Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 18
18 -TIRSDAG 26. JANUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Illorput 69 kiassaatilerlugit Ataani atsiortunga Inatsisar- tunut qinigassanngortinninni pingartillugu taarusuppara nunaqarfinni nammineerlutik illuliat siulliit skibsovn-inik kissarsuuteqartut taarsigas- sarsinikkut oliefyr-inik taar- siisinnaalersinnissaannik i- natsisitigut periarfissiisoqar- nissaa. Nunaqarfinni 1970-ikkut ingerlaneranni nammineerlu- tik illuliat »Illorput 69« sa- naartomeqalernerat nunaqar- fimmiunut iluaqutaasimaqaat nunaqarfimmiiginnarnissa- mullu ilaatigut tunngavilii- suusimallutik. Qujanartumik massakkut »Illorput 2000« ukiunut 2000-inut pulannginnitsinni sanaartoneqarnissat angusi- mavarput malugusukkunna- qaallu taamaattumik illulior- tut oliefyr-inik atortulersuk- kanik sanaartuleramik. Siul- liullugillu sanaartorneqartut »Illorput 69«-inik sanaartor- simasut kiassamiamerup tu- ngaatigut atugarissaannge- qaat skibsovn-it ilaatigut mi- kisuararsuit atortoralugit i- ngerlammata. Nunaqarfimmiut ataatsi- meersuartinneqartarneranni arlalinni peqataasarnitsinni illuliat siulliit tamakkua kias- sarnerisa tungaasigut iluar- seeqqusiuamerugaluit taper- sersortarsimagaluaqaagut politikerinilli tapersersuisu- nik tutsiuttoqanngisaannarsi- mavoq. Illut tamakku atortussat a- kuerisat atorlugit sanaartu- gaapput, inuisa naammassi- gaangatigit akuerineqartar- put kisiannili sooq oliefyr- inik pisaarsinnaanerinut taar- sigassarsinikkut akuerine- qanngittuassappat, ikuallat- toornissamulli aarleriname- rujussuit atoqquneqaannarlu- tik. Paasiniaanikkut paasisi- mavara inatsisitigut periar- fissiisoqarsimannginnera pissutigalugu akuerineqar- sinnaanngitsut. Tamanna a- jorpoq inatsisiliornikut BSU aqqutigalugu kiassaatit taar- sersornissaannut taarsigas- sarsisinnaalernissaq anguni- artariaqarluinnarpoq ullu- mikkullu politikerit aningaa- saliisartut eqqumaffiginngi- laat. Oqartoqaannartarporli illut imatut amerlatigisut pi- lersippagut sinnera imminiik. Ullumikkut illoqarfinni i- nissiat siusinnerusukkut sa- naartorneqarsimasut naala- gaaffimmut aserfallatsaaline- risa ilai akileqquneqarput sa- naartorsimaneq naalagaaf- fimmiimmat. »Illorput 69«- inik sanaartorsimaneq Ka- laallit Inatsisartuinit akisus- saaffigineqarpoq aserfallat- saalinerinullu aningaasalee- qataasariaqarlutik. Efraim Olsen, Kangaamiut Siumut sinnerlugu qinigas- sanngortittoq Oliefyr til Illorput 69 Undertegnede kandidat for Siumut synes det er vigtigt, at der lovmæssigt åbnes mu- lighed for at tage lån til ud- skiftning af de skibsovne, der er installeret i de ældre selv- byggerhuse. Inuit Ataqatigiit synes, at det er vigtigt og er på tide, at man udskifter udtjente reje- kutter og andre fartøjer, der bruges til kystnært fiskeri. Inuit Ataqatigiit mener desu- den, at man skal stoppe med at reducere fiskefartøjer. Finansiering til udskift- ning af fiskefartøjer skal politisk ordnes således, at der gives lige vilkår til alle. Der er fiskere, der optager dyre lån gennem pengeinstitutter, mens andre får ESU. Større kvoter til kystnært fiskeri Inuit Ataqatigiit synes også, at det er vigtigt, at der revur- deres hvor meget der skal gives rejekvoter til havfiske- ri og kystnært fiskeri, således der give bedre muligheder for fiskerne og skabes flere arbejdspladser. Sagt på en anden måde foreslår IA, at det er nødven- digt at der gives flere kvoter til kystnært rejefiskeri. Betingelser til fiskerilicenser Inuit Ataqatigiit har fra for længe siden anstrengt sig for at give besætningsmedlem- merne på havtrawleme bedre vilkår. Gennem årene har besætningsmedlemmer .gen- nem flere interessegrupper forgæves arbejdet på det. Derfor mener Inuit Ataqati- De selvbyggerhuse »Illor- put 69«, der blev bygget i 1970’eme har været til stor gavn for bygdebeboeme, og de har også har været med til at danne grundlag for, at man blev i bygderne. giit, at det er nødvendigt, at der gennem betingelser til fiskerilicenser gives bedre vilkår mellem besætnings- medlemmer og rederier. IA har altid arbejdet for at opnå, at de hjemmehørende skal prioriteres i Royal Greenlands trawlere, med hensyn til besætning på dæk og bro. IA vil endnu engang påpege, at der ellers er mu- ligheder for, at besætning på dæk og bro i Royal Green- lands trawlere alle er hjem- mehørende, og skal arbejdes intensivt for at opnå det, blandt andet give grønlænde- re mulighed for at komme på de forskellige kurser. Der skal i hellefiskeområ- deme gives fiskere fra andre dele af landet ret til at fiske efter hellefisk, men der skal naturligvis etableres en god koordinering af indhandlingen. Alternative fiskearter IA vil opnå, at der undersø- ges marked for hajer, andre fiskearter og skaldyr, og fo- retages forsøgsfiskeri. Vi fra IA's side mener, at det er nødvendigt, at der gives mulighed for at anskaf- fe sig større og bedre fartøjer til krabbefiskeri på andelsba- sis. Kandidater for IA Alfred Jakobsen og Peter Davidsen Heldigvis er der her til ind- gangen til det næste årtusin- de opstået mulighed for at bygge »Illorput 2000«, og man glæder sig på de »ny- byggeres« vegne, som har fået installeret oliefyr. De, der har bygget »Illorput 69« har store problemer og er dårligt stillede med opvarm- ning, da der i mange tilfælde er installeret alt for små skibsovne. Når der har været bygde- konferencer, har vi gentagne gange støttet forslag om, at disse ældre huse får bedre opvarmning, men der kom- mer aldrig tilkendegivelser fra politisk side. Disse huse er godkendt med hensyn til byggemateri- el, og bliver godkendt når selvbyggerne er færdige med dem, men hvorfor skal de fortsat nægtes lån til at instal- lere oliefyr, men bliver til stadighed nødt til at bruge de brandfarlige skibsovne. Efter de undersøgelser jeg har foretaget, har de ikke mulighed for at få lov til at optage lån, da der lovgiv- ningsmæssigt ikke gives muligheder. Det er uaccepta- belt, hvorfor der gennem BSU burde gives mulighed for at optage lån for at ud- skifte skibsovenene, og poli- tikere, der giver bevillinger- ne er ikke opmærksomme på problemet. De er bare stolte over at sige, at de har fået bygget så og så mange huse, så skidt med resten. I dag vil man have staten til at medfinansiere renove- ring af boligblokke i byerne, da de er bygget af staten. Byggeri af »Illorput 69« er Landstinget ansvarsområde, som således bør være med til at finansiere renoveringerne. Efraim Olsen, Kangaamiut Kandidat for Siumut Lige ret til fiskeri overalt Nunaqarfinni nammineerlutik illuliat siulliit skibsovn-inik kissarsuuteqartut taarsigassarsi- nikkut oliefyr-inik taarsiisinnaalersinnissaannik inatsisitigut periarfissiisoqartariaqarpoq, Efraim Olsen, Siumut sinnerlugu Kangaamiuniit qinigassanngortittoq isumaqarpoq. Der bør lovmæssigt åbnes mulighed for at tage lån til udskiftning af de skibsovne, der er installeret i de ældre selvbyggerhuse, mener Efraim Olsen, der er Siumuts kandidat fra Kangaamiut. ninniarfiit nunatsinniiginnarlik Peqqinnissamut Ilinniarfik, Tusagassiornermut Ilinniar- fik aamma Ilisimatusarfik tassaapput ilinniarfit ilinniar- nerup ilaani nunani allani ingerlanneqarsinnaasut, soorlu ilinniamerup naanga- jalernerani. Peqqissaasunngomiat Ilaasa naluneqangitsutut atu- arnermi ilamininngua, tassa qaammatini marlunni Dan- markimi psykiatri-rtarput, tamannalu annertusarneqar- sinnaavoq. Pissutigalugu massakkut peqqinnissaqar- fimmi sulisunik ima amigaa- teqartoqartigaaq allaat ilaati- gut ilinniartut piffissaqarfi- gineqarneq ajupajaartarlutik, tamakkulu pisinnaasanik ilaatigut killilimmik tunniu- sisarlutik, ilaatigut angusin- ngitsoortitsinernik kingune- qartitsisarsinnaallutik. Ta- mannalu piaartumik aaqqiif- figisariaqarpoq, ilinniartut ilinnialersussallu ajunngin- nerpaamik angusaqaqqullu- git- Ilinniartut / ilinniartitsisut suleqatigiilluarnerisigut su- liffimmik misiliineq (prak- tik) takorloomeqarsinnaavoq qaammatit marluinnaanngit- sut misilinneqarsinnaasoq. Tusagassiortunngomiat Tusagassiortunngomiarlutik ilinniartut angalasarnerat aamma assigiinngilaq, isu- maqarpungali ilinniakkamik ingerlatsinermut aqqutissat ilagisariaqaraat, tassa nuna- nut allanut suliffimmik mi- siliiartorneq atuarnertalik. Tamannalu pisinnaassaaq a- tuamerup naangajalernerani. Soorunalumi ilinniartut ilin- niartitsisullu peqatigalugit ajunnginnerpaaq unammil- lersinnaalluamerpaarlu tusa- gassiortoq nammattagagis- saartoq pilersissinnaaqqullu- gu- Ilisimatusarfik Ilisimatusarfimmi ilinniartut (bachelor) ilinniameq aalaja- ngersimasoq naareeraanga- mikku, nunai allani ilinniaq- qittariaqarput! Tamatumani anguneqarsinnaammat inuit suli siammasissumik ilinnia- gaqarsimasut, periutsit assi- giinngitsunik, takullugillu misilittagaqarfigilissammas- suk. Ilisimatusartut uterunik u- kiut marluk tamatuma ki- ngorna sumiluunniit nunar- suarmit periutsit nutaat ma- linnaaffigereerlugit, nam- mattagarissaarlutik nunatsin- ni ingerlasinnaalissagaluar- put periuseq suli nutaajune- rit. Tassaasinnaalluni siunis- sami namminersulivinnissa- mut aqqutaalluarsinnaasut sakkuusinnaalluartullu ilaat. Qulaani ilinniarfiit taa- neqartut tamarmik nunatsin- niiginnamissaat pinngitsoor- neqarsinnaanngilaq! Sulili angusat pitsaanerussappata isumaqarpunga nunani allani atuamermik nangitsineq am- maaffigineqartariaqartoq. Karen Banke Petersen Siumut sinnerlugu qineqqusaartoq Uddannelserne skal blive i Grønland Sundhedsplejerskeuddannel- se, Journalistuddannelse og Ilisimatusarfik er nogle af de uddannelser, der kan foregå i andre land, for eksempel i slutningen af uddannelsen. Sygeplej erskeuddannelse Som bekendt kommer man på to måneders ophold i Dan- mark for at lære om psykia- tri, men det skal udbygges. Der er så megen mangel på arbejdskraft i sundhedsvæse- net, at man i mange tilfælde ikke har tid til eleverne, og der er begrænsede mulighe- der at give viden fra sig, og kan resultere i, at nogle bes- tår ikke eksamen. Det skal der snarest gøres noget ved, hvis elever og kommende elever skal få noget ud af uddannelsen. Elever / lærere kan i sam- arbejde arbejde for, at prak- tiktiden ikke kun varer i to måneder. Journalistuddannelsen Der er heller ikke ens regler for journalistelevers mulig- heder for at rejse ud, og jeg synes at det bør være en af vejene til uddannelse, hvor de opholder sig i udlandet som praktikanter inkluderet undervisning. Det kunne ske i slutningen af uddannelsen. Man kan i samråd med elever og lærere skabe denne mu- lighed, for at journalisten kan få den bedste og mere kon- kurrencedygtig baggrund. Ilisimatusarfik Eleverne på universitetet (bachelor) skal have mulig- hed for at videreuddanne sig i udlandet, når de har været under uddannelse i en vis tid! Således kan man opnå en mere bred uddannelse, når de har fået kendskab til andre systemer og har fået erfaring. Når de studerende har været ude i den store verden med ny viden, kan de med god baggrund arbejde i Grønland med nye systemer. Der er således også god mulighed og vejen for at benytte sig af dem til Grøn- lands selvstændighed engang i fremtiden. Man kan ikke komme udenom, at ovennævnte ud- dannelser skal foregå i Grøn- land! Men hvis der opnås bedre resultater skal man åbne muligheder for at man kan videreuddanne sig i ud- landet. Karen Banke Petersen Kandidat for Siumut ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.