Atuagagdliutit - 26.01.1999, Qupperneq 22

22 • TIRSDAG 26. JANUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Et valg uden alternativ
Det kommende landstingsvalg den 16. februar er både et valg i tide og
uden et særligt alternativ, hvis man skal vurdere det lidt fra sidelinien
Ny valglov og
borgmestrene
Valgets største joker synes at
være den nye valglov, der
gør hele landet til en kreds.
Man kan kun håbe på, at det
medfører, at helhedssynet og
landspolitiske hensyn vil do-
minere i Landstinget fremo-
ver.
Det vil næsten ikke være
til at bære igen at skulle høre
på landstingspolitikere, der
også er borgmestre i deres
hjemby, nævne byen i hver-
anden sætning, uanset hvil-
ken politisk problemstilling,
der er til debat.
Partierne bør i øvrigt ser-
iøst diskutere og for vælger-
ne fremlægge deres holdnin-
ger til dobbeltmandater. Man
kan med de senere års udvi-
delse af landstingsarbejdet,
både i og udenfor samlinger-
ne, diskutere, om det er fore-
neligt både at være lands-
tingsmedlem og borgmester.
Jeg tvivler stærkt på det,
ikke kun for at undgå et
“borgmesterlandsting”, men
på grund af den tid og de res-
sourcer, man nødvendigvis
er nødt til at lægge i lands-
tingsarbejdet, hvis det virke-
lig skal være seriøst.
Atassut
Atassut, juniorpartneren i
den nuværende landstyreko-
alition ser ud til, i følge den
eneste meningsmåling, der er
lavet, at skulle miste stem-
mer.
Uroen om Jonny Henrik-
sen og til dels om den i Dan-
mark umådeligt populære
Ellen Kristensen, har nok
ikke bidraget til en klarhed
om partiets linie. Der har
været tale om at danne et nyt
parti, eventuelt et kandidat-
forbund, der skulle stille op
ved det kommende lands-
tingsvalg.
At det ikke har medført
eksklusion fra Atassut er
ikke kun svært at forstå, men
har også givet et indtryk at et
parti, der er delt. Med en
svag ledelse, der ikke har
kunnet kalde tropperne til
orden.
Det hjælper heller ikke, at
Atassuts to landsstyremed-
lemmer indtil for nylig førte
Oqaatsit Ataatsit
Inuiattut nammineq piginnaasagut tunngavigalugit
inuiaqatigiit piorsaneqartariaqarput
Tassami Inuusuttut Ataqati- tuussinerunersoq
giit tunngaviusumik anguni-
agaraarput nunap massuma
iluani atugassarititaasut kil-
leqaqisut sapinngisamik inu-
iaqatigiinnut iluaqutaanis-
saat.
Tassani inuttut inuiaqatigi-
ittullu anersaakkut timikkul-
lu pisuussutsitta, nukittoqqu-
titta sanngeequtittalu naligi-
innerusumik atomeqarlutillu
piorsaavigineqarnissaat qiti-
utinneqartariaqarluni.
Ullumikkut politikkikkut
apeqqutinngorsimavoq nali-
lersortariaqalersimalluni, ilu-
mut pisortatigut sullinneqar-
nerput aammalu kiffartuun-
neqarnerput inuiannut uagu-
tsinnut taama akisutigisoq
pisariaqartinnerlutigu, taa-
malu Inuusuttut Ataqatigiin-
nut apeqqutinngorsimavoq
ullumikkut pisortatigut kif-
fartuunneqarnerput ilumut
inuiannut uagutsinnut kiffar-
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre. i boet efter Frederik Isaksen,
cpr. nr. 241136-1619, boende 3919
Alluitsup-paa, der afgik ved døden
den 3/12-94 opfordres herved til
med 6 måneder varsel at anmelde
og bevisliggøre sit krav overfor
kredsretten i Qaqortoq, 3920
Qaqortoq, der har taget boet under
offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kredi-
torer
Kredsdommeren i Qaqortoq
Den 11. januar 1999.
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Frederik Isaksen,
cpr. nr. 241136-1619, Alluitsup-
paa, pigisaanik pisassaqarsorisut
matumuuna qaammatinik arfinilin-
nik periarfissalerlugit kajumissaar-
neqarput nalunaaruteqaqqullugit
piumasaqaatillu Qaqortup Eqqar-
tuussivianut, Box 141,3920 Qaqor-
toq, uppemarsaqqullugit.
Taamatutaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalereeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaar-
uteqartut pisassatik annaassava^t.
Qaqortumi Eqqartuussivik
11.januar 1999
Minnerunngitsumik nam-
minersornerulersimanerput
asuli oqaasiinnakkut pigina-
tigu, uagutsinnut isumaqaler-
sinniarlutigu suliniuteqaler-
tariaqarpugut. Tassanilu in-
nuttaasugut inutsitut oqaase-
qartuusugut qitiutinneqarnis-
sarput PIUMASARAAR-
PUT, taamalu namminersor-
nerusunut (inatsisartunut) ta-
tiginninnerput patajaallisar-
neqassappat, alla aqqutissaa-
junnaarsimavoq innuttaasut
inutsitut oqaaseqartuusugut
AAMMA eqqarsaatigaluta
piorsaasoqarnissaa.
Tassanilu qitiulluinnarpoq
uagut inuiattut piginnaan-
ngorsarneqarnissarput, taa-
malu innuttaasut inutsitut
oqaaseqartuusugut AAMMA
periarfissinneqamissarput.
Sumiluunniit
Sumiluunniit inuiaqatigiin-
nik ingerlatsinermut attuu-
massuteqartuni inutsitut o-
qaatsitta tunngaviusumik a-
torneqarnissaat angusaria-
qarpoq. Tassami oqaatsivut
tamakkiisumik atorneqan-
nginnerisa kingunerisaanik
inutsitut oqaaseqartugut inui-
aqatigiit avataannut inissin-
neqarsimavugut, minnerun-
ngitsumillu nunap massuma
iluani anersaakkut-, aningaa-
satigut- piffissamillu atorlua-
asinnaanerput pakkersimaar-
neqarluni. Tamannalu naa-
lakkersuinikkut aalajangi-
gaammat kialluunniit qularu-
tigisariaqanngilaa !
Marloqiusanik
oqaseqameq
Namminersomerulersimanit-
ta inatsisaani allaqqavoq ua-
gut inuiattut oqaatsivut pi-
ngaarnersaasut. Tamannali
suusupagalugu ullumikkut
ingerlatsinerup nassataasa
ilaat makkuupput;
I. pisortatigut ingerlatsi-
nermi uagutsinnut siunerta-
qanngilluinnartumik danskit
oqaasiinut nutserinernut
aningaasartuuteqartarpugut.
Tassanilu apeqqutaanngillu-
innarpoq naalagaaffiup ta-
piissuteqartarnera, taakkumi
tunniunneqameq ajorput ua-
gutsinnut iluaqutaanngitsu-
mik atugassatut.
Taamaattumik tunngavi-
usumik inuiattut oqaatsitta
atorneqalernerisigut asuli a-
ningaasartuutit peemeqarsin-
naapput. Soorlu naalagaaf-
fiup inatsisartut sulinerat ma-
linnaaviginiaruniuk nammi-
neq aningaasartuutigisaria-
qarpaa! Aammalu ilitsoq-
qussaralugu danskisut oqaa-
sillit inuiaqatigiinnut akooru-
sukkunik inutsitut ilinniarta-
riaqarput, tamannalu aamma
qitiusumit ikorfartomeqarta-
riaqarluni.
II. Ilinniartitaaneq danskit
oqaasii malillugit ingerlan-
neqarpoq, taamalu inuiattut
oqaatsivut tunngavigalugit
ilinniarsinnaaneq ullumikkut
periarfissaqanngilaq, allaallu
inuiattut oqaatsivut tunnga-
vigalugit ilinniartitsineq pi-
orsaaviginiarneqarani. Ilu-
mut tamatta ilinniagartoorsu-
artut naammassisimagutta
aatsaat toqusinnaaneratta?
III. ullumikkut inuiattut
oqaatsivut atorlugit kiffartu-
unneqarsinnaanerput naam-
maginanngilluinnartumik
killeqarpoq. Tassuunakkat
ullumimut inuiattut naqisi-
maneqarnerput isiginngi-
tsuusaaginnarlugu ingerlatsi-
uarnerup takutinnginnerpaa
nuna manna uagullu inuiattut
immikkooruterput, Dan-
markimit tapiissutinut taarsi-
ullugit tunisimagivut?
Naggasiut
Naggataagut inatsisartun-
ngortussat kaammattorusun-
narput qanoq iliuuseqarsin-
naanngitsutut misigileraaga-
mik, namminersomerulersi-
manerup inatsisaa ilumut ua-
gutsinnut naleqquttuunersoq
nalilersortaqqullugu.
Aanguaq Poulsen
en relativ anonym tilværelse.
Udover at passe det daglige
arbejde, har manglen på no-
get, der bare nærmer sig poli-
tiske visioner, været næsten
total.
IA
Inuit Ataqatigiit har i den 4
årige oppositionsperiode
kunnet arbejde udelukkende
udfra partiets egen politiske
linie uden hensyntagen til de
kompromisser, der vil være
centrale i en landsstyrekoali-
tion. Det ser partiet ud til at
kunne hente stemmer på og
er ikke noget ukendt fæno-
men for et parti i opposition,
uanset hvor det er henne i
verden.
Den endelige test for parti-
et vil være dens villighed til
at indgå de samarbejdsaftaler
og kompromisser, der vil
være nødvendige for igen at
kunne indgå i en koalition.
En ansvarlig og virkelig-
hedsnær økonomisk politik,
hvor der tages hensyn til
Grønlands afhængighed af
omverdenen generelt og
bloktilskuddet fra Danmark
specifikt, vil være et uom-
gængeligt element.
Kandidatforbundet
Kandidatforbundet er ved
dette valg en lille joker, idet
det stadig synes uklart, om
det er et lokalt Diskobugt
fænomen eller om forbundet
har mulighed for at hente
stemmer andre steder.
Vurderet udfra den for-
løbne landsstingsperiode har
forbundets politiske linie pri-
mært været populistisk, hvor
man har indtaget forventet
populære synspunkter på en-
keltsager, uanset om det har
været sundhedsvæsenets for-
hold eller fiskekvoternes for-
deling.
I den retning adskiller for-
bundet sig ikke fra diverse
borgerlister, som det danske
kommunale system er så
fuldt af.
Siumut
Siumut, det store gamle
hjemmestyreparti, ser ud til
at holde skansen og går mu-
ligvis lidt frem. Partiet op-
Aqqaluk Petersen håber, at den nye valglov kommer til at
betyde, at helhedssynet og landspolitiske hensyn vil
dominere i Landstinget fremover.
fattes med rette som garant
for, at grønlandske interesser
bedst varetages og udvides
indenfor rigsfællesskabets
rammer.
En politisk linie, der i
øvrigt har været konstant
siden hjemmestyrets ind-
førelse, og som kombineres
med de senere års ansvarlige
økonomiske politik.
Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at jeg mener,
at det var forkert af partiet
efter sidste valg at overlade
uddannelses -og kulturpoli-
tikken til koalitions- partne-
ren Atassut.
I mine øjne var det et ud-
tryk for en manglende for-
ståelse for netop disse områ-
ders betydning for hjemme-
styret, for ånden i det grøn-
landske samfund.
Uddannelsespolitikken er
desuden det enkeltområde,
der har størst betydning for at
sikre udviklingen og i øvrigt
grønlandiseringen af sam-
fundet. Uddannelse, uddan-
nelse og atter uddannelse for
alle bør være det vigtigste
politiske spørgsmål, ikke kun
i forbindelse med dette valg,
men også i fremtiden.
Med den nuværende parti-
ledelse med landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt i
spidsen, synes den tidligere
og i længden ufrugtbare,
konfrontatoriske og opsplit-
tende linie at være ovre. Det
gælder både i forholdet til
den danske regering og in-
ternt i det grønlandske sam-
fund.
Det lover godt for det
fremtidige debatniveau og
forhandlingsklima, hvor det
desuden er svært at se et
alternativ til netop Jonathan
Motzfeldt som landsstyrefor-
mand. Det gælder i, men
også udenfor partiet.
Da valget alligevel skulle
have været afholdt senest
den 4. marts, er det derfor
både et valg i tide og et valg
uden et alternativ. God valg-
kamp til alle.
København 14.01.1999
Aqqaluk Petersen
Støtte til Finn Karlsen
Landstingsmedlem Finn
Karlsen støttede i aftenradio-
avisen de kystnære fiskere,
som skaffer beskæftigelse på
land, og sagde, at Landssty-
remedlemmet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug ikke
burde være Landsstyremed-
lem for Industri, skal vi fra
Kandidatforbundet støtte på
det kraftigste.
Mange fiskere og fabriks-
arbejdere er i de senere år en-
gang imellem fået meget
dårlig behandling af Royal
Greenland, og hvergang har
Landsstyremedlemmet ikke
reageret.
Og selvom vi landstings-
medlemmer pr. brev har hen-
vendt os til ham, har han ikke
svaret. Udenfor landsting-
samlingerne. Som eksempel
når Royal Greenland lukker
en af sine fabrikker fra dag til
dag, eller når fabriksarbej-
derne bliver midlertidigt af-
skediget fra dag til dag.
Kort sagt: Vi kan ikke ac-
ceptere Royal Greenland's
undertrykkelse af den grøn-
landske befolkning, hvorved
en del familier bliver ramt
hårdt, og der ikke kommer
reaktion fra Landsstyrets
side.
Derfor vil jeg på det kraf-
tigste støtte landstingsmed-
lem Finn Karisens reaktion i
radioavisen. Men på den
anden side undrer det mig, at
landstingsmedlemmet reage-
rer så sent, og ved slutningen
af valgperioden. For disse
forhold har hele tiden eksi-
steret, og allerede fra starten
af Siumuts og Atassuts
landsstyrekoalition.
For hvis Finn Karlsen hav-
de vidst disse forhold fra
starten, skulle han havde rea-
geret fra starten af landssty-
rekoalitionen - og ikke vente
til valgkampens start.
Anthon Frederiksen,
landstingsmedlem
ASS./ FOTO-ARKIV: AG