Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999-11
Grønland vælges fra
Mange færdiguddannede bliver i Danmark
- studerende går nu i modoffensiv
KØBENHAVN(CSL) - De
grønlandske studerende i
Danmark gør nu et målrettet
fremstød for, at flere færdig-
uddannede fremover vil ven-
de tilbage og lægge deres
arbejdskraft i Grønland. I dag
vælger mange at blive i Dan-
mark, når eksamensbeviset er
i hus. Men hvordan kan man
gøre det mere attraktivt at rej-
se tilbage til Grønland, lyder
1 OOO-dollars-spørgsmålet,
der samtidig bliver det cen-
trale tema, når De Grønland-
ske Uddannelsessøgendes
Organisation (DKIK) i Dan-
mark inviterer til seminar i
weekenden den 5.-7. marts.
Til at belyse problemet
har foreningen indbudt en
række repræsentanter fra
bl.a. Landsstyret, Grønlands
Personale & Lederudvik-
lingscenter, Grønlands Hje-
mestyres Danmarkskontor,
KANUKOKA, Akademisk
Sammenslutning i Grønland,
Royal Greenland, Grønlands
Arbejdsgiverforening, Sulisa
A/S og uddannelsesvejleder-
ne fra de grønlandske huse til
at deltage i seminariet.
Det kræver nemlig en ind-
sats fra flere sider at ændre
udviklingen, mener DKIK.
Jobtank-database
Helt centralt ønsker de
DKIK en bedre dialog med
det grønlandske erhvervsliv.
Et problem, som de studeren-
de i øjeblikket selv forsøger
at forbedre ved oprettelsen af
en jobtank-database, hvor
virksomheder kan søge op-
lysninger om de studerendes
kvalifikationer og nuværen-
de uddannelsesniveau.
- Det vil i første omgang
give virksomhederne mulig-
hed for at bruge de studerende
i sommerferiejob. Samtidig
vil de studerende i en sådan
ordning tilegne sig praktisk
erfaring, hvilket i sidste ende
gerne skulle øge interessen for
at vende tilbage til Grønland.
Et af problemerne for unge
grønlandske studerende i
Danmark er nemlig at holde
en tæt kontakt til Grønland,
siger Karen Haynes Filskov,
formand for DKIK.
På seminariet vil deltager-
ne også diskutere, hvilke for-
ventninger det grønlandske
erhvervsliv har til de stude-
rende. Og omvendt.
EU-mi peqqussutip neqit tunisaaqqunngilai
Danmarkimi Kalaalli Illuutaat puisip arferillu neqaannik
tuniseqqusaajunnaarput
KØBENHAVN(CSL) - Ka-
laalht illuutaat Danmarki-
miittut sisamat puisit arferil-
lu neqaat tuniniarluartakka-
tik tunisinnaajunnaartaria-
qarpaat, EU-mi peqqussum-
mi piumasarineqarmat uu-
masut imarmiut EU-mi nu-
nanut eqqunneqannginner-
minni uumasut nakorsaannit
misissomeqareersimassasut.
Malittarisami nutaami EU-
mi nunat akomanni eqqumii-
ginartumik atuutinngitsumi
kalaallinik Danmarkimiittu-
nik 10.000-iusunik eqquiner-
luppoq. Kalaallit mamartuu-
taat piumaneqarluarput. Ka-
laallit illuini ukiumut million
kroni sinnerlugu nalinginut
puisip arferullu neqaat nioq-
qutigineqartarput.
Uumasut neqaannik neri-
sassanillu allanut pisortaqar-
fimmi Anne Ramløse malil-
lugu EU-mi peqqussut im-
mikkut akuersissuteqartitsin-
naanngilaq. Paarlattuanik i-
nuinnaat Nunatsinnit Dan-
markimut uumasut imarmiut
neqaannik qaammammut
nassiussarsiarisinnaasaat kii-
lunut tallimanut oqimaalline-
qarpoq, EU-mi nunanut alla-
nut kiilu ataaseq nassiunne-
qarsinnaalluni.
- Namminersornerullutik
Oqartussanut saaffiginninni-
arpugut puisit arferillu ne-
qaat nunanut allanut tuni-
sassatut naatsorsuussat uu-
masut nakorsaannit misissor-
neqartalerniannginnersut,
Ole Juhl oqarpoq, Aalborg-
imi Kalaallit Illuutaani pi-
sortaasoq, Danmarkimi ka-
laallit illuutaat tamaasa sin-
nerlugit misissuiniartoq.
Kalaallit illuutaat marluin-
narnit pilersomeqarput: Sisi-
miut Food-imit puisip neqaa,
arferullu neqaa Gaterings
Partners-imit. Taamaattumik
neqit pitsaassusaat uumasut
nakorsaannit misissorneqar-
tassappata suliassaq ajomaku-
suussagunanngikkaluarpoq.
Namminersortut pisortalluun-
niit isumagisinnaavaat.
Avatangiisinut Pisortaqar-
fiup pisortaa Søren Hald
Møller oqaaseqartissinnaasi-
manngilarput.
EU-direktiv stopper eksport af havpattedyr
De grønlandske Huse i Danmark må ikke
længere sælge sæl- og hvalkød
KØBENHAVN(CSL) - De
fire grønlandske huse i Dan-
mark tvinges nu til at stoppe
sit populære salg af sæl- og
hvalkød, fordi et nyt EU-
direktiv stiller krav om, at
kød fra havpattedyr skal
være dyrelægekontrolleret
før, det må importeres og
forhandles kommercielt i et
EU-land.
Den nye regel, der mærke-
ligt nok ikke gælder EU-lan-
dene imellem, rammer de
godt 10.000 grønlændere i
Danmark hårdt. De grøn-
landske delikatesser står højt
på ønskesedlen. Der købes
årligt for over en million kro-
ner sæl- og hvalkød i de
grønlanske huse.
Ifølge Anne Ramløse, Ve-
terinær- og fødevaredirektora-
tet, er der i EU-direktivet ikke
givet mulighed for dispensati-
on. Til gengæld er den måned-
lige ration for privat indførsel
af havpattedyr fra Grønland til
Danmark sat op til fem kilo,
mens andre EU-lande kun må
importere et kilo.
- Vi vil nu rette henvendelse
til Hjemmestyret og høre, om
de har planer om at dyrlæge-
kontrollere sæl- og hvalkød, der
er beregnet på eksport, siger
Ole Juhl, daglig leder af Grøn-
lændernes Hus i Aalborg, der
undersøger situationen på veg-
ne af alle husene i Danmark.
De grønlandske huse får
deres forsyninger kun to ste-
der fra: sælkød fra Sisimiut
Food og hvalkød fra Gate-
rings Partners. Derfor burde
det formentlig være en over-
kommelig opgave at få dyre-
lægekontrolleret kvaliteten.
Det kan enten ske i privat
eller offentligt regi.
Det har ikke været muligt
at få en kommentar fra Søren
Hald Møller, direktør i Mil-
jødirektoratet.
Kalaallit ilinniagaqar-
tut, kalaallit
illuutaannit
siunnersorneqartartut,
ilinniarnerminni
naammasigaangamik
ilaatigut Danmark-
imiiginnårtarput.
Mange grønlandske
uddanelsessøgende,
der har grønlænder-
husene, som mødested,
bliver i Danmark,
når de er færdige med
deres uddannelse.
Nunarput piumanngilaat
Ilinniakkaminnik naammassinnittartorpassuit
Danmark-imi najugaqaannartarput
- ilinniagaqartullu akerliliinialerput
KØBENHAVN (CSL)
Danmark-imi ilinniagaqartut
maannakkut anguniagaqarlu-
tik suliniuteqalerput ilinniak-
kaminnik naammassinnissi-
masut amerlanerit Kalaallit
Nunaannut angerlarlutik su-
liartortalernissaat anguniar-
lugu. Ullumikkut ilinniakka-
minnik naammassinnissima-
sut amerlasoorpassuit Dan-
mark-imi najugaqaannartar-
put. Kalaallit Nunaannulli
uternissap qanoq ililluni pile-
rinarnerulernissaa angune-
qarsinnaava, apeqqut ima-
qarluartoq apeqqutigineqar-
poq, aammattaaq pingaar-
nertut sammineqartussaq
Danmark-imi Kalaallit Ilin-
niagaqartut Kattuffiata
(DKIK) sap. akunnerata naa-
nerani 5. martsimiit 7. marts-
imut isumasioqatigiissitsi-
nissaani.
Ajornartorsiut qulaarumal-
lugu kattuffik Naalakkersui-
sunit, Grønlands Personale &
Lederudviklingscenter-imit,
Namminersornerullutik O-
qartussat Danmark-imi Al-
laffeqarfiannit, KANUKO-
KA-mit, Akademisk Sam-
menslutning i Grønland-imit,
Royal Greenland-imit, Suli-
sitsisunit, Sulisa A/S-imit
aammalu Danmark-imi Ka-
laallit Illuutaanni ilinnia-
gaqartunik siunnersuisartunit
sinniisunik isumasioqatigiin-
nermut peqataaqqusilluni
aggersaasimavoq.
Taamatut ineriartornerup
allanngortinnissaani assigiin-
ngitsut suleqataanissaat pisa-
riaqartinneqarmat, DKIK
isumaqarpoq.
Qarasaasiaq
DKIK-p kissaatigilluinnar-
paa Kalaallit Nunaanni inu-
ussutissarsiornermik inger-
latsisut pitsaanerusumik a-
tassuteqarfigineqarnissaat.
Ajornartorsiullu tamanna
ilinniagaqartut maannakkut
pitsanngorsarniarlugu piler-
sitsisimapput suliffigilersin-
naasanik qarasaasiamik toq-
qorterivimmik, taannalu aq-
qutigalugu suliffiit paasini-
aasinnaapput ilinniagaqartut
sapinngisaannik maannak-
kullu ilinniagaqarnerminni
sumut killissimanerannik.
- Siullermik ilinniagaqar-
tut aasaanerani sulinngif-
feqarnerminni suliffinni suli-
sorineqarsinnaapput. Tama-
tumunnga atatillugu ilinnia-
gaqartut misilittagaqalissap-
put, immaqalu Kalaallit Nu-
naannut utemissaminnik so-
qutiginninnerulissagaluarlu-
tik. Kalaallimmi Danmark-
imi ilinniagaqartut ajornar-
torsiutaasa ilagaat Kalaallit
Nunaannut qanimut atassute-
qarnissaq, DKIK-mi siulit-
taasoq Karen Haynes Filskov
oqarpoq.
Isumasioqatigiinnermilu
oqallisigineqartussat ilagaat
Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiutinik ingerlatsisut
ilinniagaqartut saqinngisaan-
nik sunik naatsorsuuteqar-
nersut. Akerlianillu.
Ineriartortitaaneq pitsaanerusoq
ATASSUT -ip siunniussimavaa
Taamaammat ATASSUT periarfissiguk
Bedre infrastruktur
Det står ATASSUT for
Giv derfor ATASSUT chancen
Tassa ATASSUT
Det er ATASSUT
Takuss’ - Utiss’ ATASSUT
Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst
Sunniutilik - Indflydelse
Tatiginassusilik - Tillidsfuld
Kim Godtfredsen
"Timersorneq pillugu Siumut pitsaasunik
naalakkersuinikkut anguniagaqarmat
aamma anguniakkat aalajangiussani
suugaluartut piviusunngortittarmagit,
Siumut qinissavara.11________________
Kim Godtfredsen
"Da Siumut har gode politiske
målsætninger om idræt og realiserer
sine erklærede målsætninger uanset
arten, stemmer jeg på Siumut."
ASS7 FOTO-ARKIV: AG