Atuagagdliutit - 26.01.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 26. JANUAR 1999 • 17
KNI qineqqusaamermi
KNI-mi pisortat qullersaat Kjeld Askjær KNI pillugu
oqallinnermi ilanngussarpassuarnut akissuteqarpoq
Hvis sportstrænernes vilkår blev forbedret, ville børns og unges koncentration, vilje og
indsats gennem sportsudøvelse automatisk blive bedre, mener Siumuts landstingskandidat,
Lars Jørgen Kleist.
Vilkårene for ledere indenfor
Sporten bør forbedres
Inatsisartunut qinersinissa-
mut atatillugu politikkikkut
assigiinngitsunit KNI qineq-
qusaamermut ilanngussuun-
neqarpoq, ingerlaannarnis-
saalu naatsorsuutigisariaqa-
ratsigu pisariaqartipparput
politikkikkut oqallinnermi i-
lanngussuunneqartut marlus-
sunik ilisimatitsissuteqarfi-
gissallugit, taamaalilluni tun-
ngaveqarluartumik pineqar-
niassammata.
Namminersor-
tunngorsaaneq
KNI-p namminersortunit i-
ngerlanneqalersinnaanera
KNI-p siulersuisuisa periar-
fissat najoqqutassallu misis-
sorsimavai.
Taama eqqarsaatersomer-
mut tunngaviuvoq naalak-
kersuisut siulittaasuata KNI
A/S-ip 7. maj 1998-imi ataat-
simeersuamerani oqaaseqaa-
tai, namminersortunik inger-
lanneqalernissaanut eqqar-
saatersomermut atatillugu o-
qarmat:
»Namminersortunit inger-
latsilernissamut atatillugu
KNI A/S-ip siulersuisuini su-
liassatut siunniussat naalak-
kersuisut utaqqimaarpaat.
Suliaq naammassippat naa-
lakkersuisut isummissapput
siunissami KNI namminer-
sortunit ingerlanneqalissa-
nersoq.
Naalakkersuisulli isuma-
qarput KNI-mi ingerlatseqa-
tigiiffiit sulisuilu piffissami
takkuttussami eqqissillutik
patajaatsumillu sulisariaqar-
tut KNI-mi ingerlatseqati-
giiffiit niuemikkut tunngavi-
usumik ingerlannera 1997-
imi allanngortinneqamerani.
Taamaattumik piffissami qa-
nittumi KNI Pisiffik-up nam-
minersortunit ingerlanneqa-
lernissaa pissusissamisuus-
sanngilaq.«
Namminersortunngorsaa-
nissamut eqqarsaatit pillugit
siulersuisut sukumiisumik
oqallittarput, makkua isum-
merfigineqarallarlutik:
- Siulersuisut pingaartip-
paat ingerlatseqatigiiffiup
pitsaasumik ingerlajartomera
suli uppernarseqqinneqaral-
lassasoq, kiisalu namminer-
sortunngorsaaneqarsinnaane-
ra sioqqullugu isumannarun-
naarsarnera naammassine-
qassalluni.
- Pilersaarutit siulersuisut
eqqissillutik suliareqqippaat,
suliaqarfiilli ataasiakkaat ag-
guluttorlugit tunineqarnavi-
anngillat.
- Siulersuisut naatsorsuuti-
gaat siunnersuutitik inassuti-
tillu ukiut marluk-pingasut
qaangiuppata tunniussin-
naassallugit.
Namminersortunngorsaa-
soqassagaluarpat eqqarsaati-
gineqanngilaq Pisiffiup pisi-
niarfiutai ataasiakkaat im-
mikkut tunineqamissaat, ki-
siannili piginneqataaffinnik,
aktianik, tuniniaanikkut, taa-
maalilluni annertuumik inger-
latsinerup iluaqutai kiisalu
pisariitsumik aaqqissuunne-
qamera ataannassallutik.
Ataasiakkaarlugit tunisiso-
qassagaluarpat ingerlatseqa-
tigiiffimmik piginnittunut,
Namminersornerullutik O-
qartussat, nalikinninngus-
saaq, atuisartunullu kingune-
qassalluni pisiassat akisune-
rulemeri. Tamakku inuiaqa-
tigiit soqutigisarisinnaanngi-
laat.
Ingerlatseqatigiiffimmut a-
ningaasaliinissamut kikkut
soqutiginnissanersut, pigin-
neqataassutillu qanoq tunini-
arneqarsinnaanersut aalaja-
ngersimasumik oqaaseqarfi-
gissallugit siusippallaaqaaq,
taamaattoqassappalli qular-
nanngitsumik sulisut pigin-
neqataassutinik pisinissaan-
nut periarfissinneqassapput.
Erseqqissaatigineqassaaq
namminersortunngorsaaner-
mut eqqarsaatini taamaallaat
Pisiffik pineqarmat Pilersui-
soq eqqarsaatiginagu.
Danmarkimi
pisiniarfimmik/
pisiniarfinnik
pisisinnaaneq pillugu
Taama isumassarsinermut
tunngaviusoq sulisunut Dan-
markimi ilinniarfiliornissa-
mut isumassarsiaq, taamaa-
lilluni ilinniartitaanermi atu-
agarsomeq suliffimmilu su-
ngiusarnerit ataqatigiissinne-
qarsinnaallutik.
Isumaqarpugut sulisunut i-
sumassarsiorfiullunilu kaju-
missaataassasoq ilinniarner-
mik nalaanni allanik avata-
ngiisilerlutik misiliigunik
misilittagassarsiorlutillu, Ka-
laalllit Nunaannit allaaneru-
suni. Tamanna ilinniartunut
pisortanngortussanullu tama-
nut atuuppoq.
Tamatuma nassatarissavaa
nunami maani ilinniamissa-
mut periarfissat ikilineri, taa-
maattorli ilinniariaatsinut
maanna pioreersunut taper-
taasutut isigineqassalluni.
Erseqqissaatigineqassaaq
maannakkuugallartoq eqqar-
saatersuutaannartut pineqar-
mat, siulersuisunut piginnit-
tunullu, Namminersomerul-
lutik Oqartussanut, saqqum-
miunneqartussaq, eqqarsaa-
tersuutip aalajangersimasu-
mik nassuiameqameranut i-
summertussat.
Qanorluunniit pisoqaralu-
arpat Danmarkimi pisiniar-
finnik pisinissamut siuner-
taassaaq ingerlatseqatigiiffi-
up aningaasaqameranik pit-
sanngorsaanissaq.
Sinneqartoorutinik
atuisameq pillugu
Isornartorsiorneqartarsima-
voq KNI-p ingerlatseqatigiif-
fiisa angusai pitsaavallaar-
mata. Tamatumunnga atatil-
lugu eqqarsaatiginngitsoor-
sinnaanngilarput taamani a-
ngusatta pitsaanngippallaar-
neri sakkortuumik isornar-
torsiorneqarmata.
Ingerlatseqatigiiffiup sin-
neqartoornerani Pisiffik
1997-imi 20 millioner kroni-
nik sinneqartoorpoq, tassa
namminerisamik aningaasaa-
tigisat 8 procentimik pitsan-
ngoriarlutik.
Pilersuisoq ingerlatsinermi
angusarai, sinneqartoorluni
19,7 millioner kronit, nam-
minerisamik aningaasaatigi-
sat 3 procentimik pitsanngo-
riarlutik. Qaavatigut immik-
kut sammisat ilanngaasee-
reerluni 25,8 millioner kroni-
nik isertitsissutaapput. Nam-
minerisamik aningaasaatit
katillugit 6,6 procentimik
pitsanngoriarlutik.
Angusat taakku imminni
naammagisimaarnarput,
aammali ingerlatseqatigiiffi-
up illuutiminik pigisamilu
allat iluarsartuussinissaannut
aningaasalersuinissaanut pi-
sariaqarluinnarlutik, kiisalu
atuisartut pisiassatigut amer-
lanerusunik qinigassaqamis-
saannut nioqqutissanik amer-
lanemik uninngasuuteqamis-
saq qulakkeemiarlugu.
Pilersuisoq pillugu immik-
kut taaneqassaaq, niuemik-
kut aningaasarsiutaanngitsu-
ni aningaasaliissutit affai sin-
nerlugit nunaqarfmnut isorli-
unerusunullu pilersuisussaa-
titaanermut atomeqarsimam-
mata.
Unammilleqatigiinneq
akillu
Saqqummiunneqarsimavoq
KNI akikitsitsinermigut ni-
oqqutissanillu qinigassaqar-
luartitsinini peqqutigalugu
namminersorlutik niuertarfi-
utilinnut akornusersuisoq, ta-
mannalu pisortanit tapiissutit
iluaqutigalugit ingerlanne-
qartoq.
Tamatumunnga atatillugu
erseqqissameqassaaq Inatsi-
sartut 1997-imi juni-mi KNI
A/S pillugu ileqqoreqqusak-
kut aalajangiimmat suliffe-
qarfik niuernerpalaartumik
tunngaveqarluni ingerlanne-
qassasoq. Taamaattumik Ina-
tsisartut aalajangigaat eq-
quutsinniarlugit ingerlatse-
qatigiiffik ingerlammat kia-
luunniit uissuummissatigi-
sinnaanngilaa.
KNI-lli siunertarinngilaa
namminersorlutik ingerlatsi-
sut equngasumik unammil-
lernissai, akerlianilli atuisar-
tut akikitsuutitsinemik nioq-
qutissanillu qinigassaqartil-
luamissaat qulakkeemiarma-
gu, soorlulu angusat takutik-
kaat, tamanna anguneqarlu-
arsinnaavoq aningaasatigut
pitsaasunik angusaqaatigalu-
ni.
Erseqqissameqassaaq Pi-
siffik illoqarfinni unammil-
lerfiusuni qulini pisiniarfiu-
tilik, pisortanit tapiiffigine-
qartamanilu akilemeqartann-
gimmat.
Pilersuisoq eqqarsaatigalu-
gu kiffartuussinissamut
Namminersornerullutik O-
qartussanik isumaqatigiissut
tunngavigalugu Inatsisartut
aningaasanik akuersissutaan-
nit nunaqarfinni isorliuneru-
sunilu amigartoorfiusut i-
ngerlannerannut akilemeqar-
tartoq, kiisalu atortunut ani-
ngaasarsorfiunngitsunut ani-
ngaasalersuinernut atugassa-
nut.
Qulaani oqaaseqaatit tun-
ngavigalugit neriuutigaarput
suliffeqarfiup atugarisaasa
paasineqarnissaannut ilapit-
tuusiissalluta.
Keld Askjær
sulijfeqarfissuup pisortaa
Når vi forbedrer sportstræ-
nernes/-ledernes vilkår, vil
børnenes og de unges kon-
centration, vilje og indsats
gennem sportsudøvelse auto-
matisk blive bedre.
Der er ingen tvivl om, at
det er sundt, både psykisk og
fysisk, at dyrke sport.Vi er
allesammen, uanset om vi er
bøm, unge eller gamle, vi-
dende om, hvor godt og
sundt det er at dyrke sport.
Når børnene og de unge
har opnået gode resultater i
turneringerne i landet eller i
andre lande, føler forældre-
ne, og ikke mindst befolknin-
gen, en stor stolthed. Som vi
for eksempel siger: »Hvem
skulle tro, at hun/han blev
sådan«. Så er vi stolte som
paver.
Men der er en ting, som vi
ikke skal glemme. Børnene
og de unge har i timevis, da-
gevis, årevis trænet og atter
trænet for at opnå så gode
resultater, før de får guld-,
sølv- og bronzemedalje om
halsen.
Trænere/ledere
Når vore børn giver os den
store glæde glemmer vi ofte
trænerne og lederne.
Det er dem, der til dagligt
arbejder hårdt for at koordi-
nere og træne vore bøm og
unge, så de kan opnå så gode
resultater. Det er dem, vi
altid vil have brug for. Vi
ved jo allesammen, at det
ikke vil gå uden trænere
/ledere. Det er dem, der bru-
ger meget af deres fritid til at
træne, uden af få noget for
det.
Derfor mener jeg, at det er
på tide at give dem en op-
muntringspris for indsatsen.
Lad os lige kigge på virkelig-
heden:
- Der er omkring 280
idrætsforeninger i Grønland.
- Der er omkring 550 træ-
nere/ledere i Grønland.
- Trænerne/ledeme bruger
i gennemsnittet 6 fridage i
forbindelse med mesterska-
berne i Grønland, hvor de
rejser væk fra arbejdsplad-
serne.
- Træneren/lederen må
hver måned bruge mindst 8-
10 timer for at træne bøm og
unge. I dag er der 280 idræts-
foreninger, der er tilmeldt
som medlemmer i Grønlands
Idræts Forbund. Træneme/-
ledeme bruger som sagt 8-10
timer månedligt til træning,
og bruger desuden 6 fridage i
forbindelse med mesterska-
ber (uden at få noget for det).
Opmuntringspriser i
form af penge
Derfor mener jeg, at det er på
tide at implimentere en ord-
ning, der går ud på opmun-
tringspriser til trænere/ledere
i form af en sum penge. Som
vi allerede har set, bruger
trænerne/ledeme en stor del
af deres fritid, og at mange af
dem har familie og børn. For
eksempel er der mange, der
mister en del af deres ind-
komster ved at forlade deres
arbejde under GM, når de
rejser med børnene. Des-
værre er der også nogen, der
undlader at tage med børne-
ne til mesterskaberne. For
det første taber de en hel del
penge ved at tage med. For
det andet vil deres arbejdsgi-
vere ikke give dem lov til at
tage med. Også selv om, de
har brugt masser af kræfter
for at træne børnene.
Efter min mening er det på
tide, at vi drøfter, hvor man-
ge penge, de skal have i op-
muntringspris. Dog mener
jeg også, at vi bør drøfte, om
hjemmestyret skal dække de
tabte indkomster, måske i
form af dagpenge under rej-
serne.
Hvor skal vi så hente pen-
gene fra?
Jeg mener, at man sagtens
kan finde pengene i forbin-
delse med landstingets for-
årssamling. Det afhænger
kun af, om Landstinget vil
støtte ideen. Jeg støtter selv
ideen. Jeg ved jo, at de ikke
kun fungerer som trænere
/ledere under rejserne. De
passer også på, at børnene
ikke falder for fristelser som
druk, hashrygning og krimi-
ninalitet. Børnene er også
klar over, at de kan stole på
deres trænere.
Siumuts landstingskandidat
Lars Jørgen Kleist
r,
Nedsættelse af anpartskapital
På ekstraordinær generalforsamling den 30.12.1998 i
Tømrer & Snedker Baun & Sørensen ApS, reg.nr.
109.044, Box 160, 3911 Sisimiut, er det besluttet at
nedsætte selskabets anpartskapital med nom. kr.
20.000,00 fra nom. kr. 200.000,00 til nom. kr.
180.000,00.
Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til udbetaling til
anpartshaverne.
Udbetaling af selskabets midler sker med et højere
beløb end nedsættelsesbeløbet. Det overskydende
beløb udgør kr. 3.980.000,00.
I medfør af Anpartsselskabslovens § 47, således som
den er gældende i Grønland, opfordres selskabets kre-
ditorer, som i anledning af kapitalnedsættelsen måtte
kræve deres fordring betalt, til senest 3 måneder fra
nærværende proklamas bekendtgørelse at anmelde
deres krav over for undertegnede.
Nuuk, den 4. januar 1999
advokat
henrik hey
Aqqusinersuaq 23
Box 510 • 3900 Nuuk
Tlf.32 12 52 • Fax 32 58 77
A
V.
J
ASSJ FOTO-ARKIV: AG