Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 22

Atuagagdliutit - 26.01.1999, Side 22
22 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999 ATU AG AG DU UTIT Et valg uden alternativ Det kommende landstingsvalg den 16. februar er både et valg i tide og uden et særligt alternativ, hvis man skal vurdere det lidt fra sidelinien Ny valglov og borgmestrene Valgets største joker synes at være den nye valglov, der gør hele landet til en kreds. Man kan kun håbe på, at det medfører, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil do- minere i Landstinget fremo- ver. Det vil næsten ikke være til at bære igen at skulle høre på landstingspolitikere, der også er borgmestre i deres hjemby, nævne byen i hver- anden sætning, uanset hvil- ken politisk problemstilling, der er til debat. Partierne bør i øvrigt ser- iøst diskutere og for vælger- ne fremlægge deres holdnin- ger til dobbeltmandater. Man kan med de senere års udvi- delse af landstingsarbejdet, både i og udenfor samlinger- ne, diskutere, om det er fore- neligt både at være lands- tingsmedlem og borgmester. Jeg tvivler stærkt på det, ikke kun for at undgå et “borgmesterlandsting”, men på grund af den tid og de res- sourcer, man nødvendigvis er nødt til at lægge i lands- tingsarbejdet, hvis det virke- lig skal være seriøst. Atassut Atassut, juniorpartneren i den nuværende landstyreko- alition ser ud til, i følge den eneste meningsmåling, der er lavet, at skulle miste stem- mer. Uroen om Jonny Henrik- sen og til dels om den i Dan- mark umådeligt populære Ellen Kristensen, har nok ikke bidraget til en klarhed om partiets linie. Der har været tale om at danne et nyt parti, eventuelt et kandidat- forbund, der skulle stille op ved det kommende lands- tingsvalg. At det ikke har medført eksklusion fra Atassut er ikke kun svært at forstå, men har også givet et indtryk at et parti, der er delt. Med en svag ledelse, der ikke har kunnet kalde tropperne til orden. Det hjælper heller ikke, at Atassuts to landsstyremed- lemmer indtil for nylig førte Oqaatsit Ataatsit Inuiattut nammineq piginnaasagut tunngavigalugit inuiaqatigiit piorsaneqartariaqarput Tassami Inuusuttut Ataqati- tuussinerunersoq giit tunngaviusumik anguni- agaraarput nunap massuma iluani atugassarititaasut kil- leqaqisut sapinngisamik inu- iaqatigiinnut iluaqutaanis- saat. Tassani inuttut inuiaqatigi- ittullu anersaakkut timikkul- lu pisuussutsitta, nukittoqqu- titta sanngeequtittalu naligi- innerusumik atomeqarlutillu piorsaavigineqarnissaat qiti- utinneqartariaqarluni. Ullumikkut politikkikkut apeqqutinngorsimavoq nali- lersortariaqalersimalluni, ilu- mut pisortatigut sullinneqar- nerput aammalu kiffartuun- neqarnerput inuiannut uagu- tsinnut taama akisutigisoq pisariaqartinnerlutigu, taa- malu Inuusuttut Ataqatigiin- nut apeqqutinngorsimavoq ullumikkut pisortatigut kif- fartuunneqarnerput ilumut inuiannut uagutsinnut kiffar- PROKLAMA Alle og enhver der har noget at for- dre. i boet efter Frederik Isaksen, cpr. nr. 241136-1619, boende 3919 Alluitsup-paa, der afgik ved døden den 3/12-94 opfordres herved til med 6 måneder varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor kredsretten i Qaqortoq, 3920 Qaqortoq, der har taget boet under offentlig skiftebehandling. Med samme varsel indkaldes afdø- des arvinger. Proklamet er præklusivt for kredi- torer Kredsdommeren i Qaqortoq Den 11. januar 1999. NALUNAARUT Kikkulluunniit Frederik Isaksen, cpr. nr. 241136-1619, Alluitsup- paa, pigisaanik pisassaqarsorisut matumuuna qaammatinik arfinilin- nik periarfissalerlugit kajumissaar- neqarput nalunaaruteqaqqullugit piumasaqaatillu Qaqortup Eqqar- tuussivianut, Box 141,3920 Qaqor- toq, uppemarsaqqullugit. Taamatutaaq piffissalerlugit toqu- sup kingomussisussai kalereeqqu- neqarlutik. Akiligassaqarfigineqartut piffissali- ussap qaangiunneratigut nalunaar- uteqartut pisassatik annaassava^t. Qaqortumi Eqqartuussivik 11.januar 1999 Minnerunngitsumik nam- minersornerulersimanerput asuli oqaasiinnakkut pigina- tigu, uagutsinnut isumaqaler- sinniarlutigu suliniuteqaler- tariaqarpugut. Tassanilu in- nuttaasugut inutsitut oqaase- qartuusugut qitiutinneqarnis- sarput PIUMASARAAR- PUT, taamalu namminersor- nerusunut (inatsisartunut) ta- tiginninnerput patajaallisar- neqassappat, alla aqqutissaa- junnaarsimavoq innuttaasut inutsitut oqaaseqartuusugut AAMMA eqqarsaatigaluta piorsaasoqarnissaa. Tassanilu qitiulluinnarpoq uagut inuiattut piginnaan- ngorsarneqarnissarput, taa- malu innuttaasut inutsitut oqaaseqartuusugut AAMMA periarfissinneqamissarput. Sumiluunniit Sumiluunniit inuiaqatigiin- nik ingerlatsinermut attuu- massuteqartuni inutsitut o- qaatsitta tunngaviusumik a- torneqarnissaat angusaria- qarpoq. Tassami oqaatsivut tamakkiisumik atorneqan- nginnerisa kingunerisaanik inutsitut oqaaseqartugut inui- aqatigiit avataannut inissin- neqarsimavugut, minnerun- ngitsumillu nunap massuma iluani anersaakkut-, aningaa- satigut- piffissamillu atorlua- asinnaanerput pakkersimaar- neqarluni. Tamannalu naa- lakkersuinikkut aalajangi- gaammat kialluunniit qularu- tigisariaqanngilaa ! Marloqiusanik oqaseqameq Namminersomerulersimanit- ta inatsisaani allaqqavoq ua- gut inuiattut oqaatsivut pi- ngaarnersaasut. Tamannali suusupagalugu ullumikkut ingerlatsinerup nassataasa ilaat makkuupput; I. pisortatigut ingerlatsi- nermi uagutsinnut siunerta- qanngilluinnartumik danskit oqaasiinut nutserinernut aningaasartuuteqartarpugut. Tassanilu apeqqutaanngillu- innarpoq naalagaaffiup ta- piissuteqartarnera, taakkumi tunniunneqameq ajorput ua- gutsinnut iluaqutaanngitsu- mik atugassatut. Taamaattumik tunngavi- usumik inuiattut oqaatsitta atorneqalernerisigut asuli a- ningaasartuutit peemeqarsin- naapput. Soorlu naalagaaf- fiup inatsisartut sulinerat ma- linnaaviginiaruniuk nammi- neq aningaasartuutigisaria- qarpaa! Aammalu ilitsoq- qussaralugu danskisut oqaa- sillit inuiaqatigiinnut akooru- sukkunik inutsitut ilinniarta- riaqarput, tamannalu aamma qitiusumit ikorfartomeqarta- riaqarluni. II. Ilinniartitaaneq danskit oqaasii malillugit ingerlan- neqarpoq, taamalu inuiattut oqaatsivut tunngavigalugit ilinniarsinnaaneq ullumikkut periarfissaqanngilaq, allaallu inuiattut oqaatsivut tunnga- vigalugit ilinniartitsineq pi- orsaaviginiarneqarani. Ilu- mut tamatta ilinniagartoorsu- artut naammassisimagutta aatsaat toqusinnaaneratta? III. ullumikkut inuiattut oqaatsivut atorlugit kiffartu- unneqarsinnaanerput naam- maginanngilluinnartumik killeqarpoq. Tassuunakkat ullumimut inuiattut naqisi- maneqarnerput isiginngi- tsuusaaginnarlugu ingerlatsi- uarnerup takutinnginnerpaa nuna manna uagullu inuiattut immikkooruterput, Dan- markimit tapiissutinut taarsi- ullugit tunisimagivut? Naggasiut Naggataagut inatsisartun- ngortussat kaammattorusun- narput qanoq iliuuseqarsin- naanngitsutut misigileraaga- mik, namminersomerulersi- manerup inatsisaa ilumut ua- gutsinnut naleqquttuunersoq nalilersortaqqullugu. Aanguaq Poulsen en relativ anonym tilværelse. Udover at passe det daglige arbejde, har manglen på no- get, der bare nærmer sig poli- tiske visioner, været næsten total. IA Inuit Ataqatigiit har i den 4 årige oppositionsperiode kunnet arbejde udelukkende udfra partiets egen politiske linie uden hensyntagen til de kompromisser, der vil være centrale i en landsstyrekoali- tion. Det ser partiet ud til at kunne hente stemmer på og er ikke noget ukendt fæno- men for et parti i opposition, uanset hvor det er henne i verden. Den endelige test for parti- et vil være dens villighed til at indgå de samarbejdsaftaler og kompromisser, der vil være nødvendige for igen at kunne indgå i en koalition. En ansvarlig og virkelig- hedsnær økonomisk politik, hvor der tages hensyn til Grønlands afhængighed af omverdenen generelt og bloktilskuddet fra Danmark specifikt, vil være et uom- gængeligt element. Kandidatforbundet Kandidatforbundet er ved dette valg en lille joker, idet det stadig synes uklart, om det er et lokalt Diskobugt fænomen eller om forbundet har mulighed for at hente stemmer andre steder. Vurderet udfra den for- løbne landsstingsperiode har forbundets politiske linie pri- mært været populistisk, hvor man har indtaget forventet populære synspunkter på en- keltsager, uanset om det har været sundhedsvæsenets for- hold eller fiskekvoternes for- deling. I den retning adskiller for- bundet sig ikke fra diverse borgerlister, som det danske kommunale system er så fuldt af. Siumut Siumut, det store gamle hjemmestyreparti, ser ud til at holde skansen og går mu- ligvis lidt frem. Partiet op- Aqqaluk Petersen håber, at den nye valglov kommer til at betyde, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil dominere i Landstinget fremover. fattes med rette som garant for, at grønlandske interesser bedst varetages og udvides indenfor rigsfællesskabets rammer. En politisk linie, der i øvrigt har været konstant siden hjemmestyrets ind- førelse, og som kombineres med de senere års ansvarlige økonomiske politik. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at det var forkert af partiet efter sidste valg at overlade uddannelses -og kulturpoli- tikken til koalitions- partne- ren Atassut. I mine øjne var det et ud- tryk for en manglende for- ståelse for netop disse områ- ders betydning for hjemme- styret, for ånden i det grøn- landske samfund. Uddannelsespolitikken er desuden det enkeltområde, der har størst betydning for at sikre udviklingen og i øvrigt grønlandiseringen af sam- fundet. Uddannelse, uddan- nelse og atter uddannelse for alle bør være det vigtigste politiske spørgsmål, ikke kun i forbindelse med dette valg, men også i fremtiden. Med den nuværende parti- ledelse med landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt i spidsen, synes den tidligere og i længden ufrugtbare, konfrontatoriske og opsplit- tende linie at være ovre. Det gælder både i forholdet til den danske regering og in- ternt i det grønlandske sam- fund. Det lover godt for det fremtidige debatniveau og forhandlingsklima, hvor det desuden er svært at se et alternativ til netop Jonathan Motzfeldt som landsstyrefor- mand. Det gælder i, men også udenfor partiet. Da valget alligevel skulle have været afholdt senest den 4. marts, er det derfor både et valg i tide og et valg uden et alternativ. God valg- kamp til alle. København 14.01.1999 Aqqaluk Petersen Støtte til Finn Karlsen Landstingsmedlem Finn Karlsen støttede i aftenradio- avisen de kystnære fiskere, som skaffer beskæftigelse på land, og sagde, at Landssty- remedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke burde være Landsstyremed- lem for Industri, skal vi fra Kandidatforbundet støtte på det kraftigste. Mange fiskere og fabriks- arbejdere er i de senere år en- gang imellem fået meget dårlig behandling af Royal Greenland, og hvergang har Landsstyremedlemmet ikke reageret. Og selvom vi landstings- medlemmer pr. brev har hen- vendt os til ham, har han ikke svaret. Udenfor landsting- samlingerne. Som eksempel når Royal Greenland lukker en af sine fabrikker fra dag til dag, eller når fabriksarbej- derne bliver midlertidigt af- skediget fra dag til dag. Kort sagt: Vi kan ikke ac- ceptere Royal Greenland's undertrykkelse af den grøn- landske befolkning, hvorved en del familier bliver ramt hårdt, og der ikke kommer reaktion fra Landsstyrets side. Derfor vil jeg på det kraf- tigste støtte landstingsmed- lem Finn Karisens reaktion i radioavisen. Men på den anden side undrer det mig, at landstingsmedlemmet reage- rer så sent, og ved slutningen af valgperioden. For disse forhold har hele tiden eksi- steret, og allerede fra starten af Siumuts og Atassuts landsstyrekoalition. For hvis Finn Karlsen hav- de vidst disse forhold fra starten, skulle han havde rea- geret fra starten af landssty- rekoalitionen - og ikke vente til valgkampens start. Anthon Frederiksen, landstingsmedlem ASS./ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.