Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Blaðsíða 20
20 • TIRSDAG 11. FEBRUAR 1999 ATUAGAGDLIUTIT Suli aaqqinneqanngitsut ilaat Isumaginninnermut naalakkersuisumut Mikael Petersen-imut allakkat/apeqqut ammasoq All. Aqqa Sigurdsen, KNAPP-p Ikerasanni siulittaasua Siullermik oqaatigilara apeq- qutiginiagara nuna tamak- kerlugu TV-mi qineqqusaar- nermi, ulloq 28. januar 1999 aallakaatinneqartumi apeq- qutiginiagara Alluitsup Paar- miunil apeqqutigineqarluni puttallartinneqarmat. Qineqqusaamermi aqutsi- suusup Sofie Geisler-ip atu- arlugu qineqqusaartunut a- peqqutigitimmagu, aalisartut piniartullu napparsimanersi- uteqalernissaannut tunnga- soq. Qangatsianngorporli su- lissutigineqartarsimagaluar- toq maannamulli iluarsine- qameq sapertoq. Taannarpiaq saqqummiun- neqarmat siullertut eqqaava- ra Mikael Petersen, isuma- ginninnermut naalakkersui- soq. Imaammat: Inatsisartu- nut qinersineq kingulleq, massuma qinersinissap siu- lia, inatsisartunut qineqqu- saarnermi ersarivissumik Mikaelip neriorsuutigim- magu, nammineq inatsisartu- nut isissaguni sulissutigissal- lugu aalisartut napparsima- nersiuteqalernissaat. Taamanikkullu Uumman- nap kommuniani aalisarner- mik inuuniutilippassuumma- ta qulamanngilaq aalisartor- passuarnik tunuliaqutaqarlu- ni taamanikkut inatsisartunut isersimassasoq. Imalumi Ikerasammi aali- sartunit neriorsuut nuannari- neqartigaaq allaat taamanik- kut aalisartunik ataasiakkaa- nik allagartalersuisoqarluni Mikael qineqqullugu aalisar- tut napparsimanersiuteqaler- nissaat sulissutiginiarmagu. Ullumikkulli naak taman- na neriorsuut? Soorlulu aalisartup isaanik isigalugu ilinnit piviusun- ngortikkuminassagaluartoq, tassami pineqartoq naalak- kersuisoqarfippit ataani inis- sisimammat. Naggataatigullu, Uum- mannap kommuniani aalisar- tut ajornartorsiutaannut sule- qataanialaaqqunaraluaqaatit. Ukiuni kingullemi ajornar- torsiutaajualersimasup tunit- sivissaaleqinersuup, qerititsi- Virkeligheden er en anden Af Ludvig Hansen, Foreningen af Fiskerikontrollører Under vælgermødet den 28.01.99 fra Qaqortoq, var der en kandidat fra IÅ, der kom med ualmindeligt for- kerte udtalelser, som jeg vil kommentere. Resume: Han påstår, at fiskere, der ikke kan få arbej- de, får arbejde af det offentli- ge som fiskerikontrollører, og det resulterer i store ud- gifter for Grønland, og han siger, at der er over 100 fiskerikontrollører i Grøn- land, og han har set, at de bare flyver frem og tilbage over det hele, rejser hele tiden og bor på hoteller. Det vil jeg på vegne af for- eningen af fiskerikontrol- lørerne på det kraftigste til- bagevise. Der er overhovedet ikke over 100 fiskerikontrollører, da der i dag er ansat 48, og de er blevet ansat på følgende grundlag: De skal være ud- dannet navigatører (office- rer), og det er et krav, at de har erfaring fra fiskeriflåden, og de arbejder på skift, både på vestkysten og østkysten, hvorfor rejseaktiveteter er uundgåelige for at påmønstre grønlandske og udenlandske trawlere. Siden fiskerikontrollen sidst i 80-erne blev indført, har de haft stor indflydelse på fiskeriet, da de har for- mindsket det store udsmid af rejer, hvor man før i tiden har oplevet, at man har smidt op til 80 procent af fangsten ud, hvor man derimod i dag er helt nede på 0-5 procent. Fiskerikontrollen har på den måde indflydelse på at bevare de maritime levende ressourcer. For det andet ser man i dag næsten ingen ulovligheder i fiskeriet, det være sig blandt grønlandske og udenlandske trawlere, der før i tiden har været meget udtalt. Til sidst vil jeg sige til Otto Egede, IA, at han skal udtale sig om realiteter, hvis han vil udtale sig. Og Otto Egede, der er en af brugerne af de grønlandske levende ressour- cer helt gratis, kommer med sådanne helt mærkelige udta- lelser under sin valgkamp, der lyder så ualmindeligt ugennemtænkt. Hvis man ikke har kend- skab til virkeligheden, er det meget usikkert, at man nogensinde kommer til at sid- de på en af de mest respekte- rede stole i Grønland. Godt valg. NAMMINERSqRNERULLUTIKqQARTUSSAT pissarsiorput Atuarfiup pisortassaanik Nanortallip kommuniani Kalaallit Nunaanni meeq- qat atuarfianni atuarfiup pi- sortaatut atorfik piaarner- paamik isumaqatigiissute- qamikkulluunniit inuttaler- niameqarpoq, taamaattoq kingusinnerpaamik august- ip ulluisa aallaqqaataanni 1999-imi. Maannakkut atorfik qaffa- sissusiligaavoq Kalaallit Nunaanni akissaateqarfiit 34-ianni. Atorfimmut ilaal- lutik immikkut tapisiassari- titaapput ukiumut aningaa- sat tunngavianni (1. april 1991-imi) 16.250,- kr.-t. Atorfinitsitsisoqassaaq Ka- laallit Nunaanni Nammi- nersomerullutik Oqartus- sani kommuninilu tjene- stemandit pillugit Inatsisar- tut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertor- lugu atorfeqarfigineqassal- luni Kalaallit Nunaanni Namminersomerullutik O- qartussani kommuninilu tjenestemanditut atorfinnut ilaasoq. Nanortalik maan- nakkut atorfeqarfiuvoq. Inissaqartitsisoqassaaq Ka- laallit Nunaanni tjeneste- mandinut maleruagassat sukkulluunniit atuuttut ma- lillugit akilersomeqartus- samik. Akissarsiaqartitaanermi a- torfeqartitaanermilu pissut- sit taamatuttaaq atorfinik- kiartorluni angalasinnaati- taaneq pigisallu nuunne- qamerat Namminersome- rullutik Oqartussat Nunat- sinni Atorfillit Kattuffissu- atalu isumaqatigiissutaat a- tuuttoq naapertorlugu pis- sapput. Danmarkimi nammineer- luni saaffigineqarsinnaas- saaq immikkoortortaqarfi- up pisortaa Bent Krogh Pe- tersen, Namminersomerul- lutik Oqartussat Danmar- kimi Allaffiat, Pilestræde 52, 1016 København K, oqarasuaat 33 69 34 00. Qinnuleqaat Namminersomerullutik Oqartussanut ingerlasussan- ngortinneqassaaq uungalu nassiunneqassalluni Nanortallip kommuniani kommunalbestyrelse 3922 Nanortalik. Qinnuteqaat kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimass- aaq kingusinnerpaamik ulloq martsip ulluisa aqqaneq aap- paanni 1999-imi. Qinnuteqaat timmisartukkoortussanngorlugu nassiun- neqartariaqarpoq. Tamatumani allakkat akii immikkut it- tut atuupput. vigullu toqqorsivikinnersuup pingaartumik nunaqarfinni a- jornartorsiutaasup qaanger- niarnisaanut. Aalisartuulluni akuersaa- ginnagassaajunnaarmat nu- naqarfinni tunitsiviit naleq- qukkunnaarnerisigut qalera- linnik tulaanneqarsinnaasu- nik killilersuinersuaq. Sulilu akueriuminaannerusarpoq, aalisartoqatit pisatik tunitsi- vissaaleqissullugit usiinnara- luarlugit ajortunngoraangata eqqaaginnartut takullugit. Taamaattumik minnerpaa- milluunniit qularnaarniaqa- taalaarit aasaq 1999, siunis- samilu aalisartut tunitsivissa- minnik eqqasuuteqaratik, i- sumakuluuteqaratik aalisar- sinnaalernissaannik. Der bør kunne udbetales takstmæssig hjælp til fiskere og fangere. Nogle uafklarede sager Åbent brev /spørgsmål til landsstyremedlem for sociale anliggende Mikael Petersen Af Aqqa Sigurdsen, Formand for KNAPP, Ikerasak Først vil jeg nævne, at det spørgsmål jeg vil stille, blev ved et vælgermøde den 28. januar 1999 stillet i TV af nogen fra Alluitsup Paa. Under vælgermødet op- læste ordstyrer Sofie Geisler spørgsmålet, der lød på mu- ligheder for sygedagpenge for fangere og fiskere. Dette emne har været bragt op til flere gange, men hidtil er der ingen, der har kunnet svare på det eller komme med en afklaring. Da spørgsmålet blev stillet var den første jeg tænkte på, landsstyremedlem for sociale anliggender Mikael Petersen. For sagen er den, at Mikael netop havde dette i sit val- gprogram op til sidste valg. Han lovede, at såfremt han blev valgt ind i landstinget ville han arbejde for, at fiske- re kunne få sygedagpenge. Der er ingen tvivl om, at han er blevet valgt af de mange erhvervsfiskere, og således på den baggrund er kommet ind i Landstinget. Dette løfte gik så godt ind i hjertet på fiskerne i Ikera- sak dengang, at de gik så vidt, at mange fiskere lavede plakater med opfordring til at stemme på Mikael, fordi han ville arbejde for, at fiskerne kunne få sygedagpenge. Hvor bliver dette løfte af i dag? I fiskernes øjne burde sagen være overkommelig at få gennemtrumfet, da den hører ind under dit direkto- rats ansvarsområde - Mikael. Til sidst vil jeg opfordre Mikael til at leve lidt mere med i Uummannaq-fiskernes problemer. Her tænker jeg på, at vi skal problemerne til livs med hensyn til manglen- de indhandlingssteder og lagerplads i vore frysehuse. Som fisker er det ikke læn- gere acceptabelt, at vore ind- handlingssteder ikke længere er tidssvarende. Det resulte- rer i for meget indhandlings- rationering af hellefisk. Det er endnu mere uacceptabelt at iagttage sine fiskerkolle- ger, der bliver nødt til at smi- de lasten ud til ingen verdens nytte, når den bliver dårlig, fordi der ikke er indhand- lingsmuligheder. Derfor beder vi dig om i det mindste at sikre, at fiske- re til sommer 1999 og i frem- tiden ikke længere skal be- kymre sig om indhandlings- muligheder, så de kan fiske uden bekymringer. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT pissarsiorput Atuarfiup pisortaata tullersortissaanik Tasiilami atuarfimmi Ka- laallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atuarfiup pisor- taata sulliatut atorfik piaar- nerpaamik isumaqatigiis- suteqarnikkulluunniit inut- talerniarneqarpoq, taa- maattoq kingusinnerpaa- mik augustip ulluisa aal- laqqaataanni 1999-imi. Maannakkut atorfik qaffa- sissusiligaavoq Kalaallit Nunaanni akissaateqarfiit 31-ianni immikkut tapisi- assartaqarluni ukiumut ani- ngaasat tunngavianni (1. april 1991-imi) 16.250,- kr.-nik. Atuarfiup pisortaa- ta tulliata atuartut ineqar- fiat pingaamertut akisus- saaffeqarfigimmagu sulif- fiup avataatigut suliartoq- quneqarsinnaanermut ta- pisiaqartitsisoqassaaq uki- umut aningaasat tunngavi- anni (1. april 1991-imi) 16.770 kr.-nik. Atorfinitsitsisoqassaaq Ka- laallit Nunaanni Nammi- nersornerullutik Oqartus- sani kommuninilu tjene- stemandit pillugit Inatsisar- t'ut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertor- lugu atorfeqarfigineqassal- luni Kalaallit Nunaanni Namminersomerullutik O- qartussani kommuninilu tjenestemanditut atorfinnut ilaasoq. Tasiilaq maannak- kut atorfeqarfiuvoq. Inissaqartitsisoqassaaq Ka- laallit Nunaanni tjeneste- mandinut maleruagassat sukkulluunniit atuuttut ma- lillugit akilersomeqartussa- mik. Akissarsiaqartitaanermi a- torfeqartitaanermilu pissut- sit taamatuttaaq atorfinikki- artorluni angalasinnaatitaa- neq pigisallu nuunneqame- rat Namminersomerullutik Oqartussat Nunatsinni A- torfillit Kattuffissuatalu isu- maqatigiissutaat atuuttoq naapertorlugu pissapput. Danmarkimi nammineer- luni saaffigineqarsinnaass- aaq immikkoortortaqarfiup pisortaa Bent Krogh Peter- sen, Namminersomerullu- tik Oqartussat Danmarkimi Allaffiat, Pilestræde 52, 1016 København K, oqara- suaat 33 69 34 00. Qinnuteqaat Namminersomerullutik Oqartussanut ingerlasussan- ngortinneqassaaq uungalu nassiunneqassalluni Tasiilap kommuniani kommunalbestyrelse 3913 Tasiilaq Qinnuteqaat kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimas- saaq kingusinnerpaamik ulloq martsip ulluisa aqqaneq aappaanni 1999-imi. Qinnuteqaat timmisartukkoortussanngorlugu nassiunne- qartariaqarpoq, tamatumani Kalaallit Nunaannut allakkat akii immikkut ittut atuupput. ASSJ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.