Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 17
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 17 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 e-mail: atuag@greennet.gl Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq ilanngussap naalisarnissaanut. Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte teksten. Aappavit nuliavit uumatissavaatit Persuttaasunik pineqaatissiinikippallaarpoq Tim Koop Jensen, Kattusseqatigiit All. Kunnalaat Ananiassen, Alluitsup Paa Nuna tamakkerlugu siuller- paamik TV-kkut radiukkullu Qaqortumiit qineqqusaartit- sinermi timersortarfissuarmi ingerlanneqartumi apeqqute- qaateqarpunga ima: Aalisartoq piniartorluun- niit napparsimalersoorluni, uninngappat, sooq annertus- susileriikkamik ikiorserne- qarsinnaannginnersut, ta- mannami inatsisartut inatsi- siliuullugu suliassarpiaasa i- lagimmassuk. Soorlu qulequttami taku- sinnaagissi, ullutsinnimi i- natsisartut peqqussusiarisi- masaat sanioqqunneqarsin- naanngitsoq imaammat: Nuliavit uumatissavaa- tit. Ila narrujuumminaqaaq politikkeritoqqat isigalugit, apeqqut atuarneqarmat, ajor- nanngippat nerriviup ataanut pularusunnguatsiaraluaqim- mata, akiumajunnaaraluar- pummi. Aali nipituneqqisaa- tiinnaq aalisartunik piniartu- nillu sulissussilluarnerpaal- lutik oqallittartut. Naak ilaa- tigut akissuteqarnermikkut allarluinnarmut sangusoora- luartut paatsiveerusimaaqa- lutik. Massa ilannguat ilinni- artitsisunngomissatsinnik o- qaluttoq. Her i Grønland er straffen alt for lille, når det gælder voldshandlinger. Der bliver brugt flere penge på den, der har udøvet volden end på den, der har været udsat for den. Når voldsforbryderen er blevet dømt, starter hele det offentlige system socialkon- toret, kriminalforsorgen osv. Derimod skal den voldsram- te selv henvende sig hos psy- kiateren, som ofte er en til- kaldt læge, så der skal tolkes under behandlingen. Og det skyldes, at der kun er få psy- kologer her i landet. Dette kan vi ikke længere Una erseqqissumik apeq- qutigaara: Aalisartoq piniartorluun- niit napparsimalluni unin- nganermini napparsimanersi- uteqassava imaanngitsoq napparsimalaaginnalersoq si- usinaartumik pensionertil lu- gu tamanna pineqanngilluaa- sarpoq. Ullutsinnimi inatsisartut i- natsisiliarisimasaat ima ator- tinneqarmat: Aalisartoq piniartorluun- niit napparsimalluni unin- ngappat ikiuisarnermilu suli- alimmut saaffiginnippat ma- leruagassat malitassat maleq- qissaarlugit aperineqartar- poq: Aappaqarpit? Suliffe- qarpa? Suliffeqarsimappat, akineqassaaq: Nuliavit uu- matissavaatit. Tassagooq nunatsinni i- nuussutissarsiutit pingaar- nersaanik ingerlatsilluarsi- masunut napparsimalersunut inatsisartut inatsisiliatuaat, sooq iluameersumik inatsisi- liunngillat. Imminnut ani- ngaasaqarnermikkut isuman- naallisaannaratik. Taamaat- tumik siunnersuuteqarpunga ima: Maannamiit landskarsip i- sertittagaanit 5%-illuunniit aalisartut piniartullu nappar- simanersiuteqalernissaannut immikkoortitseqqullugit. Naammalerpata ukiut arlariit acceptere. Vi bliver nødt til at ændre lovgivningen og på den måde forbedre forholde- ne for ofrene. Hvis man gør straffen for voldsudøvelse længere, vil man opnå, at voldsmanden vil tænke sig om to gange, før han træffer beslutning om at udøve vold. Hvis en per- son begår en voldsforbrydel- se for anden gang, kunne man forestille sig, at man gangede den tidligere straf med to, uanset hvor lille den anden voldshandling har været. Ovenstående skulle gerne have en præventiv virkning. Voldsforbrydere får et arbejde, et værelse og mad på Anstalten (fængslet). Og Aalisartut piniartulluunniit napparsimalernerminni annertussusileriikkanik ikiorserneqarsin- naasariaqarput. katersoriarlugit annertussusi- leriikkat aalisartunut piniar- tunullu aningaasarsiarisarta- gaannik ilanngartuuteqqitta- riaqanngimmata. Taama aki- luttorfigisaatigisut. Qinersisartorngaa, aalisar- tuusutit piniartuusutillu, ul- lutsinni pineqarnerput naam- magiinnarsinnaajunnaarpar- put. Taamaattumik aalisartut piniartullu kattuffissuat al- laat FN-mulluunniit unner- luutiginnittariaqaraluarpoq. Ullumikkut aalisartoq piniar- torlu, inuttut iluameersumik nalilerlugit inatsisiliuuttaria- qalerput. Ima nalilernagit nu- liavit uumatissavaatit. Ki- nguaariimmi tullissavut ua- gutsitut pineqartariaqanngil- lat. det betyder, at ofret og volds- forbryderen ofte møder hin- anden på gaden kort tid efter forbrydelsen. I stedet kunne man for eksempel sætte forbryderne til at hugge sten i naturen. Sten, man kunne bruge til at bygge hus med. Eller også kunne man få dem til at skovle sne for de gamle, samle affald rundt omkring i byme. Kort sagt udøve sam- fundstjeneste under opsyn, og så skulle de kun have en lille løn til smøger og soda- vand. Hvis jeg kommer i Lands- tinget, vil jeg arbejde for, at disse ting bliver til virkelig- hed. Kalaallit Nunaanni pineqaa- tissiineq sakkukippallaarpoq, persuttaasut eqqarsaatigalu- git. Persuttarneqartumut na- leqqiullugu persuttaasumut aningaasat amerlanerit ator- neqartarput. Persuttaasoq pineqaatis- sinneqareerpat pisortat suli- niutaat aallartissapput, isu- maginnittoqarfiit, pinerluu- teqarsimasunik nakkutillii- soqarfik il.il. Paarlattuanik persuttarneqarsimasoq nam- mineerluni saaffiginneqat- taassaaq, soorlu tarnip na- korsaanut, tikisitaakkajuttu- mut, katsorsaanermi oqalut- seqartoqassaaq. Tamatumun- nga peqqutaavoq nunami maani tarnip nakorsai ikittu- innaammata. Af Nuka Møller Lund, Nuuk I disse tider med megen diskussion omkring grøn- landsk selvstændighed, og hvad dertil hører, vil jeg fremkomme med nogle syns- punkter. Nogle folk mener, at Grøn- land kan klare sig uden blok- tilskuddet fra Danmark og basere sin økonomi på egen eksport af fisk m.m. Ideen er rigtig; men man skal bare passe på med sam- tidig at sige, at vi har alt her i landet. Man kan sige, at vi har alt her i Nuuk. Men andre steder i landet ser det ander- ledes ud. Der er masser af ting i lan- dets bygder og mindre byer, som trænger til at blive for- bedret. Man kan komme med nogle eksempler. 1) Alle bygder burde have en vandtank placeret nogen- lunde centralt i bygden, så folk i bygden kan hente vand derfra. I nogle bygder har man ingen acceptabel vand- forsyning. 2) Alle bygder burde have et forbrændingsanlæg, for på den måde at kunne komme af Tamakku akuerisinnaajun- naarpagut. Inatsit allanngor- tittariaqarparput taamaalior- nikkut pinerlisat atugaat pit- sanngorsarlugit. Persuttaasartunut pineqaa- tissiineq sivitsoraanni imaas- sinnaavoq persuttaaniartoq eqqarsariaallassinnaasoq taa- maaliunnginnermini. Persu- taareersimasoq aappassaa- neerpat takorloorneqarsin- naavoq siulermik pineqaatis- siissutaasoq marloriaatin- ngorlugu, aappassaanik per- suttaanera qanorluunniit suunngitsigigaluarpat. Qulaani taaneqartoq pit- saaliuinertut sunniuteqarsin- naavoq. Persuttaasimasoq suliffit- taassaaq, pinerluuteqarsima- sunut inissiisarfimmi (par- naarussivimmi) ineqartinne- qarluni nerisaqartinneqarlu- med affaldet på en fornuftig måde. Forbrændingsan- læggene skal så selvfølgelig udføres af grønlandsk arbejdskraft. 3) Der er mange skoler og andre institutioner i landets mindre byer, som trænger til renovering og eventuelt udvidelse. Man kan ikke snakke om f.eks at forbedre folkeskolen uden at have de ting i orden også. 4) Masser af boliger her i landet er i forfald, især etage- boliger,og rækkehuse. Man- ge køkkener har ikke engang en emhætte. Behovet for renovering af boligerne er opført på nogenlunde samme tid i forbindelse med G-60- politikkens koncentration af folk i de større byer. 5) Flere af landets el-vær- ker trænger kraftigt til reno- vering. Vi har allerede set tydelige tegn på dette; f.eks i Sisimiut og Qeqertarsuaq. 6) De ældre dele af led- ningsnettet (vand -og kloak- ledninger) i byerne trænger nilu. Tamatuma nassatarik- kajuppaa persuttarneqarsi- masoq persuttaasimasorlu imminnut naapikulaarnerat, pinerlunnerup kinguninngua. Taarsiullugu pinerluttut assersuutigalugu asimi ujaq- qeritinneqarsinnaapput illuli- omemut atorneqarsinnaasut. Imaluunniit utoqqaat aputaa- jaassinnaavaat, illoqarfimmi igiinnakkanik katersitillugit. Naatsumik oqaatigalugu inu- iaqatigiinnik kiffartuussitil- lugit, nakkutigineqarlutik, i- kittuinnannguanillu akissar- siaqartillugit pujortagassaan- nut imeruersaatissaannullu naammattunik. Inatsisartunut ilaasortan- ngussagaluaruma tamakku piviusunngortinneqarnissaat sulissutigissagaluarpara. også til at blive renoveret. 7) I flere byer er den eksi- sterende vandforsyning ikke tilstrækkelig og skal derfor udbygges. Sådan kunne man fortsætte længe, men een ting er sik- kert. Vi skal bruge penge til ovennævnte. Så hvorfor ikke se på bloktilskuddet, som noget vi skal være glade for. Det burde vi. Bloktilskuddet er ikke noget, som betyder, at udvik- lingen her i landet går for stærkt. Vi grønlændere kan selv bestemme, hvor hurtigt udviklingen i vort land skal gå. Det kan man også kalde selvstændighed. Økonomisk selvstændig- hed kan vi først opnå ved at bruge bloktilskuddet fornuf- tigt. D.v.s. ved at udbygge og vedligeholde vor fiskerisek- tor, sådan at vor eksport kan forøges. Det er dét, det drejer sig om. Det gælder ikke om at have 5000 administrati- onskontorer, eller hvor man- ge vi nu har. Voldsmænd straffes for lidt Tim Koop Jensen, Kandidatforbundet Grønlandsk selvstændiglied Ludvig Hammond, Utoqqalinersialik Ludvig Hammond, Pensionist "Siumut Qasigiannguani aallartikkatsiguli naalakkersuinikkut anguniakkanik ilusilersueqataasarpunga - tassa demokratip ilaa - nunarput illersorlugu Siumut qinissavara." "Siden vi stiftede Siumut's lokalafdeling i Qasigiannguit har jeg været med til at formulere politiske målsætninger - det er en del af den demokratiske proces - jeg stemmer på Siumut for at forsvare vort land." vir 'I

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.