Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Avannaani nunaqarfiit
inuttunempput
Ukiut kingulliit qulit nunaqarfinni inuttussuseq
patajaappoq - kujataanili avannaanilu
nikittoqangaatsiarsimavoq
Kullorsuaq avannaani qaleralinniarnermik iluaqutsernerit ilagaat. Ukiuni kingullemi qulini
innuttaasut amerlipput - 1988-imi 256-init 1. januar 1998-imi 357-inngorsimallutik.
Kullorsuaq er en af de bygder, der har nydt godt af det øgede fiskeri efter hellefisk i nord.
Indenfor de sidste 10 år er antallet af indbyggere vokset - fra 256 i 1988 til 357 den 1.
januar 1998.
Flere i bygderne i nord
Indbyggertallet i bygderne har de seneste 10 år været
yderst stabilt - men der er sket store forskydninger
mellem syd og nord
NUUK(TK) - Ukiuni kingul-
lemi qulini nunaqarfinni i-
nuttussuseq patajaassima-
voq.
1. januar 1998 nunaqarfin-
ni 59-iusuni inuit 9.499-iup-
put. 1. januar 1988-imut na-
leqqiullugu 30-nik amerlane-
rupput.
Tamanna erserpoq Nunat-
sinni Naatsorsueqqissaartar-
fiup saqqummersitaani »Ka-
laallit Nunaata nunaqarfiini
1998-imi kisitsisit«.
Nikittuungaatsiarnerit
Kommuninili ataasiakkaani
nunaqarfiit akornanni malun-
nartumik nikittoorsimanerit.
Nunaqarfiit Sisimiut kujataa-
niittut inukinninngorput, a-
vannaanili nunaqarfinnut
nuuttut amerlisimallutik, pi-
ngaartumik Uummannap
Upemaviullu nunaqarfiinut.
1. januar 1998 Uumman-
nap nunaqarfiini 1.153-inik
inoqarpoq, 1. januar 1998
140-nik amerlillutik 1.293-
inngorlutik. Upernaviulli nu-
naqarfii malunnarnerupput.
1. januar 1988 1.365-ioriar-
lutik, 1. januar 1998-imi
1.729-nngorsimallutik - 364-
it amerlissutaallutik.
17 procent
nunaqarfimmiuupput
Nunaqarfiit suli annersaraat
Alluitsup Paa, Nanortallip
kommunianiittoq 500-nillu
innuttalik, tulliuvoq Kangaa-
miut Maniitsup kommunia-
niittoq. 1. januar 1998 487-
inik innuttaqarluni.
Nunatsinni innuttat 17 pro-
centii nunaqarfimmiuupput,
aningaasarsialli akileraaru-
tissat 8 procentiinnai nuna-
qarfimmiunit isertinneqar-
put.
Nunaqarfimmiut agguaqa-
tigiissillugu isertitaqarput
161.422 kroner. Tassanis-
saaq nunaqarfiit avannaaniit-
tut, ataasiakkaannguit pinna-
git, agguaqatigiissinnerat
sinnerlugu isertitaqartuup-
put, Qaanaap Ittoqqortoor-
miillu nunaqarfiini isertitat
agguaqatigiissitsineq ataallu-
gu isertitaqarput.
Nunaqarfimmiut taama a-
merlatigisut inuuinnarsin-
naanerisa nalilernerannut i-
laavoq, »pisortatigoortumik«
aningaasat saniatigut pisuus-
sutinit uumassusilinnit pis-
sarsiat kisitsiseqartinneqan-
ngitsut atortuugamikkit.
Arnat amigaataasut
Naatsorsueqqissaarnerni er-
serpoq nunarfinni arnat ikili-
artuinnartut. Pingaartumik
Aasiat kommuniani Akun-
naami arnat ikinneroqaat,
kiisalu Ammassallip, Nanor-
tallip kommuniini kiisalu
Qaanaap kommuniani Mori-
usami.
Pingaartumik arnat 20-t
40-llu akornanni ukiullit a-
migaataapput. Utoqqasaane-
rumaartulli 40-t 60-illu a-
kornanni ukiullit Tunumi nu-
naqarfinni amigaataapput.
25 procentii
suliffeqanngillat
Naatsorsueqqissaartarfiup
nunaqarfinni aqutsisut aperi-
simavaat nunaqarfinni sunik
inuussutissarsiuteqarnersut.
Akissutini erserpoq 30 pro-
centit aalisarnermik, piniar-
nermik nunalerinermilluun-
niit inuussutissarsiuteqartut,
taamaalilluni nunaqarfinni i-
nuussutissarsiutaanerupput.
Pisortat kiffartuussinerat i-
nuussutissarsiutit pingaarne-
rit tulleraat. Sulisinnaasut 20
procentii tamatuminnga su-
liffeqarput, nunaqarfimmiul-
lu 25 procentii 1. januar 1998
suliffeqamatik.
Naatsorsueqqissaartarfiup
nammineerluni malugeqquaa
kisitsisit mianersuutigineqa-
laartariaqartut, nunaqarfmni-
mi aqutsisut ilaasa nammin-
neerlutik nalilersortarsima-
vaat ataasiakkaat arlaannut
inississanerlugit - taakkulu
nunaqarfinnit nunaqarfinnut
allanngorartut.
NUUK (TK) - Befolknings-
tallet i bygderne har inden
for de seneste 10 år været
yderst stabilt.
Den 1. januar 1998 boede
der 9.499 personer i landets
59 bygder. Det er 30 perso-
ner flere end den I. januar
1988.
Det fremgår af “Tal om
Grønlands bygder 1998”, der
netop er offentliggjort af
Grønlands Statistik.
Markante forskydninger
Med i billedet hører dog, at
der er sket markante forskyd-
ninger mellem bygderne i de
enkelte kommuner. Det stør-
ste fald i indbyggertallet er
sket i bygderne syd for Sisi-
miut, mens flere har bosat sig
i bygderne i de norlige kom-
muner, først og fremmest i
Uummannaq og Upernavik
distrikter.
1. januar 1988 boede der i
bygderne i Uummannaq di-
strikt 1.153, mens tallet 1. ja-
nuar 1998 var vokset med
140 til 1.293. Endnu mere
markant er fremgangen i
Upernavik distrikt. Her steg
antallet af indbyggere fra
1.365 den 1. januar 1988 til
1.729 den 1. januar 1998 -
eller en fremgang på 364.
17 procent bor
i bygderne
Landets største bygd er fort-
sat Alluitsup Paa i Nanortalik
kommune med 500 indbyg-
gere, mens landets næsts-
tørste bygd er Kangaamiut i
Maniitsoq kommune. Her
boede der 1. januar 1998 487.
17 procent af landets be-
folkning bor i bygderne, men
de skattepligtige indkomster
svarer kun til, at 8 procent af
indkomsterne blev tjent af
beboerne i bygderne.
Den gennemsnitlige ind-
komst i bygderne var
161.422 kroner. Også her
ligger bygderne i nord, med
ganske få undtagelser, over
gennemsnittet, mens bygder-
ne i Qaanaaq og Illoqqor-
toormiut kommuner gen-
nemgående ligger under gen-
nemsnittet.
Til en vurdering af hvor-
dan så mange i bygderne så
alligevel overlever skal dertil
lægges, at der ved siden af
den ‘officielle’ økonomi er
en væsentlig naturalieøkono-
mi, som der ikke foreligger
tal for.
Mangel på kvinder
Af statistikken fremgår det
også, at der bliver færre og
færre kvinder i bygderne.
Underskuddet af kvinder er
især udtalt i Akunnaaq i Aa-
siaat kommune, i Ammassi-
vik i Nanortalik kommune
og i Moriusag i Qaanaaq
kommune.
Her er det især kvinder
mellem 20 og 40 år, der er
mangel på. De lidt ældre
kvinder mellem 40 og 60 er
til gengæld en mangelvare i
nogle bygder på Østkysten.
25 procent arbejdsløse
Grønlands Statistik har
spurgt bygdebestyrelserne
om, hvilket arbejde, der er i
bygderne. Af spørgeskema-
erne fremgår det, at 30 pro-
cent lever af fiskeri, fangst
eller landbrug, der dermed er
de dominerende erhverv i
bygderne.
Offentlig service er det
næstvigtigste erhverv. Her
beskæftiges 20 procent af ar-
bejdsstyrken, mens ca. 25
procent af bygdebefolknin-
gen 1. januar 1998 var ar-
bejdsløse.
Grønlands Statistik angi-
ver selv, at tallene skal tages
med forsigtighed, idet det er
bygdebestyrelserne selv, der
har skønnet hvordan den
enkelte skulle placeres - og at
disse kan være forskellig fra
bygd til bygd.
Kinguaariit tullii akiligassersussanngilagut
Akiitsut pilersitagut nammineq akilissavagut
Taamaammat ATASSUT periarfissiguk
Vi skal ikke forgælde næste generation
Vi skal selv betale hvad vi skylder
Giv derfor ATASSUT chancen
Tassa ATASSUT
Det er ATASSUT
Takuss’ - Utiss’ ATASSUT
Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst
Sunniutilik - Indflydelse
Tatiginassusilik - Tillidsfuld
Jess G. Berthelsen, SIK
"Siunissat qulakkeeruk aammalu
namminersulivinnissat qulakkeeruk
Siumukkormiumik sulisartumik
qinersinikkut."
Jess G. Berthelsen, SIK
"Vil du sikre din fremtid og sikre
Grønland øget selvstændighed,
så bør du stemme på Siumut."
k#>
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER