deres arbejde under GM, når de rejser med børnene. Des- værre er der også nogen, der undlader at tage med børne- ne til mesterskaberne. For det første taber de en hel del penge ved at tage med. For det andet vil deres arbejdsgi- vere ikke give dem lov til at tage med. Også selv om, de har brugt masser af kræfter for at træne børnene. Efter min mening er det på tide, at vi drøfter, hvor man- ge penge, de skal have i op- muntringspris. Dog mener jeg også, at vi bør drøfte, om hjemmestyret skal dække de tabte indkomster, måske i form af dagpenge under rej- serne. Hvor skal vi så hente pen- gene fra? Jeg mener, at man sagtens kan finde pengene i forbin- delse med landstingets for- årssamling. Det afhænger kun af, om Landstinget vil støtte ideen. Jeg støtter selv ideen. Jeg ved jo, at de ikke kun fungerer som trænere /ledere under rejserne. De passer også på, at børnene ikke falder for fristelser som druk, hashrygning og krimi- ninalitet. Børnene er også klar over, at de kan stole på deres trænere. Siumuts landstingskandidat Lars Jørgen Kleist r, Nedsættelse af anpartskapital På ekstraordinær generalforsamling den 30.12.1998 i Tømrer & Snedker Baun & Sørensen ApS, reg.nr. 109.044, Box 160, 3911 Sisimiut, er det besluttet at nedsætte selskabets anpartskapital med nom. kr. 20.000,00 fra nom. kr. 200.000,00 til nom. kr. 180.000,00. Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til anpartshaverne. Udbetaling af selskabets midler sker med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende beløb udgør kr. 3.980.000,00. I medfør af Anpartsselskabslovens § 47, således som den er gældende i Grønland, opfordres selskabets kre- ditorer, som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte kræve deres fordring betalt, til senest 3 måneder fra nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde deres krav over for undertegnede. Nuuk, den 4. januar 1999 advokat henrik hey Aqqusinersuaq 23 Box 510 • 3900 Nuuk Tlf.32 12 52 • Fax 32 58 77 A V. J ASSJ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.