Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 13
Sulineq annikillissaaq
Helikopterinik ingerlatsisartut affaat sakkutuut
timmisartortartuisa annaagaat
KØBENHAVN (CSL)
Sakkutuut imarsiortut timmi-
sartuussisartuisa Kalaallit
Nunaata Savilimmiullu eq-
qaanni suliaqarnertik anni-
killeriarujussuarsinnaavaat.
Ukiut marluk ingerlaneranni
sakkutuut imarsiortut timmi-
sartuussisartuisa helikopteri-
nik ingerlassisartut 15-iusut
affaat sinneqartut annaasi-
mavai, Atlantikup Avannaa-
ni sinerissami nakkutilliissu-
tini umiarsuami nalinginnaa-
sumik timmisartortartuusut.
Pissutsit taamaannerat pissu-
tigalugu Atlantikup A-
vannaani alapernaarsuineq
annertuumik kinguneqarner-
lussinnaavoq, kaptajnløjt-
nant J.J. Jessen Søværnets
Flyvetjeneste-meersoq nali-
liivoq.
Sakkutuut imarsiortut tim-
misartuussisartuisa pingaar-
nertut isumagisarpaat Sava-
limmiut Kalaallit Nunaatalu
eqqaanni alapernaarsuineq,
aammali allanik suliaqartin-
neqartarlutik. Timmisartor-
tartut ilaatigut aallartinne-
qartarput annaassiniartoqar-
tillugu, ujaasisoqartillugu,
napparsimasunik timmisar-
tuussisoqartillugu aammalu
nunaqarfinnut avinngarusi-
masunut inuussutissanik tim-
misartuussisoqartillugu.
Timmisartortartulli anri-
gaataapput. Akissarsiat an-
nertuut aamma qaangiuttoor-
nersianut taarsiullugu pitsaa-
sumik sulinngiffeqartitsisar-
neq pissutigalugit ukiut arla-
qanngitsut ingerlaneranni
timmisartortartut amerla-
soorpassuit namminersortuni
atorfinittalersimapput. Min-
nerunngitsumik SAS-imi.
Ukioq manna SAS-ip timmi-
sartortartut nutaat 250-it
atorfissaqartissavai, taamaat-
tumillu sakkutuut timmi-
sartotartut akornanni sulisus-
sarsiulersimalluni.
Tamannalumi sunniuteqar-
poq, taamaattumillu sakku-
tuut timmisartortartut qimar-
ratilemerat malunnarlualersi-
mavoq.
Eqqorneqajasoq
- Imaassinnaavoq sakkutuut
imarsiortut timmisartortartui
aatsaat naalakkiinikkut tim-
misartortinneqartartut. Pis-
sutsilli ajorluinnalersinnaap-
put naatsorsuutigineqanngit-
sumik timmisartortartoq a-
taaseq soraassappat, ima-
luunniit timmisartortartutta
arfineq-marluusut ilaat ataa-
seq sivisuumik napparsima-
lissagaluarpat. Taava timmi-
sartortartut amigaataalissap-
put maannakkut timmisartor-
tartunik aallartitsisarnissa-
mik pilersaruteqarnermi, su-
linngiffeqartarnermi, sungiu-
sartarnermi, allanik ilinniar-
titsilluni pikkorissartitsisar-
nermi assigisaannilu.
- Sulisussallu tamakkerlu-
git sulisoralugit aallarnissa-
mik naalakkerneqassagutta,
taava timmisartortartut sin-
neruttut annertuallaamik ar-
tukkerneqassapput. Paasillu-
arneqarsinnaavorlu qanoq si-
visutigisumik sakkutuut i-
marsiortut timmisartortartui-
ni inuttaaginnassanersut -
taamaalillunilu sakkutuut i-
marsiortut timmisartortarto-
qarnerat ajalusoorluinnas-
saaq, kaptajnløjtnant J.J.Jes-
sen oqarpoq, isumaqarluni
timmisartortartut sulisoriin-
narneqarsinnaasut sulisar-
nermi periaatsit aatsaat allan-
ngortinneqarpata. Akissarsi-
aqarnerunerup sivisunerusu-
millu sulinissamik isumaqa-
tigiissuteqarnerup pissutsit
aaqqiivigisinnaanngilai.
- Alapernaarsuutini suli-
sinneqartarneq sivikilline-
qartariaqarpoq. Maannakkut
qaammammi ataatsimi suli-
sinneqartarnermut taarsiullu-
gu ulluni 14-ini. Sulineq pi-
lerigineqarnerulissaaq, ilaqu-
tariinnilu inooqataanermut
naleqqunnerulissalluni, kap-
tajnløjtnant J.J.Jessen oqar-
poq.
Nedtrapper i Grønland
Flyvetjenesten har mistet halvdelen af sine helikopterpiloter
KØBENHAVN(CSL) - Sø-
værnets Flyvetjeneste risike-
rer at måtte neddrosle opga-
verne ved Grønland og Fær-
øerne. På to år har Søværnets
Flyvetjeneste mistet over
halvdelen af de 15 helikop-
terpiloter, der normalt indgår
i bemandingen af inspek-
tionsskibene i Nordatlanten.
En udvikling, der kan få
vidtrækkende konsekvenser
for tjenestens operationsdyg-
tighed i området, vurderer
Kaptajnløjtnant J. J. Jessen,
næstkommanderende i Sø-
værnets Flyvetjeneste .
Søværnets Flyvetjeneste
tager sig primært af fiskeriin-
spektion ved Grønland og
Færøerne, men varetager
også en række andre opga-
ver. Piloterne sendes blandt
andet i aktion ved rednings-
aktioner, eftersøgninger, pa-
tienttransporter og flyver
nødforsyninger til islolerede
bygder.
Men piloter er en mangel-
vare. Høje løninger og for-
delagtige afspadserings-ord-
ninger har på få år lokket
mange piloter til ansættelses-
forhold i det civile. Ikke
mindst hos SAS. Selskabet
skal alene i år bruge 250 nye
piloter, og har iværksat en
jagt på forsvarets piloter.
Ikke uden virkning, og nu
begynder pilot-flugten at
gøre ondt i Flyvetjenestens
egne rækker.
Sårbar tjeneste
- Det kan godt være, at
Søværnets Flyvetjeneste er et
beordringssystem. Men læs-
set vælter med et brag, hvis
der sker blot en enkelt ufor-
udset afgang eller en af vore
syv piloter rammes af længe-
revarende sygdom. Så vil der
ikke være nok piloter til at
afvikle de nuværende udsta-
tioneringsplaner, ferier, øvel-
ser, omskolingskurser og lig-
nende.
- Hvis vi alligevel bliver
beordret udstationeret i fuldt
omfang, driver man rovdrift
på de piloter, der er tilbage.
Man skal ikke have meget
fantasi til at forestille sig,
hvor længe de bliver i For-
svaret - og så hænger Flyve-
tjenesten ikke sammen læn-
gere, siger kaptajnløjtnant
J.J.Jessen, som mener, at
man kun kan holde på pilo-
terne, hvis udstationerings-
mønstret laves om. Højere
løn og lange ansættelses-
kontrakter gør det ikke.
- Udstationeringerne skal
være af kortere varighed. 14
dage i stedet for den nu-
værende måned. Det vil gøre
jobbet attraktivt og mere for-
enligt med et familieliv, siger
kaptajnløjtnant J. J. Jessen.
Inigineqanngitsunut iserteritsi
Atassut sinnerlugu qinigassanngortittoq kaammat-
tuivoq inigineqanngitsunut isertertoqartassasoq
(EE) - Samo Steenholdt A-
tassummeersoq inuusuttut
kaammattorpai inissianik
inigineqanngitsunik tigua-
asaqqullugit, inissaaleqi-
nerup aaqqinnissaanut qi-
nikkat piumassuseqan-
ngiinnarpata. Nuummi ul-
lumikkut inuusuttuusoq i-
nitaassaguni 30-nik ukio-
qalereersimassaaq, ukiuni
13-ini inilaarnissamut u-
taqqisoqarmat.
- Meerartagut ilinniartul-
lu inuusuttut inissaqartin-
neqanngillat. Taamaagin-
narpoq.
- Taamaattumik inuusut-
tut kaammattoqarpakka
qinikkanik sunniiniaqqul-
lugu - arlaatigut pissaaq,
inissaaleqinermi kalaallinit
nammineq iluarsineqas-
saaq, allaniunngitsoq.
- Nunatsinnimi pisortat
ajornartorsiut iluarserusun-
ngippassuk imaluunniit
iluarsisinnaanngippassuk
ilissi periutsisi nammineq
atorlugit iluarsiissaasi -
1NIGINEQANGITSU-
NUT ISERTERNEQ.
- Qinersisartullu ataatsi-
mik qulakkeerutissavakka.
Inissaqalissaasi, nammi-
nerli suliniutigisariaqar-
parsi. Taamaattumik aal-
lartinniaritsi, Samo Steen-
holdt kaammattuivoq.
Nassuerpoq pinerlunni-
arnermik kaammattuiner-
tut paasineqarsinnaasoq.
Eqqarsaatigigaannili qinik-
kat inatsisinik unioqqutit-
sisartut, manna ajomerun-
ngilaq.
- Ukiuni 20-ni kinguller-
ni inatsisartunut naalak-
kersuisunullu ilaasortat
inatsisinik unioqqutitsiuar-
put, soorlu ilassinnittarner-
mi aningaasartuutit aqun-
neeruttut, innuttaasunut
isertuunneqartuartut.
- Qinikkat isertuussanik
saqqummiukkusunngisa-
nik iliortuarmat innuttaasut
aamma taamaaliorsinnaa-
titaassapput, Samo Steen-
holdt isumaqarpoq, Atas-
sut sinnerlugu inatsisartu-
nut qinigassanngortittoq
Løs boligproblemet - BZ
En landstingskandidat fra Atassut opfordrer til BZ-aktioner
(EE) - Samo Steenholdt fra
Atassut opfordrer unge til,
at lave BZ-aktioner, når de
folkevalgte ikke viser vilje
til at løse boligproblemet. I
Nuuk vil et ungt menneske
være over 30 år, før han
eller hun kan få en bolig,
fordi ventetiden er på 13
år.
- Der er ingen boliger til
vore børn og unge stude-
rende. Sådan er det bare.
- Derfor opforder jeg
unge til at starte en dialog
med de folkevalgte - enten
på den ene eller den anden
måde, for boligproblemet
skal løses af grønlænderne
selv og ingen andre.
- Og hvis myndigheder-
ne her i Grønland ikke vil
eller kan løse dette pro-
blem, er det op til jer at
løse det med jeres eneste
middel - BZ-AKTIONER.
- En ting lover jeg jer
vælgere. I vil få et sted at
bo, men det kræver en
arbejdsindsats fra jer. Så
gå igang, opfordrer Samo
Steenholdt.
Han indrømmer, at det
kan opfattes som en opfor-
dring til noget kriminelt.
Men set i lyset af at de fol-
kevalgte begåi- ulovlighe-
der er det her ikke værre.
- De sidste tyve år har
landstings- og landsstyre-
medlemmer begået den
ene ulovlighed efter den
anden, som for eksempel,
repræsentationsudgifter,
der løber løbsk, som
befolkningen ikke kan få
indblik i.
- Hvis de folkevalgte
foretager sig noget, som
ikke tåler dagens lys, kan
befolkningen vel også gøre
det, mener Samo Steen-
holdt, der er opstillet til
landstinget for Atassut.
Nunaqarfiit ukiuni 20-ni ineriartortinneqamerat
naammagaasiuk? Ilaa tassaqa
Taamaammat ATASSUT periarfissiguk
Er I tilfredse med Jeres bygd’s udvikling
det sidste 20 år? Nej vel
Giv derfor ATASSUT chancen
Tassa ATASSUT
Det er ATASSUT
Takuss’ - Utiss’ ATASSUT
Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst
Sunniutilik - Indflydelse
Tatiginassusilik - Tillidsfuld
Morten Heinrich, Piniartoq,
Kommunalbestyrelsimi ilaasortaq
"Siumukkormiumik qinersissaanga
Siumup nunarput tamakkerlugu
sullittuarmagu aamma suli sallersaalluni
sullittuassammagu."
Morten Heinrich, Fanger, medlem
af Nuuk kommunalbesyrelse
"Jeg stemmer på Siumut, da Siumut
altid arbejder til gavn for hele landet
og jeg ønsker at Siumut fortsætter
med at være i front i dette arbejde."
-T-