Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 18

18 -TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Illorput 69 kiassaatilerlugit
Ataani atsiortunga Inatsisar-
tunut qinigassanngortinninni
pingartillugu taarusuppara
nunaqarfinni nammineerlutik
illuliat siulliit skibsovn-inik
kissarsuuteqartut taarsigas-
sarsinikkut oliefyr-inik taar-
siisinnaalersinnissaannik i-
natsisitigut periarfissiisoqar-
nissaa.
Nunaqarfinni 1970-ikkut
ingerlaneranni nammineerlu-
tik illuliat »Illorput 69« sa-
naartomeqalernerat nunaqar-
fimmiunut iluaqutaasimaqaat
nunaqarfimmiiginnarnissa-
mullu ilaatigut tunngavilii-
suusimallutik.
Qujanartumik massakkut
»Illorput 2000« ukiunut
2000-inut pulannginnitsinni
sanaartoneqarnissat angusi-
mavarput malugusukkunna-
qaallu taamaattumik illulior-
tut oliefyr-inik atortulersuk-
kanik sanaartuleramik. Siul-
liullugillu sanaartorneqartut
»Illorput 69«-inik sanaartor-
simasut kiassamiamerup tu-
ngaatigut atugarissaannge-
qaat skibsovn-it ilaatigut mi-
kisuararsuit atortoralugit i-
ngerlammata.
Nunaqarfimmiut ataatsi-
meersuartinneqartarneranni
arlalinni peqataasarnitsinni
illuliat siulliit tamakkua kias-
sarnerisa tungaasigut iluar-
seeqqusiuamerugaluit taper-
sersortarsimagaluaqaagut
politikerinilli tapersersuisu-
nik tutsiuttoqanngisaannarsi-
mavoq.
Illut tamakku atortussat a-
kuerisat atorlugit sanaartu-
gaapput, inuisa naammassi-
gaangatigit akuerineqartar-
put kisiannili sooq oliefyr-
inik pisaarsinnaanerinut taar-
sigassarsinikkut akuerine-
qanngittuassappat, ikuallat-
toornissamulli aarleriname-
rujussuit atoqquneqaannarlu-
tik.
Paasiniaanikkut paasisi-
mavara inatsisitigut periar-
fissiisoqarsimannginnera
pissutigalugu akuerineqar-
sinnaanngitsut. Tamanna a-
jorpoq inatsisiliornikut BSU
aqqutigalugu kiassaatit taar-
sersornissaannut taarsigas-
sarsisinnaalernissaq anguni-
artariaqarluinnarpoq ullu-
mikkullu politikerit aningaa-
saliisartut eqqumaffiginngi-
laat. Oqartoqaannartarporli
illut imatut amerlatigisut pi-
lersippagut sinnera imminiik.
Ullumikkut illoqarfinni i-
nissiat siusinnerusukkut sa-
naartorneqarsimasut naala-
gaaffimmut aserfallatsaaline-
risa ilai akileqquneqarput sa-
naartorsimaneq naalagaaf-
fimmiimmat. »Illorput 69«-
inik sanaartorsimaneq Ka-
laallit Inatsisartuinit akisus-
saaffigineqarpoq aserfallat-
saalinerinullu aningaasalee-
qataasariaqarlutik.
Efraim Olsen, Kangaamiut
Siumut sinnerlugu qinigas-
sanngortittoq
Oliefyr til Illorput 69
Undertegnede kandidat for
Siumut synes det er vigtigt,
at der lovmæssigt åbnes mu-
lighed for at tage lån til ud-
skiftning af de skibsovne, der
er installeret i de ældre selv-
byggerhuse.
Inuit Ataqatigiit synes, at det
er vigtigt og er på tide, at
man udskifter udtjente reje-
kutter og andre fartøjer, der
bruges til kystnært fiskeri.
Inuit Ataqatigiit mener desu-
den, at man skal stoppe med
at reducere fiskefartøjer.
Finansiering til udskift-
ning af fiskefartøjer skal
politisk ordnes således, at der
gives lige vilkår til alle. Der
er fiskere, der optager dyre
lån gennem pengeinstitutter,
mens andre får ESU.
Større kvoter til kystnært
fiskeri
Inuit Ataqatigiit synes også,
at det er vigtigt, at der revur-
deres hvor meget der skal
gives rejekvoter til havfiske-
ri og kystnært fiskeri, således
der give bedre muligheder
for fiskerne og skabes flere
arbejdspladser.
Sagt på en anden måde
foreslår IA, at det er nødven-
digt at der gives flere kvoter
til kystnært rejefiskeri.
Betingelser til
fiskerilicenser
Inuit Ataqatigiit har fra for
længe siden anstrengt sig for
at give besætningsmedlem-
merne på havtrawleme bedre
vilkår. Gennem årene har
besætningsmedlemmer .gen-
nem flere interessegrupper
forgæves arbejdet på det.
Derfor mener Inuit Ataqati-
De selvbyggerhuse »Illor-
put 69«, der blev bygget i
1970’eme har været til stor
gavn for bygdebeboeme, og
de har også har været med til
at danne grundlag for, at man
blev i bygderne.
giit, at det er nødvendigt, at
der gennem betingelser til
fiskerilicenser gives bedre
vilkår mellem besætnings-
medlemmer og rederier.
IA har altid arbejdet for at
opnå, at de hjemmehørende
skal prioriteres i Royal
Greenlands trawlere, med
hensyn til besætning på dæk
og bro. IA vil endnu engang
påpege, at der ellers er mu-
ligheder for, at besætning på
dæk og bro i Royal Green-
lands trawlere alle er hjem-
mehørende, og skal arbejdes
intensivt for at opnå det,
blandt andet give grønlænde-
re mulighed for at komme på
de forskellige kurser.
Der skal i hellefiskeområ-
deme gives fiskere fra andre
dele af landet ret til at fiske
efter hellefisk, men der skal
naturligvis etableres en god
koordinering af indhandlingen.
Alternative fiskearter
IA vil opnå, at der undersø-
ges marked for hajer, andre
fiskearter og skaldyr, og fo-
retages forsøgsfiskeri.
Vi fra IA's side mener, at
det er nødvendigt, at der
gives mulighed for at anskaf-
fe sig større og bedre fartøjer
til krabbefiskeri på andelsba-
sis.
Kandidater for IA
Alfred Jakobsen og
Peter Davidsen
Heldigvis er der her til ind-
gangen til det næste årtusin-
de opstået mulighed for at
bygge »Illorput 2000«, og
man glæder sig på de »ny-
byggeres« vegne, som har
fået installeret oliefyr. De,
der har bygget »Illorput 69«
har store problemer og er
dårligt stillede med opvarm-
ning, da der i mange tilfælde
er installeret alt for små
skibsovne.
Når der har været bygde-
konferencer, har vi gentagne
gange støttet forslag om, at
disse ældre huse får bedre
opvarmning, men der kom-
mer aldrig tilkendegivelser
fra politisk side.
Disse huse er godkendt
med hensyn til byggemateri-
el, og bliver godkendt når
selvbyggerne er færdige med
dem, men hvorfor skal de
fortsat nægtes lån til at instal-
lere oliefyr, men bliver til
stadighed nødt til at bruge de
brandfarlige skibsovne.
Efter de undersøgelser jeg
har foretaget, har de ikke
mulighed for at få lov til at
optage lån, da der lovgiv-
ningsmæssigt ikke gives
muligheder. Det er uaccepta-
belt, hvorfor der gennem
BSU burde gives mulighed
for at optage lån for at ud-
skifte skibsovenene, og poli-
tikere, der giver bevillinger-
ne er ikke opmærksomme på
problemet. De er bare stolte
over at sige, at de har fået
bygget så og så mange huse,
så skidt med resten.
I dag vil man have staten
til at medfinansiere renove-
ring af boligblokke i byerne,
da de er bygget af staten.
Byggeri af »Illorput 69« er
Landstinget ansvarsområde,
som således bør være med til
at finansiere renoveringerne.
Efraim Olsen, Kangaamiut
Kandidat for Siumut
Lige ret til
fiskeri overalt
Nunaqarfinni nammineerlutik illuliat siulliit skibsovn-inik kissarsuuteqartut taarsigassarsi-
nikkut oliefyr-inik taarsiisinnaalersinnissaannik inatsisitigut periarfissiisoqartariaqarpoq,
Efraim Olsen, Siumut sinnerlugu Kangaamiuniit qinigassanngortittoq isumaqarpoq.
Der bør lovmæssigt åbnes mulighed for at tage lån til udskiftning af de skibsovne, der er
installeret i de ældre selvbyggerhuse, mener Efraim Olsen, der er Siumuts kandidat fra
Kangaamiut.
ninniarfiit nunatsinniiginnarlik
Peqqinnissamut Ilinniarfik,
Tusagassiornermut Ilinniar-
fik aamma Ilisimatusarfik
tassaapput ilinniarfit ilinniar-
nerup ilaani nunani allani
ingerlanneqarsinnaasut,
soorlu ilinniamerup naanga-
jalernerani.
Peqqissaasunngomiat
Ilaasa naluneqangitsutut atu-
arnermi ilamininngua, tassa
qaammatini marlunni Dan-
markimi psykiatri-rtarput,
tamannalu annertusarneqar-
sinnaavoq. Pissutigalugu
massakkut peqqinnissaqar-
fimmi sulisunik ima amigaa-
teqartoqartigaaq allaat ilaati-
gut ilinniartut piffissaqarfi-
gineqarneq ajupajaartarlutik,
tamakkulu pisinnaasanik
ilaatigut killilimmik tunniu-
sisarlutik, ilaatigut angusin-
ngitsoortitsinernik kingune-
qartitsisarsinnaallutik. Ta-
mannalu piaartumik aaqqiif-
figisariaqarpoq, ilinniartut
ilinnialersussallu ajunngin-
nerpaamik angusaqaqqullu-
git-
Ilinniartut / ilinniartitsisut
suleqatigiilluarnerisigut su-
liffimmik misiliineq (prak-
tik) takorloomeqarsinnaavoq
qaammatit marluinnaanngit-
sut misilinneqarsinnaasoq.
Tusagassiortunngomiat
Tusagassiortunngomiarlutik
ilinniartut angalasarnerat
aamma assigiinngilaq, isu-
maqarpungali ilinniakkamik
ingerlatsinermut aqqutissat
ilagisariaqaraat, tassa nuna-
nut allanut suliffimmik mi-
siliiartorneq atuarnertalik.
Tamannalu pisinnaassaaq a-
tuamerup naangajalernerani.
Soorunalumi ilinniartut ilin-
niartitsisullu peqatigalugit
ajunnginnerpaaq unammil-
lersinnaalluamerpaarlu tusa-
gassiortoq nammattagagis-
saartoq pilersissinnaaqqullu-
gu-
Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfimmi ilinniartut
(bachelor) ilinniameq aalaja-
ngersimasoq naareeraanga-
mikku, nunai allani ilinniaq-
qittariaqarput! Tamatumani
anguneqarsinnaammat inuit
suli siammasissumik ilinnia-
gaqarsimasut, periutsit assi-
giinngitsunik, takullugillu
misilittagaqarfigilissammas-
suk.
Ilisimatusartut uterunik u-
kiut marluk tamatuma ki-
ngorna sumiluunniit nunar-
suarmit periutsit nutaat ma-
linnaaffigereerlugit, nam-
mattagarissaarlutik nunatsin-
ni ingerlasinnaalissagaluar-
put periuseq suli nutaajune-
rit.
Tassaasinnaalluni siunis-
sami namminersulivinnissa-
mut aqqutaalluarsinnaasut
sakkuusinnaalluartullu ilaat.
Qulaani ilinniarfiit taa-
neqartut tamarmik nunatsin-
niiginnamissaat pinngitsoor-
neqarsinnaanngilaq! Sulili
angusat pitsaanerussappata
isumaqarpunga nunani allani
atuamermik nangitsineq am-
maaffigineqartariaqartoq.
Karen Banke Petersen
Siumut sinnerlugu
qineqqusaartoq
Uddannelserne skal blive i Grønland
Sundhedsplejerskeuddannel-
se, Journalistuddannelse og
Ilisimatusarfik er nogle af de
uddannelser, der kan foregå i
andre land, for eksempel i
slutningen af uddannelsen.
Sygeplej erskeuddannelse
Som bekendt kommer man
på to måneders ophold i Dan-
mark for at lære om psykia-
tri, men det skal udbygges.
Der er så megen mangel på
arbejdskraft i sundhedsvæse-
net, at man i mange tilfælde
ikke har tid til eleverne, og
der er begrænsede mulighe-
der at give viden fra sig, og
kan resultere i, at nogle bes-
tår ikke eksamen. Det skal
der snarest gøres noget ved,
hvis elever og kommende
elever skal få noget ud af
uddannelsen.
Elever / lærere kan i sam-
arbejde arbejde for, at prak-
tiktiden ikke kun varer i to
måneder.
Journalistuddannelsen
Der er heller ikke ens regler
for journalistelevers mulig-
heder for at rejse ud, og jeg
synes at det bør være en af
vejene til uddannelse, hvor
de opholder sig i udlandet
som praktikanter inkluderet
undervisning. Det kunne ske
i slutningen af uddannelsen.
Man kan i samråd med elever
og lærere skabe denne mu-
lighed, for at journalisten kan
få den bedste og mere kon-
kurrencedygtig baggrund.
Ilisimatusarfik
Eleverne på universitetet
(bachelor) skal have mulig-
hed for at videreuddanne sig
i udlandet, når de har været
under uddannelse i en vis tid!
Således kan man opnå en
mere bred uddannelse, når de
har fået kendskab til andre
systemer og har fået erfaring.
Når de studerende har
været ude i den store verden
med ny viden, kan de med
god baggrund arbejde i
Grønland med nye systemer.
Der er således også god
mulighed og vejen for at
benytte sig af dem til Grøn-
lands selvstændighed engang
i fremtiden.
Man kan ikke komme
udenom, at ovennævnte ud-
dannelser skal foregå i Grøn-
land! Men hvis der opnås
bedre resultater skal man
åbne muligheder for at man
kan videreuddanne sig i ud-
landet.
Karen Banke Petersen
Kandidat for Siumut
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN