Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Síða 11

Atuagagdliutit - 11.02.1999, Síða 11
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 11. FEBRUAR 1999-11 Grønland vælges fra Mange færdiguddannede bliver i Danmark - studerende går nu i modoffensiv KØBENHAVN(CSL) - De grønlandske studerende i Danmark gør nu et målrettet fremstød for, at flere færdig- uddannede fremover vil ven- de tilbage og lægge deres arbejdskraft i Grønland. I dag vælger mange at blive i Dan- mark, når eksamensbeviset er i hus. Men hvordan kan man gøre det mere attraktivt at rej- se tilbage til Grønland, lyder 1 OOO-dollars-spørgsmålet, der samtidig bliver det cen- trale tema, når De Grønland- ske Uddannelsessøgendes Organisation (DKIK) i Dan- mark inviterer til seminar i weekenden den 5.-7. marts. Til at belyse problemet har foreningen indbudt en række repræsentanter fra bl.a. Landsstyret, Grønlands Personale & Lederudvik- lingscenter, Grønlands Hje- mestyres Danmarkskontor, KANUKOKA, Akademisk Sammenslutning i Grønland, Royal Greenland, Grønlands Arbejdsgiverforening, Sulisa A/S og uddannelsesvejleder- ne fra de grønlandske huse til at deltage i seminariet. Det kræver nemlig en ind- sats fra flere sider at ændre udviklingen, mener DKIK. Jobtank-database Helt centralt ønsker de DKIK en bedre dialog med det grønlandske erhvervsliv. Et problem, som de studeren- de i øjeblikket selv forsøger at forbedre ved oprettelsen af en jobtank-database, hvor virksomheder kan søge op- lysninger om de studerendes kvalifikationer og nuværen- de uddannelsesniveau. - Det vil i første omgang give virksomhederne mulig- hed for at bruge de studerende i sommerferiejob. Samtidig vil de studerende i en sådan ordning tilegne sig praktisk erfaring, hvilket i sidste ende gerne skulle øge interessen for at vende tilbage til Grønland. Et af problemerne for unge grønlandske studerende i Danmark er nemlig at holde en tæt kontakt til Grønland, siger Karen Haynes Filskov, formand for DKIK. På seminariet vil deltager- ne også diskutere, hvilke for- ventninger det grønlandske erhvervsliv har til de stude- rende. Og omvendt. EU-mi peqqussutip neqit tunisaaqqunngilai Danmarkimi Kalaalli Illuutaat puisip arferillu neqaannik tuniseqqusaajunnaarput KØBENHAVN(CSL) - Ka- laalht illuutaat Danmarki- miittut sisamat puisit arferil- lu neqaat tuniniarluartakka- tik tunisinnaajunnaartaria- qarpaat, EU-mi peqqussum- mi piumasarineqarmat uu- masut imarmiut EU-mi nu- nanut eqqunneqannginner- minni uumasut nakorsaannit misissomeqareersimassasut. Malittarisami nutaami EU- mi nunat akomanni eqqumii- ginartumik atuutinngitsumi kalaallinik Danmarkimiittu- nik 10.000-iusunik eqquiner- luppoq. Kalaallit mamartuu- taat piumaneqarluarput. Ka- laallit illuini ukiumut million kroni sinnerlugu nalinginut puisip arferullu neqaat nioq- qutigineqartarput. Uumasut neqaannik neri- sassanillu allanut pisortaqar- fimmi Anne Ramløse malil- lugu EU-mi peqqussut im- mikkut akuersissuteqartitsin- naanngilaq. Paarlattuanik i- nuinnaat Nunatsinnit Dan- markimut uumasut imarmiut neqaannik qaammammut nassiussarsiarisinnaasaat kii- lunut tallimanut oqimaalline- qarpoq, EU-mi nunanut alla- nut kiilu ataaseq nassiunne- qarsinnaalluni. - Namminersornerullutik Oqartussanut saaffiginninni- arpugut puisit arferillu ne- qaat nunanut allanut tuni- sassatut naatsorsuussat uu- masut nakorsaannit misissor- neqartalerniannginnersut, Ole Juhl oqarpoq, Aalborg- imi Kalaallit Illuutaani pi- sortaasoq, Danmarkimi ka- laallit illuutaat tamaasa sin- nerlugit misissuiniartoq. Kalaallit illuutaat marluin- narnit pilersomeqarput: Sisi- miut Food-imit puisip neqaa, arferullu neqaa Gaterings Partners-imit. Taamaattumik neqit pitsaassusaat uumasut nakorsaannit misissorneqar- tassappata suliassaq ajomaku- suussagunanngikkaluarpoq. Namminersortut pisortalluun- niit isumagisinnaavaat. Avatangiisinut Pisortaqar- fiup pisortaa Søren Hald Møller oqaaseqartissinnaasi- manngilarput. EU-direktiv stopper eksport af havpattedyr De grønlandske Huse i Danmark må ikke længere sælge sæl- og hvalkød KØBENHAVN(CSL) - De fire grønlandske huse i Dan- mark tvinges nu til at stoppe sit populære salg af sæl- og hvalkød, fordi et nyt EU- direktiv stiller krav om, at kød fra havpattedyr skal være dyrelægekontrolleret før, det må importeres og forhandles kommercielt i et EU-land. Den nye regel, der mærke- ligt nok ikke gælder EU-lan- dene imellem, rammer de godt 10.000 grønlændere i Danmark hårdt. De grøn- landske delikatesser står højt på ønskesedlen. Der købes årligt for over en million kro- ner sæl- og hvalkød i de grønlanske huse. Ifølge Anne Ramløse, Ve- terinær- og fødevaredirektora- tet, er der i EU-direktivet ikke givet mulighed for dispensati- on. Til gengæld er den måned- lige ration for privat indførsel af havpattedyr fra Grønland til Danmark sat op til fem kilo, mens andre EU-lande kun må importere et kilo. - Vi vil nu rette henvendelse til Hjemmestyret og høre, om de har planer om at dyrlæge- kontrollere sæl- og hvalkød, der er beregnet på eksport, siger Ole Juhl, daglig leder af Grøn- lændernes Hus i Aalborg, der undersøger situationen på veg- ne af alle husene i Danmark. De grønlandske huse får deres forsyninger kun to ste- der fra: sælkød fra Sisimiut Food og hvalkød fra Gate- rings Partners. Derfor burde det formentlig være en over- kommelig opgave at få dyre- lægekontrolleret kvaliteten. Det kan enten ske i privat eller offentligt regi. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Hald Møller, direktør i Mil- jødirektoratet. Kalaallit ilinniagaqar- tut, kalaallit illuutaannit siunnersorneqartartut, ilinniarnerminni naammasigaangamik ilaatigut Danmark- imiiginnårtarput. Mange grønlandske uddanelsessøgende, der har grønlænder- husene, som mødested, bliver i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Nunarput piumanngilaat Ilinniakkaminnik naammassinnittartorpassuit Danmark-imi najugaqaannartarput - ilinniagaqartullu akerliliinialerput KØBENHAVN (CSL) Danmark-imi ilinniagaqartut maannakkut anguniagaqarlu- tik suliniuteqalerput ilinniak- kaminnik naammassinnissi- masut amerlanerit Kalaallit Nunaannut angerlarlutik su- liartortalernissaat anguniar- lugu. Ullumikkut ilinniakka- minnik naammassinnissima- sut amerlasoorpassuit Dan- mark-imi najugaqaannartar- put. Kalaallit Nunaannulli uternissap qanoq ililluni pile- rinarnerulernissaa angune- qarsinnaava, apeqqut ima- qarluartoq apeqqutigineqar- poq, aammattaaq pingaar- nertut sammineqartussaq Danmark-imi Kalaallit Ilin- niagaqartut Kattuffiata (DKIK) sap. akunnerata naa- nerani 5. martsimiit 7. marts- imut isumasioqatigiissitsi- nissaani. Ajornartorsiut qulaarumal- lugu kattuffik Naalakkersui- sunit, Grønlands Personale & Lederudviklingscenter-imit, Namminersornerullutik O- qartussat Danmark-imi Al- laffeqarfiannit, KANUKO- KA-mit, Akademisk Sam- menslutning i Grønland-imit, Royal Greenland-imit, Suli- sitsisunit, Sulisa A/S-imit aammalu Danmark-imi Ka- laallit Illuutaanni ilinnia- gaqartunik siunnersuisartunit sinniisunik isumasioqatigiin- nermut peqataaqqusilluni aggersaasimavoq. Taamatut ineriartornerup allanngortinnissaani assigiin- ngitsut suleqataanissaat pisa- riaqartinneqarmat, DKIK isumaqarpoq. Qarasaasiaq DKIK-p kissaatigilluinnar- paa Kalaallit Nunaanni inu- ussutissarsiornermik inger- latsisut pitsaanerusumik a- tassuteqarfigineqarnissaat. Ajornartorsiullu tamanna ilinniagaqartut maannakkut pitsanngorsarniarlugu piler- sitsisimapput suliffigilersin- naasanik qarasaasiamik toq- qorterivimmik, taannalu aq- qutigalugu suliffiit paasini- aasinnaapput ilinniagaqartut sapinngisaannik maannak- kullu ilinniagaqarnerminni sumut killissimanerannik. - Siullermik ilinniagaqar- tut aasaanerani sulinngif- feqarnerminni suliffinni suli- sorineqarsinnaapput. Tama- tumunnga atatillugu ilinnia- gaqartut misilittagaqalissap- put, immaqalu Kalaallit Nu- naannut utemissaminnik so- qutiginninnerulissagaluarlu- tik. Kalaallimmi Danmark- imi ilinniagaqartut ajornar- torsiutaasa ilagaat Kalaallit Nunaannut qanimut atassute- qarnissaq, DKIK-mi siulit- taasoq Karen Haynes Filskov oqarpoq. Isumasioqatigiinnermilu oqallisigineqartussat ilagaat Kalaallit Nunaanni inuussu- tissarsiutinik ingerlatsisut ilinniagaqartut saqinngisaan- nik sunik naatsorsuuteqar- nersut. Akerlianillu. Ineriartortitaaneq pitsaanerusoq ATASSUT -ip siunniussimavaa Taamaammat ATASSUT periarfissiguk Bedre infrastruktur Det står ATASSUT for Giv derfor ATASSUT chancen Tassa ATASSUT Det er ATASSUT Takuss’ - Utiss’ ATASSUT Akisussaassusilik - Ansvarsbevidst Sunniutilik - Indflydelse Tatiginassusilik - Tillidsfuld Kim Godtfredsen "Timersorneq pillugu Siumut pitsaasunik naalakkersuinikkut anguniagaqarmat aamma anguniakkat aalajangiussani suugaluartut piviusunngortittarmagit, Siumut qinissavara.11________________ Kim Godtfredsen "Da Siumut har gode politiske målsætninger om idræt og realiserer sine erklærede målsætninger uanset arten, stemmer jeg på Siumut." ASS7 FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.