Atuagagdliutit - 11.02.1999, Page 14

14 -TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Den enkelte skal engageres i løsningen
Det er politikernes opskrift på at løse boligproblemet
NUUK (TK) - Løsningen af
boligproblemet har været un-
derligt fraværende i valg-
kampen - indtil nu. Derfor har
vi spurgt formændene for Siu-
mut, Atassut og Inuit Ata-
qatigiit (IA) samt Anthon Fre-
deriksen, der har repræsenteret
Kandidatforbundet i Landstin-
get, hvordan de mener mang-
len på boliger kan løses.
Kan ikke løses på to år
- Fremtidens boligbyggeri
skal udføres af hjemmehø-
rende arbejdskraft. Vi skal
ikke engang til begynde at
importere arbejdskraft ude-
fra. Vi skal bruge de ressour-
cer vi har i landet.
Det fastslår formanden for
Siumut, Jonathan Motzfeldt,
på spørgsmålet om, hvordan
Siumut mener boligproble-
met bør løses.
- Det offentlige skal stadig
stå i spidsen når det gælder
byggeriet af boliger. På den
anden side er det vigtigt, at vi
støtter den udvikling der er
sat igang, blandt andet gen-
nem muligheden for, at både
de private og hjemmestyre
ejede virksomheder kan byg-
ge personaleboliger, siger Jo-
nathan Motzfeldt.
Det siddende landsstyres
mål har været, at alle der øn-
sker en bolig og er i stand til
at betale huslejen, kan få
ønsket opfyldt. Alligevel må
langt de fleste væbne sig med
tålmodighed. Ventelisterne
til en bolig er lange - og i
Nuuk er de nærmest eksplo-
deret de sidste år.
- Derfor må vælgerne hel-
ler ikke forvente at vi løser
boligproblemet og de lange
ventelister over et par år. Der
skal et langt sejt træk til af
alle, der er involveret i løs-
ningen af problemerne. Der-
for skal der samarbejdes bed-
re, og så skal det kombineres
med en ekstraordinær uddan-
nelsesindsats, så den hjem-
mehørende arbejdskraft kan
deltage i de kommende års
store renoveringsopgaver,
siger Siumuts formand, Jona-
than Motzfeldt.
En opgave for
hele samfundet
- Det er tvingende nødven-
digt at se løsningen af mang-
len på boliger som en opgave
for hele samfundet. Derfor vil
vi i Atassut arbejde for at let-
te adgangen for pivat kapital i
boligbyggeriet, så byggeriet
ikke alene er afhængig af de
tilskud, der gives fra lands-
kassen og kommunerne.
Det siger formanden for
Atassut, Daniel Skifte, der
gennem de sidste fire år som
landsstyremedlem har haft
ansvaret for boligområdet.
Han peger samtidig på, at
den finansieringsordning for
private enfamiliehuse Atas-
sut fik gennemført på efte-
rårssamlingen er en god mo-
del for, hvordan den enkelte
kan engageres i en løsning af
boligproblemet.
Finansieringsordningen
betyder, at den enkelte fami-
lie selv skal skaffe 10 pro-
cent. Derefter yder landskas-
sen 40 procent, mens de sid-
ste 50 procent af byggeom-
kostningerne skaffes gennem
optagelse af lån i enten bank
eller realkreditinstitut.
- Vores grundholdning i
Atassut er, at løsningen af bo-
ligproblemet kræver en ind-
sats af hele samfundet, men
også at folk bliver gladest for
deres bolig, hvis de selv har
været med til at skaffe en del
af finansieringen eller selv
har været med til at opføre
huset, siger Daniel Skifte.
- Derfor vil Atassut arbej-
de for at mulighederne for at
opføre selvbyggerhuse, bo-
ligstøttehuse og andelsboli-
ger, styrkes.
- Desuden er det vigtigt at
understrege, at der er behov
for en bedre planlægning af
byggeriet, så bygge- og an-
lægsbranchen ved hvor og
hvor meget, der skal bygges.
Derfor har vi allerede gen-
nemført en ændret budget-
procedure, der kan sikre en
roligere byggerytme. Det vil
være med til at holde priser-
ne pr. kvadratmeter på et for-
nuftigt niveau, men også at
byggeriet kan udføres af
hjemmehørende arbejds-
kraft, mener Daniel Skifte.
Bedre planlægning og
folkelig engagement
- Bedre planlægning og et
større folkeligt engagement.
Det er altafgørende, hvis vi
skal løse boligproblemet.
Det mener formanden for
Inuit Ataqatigiit (IA), Josef
(Tuusi) Motzfeldt.
- Jeg synes det er okay, at
der på efterårssamlingen
blev lukket op for et større
folkeligt engagement, og
dermed også muligheden for
at private kunne gå i gang
med at bygge.
- Samtidig er det dog vig-
tigt at understrege, at de nu-
værende lejere får mulighed
for at eje den bolig, de i dag
lejer. De huslejer de hver
måned indbetaler, burde bru-
ges til, at de med tiden kom
til at eje den bolig de bor i.
Josef (Tuusi) Motzfeldt
mener, at det største problem
lige nu er, hvordan vi kan
sænke prisen på de boliger vi
bygger.
- Bygge- og anlægsbran-
chen bliver ikke arbejdsløse i
en overskuelig fremtid. Derfor
er det nødvendigt at branchen
viser mådehold, men også er
parate til at gå nye veje, for
eksempel ved at mindske im-
porten af byggematerialer ude
fra, og bruge de ressourcer vi
har her i landet.
- Noget helt andet vi er
nødt til at kigge på, er det
omfattende bureaukrati, der
er på boligområdet. Her tæn-
ker jeg på alle de regler og
regulativer, vi har overtaget
fra statens tid. Politisk må
der forenkling til. Det er nød-
vendigt at vi får ryddet op i
den jungle, der stækker den
enkelte i selv at være med til
at løse problemerne, mener
Josef (Tuusi) Motzfeldt.
Den enkeltes engagement
skal styrkes
- Det er vigtigt at der sker en
holdningsændring, så den en-
keltes engagement i en løsning
af boligproblemet styrkes.
Det mener landstingsmed-
lem Anthon Frederiksen, der
gennem de sidste fire år har
repræsenteret Kandidatfor-
bundet i Landstinget.
- De, der i dag bor til leje,
bør havde mulighed for at
købe deres lejlighed. Det vil
øge den enkeltes engage-
ment. De høje huslejerestan-
cer skyldes, at folk er lige-
galde, fordi de aldrig kom-
mer til at eje deres egen bo-
lig, mener Anthon Frederik-
sen. Samtidig vil den enkelte
passe bedre på den bolig de
har, hvis de selv ejer den.
Også Anthon Frederiksen
mener, at det private initiativ
i boligbyggeriet bør styrkes.
En større del af byggeriet
skal finansieres privat.
- Det kan blandt andet ske
ved, at landskassen kautioner
for lån til boliger.
- Og så skal vi gøre meget
mere for at udnytte de res-
sourcer vi har her i landet.
Projektet med SIKU-blokke
bør i fremtiden bakkes hel-
hjerte op fra politisk side. Det
vil være med til at begrænse
importen af byggematerialer,
samtidig med at det vil skabe
produktion her i landet, siger
Anthon Frederiksen.
Inooqatigiit kisermaallu 19-inik ukioqalereersut 95 procentii
tamarmik inissamik innersuunneqarsinnaassappata - 2008
tikillugu - inissiat nutaat 5.200-t sananeqartariaqarput.
Hvis 95 procent af alle samboende og enlige over 19 år skal
kunne anvises en bolig er der -frem til år 2008 - brug for,
at der bygges 5.200 nye boliger.
Tør politikerne løse boligproblemet?
Hvis boligproblemet skal løses skal der bygges 5.200 nye
frem til år 2008. Det koster mindst 4,6 milliarder kroner
NUUK (TK) - En af de me private udlejningsbygger
største udfordringer det til nærmest at eksplodere,
grønlandske samfund og Det betyder betydelige mer-
medlemmeme af det kom- omkostninger for såvel pri-
boliger
mende landsting skal løse er
- ud over alle de andre - at
skaffe en bolig til dem, der
ønsker det.
Trods en kraftig vækst i
byggeriet af boliger især i de
store byer, er situationen
næsten alle steder alligevel
katastrofal. Ventetiden på en
udlejningsbolig svinger fra
fire år i byerne på kysten - og
op til 13 år på to og tre-væ-
relses lejligheder i Nuuk. Det
betyder store problemer for
dem, der aktuelt mangler en
bolig, eller gerne vil flytte til
en anden.
Store problemer på
arbej dsmarkedet
Samtidig giver den katastro-
fale mangel på boliger store
problemer på arbejdsmarke-
det. Det er næsten umuligt at
skaffe bolig til nye medar-
bejdere, både fordi der ikke
er nogen, men også fordi
efterspørgslen på boliger har
fået huslejerne i det sparsom-
vate som virksomheder, der
ikke kan trække på retten til
offentligt personaleboliger.
Der er således utallige ek-
sempler på umiddelbart helt
urimelige huslejer i dele af
det sparsomme private udlej-
ningsbyggeri. I Nuuk er det
ikke ualmindeligt at private
udlejere slipper afsted med at
forlange 15.-20.000 kroner
for en privat udlejningsbolig
- vel a t mærke om måneden,
mens der for værelser er set
priser fra et par tusinde og op
til knapt 5.000 kroner.
Behov for 5.200
nye boliger
En vurdering af behovet for
boliger ved hjælp af venteli-
ster, for eksempel hos INI
A/S, er i sig selv problema-
tisk. Ventelister i sig selv
fører næsten altid til endnu
længere ventelister, fordi
mange lader sig skrive op på
ventelisten ‘for en sikker-
heds skyld’.
Når planlæggerne forsøger
at beregne hvor mange boli-
ger, der er behov for, tager de
i stedet udgangspunkt i, at 95
procent af alle samboende og
enlige over 19 år skal kunne
anvises en bolig. Er det ud-
gangspunktet, har Grønlands
Statistik beregnet, at der - her
og nu - er behov for 2.700
nye boliger.
Hvis man dertil fremskri-
ver efterspørgslen på boliger
frem til år 2008, som Det
rådgivende udvalg vedrøren-
de Grønlands økonomi har
gjort, er der behov for yderli-
gere 2.500 boliger.
Store krav til de
offentlige finanser
Hvis der skal bygges 5.200
nye boliger inden år 2008 for
at dække behovet, vil det stil-
le store krav til landskassen.
Det gør det fordi det offentlige
udlejningsbyggeri, samt BSU-
og selvbyggerhuse finansieres
næsten 100 procent af hjem-
mestyret og kommunerne.
Samtidig ydes der et betyde-
ligt indirekte tilskud for at
huslejerne kan holdes nede.
Det samlede kapitalkrav til
byggeri af 5.200 nye boliger
er 4,6 milliarder kroner -
eller 460 millioner årligt de
næste 10 år. Hertil skal læg-
ges udgifter i form af tilskud
til de enkelte lejere på 370
millioner kroner samt øgede
udgiver til boligsikring, bo-
ligbørnetilskud og bygge-
modning.
Det skal politikerne
tage stilling til
Derfor mener Det rådgiven-
de udvalg for Grønlands
økonomi, at politikerne må
tage stilling til:
- hvordan der sikres en til-
strækkelig kapacitet i form af
arbejdskraft og kapital i byg-
ge- og anlægssektoren til at
gennemføre de store bygge-
og renoveringsopgaver,og
- hvordan disse investerin-
ger skal finansieres, herunder
om politikerne er rede til at
skære i de tilskud, der holder
huslejen kunstigt nede.
Tør politikerne? Vi har
spurgt dem.
Adam Nielsen, Sisimiut
"Siumut tapersersorpara
inuuneqatigigakku."
Adam Nielsen, Sisimiut
"Jeg støtter og lever
med Siumut."
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN