Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 14
14 -TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999 ATU AG AG DU UTIT Den enkelte skal engageres i løsningen Det er politikernes opskrift på at løse boligproblemet NUUK (TK) - Løsningen af boligproblemet har været un- derligt fraværende i valg- kampen - indtil nu. Derfor har vi spurgt formændene for Siu- mut, Atassut og Inuit Ata- qatigiit (IA) samt Anthon Fre- deriksen, der har repræsenteret Kandidatforbundet i Landstin- get, hvordan de mener mang- len på boliger kan løses. Kan ikke løses på to år - Fremtidens boligbyggeri skal udføres af hjemmehø- rende arbejdskraft. Vi skal ikke engang til begynde at importere arbejdskraft ude- fra. Vi skal bruge de ressour- cer vi har i landet. Det fastslår formanden for Siumut, Jonathan Motzfeldt, på spørgsmålet om, hvordan Siumut mener boligproble- met bør løses. - Det offentlige skal stadig stå i spidsen når det gælder byggeriet af boliger. På den anden side er det vigtigt, at vi støtter den udvikling der er sat igang, blandt andet gen- nem muligheden for, at både de private og hjemmestyre ejede virksomheder kan byg- ge personaleboliger, siger Jo- nathan Motzfeldt. Det siddende landsstyres mål har været, at alle der øn- sker en bolig og er i stand til at betale huslejen, kan få ønsket opfyldt. Alligevel må langt de fleste væbne sig med tålmodighed. Ventelisterne til en bolig er lange - og i Nuuk er de nærmest eksplo- deret de sidste år. - Derfor må vælgerne hel- ler ikke forvente at vi løser boligproblemet og de lange ventelister over et par år. Der skal et langt sejt træk til af alle, der er involveret i løs- ningen af problemerne. Der- for skal der samarbejdes bed- re, og så skal det kombineres med en ekstraordinær uddan- nelsesindsats, så den hjem- mehørende arbejdskraft kan deltage i de kommende års store renoveringsopgaver, siger Siumuts formand, Jona- than Motzfeldt. En opgave for hele samfundet - Det er tvingende nødven- digt at se løsningen af mang- len på boliger som en opgave for hele samfundet. Derfor vil vi i Atassut arbejde for at let- te adgangen for pivat kapital i boligbyggeriet, så byggeriet ikke alene er afhængig af de tilskud, der gives fra lands- kassen og kommunerne. Det siger formanden for Atassut, Daniel Skifte, der gennem de sidste fire år som landsstyremedlem har haft ansvaret for boligområdet. Han peger samtidig på, at den finansieringsordning for private enfamiliehuse Atas- sut fik gennemført på efte- rårssamlingen er en god mo- del for, hvordan den enkelte kan engageres i en løsning af boligproblemet. Finansieringsordningen betyder, at den enkelte fami- lie selv skal skaffe 10 pro- cent. Derefter yder landskas- sen 40 procent, mens de sid- ste 50 procent af byggeom- kostningerne skaffes gennem optagelse af lån i enten bank eller realkreditinstitut. - Vores grundholdning i Atassut er, at løsningen af bo- ligproblemet kræver en ind- sats af hele samfundet, men også at folk bliver gladest for deres bolig, hvis de selv har været med til at skaffe en del af finansieringen eller selv har været med til at opføre huset, siger Daniel Skifte. - Derfor vil Atassut arbej- de for at mulighederne for at opføre selvbyggerhuse, bo- ligstøttehuse og andelsboli- ger, styrkes. - Desuden er det vigtigt at understrege, at der er behov for en bedre planlægning af byggeriet, så bygge- og an- lægsbranchen ved hvor og hvor meget, der skal bygges. Derfor har vi allerede gen- nemført en ændret budget- procedure, der kan sikre en roligere byggerytme. Det vil være med til at holde priser- ne pr. kvadratmeter på et for- nuftigt niveau, men også at byggeriet kan udføres af hjemmehørende arbejds- kraft, mener Daniel Skifte. Bedre planlægning og folkelig engagement - Bedre planlægning og et større folkeligt engagement. Det er altafgørende, hvis vi skal løse boligproblemet. Det mener formanden for Inuit Ataqatigiit (IA), Josef (Tuusi) Motzfeldt. - Jeg synes det er okay, at der på efterårssamlingen blev lukket op for et større folkeligt engagement, og dermed også muligheden for at private kunne gå i gang med at bygge. - Samtidig er det dog vig- tigt at understrege, at de nu- værende lejere får mulighed for at eje den bolig, de i dag lejer. De huslejer de hver måned indbetaler, burde bru- ges til, at de med tiden kom til at eje den bolig de bor i. Josef (Tuusi) Motzfeldt mener, at det største problem lige nu er, hvordan vi kan sænke prisen på de boliger vi bygger. - Bygge- og anlægsbran- chen bliver ikke arbejdsløse i en overskuelig fremtid. Derfor er det nødvendigt at branchen viser mådehold, men også er parate til at gå nye veje, for eksempel ved at mindske im- porten af byggematerialer ude fra, og bruge de ressourcer vi har her i landet. - Noget helt andet vi er nødt til at kigge på, er det omfattende bureaukrati, der er på boligområdet. Her tæn- ker jeg på alle de regler og regulativer, vi har overtaget fra statens tid. Politisk må der forenkling til. Det er nød- vendigt at vi får ryddet op i den jungle, der stækker den enkelte i selv at være med til at løse problemerne, mener Josef (Tuusi) Motzfeldt. Den enkeltes engagement skal styrkes - Det er vigtigt at der sker en holdningsændring, så den en- keltes engagement i en løsning af boligproblemet styrkes. Det mener landstingsmed- lem Anthon Frederiksen, der gennem de sidste fire år har repræsenteret Kandidatfor- bundet i Landstinget. - De, der i dag bor til leje, bør havde mulighed for at købe deres lejlighed. Det vil øge den enkeltes engage- ment. De høje huslejerestan- cer skyldes, at folk er lige- galde, fordi de aldrig kom- mer til at eje deres egen bo- lig, mener Anthon Frederik- sen. Samtidig vil den enkelte passe bedre på den bolig de har, hvis de selv ejer den. Også Anthon Frederiksen mener, at det private initiativ i boligbyggeriet bør styrkes. En større del af byggeriet skal finansieres privat. - Det kan blandt andet ske ved, at landskassen kautioner for lån til boliger. - Og så skal vi gøre meget mere for at udnytte de res- sourcer vi har her i landet. Projektet med SIKU-blokke bør i fremtiden bakkes hel- hjerte op fra politisk side. Det vil være med til at begrænse importen af byggematerialer, samtidig med at det vil skabe produktion her i landet, siger Anthon Frederiksen. Inooqatigiit kisermaallu 19-inik ukioqalereersut 95 procentii tamarmik inissamik innersuunneqarsinnaassappata - 2008 tikillugu - inissiat nutaat 5.200-t sananeqartariaqarput. Hvis 95 procent af alle samboende og enlige over 19 år skal kunne anvises en bolig er der -frem til år 2008 - brug for, at der bygges 5.200 nye boliger. Tør politikerne løse boligproblemet? Hvis boligproblemet skal løses skal der bygges 5.200 nye frem til år 2008. Det koster mindst 4,6 milliarder kroner NUUK (TK) - En af de me private udlejningsbygger største udfordringer det til nærmest at eksplodere, grønlandske samfund og Det betyder betydelige mer- medlemmeme af det kom- omkostninger for såvel pri- boliger mende landsting skal løse er - ud over alle de andre - at skaffe en bolig til dem, der ønsker det. Trods en kraftig vækst i byggeriet af boliger især i de store byer, er situationen næsten alle steder alligevel katastrofal. Ventetiden på en udlejningsbolig svinger fra fire år i byerne på kysten - og op til 13 år på to og tre-væ- relses lejligheder i Nuuk. Det betyder store problemer for dem, der aktuelt mangler en bolig, eller gerne vil flytte til en anden. Store problemer på arbej dsmarkedet Samtidig giver den katastro- fale mangel på boliger store problemer på arbejdsmarke- det. Det er næsten umuligt at skaffe bolig til nye medar- bejdere, både fordi der ikke er nogen, men også fordi efterspørgslen på boliger har fået huslejerne i det sparsom- vate som virksomheder, der ikke kan trække på retten til offentligt personaleboliger. Der er således utallige ek- sempler på umiddelbart helt urimelige huslejer i dele af det sparsomme private udlej- ningsbyggeri. I Nuuk er det ikke ualmindeligt at private udlejere slipper afsted med at forlange 15.-20.000 kroner for en privat udlejningsbolig - vel a t mærke om måneden, mens der for værelser er set priser fra et par tusinde og op til knapt 5.000 kroner. Behov for 5.200 nye boliger En vurdering af behovet for boliger ved hjælp af venteli- ster, for eksempel hos INI A/S, er i sig selv problema- tisk. Ventelister i sig selv fører næsten altid til endnu længere ventelister, fordi mange lader sig skrive op på ventelisten ‘for en sikker- heds skyld’. Når planlæggerne forsøger at beregne hvor mange boli- ger, der er behov for, tager de i stedet udgangspunkt i, at 95 procent af alle samboende og enlige over 19 år skal kunne anvises en bolig. Er det ud- gangspunktet, har Grønlands Statistik beregnet, at der - her og nu - er behov for 2.700 nye boliger. Hvis man dertil fremskri- ver efterspørgslen på boliger frem til år 2008, som Det rådgivende udvalg vedrøren- de Grønlands økonomi har gjort, er der behov for yderli- gere 2.500 boliger. Store krav til de offentlige finanser Hvis der skal bygges 5.200 nye boliger inden år 2008 for at dække behovet, vil det stil- le store krav til landskassen. Det gør det fordi det offentlige udlejningsbyggeri, samt BSU- og selvbyggerhuse finansieres næsten 100 procent af hjem- mestyret og kommunerne. Samtidig ydes der et betyde- ligt indirekte tilskud for at huslejerne kan holdes nede. Det samlede kapitalkrav til byggeri af 5.200 nye boliger er 4,6 milliarder kroner - eller 460 millioner årligt de næste 10 år. Hertil skal læg- ges udgifter i form af tilskud til de enkelte lejere på 370 millioner kroner samt øgede udgiver til boligsikring, bo- ligbørnetilskud og bygge- modning. Det skal politikerne tage stilling til Derfor mener Det rådgiven- de udvalg for Grønlands økonomi, at politikerne må tage stilling til: - hvordan der sikres en til- strækkelig kapacitet i form af arbejdskraft og kapital i byg- ge- og anlægssektoren til at gennemføre de store bygge- og renoveringsopgaver,og - hvordan disse investerin- ger skal finansieres, herunder om politikerne er rede til at skære i de tilskud, der holder huslejen kunstigt nede. Tør politikerne? Vi har spurgt dem. Adam Nielsen, Sisimiut "Siumut tapersersorpara inuuneqatigigakku." Adam Nielsen, Sisimiut "Jeg støtter og lever med Siumut." ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.