Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 8
8 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Folkeskolen trænger til et løft Det mener partiformænd og kandidatforbundet, men så hører enigheden op (EE) - En folkeskole, der er forfaldet til slum, hvor bør- nene stuves sammen i depo- ter, omklædningsrum og på gange for at give dem under- visning af hovedsageligt ikke uddannede lærere. Det er den triste hverdag, vi giver vore børn, efter man- ge års udsultning af folke- skolen. Resultatet er, at tiere og flere unge falder fra deres uddannelser. Netop folkeskole og ud- dannelse er et emne, som vore læsere brænder for, viser en rundspørge AG har foretaget i den sidste måned. Det kan ikke være nogen overraskelse, at de opstillede kandidater til Landstinget alle går ind for en god folke- skole, hvem gør ikke det. Men hvad er det for en god folkeskole, partierne og kan- didatforbundet går indfor. Lærermangel slut Landsstyreformand og Siu- muts formand Jonathan Motzfeldt understreger, at folkeskolen har en stor plads i Siumuts hjerte. - Vi har også været førende i den nye overenskomst med lærerne. Og med den har vi løst folkeskolens problem langt hen ad vejen. Nti kan vi i fremtiden ansætte lærere, uden de store problemer, siger Jonathan Motzfeldt. Han understreger dog, at der kan være noget i forbin- delse med lovgivningen i fol- keskolen, der kunne trænge til justering. - Grundlaget i folkeskolen er godt nok. Og jeg mener også, at vi skal give integrationsun- dervisningen i folkeskolen en chance, selvom der måske kan være problemer med det i en stor by som Nuuk. - Uddannelsen af lærerne har fået et løft med den decentrale læreruddannelse. Det lover godt for fremtiden, siger Jonathan Motzfeldt. Hans landsstyrekollega, formanden for Atassut, Dani- el Skifte, mener, at lønløftet til lærerne ikke er nok. - Jeg tror vi bliver nødt til at sætte lønnen op igen, fordi netop lønnen er vigtig for rekrutteringen af gode lærere. På denne måde kan vi også fastholde lærerne i skolen. Sprog Daniel Skifte er heller ikke så tilfreds med folkeskolens grundlag. Der er behov for en opstramning. - Eleverne er for svage, når de kommer ud, de er hverken gode til at læse eller skrive. Integrationsundervisningen af børnene er jeg heller ikke helt tilfreds med. - Det er ligesom at putte børnene i en stor gryde og røre rundt. Det er ikke godt. Atassuts idealskole er et sted, hvor børnene lærer fremmedsprog som dansk og engelsk tidligere end i dag. Flere obligatoriske sprog- fag, og en styrkelse af krops- bevidstheden hos børnene. Nysgerrighed Inuit Ataqatigiits Josef Motz- feldt mener også, at vi fokuse- rer for meget på det boglige, når vi diskuterer skole. - Vi må spørge os selv, hvad det er, vi vil med sko- len. Når vi sender børnene i skole, ønsker vi, at de skal have pirret deres naturlige nysgerrighed, så de selv får lyst til at indsamle viden. - Vi ønsker også, at børne- ne skal lære at fungere soci- alt. De skal lære at samarbej- de og finde styrken i det. Josef Motzfeldt mener også, at man ikke behøver, at være uddanet lærer, for at kunne undervise. - Der er en del mennesker i vores samfund, som vi kan (EE) - Meeqqat atuarfiat nakkaativissoq, meeqqat toq- qorsivinnul, atisalersortarfin- nut torsuusanullu ilinniartin- niarlugil tattoqisaatsinneqar- tut, ilinniartitsisutut naam- massisimanngitsuunerusoq. Atuarfeqarfiup ukiorpas- suarni suusupagineqarnerani ullumikkut meerartagut taa- ma atugaqartippagut. Tamatuma kinguneraa i- nuusuttut amerliartuinnartut ilinniarnerminnik taamaatit- siinnartarnerat. AG-p atuartartumini paasi- niaanerani paasinarpoq atu- arfiit ilinniartitaanerlu pi- ngaartilluinnaraat. Uissuummissutissaanngit- sumik natsisartunut qinigas- sanngortittut tamarmik pitsa- asumik atuarfeqarnissaq isu- maqatigaat, kikkummi taa- maanngillat. Pitsaasumilli atuarfeqar- neq qanoq ittoq partiit kat- tusseqatigiillu perusukkaat. Ilinniartitsisut amigaataajunnaarput Naalakkersuisut siulittaasua- ta Siumullu siulittaasuta Jo- nathan Motzfeldtip erseqqis- sarpaa meeqqat atuarfiat Siu- mup pingaartilluinnaraa. - Ilinniartitsisunillu isuma- qatigiissummi nutaami siuttu- uvugut. Taannalu aqqutiga- lugu meeqqat atuarfianni a- jomartorsiutip siunissap ila- rujussuanut iluarsivoq. Siu- nissami ajomartorsiuteqarpal- laarnata ilinniartitsisunik a- torfinitsitsisinnaanngorpugut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Erseqqissarpaali meeqqat atuarfiat pillugu inatsisit ilu- arsartuuttariaqartoq. - Meeqqat atuarfiata tun- ngavia ajunngilaq. Isumaqar- pungalu ataatsimoortitsilluni bruge i folkeskolen. For eksempel er der ældre men- nesker, der kan lære vores børn større forståelse for vores kultur og rødder. - Der er andre faggrupper, som kan give vore børn en masse. Det er for eksempel sømænd, der ikke har hyre om vinteren. - Tilkaldte lærere har vi også brug for. Derfor skal vi sammen fastsætte mål for, hvad vi ønsker af lærerne. I dag er de frustrerede over, at vi bare tilkalder dem, uden at for- tælle dem, hvad vi forventer af dem, siger lA’s formand. Engelsk Han mener også, at vi må udskifte det danske sprog, som undervisningssprog på atuartitsisarneq periarfissitta- riaqaripput, naak illoqarfinni anginerusuni, soorlu Nuum- mi ajornakusoorsinnaasoq. - Najugaq qimannagu ilin- niartitsinikkut ilinniartitsi- sunngorniarneq pitsanngor- sarneqarpoq. Siunissamut neriunaateqarpoq, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Naalakkersuisooqataa, A- tassutip siulittaasua Daniel Skifte isumaqarpoq ilinniar- titsisut akissarsiaat suli naammanngitsut. - Isumaqarpunga akissarsi- aat amerleqqittariaqarigut, pitsaasunimmi ilinniartitsi- sussarsiornermi akissarsiat pitsaaqimmata. Taamaalior- nikkuttaaq ilinniartitsisut qi- maatsaaliortissinnaavagut. Oqaatsit Meeqat atuarfiata tunngavia Daniel Skiftep iluarivallaan- ngilaa. Sakkortusartariaqarpoq. - Meeqqat atuarunnaaraa- ngami sanngittarpallaaqaat, atuarneq allannerlu pikkorif- figinngilaat. Ataatsimoortit- sillunilu atuartitseriaaseq aamma iluarivallaanngilara. - Soorlu meeqqat igarsuar- mut ikeriarlugit aalaterullu- git. Pitsaanngilaq. Atuarfik pitsaasoq Atassu- tip isumaa malillugu tassaa- voq meeqqat ullumikkumut naleqqiullugu takornartat o- qaasiinik ilinniamerunissaat, soorlu qallunaatut tuluttullu. Oqaatsist amerlanerit pin- ngitsoornani ilinniagassat, kiisalu meeqqat timiminnik ilisimaarinninnerulernissaat. Alapernaassuseq Inuit Ataqatigiinnit Josef Motzfeldt aamma isumaqar- poq atuarfeqarneq oqallisigi- gaangatsigu atuagarsorneq lang sigt. - Fem millioner mennesker taler dansk, og de går mere og mere over til engelsk som undervisningssprog. Derfor må vi forberede overgangen til indførelse af engelsk som første fremmedsprog om ti år, mener Josef Motzfeldt. Kandidatforbundets Anton Frederiksen mener også, at engelsk skal være første fremmedsprog i folkeskolen. - Dansk er ved at være trængt af engelsk. Allerede nu er engelsk undervisnings- brug indenfor mange uddan- nelser. Derfor er det nødven- digt at erstatte dansk med engelsk. Bedre prioritering Anton Frederiksen er over- qitiutinneqarpallaartartoq. - Immitsinnut aperisaria- qarpugut atuarfik sumut ator- niarnerlutigu. Meeqqat atuar- lersikkaangatsigit kissaatigi- sarparput alapemaassusiat an- nertusarniarlugu, taamaalil- lutik namminneq ilisimasanik pissarsiorsinnaassammata. - Kissaatigaarputtaaq meeq- qat inooqateqamissamik ilin- niarnissaat. Suleqatigiinneq ilikkassavaat taannalu aqquti- galugu nukissanik nassaar- torlutik. Josef Motzfeldt isumaqar- poq atuartitsisinnaassagaanni ilinniartitsisutut ilinniarsima- sariaqanngitsoq. - Inuiaqatigiit akomanni i- nuppaaloqarpoq meeqqat atu- arfianni atorsinnaasatsinnik. Soorlu utoqqaanerit kulturit- sinnik sorlatsinnillu paasin- ninnerunissaannik meerartat- sinnik ilinniartitsisinnaapput. - Suliaqarfiittaaq allat meerartatsinnik tunniussillu- arsinnaapput. Assersuutiga- lugu umiartortut ukiuunerani inuttaaffeqartanngitsut. - Ilinniartitsisut tikisitat aam- ma atorfissaqartippagut. Taa- maattumik ilinniartitsisut taak- ku sunik kissaateqarfiginerlu- tigit suleqatigiilluta anguniak- kanik aalajangiussisariaqar- pugut. Ullumikkut paatsivee- russutigisarpaat tikisiinnarta- ratsikkit oqaluttuunnagillu qa- noq piumasaqarfiginerigut, IA- p siulittaasua oqarpoq. Tuluit oqaasii Isumaqarportaaq siunissaq u- ngasinnerusoq eqqarsaatiga- lugu oqaatsinik ilinniartitsi- nitsinni qallutaat oqaasii taarsertariaqarigut. - Inuit millionit tallimat qallunaatut oqaseqartuupput, tamakkulu tuluit oqaasiinik bevist om, at der er uddannet grønlandske lærere nok. - De har bare andre jobs med bedre løn. Derfor må vi prøve at få dem tilbage til folkeskolen ved at tilbyde dem højere løn. - I det hele taget skal fol- keskolen have større bevil- linger end i dag, siger han. Men hvor skal pengene komme fra? - Vi må prioritere indenfor budgettet. De sidste år har vi brugt 1,3 milliarder kroner til en række landingsbaner, som ikke alle har så stort passa- gergrundlag. Pengene er der, vi skal bare lære at prioritere, siger kandidatforbundets Anton Frederiksen. ilinniartitsinermut nuukkiar- tuinnarput. Taamaattumik u- kiut qulit qaangiunnissaan- nut tuluit oqaasii takornartat oqaasiini pingaarnertut ilin- niartitsissutigilissallugit i- kaarsaariamissarput piareer- sartariaqarpugut, Josef Motz- feldt isumaqarpoq. Kattusseqatigiinnit Anthon Frederiksen aamma isuma- qarpoq meeqqat atuarfianni tuluit oqaasii takornartat o- qaasiini pingaarnertut ilinni- artitsissutigineqassasut. - Qallunaat oqaasii tuluit oqaasiinit qaangerneqariartu- innarput. Ullumikkut tuluit oqaasii ilinniarfinni amerla- suuni ilinniartitsissutitut a- tomeqalereerput. Taamaattu- mik qallunaat oqaasii tuluit oqaasiinik taarsertariaqarput. Pitsaanerusumik tulleriiaarineq Anthon Frederiksen isuma- qarpoq kalaallit ilinniartitsi- sut naammareersut. - Akissarsiarissaarfiuneru- suni suliffeqaannarput. Taa- maattumik amerlanerusunik akissarsiassaqartillugit meeq- qat atuarfiannut utertinniarta- riaqarpagut. - Ataatsimut isigalugu meeqqat atuarfiat ullumik- komit amerlanerusunik ani- ngaasalersorneqartariaqar- poq, oqarpoq. - Aningaasartuutissat mis- singersuusiornerisa iluanni tulleriiaarisariaqarpugut. U- kiuni kingullerni mittarfinnut arlalinnut ilaasoqamissamin- nut tunngavissaqanngitsunut 1,3 milliarder kronit atorsi- mavagut. Aningaasaateqar- pugut, tulleriaarinerli ilinni- aannartariaqarparput, kattus- seqatigiinnit Anthon Frede- riksen oqarpoq. Nalunnginnatsigu - sumut ingerlanerluta - saatsinni susoqarnersoq - suut siunissami naapitassarinerlugit Inuit Ataqatigiit qineqqusaartitaat suullu pingaartinneraat takukkit internet-imi quppernitsiiuii http://www.areennet.gl/~ia/ tø INUIT ATAQATIGIIT Box 321,3900 Nuuk Oq. 32 37 02, Fax 32 32 32 inuit. ataqatigiit@greennet. gi Atuarfeqarfik pitsanngorsartariaqarpoq Partiit siulittaasui kattusseqatigiillu isumaqarput, isumaqatigiinnerli tamaanga killeqarpoq Inga Dora Gudmundsdottir "Namminiilernissamut pigisat pingaarnersaat tassaavoq ilinniagaqarneq. Meeqqat atuarfianni atuartitaanerup pitsaasuunissaa, STI-mi ilinniagaqarnerup naleqqussarneqarnissaa, ilinniarnertuungorniarfiup HTX-ip pilersinneqarnissaa, nunani allani ilinniagaqaqqittarnissaq aamma Issittumi Universititip pilersinneqarnissai Siumup anguniagarai. Taakku uanga aamma tapersersorpakka."

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.