Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 18

18 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Din kone skal
brødføde dig
Nunaqarfiit tamarmik ikuallaasaqarfeqartariaqarput, igitat isumannaatsumik
suujunnaarsinneqartaqqullugit.
Kalaallit namminiilivinnissaat
Af Kunnalaat Ananiassen
Alluitsup Paa
I det første landsdækkende
vælgermøde via TV fra
idrætshallen i Qaqortoq, kom
jeg med følgende spørgsmål:
Hvorfor kan man ikke give
en fanger eller fisker takst-
mæssig hjælp, når han bliver
syg, for det er da en oplagt
opgave for Landstinget at
lovgive om.
Som I kan se på overskrif-
ten har Landstinget lavet en
forordning, som man i dag
ikke kan komme uden om,
og den siger:
Din kone skal brødføde
dig.
Hvor var det fornærmende
at se de gamle politikere, da
spørgsmålet blev læst op,
hvor de så ud som om de
kunne krybe i et musehul, og
de ville endda ellers ikke
svare på spørgsmålet. Det er
ellers dem, der prøver at
overdøve hinanden ved at
påstå, det er dem, der gør
mest for fiskerne og fanger-
All. Jarl Jensen,
Ittoqqortoormiit
Qanittukkut TV-kkut oqalut-
tuunneqarpugut, maanna ta-
kornarianit ussataalersima-
soq »Wild Life«. Takornaria-
nit millionilippassuarnit a-
merlasuut Mallorca nuanna-
tipiloortarnerit naammagiler-
simavaat.
Maanna qimusserneq nu-
annaartorineqarnerulersima-
voq. Pinngortitami pallinne-
qarsimanngisaannartumi a-
ngalaameq. Qaqqani qaqine-
qarsimanngisaannartuni in-
nartomeq. Sisorarneq. Siku-
mi golfemeq. (Tassani Hval-
rosbugten-ip, isumannaatsu-
ne. De kom med forvirrende
svar, og kom helt på afveje.
Der var endda én, der sagde,
at vi skulle uddanne os til
lærere.
Mit spørgsmål var ikke til
at misforstå:
Kan en fisker eller fanger
få sygedagpenge, når han lig-
ger stille og ikke er i stand til
at passe sit erhverv midlerti-
digt. Her mente jeg ikke, hvis
han bare var lidt syg, eller
han bliver nødt til at stoppe
og skal have førtidspension.
I dag praktiseres landstin-
gets lov sådan:
Når en fisker eller fanger
ligger stille på grund af syg-
dom og henvender sig til de
sociale myndigheder, bliver
han spurgt: Har du en samle-
ver? Har hun arbejde? Og
hvis hun har arbejde, får han
at vide: Din kone skal brød-
føde dig.
Det er den eneste lov, som
landstinget har lovgivet med
hensyn til de driftige menne-
sker i landets vigtigste
erhverv, når de bliver syge,
miinnginnini peqqutigalugu
iluatsitsinngitsoorfiusup sa-
niatigut immaqa qinigassa-
tut). Ittoqqortoormiit Kom-
muneanni naleqquttunik pe-
qarpoq. Taakkununngattaaq
ilaapput sermimik akunnit-
tarfiliornissamut atortussat
naammattut, ukiup ingerla-
nerani qaammaterpassuarni
pissarsiarineqarsinnaasut.
Amigaatituagullu tassaap-
put takornarianut akunnittar-
fiit. Suliaq tamanna aallartit-
serusuttunit/aningaasaleeru-
suttunit suliarineqarsinnaa-
voq. Apeqqutaavorli kikkut
siulliussanersut aallartillutil-
lu. Tamaanimi suut tamar-
mik pigineqarput. Nalunaa-
og hvorfor kan de ikke lave
en bedre lovgivning. I stedet
for at sikre sig selv økono-
misk. Derfor vil jeg foreslå
følgende:
Der skal afsættes for
eksempel 5 procent af lands-
kassens indtægter til syge-
dagpenge til fisker og fange-
re. Når der er penge nok, kan
man over flere år give dem til
fiskerne og fangerne som
takstmæssig hjælp, for man
skal ikke trække mere af
deres indtægter. De får jo i
forvejen dårlig betaling for
deres fangst.
Kære vælgere, fiskere som
fangere, vi kan ikke længere
acceptere den måde, vi bliver
behandlet på i dag.
Derfor kunne man endda
anmelde fisker- og fangeror-
ganisationen til FN. Der skal
være en lovgivning, der vur-
derer fiskere og fangere som
mennesker. Og ikke som
nogen, der skal brødfødes af
deres koner. Den næste gene-
ration skal ikke behandles
som os.
quttap akunneri marlussuit
Island-imiit timmisartornis-
saq aamma mersernarsin-
naanngilaq. Spies-itut ittut i-
liuuseqarsinnaasut amigaati-
gaavut. Taamaattunik piso-
qarsimannginneranut peqqu-
taasimagunarpoq kommunit-
sinni periarfissat allani asse-
qanngitsut eqqumaffigine-
qanngimmata, nunarsuarmi
nunat eqqissisimatitat anner-
saata - Tuluit Nunaanniit
Frankrig ataatsimut anner-
toqqataannik annertussussul-
lip - sanilerisaani. Takornari-
artartut tamaannarusulemis-
saannut takorluukkat nutaa-
junngillat. Geografi-mik ilin-
niartitsisuma piginnaaneqar-
luartup Henry Holm-ip, rek-
toriullunilu geografi-mik i-
linniartitsisut kattuffiata siu-
littaasuata 60-ikkunnili ta-
mani periarfissat tikkuartule-
reerpai. Soorunami takkutto-
qarumaarpoq, kinali oqarpa
Tomerose-p sininnera tama-
tigut ukiunik 100-nik sivi-
sussuseqartassasoq.
P.S.
Ullumikkut Kalaallit Nu-
naat tamakkerluni qinersi-
vinngorsimavoq ataaseq, pi-
ngaartuuvorlu naalagaaffe-
qatiinnerup iluani siunnersu-
isoqatigiit nuimanersaanni i-
laasortaatitaqalernissarput.
Tamanna iluatsinngippat im-
maqa ukiut 100-rpiaat taakku
- amerlanerusulluunniit -
qaangiuppata tamaani ineri-
artortitsineq aallartinneqar-
sinnaavoq. Ittoqqortoormiini
qinigaatitaqarnissatsinnut i-
kiortigut. - Qujanaq -.
All. Nuka Møller Lund
Ulluni makkunani kalaallit
namminiilivinnissaat tassu-
ngalu tunngasut allat oqallis-
saanerat iluatsillugu isum-
makka anilaarallarlakka.
Inuit ilaat isumaqarput Ka-
laallit Nunaat Danmarkimit
tapiiffigineqartarnerani i-
ngerlasinnaalluartoq, aali-
sakkanik tunisassiornerup a-
ningaasaqarniarneq tamaat
matussutissaqartissinnaagaa
il.il.
Isuma immini ajunngitso-
rujussuuvoq, mianersuuttari-
aqartorli unaavoq oqassan-
nginnatta suut tamaasa piga-
lugit; massa oqarsinnaagalu-
artugut Nuummi suut tamaa-
sa pigalugit, tamaattoq allani
taamaanngilaq. Nunaqarfip-
passuarni illoqarfeeqqanilu
pitsanngorsagassat inerisar-
niagassallu amerlaqaat. Ata-
guli assersuusiulaariarlanga:
1) Nunaqarfiit tamarluin-
narmik imiisiveqartariaqar-
put, kikkut tamarmik imer-
tartarfigisinnaasaannik.
Maanna nunaqarfinni arla-
Af: Jarl Jensen,
Ittoqqortoormiut
Her for nylig blev vi i TV
belært om, at turisttrenden i
dag er “Wild Life”. De man-
ge millioner af turister har
for en stor parts vedkom-
mende fået nok af grisefester
på Mallorca.. Nej.
Det, der er sagen er at køre
med hundeslæde. Vandre i
uberørt natur. Bestige jom-
fruelige bjergtinder. Stå på
ski. Spille isgolf. (Måske
Hvalrosbugten her, som
alternativ til mindre sikre
steder, der viste sig at være
en fiasko). Her i Ittoqqorto-
ormiit Kommune er lokalise-
ringsfaktorerne til stede.
Incl. mængder af materialer
til ishoteller i mange af årets
måneder.
Det eneste vi mangler er et
traditionelt turisthotel. En
opgave for iværksættere/-
investorer. Spørgsmålet er
hvem kommer først, og siger
værsgo og spis. Alt det andet
er her jo. Et par timers flyv-
ning fra Island skulle heller
ikke være så afskrækkende.
Det er som om, vi savner en i
stil med Spies-til at gøre
noget ved sagen. Når der
linni imeqarniarnerup tungaa
akuersaameq ajornarluinnar-
poq.
2) Nunaqarfiit tamarmik i-
kuallaasarfeqartariaqarput,
igitat isumatuumik suujun-
naarsinneqartarsinnaaqqullu-
git. Ikuallaasarfiliortiterneq
sooruna kalaallit namminneq
isumagissavaat.
3) Atuarfippassuit inunnil-
lu sulliviit aserfallalluinnar-
simapput, ilaallu allisariaqa-
lersimallutik. Atuartitaaneq
pitsaanerulersissinnaanerpar-
put tamakku minillugit?
4) Init najukkat quleriiaat
uiguleriiaallu iluarsaattaria-
lippassuit ilaatigut tassaap-
put taamani G-60-p inunnik
eqitertitsinerata kinguneri-
saanik sanapalaakkat.
5) Nunatta sarfaliorfii ar-
lallit unittooriaannaapput,
taaginnartigik Sisimiut Qe-
qertarsuarlu.
6) Illoqarfinni sullullit i-
mermut eqqaavinnullu ator-
tut taarsersortarialerujussu-
anngorput.
7) Illoqarfiit arlallit ime-
qamiarnerat aaqqittariaqarlu-
ikke er sket noget, må det vel
ses i sammenhæng med, at
man ikke har været opmærk-
som på de enestående mulig-
heder, vi har i kommunen
her, som er nabo til verdens
største naturreservat- på
størrelse med Frankrig og
Storbritanien til sammen.
Visionerne om, at turisterne
ville vende blikket herop er
heller ikke af ny dato. Min
kompetente geografilærer
Henry Holm, rektor og for-
mand i geografilærerforenin-
gen pegede allerede i 60-erne
på lokaliseringsfaktorerne,
og det de indbød til. Natur-
Skribentens navn er redakti-
onen bekendt
I en valgudsendelse i radio-
en, sagde den yngste kandi-
dat fra Siumut, at eleverne i
folkeskolen skal deles efter
kvalifikationer, og da jeg
ikke er enig i det synspunkt
vil jeg komme med en kom-
mentar.
Det er forældrenes ansvar,
at et sundt barn følger med i
skolen. For et barn, der ikke
innartunut ilaavoq.
Suli ilassaqaraluartut na-
lorninaatsoq ataasiinnaavoq,
tassa qulaani taagomeqartut
akissaqartittariaqarivut.
Sooq taava aningaasat tapiis-
sutit qujarutiinnanngilavut.
Qujaruttariaqarpavut. Ukiu-
mut tapiissutit ineriartome-
rup sukkavallaalernissaa ki-
ngunerisinnaanngilaat.
Kalaallit uagut nammineq
ineriartornerup qanoq sukka-
tiginissaa aalajangersinnaa-
varput. Tamannalu immini
aamma tassaavoq nammi-
neersinnaanerup ilaa.
Aningaasatigut nammi-
neersinnaaneq aatsaat angus-
savarput ukiumut tapiissutit
silatuumik atortalerutsigik.
Tassa soorlu aalisamerup tu-
ngaa inerisarutsigu aserfal-
latsaalillugulu, avammut tu-
nisavut amerliartortillugit.
Tamanna tassarpiaavoq a-
peqqutip qiterisaa.
Allaffiit 5000-it - ila qas-
sersuugaluarnersut - anguni-
agassarinngilavut.
ligvis skal det nok komme,
men hvem siger, at tornero-
sesøvn altid slavisk skal føl-
ge eventyrenes 100 år i bog-
staveligste forstand.
P.S.
I dag, hvor Grønland udgør
en samlet valgkreds er det
vigtigt, at vi får indvalgt
repræsentant i rigets øverste
råd. Hvis det ikke lykkes går
der måske netop 100 år- eller
mere før vi får gang i udvik-
lingen her i området. Hjælp
os med at stemme på en
repræsentant her til Ittoqqor-
toormiit. -Tak-.
opmuntres, kan ikke blive
dygtigt, og bliver dermed
heller ikke motiveret.
Undervisningen foregik
sådan i 70-erne, og jeg kan
ikke forstå, hvorfor partitop-
pen eller de ældre i partiet
ikke siger noget imod den
tanke, som den unge Siumut-
kandidat kom frem med den
dag. I dag har man nemlig
endda vikarer, der bliver ret-
tet på af eleverne.
Ejendom til salg
På vegne af panthaver sælges nedennævnte ejendom:
B nr. 264, koord. 307 804
beliggende Estap Aqqusema, 3953 Qeqertarsuaq
Salget sker i fri handel.
Ejendommen som er et ældre BSU hus ligger i bymidten
tæt ved alderdomshjemmet. Huset er udvidet i 1987 og
har vandtank samt tærkloset.
Enhver interesseret opfordres til at sende et skriftligt bud
på køb af ejendommen. Salgsopstilling kan rekvireres
hos Grønlands Ejendomskontor.
Skriftlige tilbud kan fremsendes på et endeligt fastsat
beløb senest den 22.2.99 og skal indeholde evt. forbe-
hold og/eller forudsætninger.
Vi forbeholder os ret til at afvise alle bud. Skriftlige til-
bud vil bliver besvaret den 13.3.99.
Grønlands Ejendomskontor
Bent Bogh, Postbox 791, 3900 Nuuk. Tlf. 32 94 22, Telefax 32 94 26
Pitsaanerpaat
pitsanngoqqissinnaapput
Det bedste er endnu ikke for godt
Undervisning af børn
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN