Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 13

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Side 13
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999 • 13 Sulineq annikillissaaq Helikopterinik ingerlatsisartut affaat sakkutuut timmisartortartuisa annaagaat KØBENHAVN (CSL) Sakkutuut imarsiortut timmi- sartuussisartuisa Kalaallit Nunaata Savilimmiullu eq- qaanni suliaqarnertik anni- killeriarujussuarsinnaavaat. Ukiut marluk ingerlaneranni sakkutuut imarsiortut timmi- sartuussisartuisa helikopteri- nik ingerlassisartut 15-iusut affaat sinneqartut annaasi- mavai, Atlantikup Avannaa- ni sinerissami nakkutilliissu- tini umiarsuami nalinginnaa- sumik timmisartortartuusut. Pissutsit taamaannerat pissu- tigalugu Atlantikup A- vannaani alapernaarsuineq annertuumik kinguneqarner- lussinnaavoq, kaptajnløjt- nant J.J. Jessen Søværnets Flyvetjeneste-meersoq nali- liivoq. Sakkutuut imarsiortut tim- misartuussisartuisa pingaar- nertut isumagisarpaat Sava- limmiut Kalaallit Nunaatalu eqqaanni alapernaarsuineq, aammali allanik suliaqartin- neqartarlutik. Timmisartor- tartut ilaatigut aallartinne- qartarput annaassiniartoqar- tillugu, ujaasisoqartillugu, napparsimasunik timmisar- tuussisoqartillugu aammalu nunaqarfinnut avinngarusi- masunut inuussutissanik tim- misartuussisoqartillugu. Timmisartortartulli anri- gaataapput. Akissarsiat an- nertuut aamma qaangiuttoor- nersianut taarsiullugu pitsaa- sumik sulinngiffeqartitsisar- neq pissutigalugit ukiut arla- qanngitsut ingerlaneranni timmisartortartut amerla- soorpassuit namminersortuni atorfinittalersimapput. Min- nerunngitsumik SAS-imi. Ukioq manna SAS-ip timmi- sartortartut nutaat 250-it atorfissaqartissavai, taamaat- tumillu sakkutuut timmi- sartotartut akornanni sulisus- sarsiulersimalluni. Tamannalumi sunniuteqar- poq, taamaattumillu sakku- tuut timmisartortartut qimar- ratilemerat malunnarlualersi- mavoq. Eqqorneqajasoq - Imaassinnaavoq sakkutuut imarsiortut timmisartortartui aatsaat naalakkiinikkut tim- misartortinneqartartut. Pis- sutsilli ajorluinnalersinnaap- put naatsorsuutigineqanngit- sumik timmisartortartoq a- taaseq soraassappat, ima- luunniit timmisartortartutta arfineq-marluusut ilaat ataa- seq sivisuumik napparsima- lissagaluarpat. Taava timmi- sartortartut amigaataalissap- put maannakkut timmisartor- tartunik aallartitsisarnissa- mik pilersaruteqarnermi, su- linngiffeqartarnermi, sungiu- sartarnermi, allanik ilinniar- titsilluni pikkorissartitsisar- nermi assigisaannilu. - Sulisussallu tamakkerlu- git sulisoralugit aallarnissa- mik naalakkerneqassagutta, taava timmisartortartut sin- neruttut annertuallaamik ar- tukkerneqassapput. Paasillu- arneqarsinnaavorlu qanoq si- visutigisumik sakkutuut i- marsiortut timmisartortartui- ni inuttaaginnassanersut - taamaalillunilu sakkutuut i- marsiortut timmisartortarto- qarnerat ajalusoorluinnas- saaq, kaptajnløjtnant J.J.Jes- sen oqarpoq, isumaqarluni timmisartortartut sulisoriin- narneqarsinnaasut sulisar- nermi periaatsit aatsaat allan- ngortinneqarpata. Akissarsi- aqarnerunerup sivisunerusu- millu sulinissamik isumaqa- tigiissuteqarnerup pissutsit aaqqiivigisinnaanngilai. - Alapernaarsuutini suli- sinneqartarneq sivikilline- qartariaqarpoq. Maannakkut qaammammi ataatsimi suli- sinneqartarnermut taarsiullu- gu ulluni 14-ini. Sulineq pi- lerigineqarnerulissaaq, ilaqu- tariinnilu inooqataanermut naleqqunnerulissalluni, kap- tajnløjtnant J.J.Jessen oqar- poq. Nedtrapper i Grønland Flyvetjenesten har mistet halvdelen af sine helikopterpiloter KØBENHAVN(CSL) - Sø- værnets Flyvetjeneste risike- rer at måtte neddrosle opga- verne ved Grønland og Fær- øerne. På to år har Søværnets Flyvetjeneste mistet over halvdelen af de 15 helikop- terpiloter, der normalt indgår i bemandingen af inspek- tionsskibene i Nordatlanten. En udvikling, der kan få vidtrækkende konsekvenser for tjenestens operationsdyg- tighed i området, vurderer Kaptajnløjtnant J. J. Jessen, næstkommanderende i Sø- værnets Flyvetjeneste . Søværnets Flyvetjeneste tager sig primært af fiskeriin- spektion ved Grønland og Færøerne, men varetager også en række andre opga- ver. Piloterne sendes blandt andet i aktion ved rednings- aktioner, eftersøgninger, pa- tienttransporter og flyver nødforsyninger til islolerede bygder. Men piloter er en mangel- vare. Høje løninger og for- delagtige afspadserings-ord- ninger har på få år lokket mange piloter til ansættelses- forhold i det civile. Ikke mindst hos SAS. Selskabet skal alene i år bruge 250 nye piloter, og har iværksat en jagt på forsvarets piloter. Ikke uden virkning, og nu begynder pilot-flugten at gøre ondt i Flyvetjenestens egne rækker. Sårbar tjeneste - Det kan godt være, at Søværnets Flyvetjeneste er et beordringssystem. Men læs- set vælter med et brag, hvis der sker blot en enkelt ufor- udset afgang eller en af vore syv piloter rammes af længe- revarende sygdom. Så vil der ikke være nok piloter til at afvikle de nuværende udsta- tioneringsplaner, ferier, øvel- ser, omskolingskurser og lig- nende. - Hvis vi alligevel bliver beordret udstationeret i fuldt omfang, driver man rovdrift på de piloter, der er tilbage. Man skal ikke have meget fantasi til at forestille sig, hvor længe de bliver i For- svaret - og så hænger Flyve- tjenesten ikke sammen læn- gere, siger kaptajnløjtnant J.J.Jessen, som mener, at man kun kan holde på pilo- terne, hvis udstationerings- mønstret laves om. Højere løn og lange ansættelses- kontrakter gør det ikke. - Udstationeringerne skal være af kortere varighed. 14 dage i stedet for den nu- værende måned. Det vil gøre jobbet attraktivt og mere for- enligt med et familieliv, siger kaptajnløjtnant J. J. Jessen. Inigineqanngitsunut iserteritsi Atassut sinnerlugu qinigassanngortittoq kaammat- tuivoq inigineqanngitsunut isertertoqartassasoq (EE) - Samo Steenholdt A- tassummeersoq inuusuttut kaammattorpai inissianik inigineqanngitsunik tigua- asaqqullugit, inissaaleqi- nerup aaqqinnissaanut qi- nikkat piumassuseqan- ngiinnarpata. Nuummi ul- lumikkut inuusuttuusoq i- nitaassaguni 30-nik ukio- qalereersimassaaq, ukiuni 13-ini inilaarnissamut u- taqqisoqarmat. - Meerartagut ilinniartul- lu inuusuttut inissaqartin- neqanngillat. Taamaagin- narpoq. - Taamaattumik inuusut- tut kaammattoqarpakka qinikkanik sunniiniaqqul- lugu - arlaatigut pissaaq, inissaaleqinermi kalaallinit nammineq iluarsineqas- saaq, allaniunngitsoq. - Nunatsinnimi pisortat ajornartorsiut iluarserusun- ngippassuk imaluunniit iluarsisinnaanngippassuk ilissi periutsisi nammineq atorlugit iluarsiissaasi - 1NIGINEQANGITSU- NUT ISERTERNEQ. - Qinersisartullu ataatsi- mik qulakkeerutissavakka. Inissaqalissaasi, nammi- nerli suliniutigisariaqar- parsi. Taamaattumik aal- lartinniaritsi, Samo Steen- holdt kaammattuivoq. Nassuerpoq pinerlunni- arnermik kaammattuiner- tut paasineqarsinnaasoq. Eqqarsaatigigaannili qinik- kat inatsisinik unioqqutit- sisartut, manna ajomerun- ngilaq. - Ukiuni 20-ni kinguller- ni inatsisartunut naalak- kersuisunullu ilaasortat inatsisinik unioqqutitsiuar- put, soorlu ilassinnittarner- mi aningaasartuutit aqun- neeruttut, innuttaasunut isertuunneqartuartut. - Qinikkat isertuussanik saqqummiukkusunngisa- nik iliortuarmat innuttaasut aamma taamaaliorsinnaa- titaassapput, Samo Steen- holdt isumaqarpoq, Atas- sut sinnerlugu inatsisartu- nut qinigassanngortittoq Løs boligproblemet - BZ En landstingskandidat fra Atassut opfordrer til BZ-aktioner (EE) - Samo Steenholdt fra Atassut opfordrer unge til, at lave BZ-aktioner, når de folkevalgte ikke viser vilje til at løse boligproblemet. I Nuuk vil et ungt menneske være over 30 år, før han eller hun kan få en bolig, fordi ventetiden er på 13 år. - Der er ingen boliger til vore børn og unge stude- rende. Sådan er det bare. - Derfor opforder jeg unge til at starte en dialog med de folkevalgte - enten på den ene eller den anden måde, for boligproblemet skal løses af grønlænderne selv og ingen andre. - Og hvis myndigheder- ne her i Grønland ikke vil eller kan løse dette pro- blem, er det op til jer at løse det med jeres eneste middel - BZ-AKTIONER. - En ting lover jeg jer vælgere. I vil få et sted at bo, men det kræver en arbejdsindsats fra jer. Så gå igang, opfordrer Samo Steenholdt. Han indrømmer, at det kan opfattes som en opfor- dring til noget kriminelt. Men set i lyset af at de fol- kevalgte begåi- ulovlighe- der er det her ikke værre. - De sidste tyve år har landstings- og landsstyre- medlemmer begået den ene ulovlighed efter den anden, som for eksempel, repræsentationsudgifter, der løber løbsk, som befolkningen ikke kan få indblik i. - Hvis de folkevalgte foretager sig noget, som ikke tåler dagens lys, kan befolkningen vel også gøre det, mener Samo Steen- holdt, der er opstillet til landstinget for Atassut. Nunaqarfiit ukiuni 20-ni ineriartortinneqamerat naammagaasiuk? Ilaa tassaqa Taamaammat ATASSUT periarfissiguk Er I tilfredse med Jeres bygd’s udvikling det sidste 20 år? Nej vel Giv derfor ATASSUT chancen Tassa ATASSUT Det er ATASSUT Takuss’ - Utiss’ ATASSUT Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst Sunniutilik - Indflydelse Tatiginassusilik - Tillidsfuld Morten Heinrich, Piniartoq, Kommunalbestyrelsimi ilaasortaq "Siumukkormiumik qinersissaanga Siumup nunarput tamakkerlugu sullittuarmagu aamma suli sallersaalluni sullittuassammagu." Morten Heinrich, Fanger, medlem af Nuuk kommunalbesyrelse "Jeg stemmer på Siumut, da Siumut altid arbejder til gavn for hele landet og jeg ønsker at Siumut fortsætter med at være i front i dette arbejde." -T-

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.