Atuagagdliutit - 11.02.1999, Page 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 17
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Aappavit nuliavit
uumatissavaatit
Persuttaasunik
pineqaatissiinikippallaarpoq
Tim Koop Jensen,
Kattusseqatigiit
All. Kunnalaat Ananiassen,
Alluitsup Paa
Nuna tamakkerlugu siuller-
paamik TV-kkut radiukkullu
Qaqortumiit qineqqusaartit-
sinermi timersortarfissuarmi
ingerlanneqartumi apeqqute-
qaateqarpunga ima:
Aalisartoq piniartorluun-
niit napparsimalersoorluni,
uninngappat, sooq annertus-
susileriikkamik ikiorserne-
qarsinnaannginnersut, ta-
mannami inatsisartut inatsi-
siliuullugu suliassarpiaasa i-
lagimmassuk.
Soorlu qulequttami taku-
sinnaagissi, ullutsinnimi i-
natsisartut peqqussusiarisi-
masaat sanioqqunneqarsin-
naanngitsoq imaammat:
Nuliavit uumatissavaa-
tit. Ila narrujuumminaqaaq
politikkeritoqqat isigalugit,
apeqqut atuarneqarmat, ajor-
nanngippat nerriviup ataanut
pularusunnguatsiaraluaqim-
mata, akiumajunnaaraluar-
pummi. Aali nipituneqqisaa-
tiinnaq aalisartunik piniartu-
nillu sulissussilluarnerpaal-
lutik oqallittartut. Naak ilaa-
tigut akissuteqarnermikkut
allarluinnarmut sangusoora-
luartut paatsiveerusimaaqa-
lutik. Massa ilannguat ilinni-
artitsisunngomissatsinnik o-
qaluttoq.
Her i Grønland er straffen alt
for lille, når det gælder
voldshandlinger. Der bliver
brugt flere penge på den, der
har udøvet volden end på
den, der har været udsat for
den.
Når voldsforbryderen er
blevet dømt, starter hele det
offentlige system socialkon-
toret, kriminalforsorgen osv.
Derimod skal den voldsram-
te selv henvende sig hos psy-
kiateren, som ofte er en til-
kaldt læge, så der skal tolkes
under behandlingen. Og det
skyldes, at der kun er få psy-
kologer her i landet.
Dette kan vi ikke længere
Una erseqqissumik apeq-
qutigaara:
Aalisartoq piniartorluun-
niit napparsimalluni unin-
nganermini napparsimanersi-
uteqassava imaanngitsoq
napparsimalaaginnalersoq si-
usinaartumik pensionertil lu-
gu tamanna pineqanngilluaa-
sarpoq.
Ullutsinnimi inatsisartut i-
natsisiliarisimasaat ima ator-
tinneqarmat:
Aalisartoq piniartorluun-
niit napparsimalluni unin-
ngappat ikiuisarnermilu suli-
alimmut saaffiginnippat ma-
leruagassat malitassat maleq-
qissaarlugit aperineqartar-
poq: Aappaqarpit? Suliffe-
qarpa? Suliffeqarsimappat,
akineqassaaq: Nuliavit uu-
matissavaatit.
Tassagooq nunatsinni i-
nuussutissarsiutit pingaar-
nersaanik ingerlatsilluarsi-
masunut napparsimalersunut
inatsisartut inatsisiliatuaat,
sooq iluameersumik inatsisi-
liunngillat. Imminnut ani-
ngaasaqarnermikkut isuman-
naallisaannaratik. Taamaat-
tumik siunnersuuteqarpunga
ima:
Maannamiit landskarsip i-
sertittagaanit 5%-illuunniit
aalisartut piniartullu nappar-
simanersiuteqalernissaannut
immikkoortitseqqullugit.
Naammalerpata ukiut arlariit
acceptere. Vi bliver nødt til
at ændre lovgivningen og på
den måde forbedre forholde-
ne for ofrene.
Hvis man gør straffen for
voldsudøvelse længere, vil
man opnå, at voldsmanden
vil tænke sig om to gange,
før han træffer beslutning om
at udøve vold. Hvis en per-
son begår en voldsforbrydel-
se for anden gang, kunne
man forestille sig, at man
gangede den tidligere straf
med to, uanset hvor lille den
anden voldshandling har
været.
Ovenstående skulle gerne
have en præventiv virkning.
Voldsforbrydere får et
arbejde, et værelse og mad
på Anstalten (fængslet). Og
Aalisartut piniartulluunniit
napparsimalernerminni
annertussusileriikkanik
ikiorserneqarsin-
naasariaqarput.
katersoriarlugit annertussusi-
leriikkat aalisartunut piniar-
tunullu aningaasarsiarisarta-
gaannik ilanngartuuteqqitta-
riaqanngimmata. Taama aki-
luttorfigisaatigisut.
Qinersisartorngaa, aalisar-
tuusutit piniartuusutillu, ul-
lutsinni pineqarnerput naam-
magiinnarsinnaajunnaarpar-
put.
Taamaattumik aalisartut
piniartullu kattuffissuat al-
laat FN-mulluunniit unner-
luutiginnittariaqaraluarpoq.
Ullumikkut aalisartoq piniar-
torlu, inuttut iluameersumik
nalilerlugit inatsisiliuuttaria-
qalerput. Ima nalilernagit nu-
liavit uumatissavaatit. Ki-
nguaariimmi tullissavut ua-
gutsitut pineqartariaqanngil-
lat.
det betyder, at ofret og volds-
forbryderen ofte møder hin-
anden på gaden kort tid efter
forbrydelsen.
I stedet kunne man for
eksempel sætte forbryderne
til at hugge sten i naturen.
Sten, man kunne bruge til at
bygge hus med. Eller også
kunne man få dem til at
skovle sne for de gamle,
samle affald rundt omkring i
byme. Kort sagt udøve sam-
fundstjeneste under opsyn,
og så skulle de kun have en
lille løn til smøger og soda-
vand.
Hvis jeg kommer i Lands-
tinget, vil jeg arbejde for, at
disse ting bliver til virkelig-
hed.
Kalaallit Nunaanni pineqaa-
tissiineq sakkukippallaarpoq,
persuttaasut eqqarsaatigalu-
git. Persuttarneqartumut na-
leqqiullugu persuttaasumut
aningaasat amerlanerit ator-
neqartarput.
Persuttaasoq pineqaatis-
sinneqareerpat pisortat suli-
niutaat aallartissapput, isu-
maginnittoqarfiit, pinerluu-
teqarsimasunik nakkutillii-
soqarfik il.il. Paarlattuanik
persuttarneqarsimasoq nam-
mineerluni saaffiginneqat-
taassaaq, soorlu tarnip na-
korsaanut, tikisitaakkajuttu-
mut, katsorsaanermi oqalut-
seqartoqassaaq. Tamatumun-
nga peqqutaavoq nunami
maani tarnip nakorsai ikittu-
innaammata.
Af Nuka Møller Lund, Nuuk
I disse tider med megen
diskussion omkring grøn-
landsk selvstændighed, og
hvad dertil hører, vil jeg
fremkomme med nogle syns-
punkter.
Nogle folk mener, at Grøn-
land kan klare sig uden blok-
tilskuddet fra Danmark og
basere sin økonomi på egen
eksport af fisk m.m.
Ideen er rigtig; men man
skal bare passe på med sam-
tidig at sige, at vi har alt her i
landet. Man kan sige, at vi
har alt her i Nuuk. Men andre
steder i landet ser det ander-
ledes ud.
Der er masser af ting i lan-
dets bygder og mindre byer,
som trænger til at blive for-
bedret. Man kan komme med
nogle eksempler.
1) Alle bygder burde have
en vandtank placeret nogen-
lunde centralt i bygden, så
folk i bygden kan hente vand
derfra. I nogle bygder har
man ingen acceptabel vand-
forsyning.
2) Alle bygder burde have
et forbrændingsanlæg, for på
den måde at kunne komme af
Tamakku akuerisinnaajun-
naarpagut. Inatsit allanngor-
tittariaqarparput taamaalior-
nikkut pinerlisat atugaat pit-
sanngorsarlugit.
Persuttaasartunut pineqaa-
tissiineq sivitsoraanni imaas-
sinnaavoq persuttaaniartoq
eqqarsariaallassinnaasoq taa-
maaliunnginnermini. Persu-
taareersimasoq aappassaa-
neerpat takorloorneqarsin-
naavoq siulermik pineqaatis-
siissutaasoq marloriaatin-
ngorlugu, aappassaanik per-
suttaanera qanorluunniit
suunngitsigigaluarpat.
Qulaani taaneqartoq pit-
saaliuinertut sunniuteqarsin-
naavoq.
Persuttaasimasoq suliffit-
taassaaq, pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfimmi (par-
naarussivimmi) ineqartinne-
qarluni nerisaqartinneqarlu-
med affaldet på en fornuftig
måde. Forbrændingsan-
læggene skal så selvfølgelig
udføres af grønlandsk
arbejdskraft.
3) Der er mange skoler og
andre institutioner i landets
mindre byer, som trænger til
renovering og eventuelt
udvidelse. Man kan ikke
snakke om f.eks at forbedre
folkeskolen uden at have de
ting i orden også.
4) Masser af boliger her i
landet er i forfald, især etage-
boliger,og rækkehuse. Man-
ge køkkener har ikke engang
en emhætte. Behovet for
renovering af boligerne er
opført på nogenlunde samme
tid i forbindelse med G-60-
politikkens koncentration af
folk i de større byer.
5) Flere af landets el-vær-
ker trænger kraftigt til reno-
vering. Vi har allerede set
tydelige tegn på dette; f.eks i
Sisimiut og Qeqertarsuaq.
6) De ældre dele af led-
ningsnettet (vand -og kloak-
ledninger) i byerne trænger
nilu. Tamatuma nassatarik-
kajuppaa persuttarneqarsi-
masoq persuttaasimasorlu
imminnut naapikulaarnerat,
pinerlunnerup kinguninngua.
Taarsiullugu pinerluttut
assersuutigalugu asimi ujaq-
qeritinneqarsinnaapput illuli-
omemut atorneqarsinnaasut.
Imaluunniit utoqqaat aputaa-
jaassinnaavaat, illoqarfimmi
igiinnakkanik katersitillugit.
Naatsumik oqaatigalugu inu-
iaqatigiinnik kiffartuussitil-
lugit, nakkutigineqarlutik, i-
kittuinnannguanillu akissar-
siaqartillugit pujortagassaan-
nut imeruersaatissaannullu
naammattunik.
Inatsisartunut ilaasortan-
ngussagaluaruma tamakku
piviusunngortinneqarnissaat
sulissutigissagaluarpara.
også til at blive renoveret.
7) I flere byer er den eksi-
sterende vandforsyning ikke
tilstrækkelig og skal derfor
udbygges.
Sådan kunne man fortsætte
længe, men een ting er sik-
kert. Vi skal bruge penge til
ovennævnte. Så hvorfor ikke
se på bloktilskuddet, som
noget vi skal være glade for.
Det burde vi.
Bloktilskuddet er ikke
noget, som betyder, at udvik-
lingen her i landet går for
stærkt. Vi grønlændere kan
selv bestemme, hvor hurtigt
udviklingen i vort land skal
gå. Det kan man også kalde
selvstændighed.
Økonomisk selvstændig-
hed kan vi først opnå ved at
bruge bloktilskuddet fornuf-
tigt. D.v.s. ved at udbygge og
vedligeholde vor fiskerisek-
tor, sådan at vor eksport kan
forøges. Det er dét, det drejer
sig om. Det gælder ikke om
at have 5000 administrati-
onskontorer, eller hvor man-
ge vi nu har.
Voldsmænd straffes for lidt
Tim Koop Jensen,
Kandidatforbundet
Grønlandsk selvstændiglied
Ludvig Hammond, Utoqqalinersialik Ludvig Hammond, Pensionist
"Siumut Qasigiannguani aallartikkatsiguli
naalakkersuinikkut anguniakkanik
ilusilersueqataasarpunga - tassa
demokratip ilaa - nunarput
illersorlugu Siumut qinissavara."
"Siden vi stiftede Siumut's lokalafdeling
i Qasigiannguit har jeg været med til
at formulere politiske målsætninger -
det er en del af den demokratiske proces -
jeg stemmer på Siumut for at forsvare vort land."
vir
'I